Gå tilbage

Paposhvili-sagen

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Thomas Foght og Jeppe Findalen

Projektets beskrivelse

Titel:
Paposhvili-sagen
Beskrivelse:
Projektet handler om Udlændinge- og Integrationsministeriets ulovlige sagsbehandling af alvorligt syge udlændinge, der har søgt om humanitært ophold i Danmark.

Radio24syv har afdækket, at ministeriet i adskillige måneder ignorerede en række konkrete advarsler om betydningen af Paposhvili-dommen, der faldt ved De Europæiske Menneskeretttighedsdomstol i december 2016, og som konsekvens administrerede ministeriet i 13 måneder i strid med dommen og gav i flere tilfælde forkerte afslag til syge udlændinge, som nu er sendt ud af Danmark.
På den baggrund har ministeriet iværksat en eftersøgning af de ulovligt udviste og en større gennemgang af flere hundrede sager om humanitært ophold.

Det centrale i Paposhvili-dommen er, at lande som Danmark fremover i sager om humanitært ophold skal undersøge, om den enkelte syge udlændinge reelt ville have mulighed for at få sin medicin og behandling i hjemlandet.
Før dommen skulle myndighederne kun undersøge, om behandlingen helt generelt var tilgængelig i hjemlandet. Dommen lempede altså reglerne for humanitært ophold og skærpede myndighedernes undersøgelsespligt.

Vi indledte projektet i december 2017 med at afdække ministeriet forkerte sagsbehandling med nogle forskellige case-fortællinger, og efterfølgende har vores arbejde bestået i at følge ministeriets eftersøgning af de ulovligt udviste. Derudover har vi brugt - og bruger fortsat - en del kræfter på at forstå, hvad der skete internt i ministeriet, da man fejlfortolkede dommen. Der er mange ubesvarede spørgsmål, som vi stadig arbejder på.
Publicering:
I Radio24syv fra 7. december 2017 - 23. august 2018.

Dækningen har omfattet radioindslag, artikler på nettet og videoer på radioens sociale medier.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Projektet udsprang af en research om reglerne for humanitært ophold, og helt tilfældigt opdagede vi, at der var faldet en central dom ved Menneskerettighedsdomstolen.

I august 2017 kontaktede vi en række eksperter, advokater og kilder med kendskab til området. Flere nævnte undervejs, at det undrede dem, at Danmark ikke havde ændret praksis på området som følge af Paposhvili-dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som blev afsagt i december 2016.

Dommen havde kun været omtalt sporadisk i nogle få medier og i nogle mindre juridiske tidsskrifter, hvor alle eksperter samstemmende forklarede, at Danmark var forpligtet til at ændre praksis på baggrund af dommen. Men Udlændinge- og Integrationsministeriet havde tilsyneladende intet foretaget sig, og da vi første gang spurgte til dommen hos ministeriet i efteråret 2017, lød svaret, at man stadig var i gang med at vurdere dommens betydning.

Tidshorizont:
Vi indledte vores research i sensommeren 2017, hvor vi talte med en række ekspertkilder, der undrede sig over, at Danmark endnu ikke havde ændret praksis. Herefter forsøgte vi at få svar fra ministeriet, men vurderingen var fortsat undervejs, lød det, så vi søgte i stedet aktindsigt i processen og lagde derfor projektet på is i nogle måneder.
Vi genoptog researchen i november og kunne nu se konturene af en mulig ulovlig sagsbehandling, fordi ministeriet ikke medtog dommen i den konkrete sagsbehandling. I december lancerede vi de første historier, og i januar rettede ministeriet ind, beklagede forløbet og begyndte en gennemgang af alle fejlbehandlede afgørelser. Samtidig iværksætte ministeriet en eftersøgning af de udlændinge, der havde fået forkert afslag og var rejst ud af landet. Henover foråret fortsatte vi dækningen af ministeriets eftersøgning og ofrene, og senest har vi i august 2018 fortalt, at ministeriet undersøger mindst 48 sager, hvor dommen kan have betydning.

Nyhed:

Projektet har afdækket Udlændinge- og Integrationsministeriets ulovlige administration i sager om humanitært ophold.

Vi lancerede de første historier i december 2017, og på dette tidspunkt havde ministeriet lavet en foreløbig vurdering af Paposhvili-dommen og konkluderet, at den ikke havde betydning.

Men ministeriet vendte pludselig på en tallerken i begyndelsen af januar 2018 og ville nu følge dommen og ændre praksis, og derfor har vores dækning efter alt dømme lagt pres på ministeriet og dermed sikret en række syge udlændinge en retfærdig sagsbehandling, som er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtigelser.

I forløbet har vi afdækket ministeriets vildledninger af folketinget, embedsværkets forkert sagsbehandling og skabet fundamentet for, at udlændinge, der har fået en forkert sagsbehandling, kunne tage kontakt til myndighederne og få genbehandlet deres sag.

Derudover har sagen vist, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke havde en fast procedure for at overvåge og holde øje med internationale domme, der kunne have betydning for Danmark og dansk lovgivning. Det erkendte Inger Støjberg på et samråd den 11. januar, og det har ministeriet nu rettet op på.

Konsekvens:

En måned efter vores første historie udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet pludselig en pressemeddelelse en lørdag eftermiddag om, at man nu havde besluttet at følge Paposhvili-dommen, og “uret blev sat i stå”, fordi en række sager skulle genbehandles.

Få dage senere beklagede minister Inger Støjberg på et samråd, at man havde sagsbehandlet i strid med reglerne, og at 8 alvorligt syge udlændinge var sendt ud af landet med et forkert afslag. Ministeriet iværksatte derfor en eftersøgning af disse udlændinge for at genbehandle deres sager, men ministeriet vil fortsat ikke oplyse, om man har fundet alle, eller om nogle af de forsvundne er døde.

Ministeriet vil heller ikke oplyse, hvor mange sager, der har fået en ny afgørelse, men senest fik Folketinget oplysninger om, at dommen i mindst 48 sager kunne få afgørende betydning. De 48 sager omfatter i alt 90 personer, og det tal kan vokse henover efteråret i takt med, at ministeriet får undersøgt yderligere sager, og derfor er sagen langt fra slut.

Derudover har Folketingets Ombudsmand indledt to undersøgelser, som knytter sig til Papohvili-sagen og ministeriets administration heraf.
Den ene undersøgelse går på ministeriets fremadrettede behandling af sager om humanitært ophold, og den anden handler om ministeriets behandling af aktindsigter.

Ministeriet har som konsekvens af sagen ændret i sine strukturer og oprettet et nyt kontor, som skal holde øje med internationale domme, der har betydning for Danmark.

Metode:

Partskilder og erfaringskilder har været den helt store drivkraft i projektet, og det stod hurtigt klart, at det var de konkrete udlændingesager, der skulle dokumentere det systematiske lovbrud, fordi ministeriet ikke besvarede vores pressehenvendelser eller aktindsigtsanmodninger.

Vi vidste derfor tidligt i processen, at vi skulle finde flere syge udlændinge, der alle havde fået et afslag på humanitært ophold i 2017, før vi med sikkerhed kunne konkludere, at ministeriet helt konsekvent havde handlet i strid med dommen, og at der ikke kun var tale om en enkeltsag, hvor en embedsmand havde begået en fodfejl.

Vi lavede derfor ringelister til udlændingeadvokater, frivillige, organisationer og ansatte på asylcentre, som kunne hjælpe os i kontakt med syge udlændinge, der havde søgt om humanitært ophold i 2017. Mange samtaler førte intet med sig, andre gav et hint om, hvem vi skulle prøve at kontakte. Vores mål var i første omgang at finde afviste asylansøgere, som havde fået det, som eksperterne mistænkte for at være ulovlige afslag på humanitært ophold.

Så snart vi havde fundet en kilde - som eksempelvis parret fra Armenien - kunne vi med en fuldmagt fra dem søge om partsaktindsigt hos alle tænkelige instanser. Det gav os et indblik i, hvordan ministeriet og politiet arbejdede med sagerne, og hvad der mere præcist var sket i sagsbehandlingen, og i takt med, at vi fandt flere eksempler på udlændingesager, hvor Paposhvili-sagen ikke blev nævnt i sagsbehandlingen, stod det mere og mere klart for os, at ministeriet helt generelt administrerede i strid med reglerne og dommen, selv om man altså adskillige gange var orienteret om dommen fra Justitsministeriet, advokater og eksperter.

Ministeriet nægtede i flere uger at svare på det meget simple spørgsmål, om hvorvidt man inddragede dommen i sagsbehandlingen, men på samrådet den 11. januar 2018 bekræftede Inger Støjberg det hele, og vores antagelse var derfor korrekt.

Foruden det opsøgende arbejde med at finde syge udlændinge har vi kæmpet intenst for at få embedsværket i tale. Vi har således fysisk opsøgt konkrete embedsmænd på deres hjemme-adresser og sendt breve med posten til specifikke medarbejdere, der havde central viden om sagen.

Derudover har vi brugt offentlighedsloven flittigt og sendt en bunke af aktindsigter til forskellige myndigheder. Vi har primært søgt hos Udlændinge - og Integrationsministeriet, men også hos Justitsministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen, Flygtningenævntet og Udlændingenævnet.

Flere af vores nyhedshistorier er baseret på dokumenter, som myndighederne har udleveret, men flere af offentlighedslovens bestemmelser har også i konkrete tilfælde været en stopklods for at kunne afdække yderligere. F.eks. er det fortsat et stort mysterium, hvordan Udlændinge- og Integrationsministeriet kunne fejlfortolke Paposhvili-dommen i april-maj 2017, selv om dommen ifølge en lang række eksperter er soleklar og ikke til at misforstå. Ministeriet vil ikke udlevere materialet, hvor dommen fejlvurderes, og det betyder, at offentligheden endnu ikke har fået dokumentation for Inger Støjbergs påstand om, at man fejlvurderede dommen. Og det er stadig uvist, om ministeren, spindoktoren eller toppen af af ministeriet blandede sig i forløbet. I skrivende stund undersøger Folketingets Ombudsmand den del af sagen, da Radio24syv har klaget over ministeriets afslag på indsigt i mailen.









Modstand:

Udlændinge - og Integrationsministeriet har på flere fronter gennem hele forløbet modarbejdet vores dækning.

Først og fremmest har det gennem ni måneder ikke været muligt for Radio24syv at få et interview med minister Inger Støjberg. Med jævne mellemrum har vi siden november 2017 foresprugt ministeriet om muligheden for et interview om sagen, men det har ikke været muligt, og Støjberg har i hele forløbet kun svaret på 3-4 spørgsmål til pressen - det er sket efter de to samråd på Christiansborg, hvor hun kortvarigt har svaret på et par spørgsmål, hvorefter hun har forladt stedet.

Derudover har ministeriet konsekvent nægtet at svare på konkrete og faktuelle spørgsmål, som vi havde til sagen, og flere af vores aktindsigter i sagen har været under behandling i månedsvis, og flere af vores anmodninger, som er sendt til ministeriet i december 2017, er endnu ikke besvaret af ministeriet her i slutningen af august 2018.
Vi har derfor flere gange klaget over ministeriets sagsbehandling af vores aktindsigter - også til Folketingets Ombudsmand, men igen og igen har ministeriet også overfor Ombudsmanden trukket tingene i langdrag.

Senest har vi i august 2018 forsøgt at få opdaterede tal på ministeriets gennemgang af de fejlbehandlede sager, men embedsværket har ikke ville give os nye tal, men i stedet henvist til gamle orienteringer til Folketinget fra maj 2018.

I flere tilfælde har det kortvarigt bremset vores muligheder for at skaffe dokumentation, og det har været enormt frustrerende at kæmpe med en offentlig myndighed, som i vores øjne bør agere neutralt, men som helt åbenlyst har modarbejdet os, og som fortsat tilbageholder centrale oplysninger. Heldigvis har vi i enkelte tilfælde kunne bevæget os udenom det officielle system og opsøgt andre kilder, der i fortrolighed har hjulpet os videre eller bekræftet oplysninger, som ministeriet ikke ville ud med.

Etik:

Vi har haft flere etiske overvejelser i forbindelse med de cases, som har medvirket i dækningen. F.eks. Treasure fra Nigeria, der bad os om ikke at nævne konkrete detaljer om hendes fortid, da hun var offer for menneskehandel. Derudover kunne vi mærke, at hun havde en stærk tro på, at hendes deltagelse i radioen ville garantere en opholdstilladelse. Vi gjorde det klart for hende, at vi ikke kunne love hende noget som helst, men at vi bare gjorde offentligheden opmærksom på, at hendes sag var behandlet i strid med reglerne, og at vi ikke vidste om genoptagelsen af sagen ville ændre eller få betydning for udfaldet.

Også i tilfældet med den indiske mand, som lider af kronisk nyresvigt, og som er en af en de ulovligt udsendte, har vi haft en del overvejelser.
Efter en historie om hans tilstand i april, hvor vi ikke identificerede ham, modtog vi et billede og navn på ham fra en kilde.

Bragte vi billedet og navnet på manden, selv om han stadig var forsvundet, og uden at vi havde været i kontakt med ham?

Vi overvejede at bringe det i en selvstændig artikel som en slags eftersøgning og ud fra den antagelse, at han formentlig ikke selv ved, at han er eftersøgt at Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Vi afventede i flere uger i håb om, at vi selv ville finde ham og dermed kunne få hans samtykke til at bruge oplysningerne, men det lykkedes ikke. Vi arbejder dog stadig på at opspore ham eller oplysninger, der kan kaste mere lys over hans nuværende tilstand. Ministeriet har efter alt at dømme heller ikke fundet ham.

Vi har i stedet brugt hans billede og navn i en video, som vi publicerede 22. august, og som redegør for hele Paposhvili-sagen, og de konsekvenser det f.eks. kan have haft for den indiske mand. Vi besluttede at bringe oplysningerne for at illustrere den alvorlige situation og de konsekvenser, som ministeriets forkerte sagsbehandling har haft.

I flere af nyhedsartiklerne har vi indlejret billeder af de dokumenter, vi har fået aktindsigt i, og her har vi overstreget centrale navne på embedsmænd i håb om, vi på et tidspunkt kunne lokke dem i tale. Det står helt klart for os, hvem de ansvarlige embedsmænd i Paposhvili-sagen er, og hvem der har begået fejl, men vi har helt bevidst overstreget deres navne i dokumenterne for at holde os på god fod med dem.







Formidling:

Det har været en stor udfordring at formidle projektet, fordi vi primært er en radiostation og dermed som udgangspunkt ikke har samme visuelle muligheder som tv, net og aviser har, hvor tidslinjer, grafikker og dokumenter indgår som en helt naturlig del af formidlingen.

Og når vi samtidig har at gøre med sag, der omfatter "Paposhvili-dom", "Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol" og et komplekst forløb, stiller det ekstra store udfordringer.

Vi har derfor lagt stort vægt på løbende at producere videoer, som grafisk og levende skærer sagens kerne ud, og som viser de mennesker, som har fået en forkert sagsbehandling. Det har således været helt afgørende for omverdens interesse i sagen og for forståelsen af projektet, at vi har lanceret disse explainer-videoer på radioens sociale medier.

Derudover har det været helt centralt for sagens udvikling, at vi ved hver eneste historie har skrevet skarpe nyhedsartikler, som kunne deles og citeres. Havde vi udelukkende lavet radio-indslag, tvivler jeg på, at sagen var vokset til det niveau, fordi det ofte kræver et pres fra flere medier, før myndighederne reagerer.

Holdninger og synspunkter fylder ofte rigtig meget på Radio24syv, og inddragelse af lyttere vægtes højt, og derfor har vi ofte pointeret i dækningen, at Paposhvili-sagen ikke skal ses som en debat om, hvorvidt Danmark skal give humanitært ophold til flere alvorligt syge udlændinge.
Projektet handler om, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har administreret i strid med reglerne, og det har været en vigtig pointe at holde fast i undervejs.