Gå tilbage

DRABET UDEN LIG

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Jacob Kragelund, Morten Mouritsen, Jeppe Fascius, Anders Peter Mathiasen, Kristian Jessen

Projektets beskrivelse

Titel:
DRABET UDEN LIG
Beskrivelse:
En 40-årig forretningsmand og storsvindler forsvinder sporløst i 2010. To mænd bliver dømt for drab, selvom politiet ikke finder et lig, et sikkert gerningssted, tekniske spor eller vidner til et drab. Programserien rejser spørgsmålet om, om der overhovedet er tale om et drab, eller om forretningsmanden blot er stukket af til udlandet? Journalisterne får unik adgang til at interviewe de dømte drabsmænd og sagens hovedvidner. De kulegraver hele efterforskningen og finder graverende fejl i politiets arbejde – og de finder flere ting som politiet ikke fandt. Er to mænd uskyldigt dømt for et drab, der måske aldrig fandt sted?

Igennem to år har gruppen af journalister med Jacob Kragelund i spidsen forsøgt at give svar i den mystiske sag. Den spektakulære drabssag er den første efter politireformen, hvor Rigspolitiets Rejsehold blev nedlagt. Nu skulle de lokale politikredse selv efterforske også de mest vanskelige sager. Journalisterne finder en række fejl i politiets efterforskning. Politiet har stort set ikke undersøgt, om Henrik Haugberg Madsen kunne være stukket af til udlandet. Ligesom politiets kronvidner alle har et motiv til at fortælle noget til politiet, som ikke nødvendigvis er sandheden.

Det lykkes for holdet bag dokumentarserien at finde helt nye oplysninger i drabssagen. Afgørende oplysninger, som politiet trods mere end tre års efterforskning aldrig fandt. Holdet finder bl.a. en varevogn, hvor et kronvidne påstår, at den forsvundne forretningsmand Henrik Haugberg Madsen er blevet parteret. Udenlandske eksperter slår fast, at blodet stammer fra den forsvundne mand. Det lykkes også, at få den formodede lejemorder til for første gang at indrømme, at han faktisk har været i besiddelse af den revolver politiet mener er gerningsvåbnet.

I følge juridiske eksperter var politiets egen efterforskning af en sådan kvalitet, at der var risiko for, at de dømte kunne være blevet frikendt. De nye beviser i sagen ville have fjernet enhver tvivl om skyldsspørgsmålet.
Publicering:
DRABET UDEN LIG er en True Crime-serie på seks afsnit og blev sendt en gang om ugen på TV 2 Danmark fra 5. april 2018.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Udenlandske True Crime-produktioner som THE JINX og MAKING A MURDER har opnået stor international bevågenhed. Holdet bag DRABET UDEN LIG undersøgte, hvorvidt der i Danmark fandtes en sag, der på samme måde kunne danne grundlag for en dansk True Crime-serie.

Drabssagen om den forsvundne storsvindler Henrik Haugberg Madsen havde alle de elementer, som kunne drive en spændende og fascinerende fortælling gennem flere afsnit uge efter uge. Persongalleriet udspringer fra et kulørt, kriminelt miljø, hvor den ene lyver mere end den anden. Men hvem taler sandt?

Henrik Haugberg Madsens unge datter Stephanie sad, til trods for domfældelsen, tilbage med en nagende tvivl om, hvad der i virkeligheden skete den aften, hvor hendes far forsvandt sporløst fra en hytte på Enø. Havde hendes papfar Bo Madsen virkelig fået en lejemorder til at myrde hendes far, eller var han flygtet til udlandet?


Tidshorizont:
Arbejdet begyndte i april 2016 med flere besøg i fængslet, hvor de to dømte Claus Stokholm Larsen og Bo Madsen afsonede henholdsvis 15 og 13 års fængsel for drabet. Serien havde premiere i april 2018 og har således været to år undervejs.

Nyhed:

I modsætning til politiet har vi fundet spor efter Henrik Haugberg Madsen. Vi fandt hans blod bag i lastrummet på en varevogn. Oplysningerne underbygger forklaringer, der tidligere er kommet frem i sagen, men som politiet ikke har kunnet bevise.

Vi kan desuden konstatere, at påstanden om, at Henrik Haugberg Madsen er stukket af til udlandet ikke kan være sand. Henrik har blødt kraftigt inde bag i en varevogn, som to uafhængige kilder samstemmende forklarer, at Claus Stokholm Larsen er i besiddelse af, da Henrik forsvinder.

Vi har konstateret, at politiet har begået flere fejl i efterforskningen. Man laver tvivlsomme ransagninger, undlader at sikre vigtige spor, indgår betænkelige aftaler med andre kriminelle og lader en anden indsat "afhøre" Claus i strid med lovgivningen. Man leder i årevis efter den forkerte varevogn, som en direkte følge af en inkompetent afhøring af et helt centralt vidne.

Dokumentarserien har givet offentligheden unik indsigt i måden Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har bedrevet deres efterforskning. Vores granskning af mere end 3.000 siders efterforskningsmateriale afslører flere kritisable fejl, der stiller spørgsmålstegn ved politireformen i 2007. Herefter skal alle lokale politikredse selv opklare også de meste vanskelige sager efter nedlæggelsen af Rigspolitiets Rejsehold.

Vi har givet Henriks familie vished om, hvad er skete den aften for syv år siden.

Konsekvens:

Det danske retssystem og dansk politi har indtil nu haft et uplettet ry i drabssager. Politiet opklarer sagerne, og de danske domstole straffer de skyldige og lader de uskyldige gå fri. I modsætning til for eksempel Norge og Sverige har man i Danmark ikke hidtil kunnet konstatere et justitsmord. Men afdækningen af efterforskningen i denne sag tyder på, at politi- og retsreformerne i 2007 har ændret afgørende på forudsætningerne for det gode ry.

Trods mere end tre års efterforskning, 128 tekniske undersøgelser og mere end 235 vidneafhøringer er politi og anklagemyndighed ikke i stand til at finde hverken liget af Henrik Haugberg Madsen eller et eneste teknisk spor af selve drabet.

Dommen sætter et bemærkelsesværdigt spørgsmålstegn ved helt grundlæggende danske retsprincipper. Er det stadig sådan, at en domstol kun dømmer tiltalte for drab, når forbrydelsen er bevist? Og kun når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at de tiltalte er skyldige? Dommen sår ligeledes tvivl om, hvorvidt anklagemyndigheden og dansk politi altid bedriver objektiv, kvalificeret efterforskning i drabssager.

Havde politiet i deres egen efterforskning fundet Henrik Haugberg Madsens blod og DNA-profil i lastrummet på varevognen, vurderer juridiske eksperter, at al tvivl om skyldsspørgsmålet ville være væk. Programseriens nye fund underbygger også flere af kronvidnernes forklaring, hvilket politiet til gengæld har haft svært ved.

Metode:

Indledningsvis fik vi adgang til retsbøgerne fra by- og landsretten. Vi har talt med samtlige 235 vidner i denne sag - undtaget dem der i mellemtiden er gået bort. Her har vi i stedet talt med nære pårørende.

Vi har gennem mange måneder søgt aktindsigt i efterforskningsmaterialet ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. Materialet kom drypvist og det betød, at vi løbende blev opmærksomme på nye dokumenter, som vi ønskede indsigt i. Gennem hele forløbet har vi været meget opmærksomme på at opnå samtykke fra kilderne, f.eks. i forbindelse med muligheden for at få indsigt i afhøringsrapporter af konkrete personer. Det resulterede i mere end 3.000 siders efterforskningsmateriale bestående bl.a. af tekniske rapporter, fotomapper og afhøringer. Vi har gransket samtlige sider for mulige huller i efterforskningen og i vidnerne og de dømtes forklaringer.

Behovet for samtykke fra kilderne har samtidig været en måde at "komme ind af døren på". Det har været fundamentet for en god dialog, som ofte har endt med at kilden har ønsket at medvirke. Mange af kilderne har krævet flere personlige møder før vi kunne begynde optagelserne.

Flere gange har vi måtte klage til Statsadvokaten over manglende aktindsigt, og det har givet resultat. Vi havde bl.a. store problemer med at få politiets egne videorekonstruktioner af hændelsesforløbet omkring den feriehytte, hvor Henrik Haugberg Madsen forsvandt. Men det lykkes bl.a. med henvisning til tidligere anmodninger i andre sager, hvor anklagemyndigheden har givet indsigt.

De effekter som politiet har ransaget hos bl.a. de to dømte har været afgørende at fremskaffe. Politiet har afleveret effekterne til nærmeste pårørende og vi har derfor opsøgt dem efter aftale med de dømte. For Claus Stokholm Larsens vedkommende handlede det bl.a. om videoovervågningen, som han havde installeret ved sin bopæl. En videoovervågning der bl.a. viste, hvad han foretog sig i dagene omkring drabet.

Vi har brugt ganske lang tid på at gennemgå de dømtes computere, teleoplysninger og videoovervågning. Det har alt sammen været brikker, der sammen med de nye oplysninger, som researchen afdækkede, har bidraget til fortællingen om sandheden i denne sag.

Modstand:

Mange af kilderne er kriminelle og har i udgangspunktet meget lidt lyst til at medvirke på tv. Men i forbindelse med, at vi skulle opnå et samtykke fra en kilde, for at kunne få indsigt i pågældendes afhøring, gav det en god mulighed for at opbygge en relation. Det betød, at det i praksis lykkes at få alle centrale personer i drabssagen med på TV. Det har været afgørende at opnå den adgang også til de "besværlige" kilder, når man skal folde en historie ud over fire timers fjernsyn fordelt på seks afsnit.

Pga. den lange produktionstid på to år har det krævet meget arbejde at "holde kilderne inde i programmet". Flere kilder var undervejs bl.a. bange for mulige repressalier fra det kriminelle miljø pga. deres medvirken.

I forbindelse med de mulige blodspor fra Henrik Haugberg Madsen i varevognen fandt vi hurtigt ud af, at det var nødvendigt at søge ekspertbistand i udlandet. Risikoen for at danske eksperter var fedtet ind i efterforskningen var oplagt. Det er således en svensk kriminaltekniker, der udfører undersøgelsen af varevognen og en britisk DNA-professor, der undersøger om blodet stammer fra Henrik Haugberg Madsen.

Hen imod slutningen af produktionen oplevede vi en vis modstand fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Man ville ikke medvirke med mindre, at man på forhånd kunne se samtlige afsnit. Det ville kræve et meget vidtrækkende hensyn til politiet, som vi på ingen måde kunne imødekomme.

I forbindelse med selve offentliggørelsen blev der også brugt en del tid på at imødegå politiets udlægning af sagen i dagspressen.

Etik:

Det har været vigtigt at have Henrik Haugberg Madsens efterladtes accept til dette projekt. Både Henriks datter og ekskæreste medvirker således i dokumentarserien.

Historien udspiller sig i et kriminelt miljø med tætte forbindelser til bl.a. rockermiljøet. Det har betydet, at vi hele tiden skulle sikre os, at en kildes udsagn stod mål med en mulig risiko for, at vedkommende kunne blive udsat for repressalier. Vi har derfor været meget grundige i dialogen med kilderne, ligesom vi har tilbudt anonymitet, når vi følte det var påkrævet.

Vi har flere gange bedt om juridiske assistance i forbindelse med, at kilder fortæller os ting om drabet, som de tidligere har undladt at fortælle politiet eller som politiet ikke har spurgt ind til. Vi har i den forbindelse sikret os, at kilderne har fået oplyst deres juridiske ståsted. Er der f.eks. risiko for, at vedkommende kan blive dømt for mened - altså at lyve i retten?

I forbindelse med fundet af Henrik Haugberg Madsens blod bag i en varevogn, har det været vigtigt, at vi ikke risikerede at begå bevisforvanskning. Vi har derfor fået ekspertbistand under hele forløbet med selve blodspors-undersøgelsen og den efterfølgende DNA-profilering. Vi valgte ikke at inddrage dansk politi i vores fund før umiddelbart før offentliggørelse. Det var dels vigtigt, at vi selv forestod undersøgelsen, ligesom, at det var afgørende, at vi fortsat havde adgang til de to dømte i fængslet, når vi skulle konfrontere dem med resultatet af vores research og de mange nye oplysninger.


Formidling:

Ambitionen har været at lave en dramaturgisk spændende fortælling, der fastholder seeren hele vejen og inviterer til at gætte med undervejs. Hvem lyver og hvem taler sandt? Vi har bl.a. arbejdet meget med tilbageholdelse af information. I virkeligheden afspejler dramaturgien meget godt den udvikling hele holdet har oplevet undervejs, fra det mulige justitsmord til afdækningen af nye afgørende oplysninger, som underbygger centrale vidners forklaring om et drab og drabsmetode.

Vi bruger Henriks efterladte som igangsættende for fortællingen. Datteren Stephanie er stadig så mange år efter i tvivl om, hvad der er sket med hendes far. Trods domfældelsen er hun alvorligt i tvivl om hendes papfar Bo Madsens skyld. Har han virkelig fået en lejemorder til at myrde hendes far? Vi lader derfor Stephanie besøge Bo i fængslet for første gang siden domfældelsen. Stephanies møde med en mulig morder bliver en følelsesmæssig undersøgelse af troværdighed og skyld, som vi kombinerer med vores egen faktabaserede undersøgelse.

Vi har prioriteret at anvende autentisk materiale som f.eks. fotos, politiets rekonstruktioner samt de dømtes videoovervågning fra dagene omkring drabet.

Vi har desuden haft store ambitioner med udtrykket i produktionen. Alle optagelser er lavet med to fotografer eller mere. Der er anvendt både kraner og droner, og vi har brugt måneder i klipperummene for at forløse fortællingen.