HAHAHAHAHHA

Dronekrigeren - Danmarks farligste terrorist


Del:


På tirsdag den 11. juni klokken 17.00-19.00 fortæller DR’s Mellemøstkorrespondent Puk Damsgård og holdet bag ”Dronekrigeren” om optrevlingen af et formodet dansk terrornetværk, der førte journalisterne fra en dronebutik på Nørrebro over en bilvask nær Istanbul til ruinerne i Raqqa i Syrien.
Netværket med Basil Hassan i spidsen mistænkes for at have skaffet bombedroner til Islamisk Stat.  

Arrangementet afholdes hos Berlingske - Pilestræde 34, 1147 København K. Dørene åbnes klokken 16:30.

Udover Puk Damsgård består holdet af retsanalytiker Mette Mayli Albæk og journalisterne Troels Kingo og Jens Vithner.

DR-journalisterne har blandt andet fortalt historien i to tv-dokumentarer, en podcastserie i ni afsnit og en række digitale webdoks. Og dækningen har givet offentligheden et unikt indblik i det, der tegner til at blive Danmarkshistoriens største terrorsag.

Til arrangementet får du indsigt i det årelange researcharbejde og holdets journalistiske metoder, som omfatter alt fra avancerede digitale kortlægningsværktøjer til feltarbejde i krigzoner. Og du får mulighed for at stille spørgsmål til de mange etiske overvejelser, der følger med, når man afdækker en terrorsag, der stadig ikke er kommet for retten med en hovedperson, der muligvis er død.  

Arrangementet er gratis for FUJ-medlemmer. Alle andre er velkomne mod betaling i entréen (50 kroner.)

FUJ arbejder for at fremme undersøgende journalistik i danske medier - meld dig ind her: http://fuj.dk/?side=blivmedlem 


  Gå tilbage