Gå tilbage

Hvidvask i Danske Bank

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Eva Jung, Michael Lund og Simon Bendtsen

Projektets beskrivelse

Titel:
Hvidvask i Danske Bank
Beskrivelse:
I en række artikler har Berlingske lag for lag afdækket, hvordan Danmark største bank, Danske Bank, i årevis har været dybt involveret i alvorlig international økonomisk kriminalitet. Og hvordan milliardstore transaktioner gennem storbankens estiske filial var grove, vedvarende brud på den hvidvasklovgivning, der ellers skal forhindre kriminelle i at flytte sorte penge på tværs af grænser.
Berlingske har blandt andet afdækket, at Danske Bank-ledelsen i både Estland og København meget tidligt i forløbet modtog kraftige advarsler om hvidvask. Blandt andet fik ledelsen at vide af en whistleblower, at banken sandsynligvis havde “assisteret med hvidvask.” Bankens interne revision advarede også om, at ansatte i banken bevidst og aktivt skjulte lyssky kunder fra myndighederne. Alligevel tøvede banken med at lukke ned for disse mistænkelige kunder. For kunderne var meget profitable, viste det sig.
Blandt bankens mistænkelige kunder har Berlingske blandt andet identificeret styret i det brutale diktatur i Aserbajdsjan og ifølge interne dokumenter bl.a. Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste FSB. Transaktioner i banken blev blandt andet brugt til at bestikke en folkevalgte politikere i Europa til at arbejde for diktaturet. Andre konti er brugt til at hvidvaske penge fra den såkaldte Magnitskij-sag - en sag, der bl.a. omhandler organiserede russiske kriminelle og en død russisk advokat.
Gang på gang har Berlingske modbevist bankens offentlige udsagn. Såsom at sagen begrænsede sig til Estland, mens Berlingske kunne vise, at den spredte sig til de andre baltiske afdelinger. At afdelingen var en guldkalv og ikke en undseelig del af forretningen. At banken netop ikke reagerede prompte på advarslerne, men var to år om at smide de mistænkelige kunder ud.
Publicering:
I Berlingske og på b.dk fra september 2017 til nu. Berlingske skrev om hvidvask allerede fra marts 2017, men har udeladt disse artikler, der ligger uden for tidsperioden og baserer sig på datamateriale, som Berlingske ikke selv havde skaffet.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Berlingske fik i starten af 2017 gennem kolleger fra Sarajevo (journalistorganisationen Organised Crime and Corruption Reporting Project) adgang til et datasæt fra en række banker, herunder Danske Bank. Efter en større analyse af disse bankdata kunne Berlingske første gang slå fast, at meget store mistænkelige pengestrømme uhindret var passeret gennem Danske Bank Estland.
De første historier førte til en række tip og nye spor, og det var startpunktet for den egentlige undersøgelse: Hvad gemte der sig mere i Danske Banks estiske filial? Og hvor dyb en viden havde der været på hovedkontoret i København om problemerne?
Derfor lavede Berlingske konkret en lang liste over mulige kilder og rejste ud for at opsøge dem én efter én. Det lykkedes journalisterne gennem månedlangt, opsøgende arbejde at få adgang til flere både mindre og meget store læk fra en stribe kilder. Mere om denne metode i metodeafsnit.
Tidshorizont:
Researchen, der blev til de indstillede artikler, startede i foråret 2017. De tre journalister, der sidder på tre forskellige redaktioner (Gravegruppen, Business og Udland), har imidlertid også løst andre opgaver ved siden af hvidvask-projektet. Michael Lund har lavet andre projekter fra Gravegruppen, Simon Bendtsen er daglig leder af indsigtsgruppen på Business, mens Eva Jung siden oktober 2017 også har været avisens EU-korrespondent med base i Bruxelles.
Til trods for dette har der dog næppe siden foråret 2017 været en eneste dag, hvor sagen og nye spor ikke er blevet vendt, og i lange perioder har sagen fyldt alt.

Nyhed:

De massive problemer i Danske Banks estiske filial har været totalt ukendte i offentligheden, før afsløringerne i Berlingske. For første gang har offentligheden fået kendskab til, at blandt andet regimet i Aserbajdsjan, Putin-familien, FSB og korrupte europæiske politikere systematisk har sendt eller modtaget beskidte penge gennem banken, mens banken løbende blev advaret om store problemer. Sagen har vokset sig stor internationalt til det punkt, hvor blandt andre Financial Times, Bloomberg og Reuters nu skriver med, hver gang der sker en større udvikling i sagen. Dermed er det nyt for offentligheden i både national og international forstand.

Konsekvens:

- Bagmandspolitiet i både Estland og Danmark efterforsker nu sagen.
- En kulegravning fra Finanstilsynet i Danmark bekræftede Berlingskes afsløringer. Tilsynet gav banken historisk hård kritik med otte påtaler og otte påbud.
- Tilsynets formand Henrik Ramlau-Hansen erklærede sig først inhabil i sagen som tidligere direktionsmedlem i Danske Bank. Senere fratrådte han som formand.
- Bankens direktionsmedlem Lars Mørch fratrådte pga. sagen. Flere chefer i den estiske afdeling er også fratrådt.
- Som en direkte konsekvens af afsløringerne iværksatte Danske Bank en omfattende intern undersøgelse. Undersøgelsen, som koster et trecifret millionbeløb, skal undersøge samtlige transaktioner for udenlandske kunder i den estiske filial fra 2007-2015 og undersøge hvem der vidste hvad i banken.
- Banken vil donere op mod 1,5 milliarder kroner til velgørende formål – det beløb, man har tjent på lyssky kunder.
- Christiansborg har gennemført stramninger af hvidvasklovgivningen: Der er afholdt syv samråd.
- Finanstilsynet har tredoblet antal af ansatte på hvidvaskområdet og vil gennemføre flere kontroller af pengeinstitutter.
- En slovensk præsidentkandidat trak sig efter afsløringer af modtaget bestikkelse, et italiensk parlamentsmedlem har været for retten for hvidvask, en tysk bundestagspolitiker har været sygemeldt siden.
- Nationalbankdirektør Lars Rohde har advaret om, at de amerikanske myndigheder kan komme efter Danske Bank med store bøder.


Metode:

Læk: Først og fremmest er det lykkedes Berlingske ved grundigt kildearbejde at få adgang til flere store læk af bankoplysninger. Konkret har der blandt andet været tale om store mængder kontoudskrifter og dokumenter, der viser oprettelse af bankkonti osv, interne mails, rapporter osv. Herfra var det vigtigt for Berlingske at fastslå datas ægthed. Det gjorde man blandt andet ved at kontakte nogle af de virksomheder, hvor der blev købt rigtige varer. Her er det lykkedes at få adgang til dokumentation af gennemførte handler i form af bl.a. fakturaer og netbank-information. Ingen kontaktede kilder har benægtet transationernes ægthed, heller ikke de europæiske politikere. Danske Bank har i det seneste halvandet år ikke kunne påpege fejl i Berlingskes dokumentation.

Samarbejde: Berlingske kontaktede i foråret 2017 flere europæiske journalister og spurgte, om de kunne være interesseret i at arbejde sammen om Berlingskes data. Ved et fysisk møde sammensatte Berlingske sammen med OCCRP en gruppe reportere. I alt 15 medier samarbejdede om denne første del af undersøgelsen omhandlende penge fra regimet i Aserbajdsjan. Danske medier har før deltaget i store samarbejder såsom Panama Papers, men i dette tilfælde var det altså Berlingske, der havde skaffet data og etablerede det internationale samarbejde. Efter sagen om Aserbajdsjan har Berlingske arbejdet alene på de løbende læk, man har fået adgang til, da de primært har haft fokus på forhold omkring banken selv og bankledelsen. I forhold til historien om whistleblowerens advarsel om tråde til Putin og FSB delte Berlingske oplysningerne med OCCRP og Guardian.

Scraping: Berlingske har fået hjælp fra journalistorganisationen OCCRP til at scrape de store mængder banktransaktioner og transformeret dem til Excel-databaser.

Excel: I databasen har Berlingske brugt diverse excel-funktioner såsom pivot-tabeller til at strukturere data. Herunder systematisering efter lande, valuta, SWIFT-numre, største beløbsmodtager, største beløbsafsendere etc. Det hjalp til at se de store mønstre i materialet.

Line-by-line: Berlingske har også gennemgået hver eneste af de titusindvis af transaktioner på øjemål for at være sikre på, vi ikke har misset noget i Excel. Berlingske har lavet systematiserede research-ark for at forstå, hvad de enkelte konti og transaktioner hver især havde som formål. Og pengestrømmene blev sorteret efter emner såsom lande, politikere, sportsfolk, lobbyister, kendte kriminelle, privatskoler, luksusforbrug (smykker, biler, designertøj) osv for at anskueliggøre mønstre, der måtte være interessante. Selv om Berlingske har skrevet flere hundrede artikler om hvidvask, vil der stadig være interessante virksomheder og personer, der endnu ikke er identificeret i det enorme datamateriale.

Registre og databaser: Berlingske har blandt andet brugt selskabsregister og online og sendt fysiske forespørgsler til selskabsregistre i hele verden. Vi har brugt offentligt tilgængelige databaser såsom Panama Papers, Offshore Leaks etc. fra ICIJ. Vi har besøgt adresser i ind- og udland for at kunne bekræfte , om en given person eller virksomhed lå placeret på adressen. Berlingske har minet sociale netværk såsom Linkedin, Facebook, Instagram osv for at forstå både sociale cirkler og forretningsforbindelser. Her har blandt andet Henk Van Ess’ database graph.tips været til en stor hjælp.

Retsdokumenter: Berlingske har via kilder, som vi har anonymiseret, og åbne kilder fået adgang til stribevis af retsdokumenter. Herunder har blandt andet amerikanske CourtLlistener og PACER været en stor hjælp til at finde oplysninger om specifikke banktransaktioner i Danske Bank, der er nævnt i for eksempel efterforsknings- eller domstolsmateriale.

Oversættelse: Berlingske har hyret oversættere til at hjælpe os med at oversætte blandt andet estiske, russiske og italienske bank- og retsdokumenter.

Kilder: Berlingske identificerede fra starten en lang liste af nøglepersoner, der skulle skabes kontakt til. De tre journalister har rejst omkring 50.000 km for at opsøge kilder i udlandet. De fleste af disse var ikke i forvejen kontaktet per telefon eller e-mail. Tværtimod har man banket på døren til privatadresser uanmeldt og bedt dem lytte til os to minutter. På den måde er det lykkedes Berlingske at rekruttere nogle håndfulde meget vigtige kilder. Enkelte kilder har desuden selv kontaktet Berlingske, når sagen rullede.

Sikkerhed: Blandt de personer, der er beskrevet som afsendere eller modtager af penge, er regimet i Aserbajdsjan, organiserede kriminelle og højtstående europæiske politikere. Hvis Berlingskes kilder afsløres, kan de derfor blive udsat for digitale og fysiske repressalier foruden risikoen for at miste job eller blive retsforfulgt. Derfor har beskyttelse af kilder, data og research, været ekstremt vigtigt. Der er derfor udelukkende kommunikeret i krypteret form - det være sig på sms, telefonsamtaler og email om projektet. Undervejs er også kilder oplært i at bruge kryptering. Berlingske har så vidt muligt forsøgt at skjule spor under rejser til kilder. Vi er rejst til lufthavne langt fra kildernes adresser og taget tog/bus eller bil dertil. Ligesom vi har brugt kontanter i stedet for kreditkort på rejser.

Forelæggelse: At forelægge kritik er et helt kapitel for sig. For eksempel er diktaturet i Aserbajdsjan ikke sådan lige til at få fat i. Her har vi blandt andet måtte sende fax og kontaktet Aserbajdsjans ambassader og lobbyister i udlandet for at sikre, de havde hørt om de alvorlige anklager og fik mulighed for at svare. Andre farverige forelæggelser omfatter blandt andet breve via en mellemmand til en dømt kriminel i et russisk fængsel, forelæggelse for den russiske ambassade i København samt russiske advokater, som smider røret på.

Modstand:

Danske Bank er som landets største bank med en stærk kommunikationsafdeling en magtfaktor i sig selv. Berlingske er blevet bekendt med at Danske Bank systematisk har kontaktet politikere og kilder i forbindelse med vores større afsløringer. I det sekund, vores artikler er publiceret, har der ligget en e-mail hos politikerne. Her har Danske Bank beklaget og ofte forsøgt at tale sagen ned.
I det hele taget har banken løbende forsøgt sig med spin, der viste sig at gå for langt. Gang på gang har Berlingske taget banken i at melde noget ud til offentligheden, der ikke var rigtigt, som det fremgår i et tidligere afsnit i metoderapporten.
Kommunikationen med Danske Bank har været høflig, men banken har gang på gang afvist interviews om vigtige emner. Som eksempel valgte banken at give et interview om deres eget store undersøgelse til Jyllands-Posten frem for Berlingske, som gentagne gange har spurgt ind til undersøgelsen uden at få svar.
Regimet i Aserbajdsjan nægtede at besvare Berlingskes henvendelser om hvidvasken af penge, men i en stribe regime-venlige medier lod regimet efterfølgende vide, at der slet ikke havde fundet hvidvask sted.
Berlingske er blevet truet med sagsanlæg fra bl.a. UNESCO-chef Irina Bokova og hendes mand, Mitrev Kalin, der modtog systematiske betalinger for regimet i Aserbjadsjan.
Putins talsperson i det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, har kaldt afsløringer om banktransaktioner til våbenhandleren Rosoboronexport for »falske nyheder« og et forsøg på at »lægge pres på Ruslands allierede«.
En Berlingske-journalist har modtaget målrettede phishing-beskeder per SMS fra Aserbajdsjan.
Samtlige anmodninger om aktindsigt hos ministerier, Bagmandspolitiet og Finanstilsynet er blevet afvist.

Etik:

Berlingske har fået adgang til hvad, der svarer til mere end 140.000 banktransaktioner gennem flere store læk af bankoplysninger. Her har vi blandt andet prioriteret ikke at lægge samtlige oplysninger ud, selv om det kunne have tjent i offentlighedens interesse og hjulpet andre journalister med at grave videre. Vi vurderede omvendt, at enkeltpersoner og enkeltvirksomheder, som intet kriminelt havde foretaget sig, kunne blive udpeget som syndebukke. Samme overvejelser har der været i forbindelse med for eksempel lavere rangerende bankansatte hvis navne er fremgået af dokumenter. Berlingske har imidlertid lagt masser af dokumentation ud, hvor oplysninger af denne karakter så bare er sløret.
Berlingske har prioriteret at give Danske Bank god tid til at svare på spørgsmålene. For eksempel kontaktede avisen banken to uger før publicering af historien om Aserbajdsjan-hvidvasken. Dels fordi materialet var så stort, og dels fordi anklagerne var så alvorlige. Det samme gælder for regimet i Aserbajdsjan og politikere i Europa.
Der er også etiske overvejelser omkring at opsøge personer med viden til sagen. Især fordi det ofte er foregået på personernes privatadresse. Men under alle besøg er det sket med respekt for den enkelte og løftet om, at Berlingskes reportere ville forlade stedet efter at have fået to minutter til at forklare besøget, hvis vedkommende ønskede det.

Formidling:

Økonomisk og finansiel kriminalitet er et tungt emne, som ikke nødvendigvis appellerer bredt til læserne. Samtidig har en lang række kilder været anonyme.
Det har givet oplagte problemer i forhold til at gøre historien levende og vedkommende. Vi har forsøgt at arbejde med explainere, hvor vi på en simpel og letforståelig måde forklarer hvad hvidvask er. Det er sket i tekst-format a la ”forstå sagen på to minutter,” det er sket gennem interaktive grafikker og videoer. Ikke mindst har Berlingske også forsøgt sig med reportage og features frem for hardcore nyheder, hvor læseren blandt andet kan møde den italienske bankmand i en lille sparekasse uden for Milano, der satte en stopper for ulovlige transaktioner.
Senest har vi forsøgt med en letforståelig onlinefortælling at formidle sagen, så alle kan være med: https://www.b.dk/hvidvaskskandalen
Vi har også løbende opdateret et overblik over de vigtigste punkter i den store sag. Oversigten findes her: https://www.b.dk/nationalt/overblik-saa-vidtraekkende-er-hvidvaskskandalen-i-danske-bank
Endelig kan det nævnes, at der har været en stor international interesse for sagen. Derfor har vi oversat en række af artiklerne til engelsk og lavet en oversigt over sagen på engelsk: https://www.b.dk/nationalt/english-version-an-overview-of-the-danske-bank-money-laundering-scandal