Gå tilbage

De dyre direktører

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Jonatan Placing, Michael Klint og Søren Kristensen

Projektets beskrivelse

Titel:
De dyre direktører
Beskrivelse:
”De dyre direktører” er en serie med tre dokumentarer, der sætter fokus på dyre, kreative, underlige ja ligefrem bizarre løn- eller bonusordninger blandt chefer i det offentlige. Ud fra aktindsigten, som er beskrevet i ” Hvordan opstod ideen til projektet?” dykkede vi ned i række eksempler på, hvor kreative de offentlige arbejdsgiverne kan være, når de vil belønne deres chefer uden at hæve deres faste løn. Det gælder for eksempel direktører, der fik fratrædelsesgodtgørelser på syv cifrede beløb – selv om de fortsatte i præcist den samme stilling. Vi afslørede endda eksempler på direktører, der har fået disse bonusser flere gange.
Vi viste eksempler på kommuner, som for at undgå netop dette slog stillingerne op, men så pudsigt nok alligevel ansatte præcist den samme person. For eksempel uden at indkalde nogen andre til en personlig samtale. Eller kun indkalde to personer herunder den siddende direktør. I det sidste tilfælde fik direktøren en bonus på 2 millioner kroner – og fortsatte i sit job.
Vi afslørede, at offentlige myndigheder som udgangspunkt ikke modregner, hvis en tidligere direktør hurtigt får et nyt job et andet sted i det offentlige. For eksempel fik en direktør løn fra Langeland Kommune i mange måneder efter at han var stoppet, og da han hurtigt fik et nyt direktørjob i en anden kommune, betød det at skatteyderne betalte dobbelt løn til ham i 20 måneder. Endelig afdækkede vi, at selv en direktør, som blev fyret på grund af mandatsvig, fik forhandlet sig til et sekscifret fratrædelsesforlig.
Publicering:
Serien bestod af tre dokumentarprogrammer, der blev sendt på DR1 i oktober måned 2017.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Ideen udsprang af en lidt bredere idé, som vores chef havde, der havde arbejdstitlen ”Det vi tjener”. Med det i baghovedet gik vi i gang med researchen, og vi afgrænsede snart emnet til offentligt ansatte, fordi deres løn er vi alle med til at betale, mens folk i det private lidt bedre kan betale direktører, hvad de vil, uden at vi behøver at blande os. Vi besluttede ret hurtigt, at det mest interessante for os var lønnen til offentlige chefer herunder meget kreative bonusordninger, tillæg og andre belønninger, fordi det ER i cheflaget at de fleste underlige ordninger findes og ikke blandt skolelærere og hjemmehjælpere. For at det ikke bare skulle være kulørte enkelthistorier, besluttede vi at gribe det systematisk an og søge aktindsigt i alle kommuner, regioner, styrelser, ministerier og offentlige ejede virksomheder med en række spørgsmål. Ud fra disse hundreder af svar sporede vi os nærmere ind på vinklerne til den serie, der blev til ”De dyre direktører”.
Tidshorizont:
De tre journalister har været på projektet i henholdsvis 12 måneder, fem måneder og fire måneder.

Nyhed:

De Dyre Direktører har først og fremmest sat fokus på og skabt debat om det rimelige i, at en række direktører i det offentlige får alt for gunstige kontrakter og dermed opretholder høj løn og får bonusser længe efter deres ansættelse er udløbet, og at de ofte gør det selv om, de får nye jobs. Bonusserne er kompensationer for, at man er f.eks. åremålsansat og ikke fastansat, men de bliver altså i en række tilfælde udbetalt, selv om de pågældende bare fortsætter i samme stillinger (i nogle tilfælde op til flere gange i samme job).

Konsekvens:

Serien har ført til en række indrømmelser af, at lønsystemet på direktør-niveau er blevet misbrugt og at det har været dyrt for skatteyderne/borgerne. Der er bebudet et opgør med forskellige kontrakt-former, som f.eks. åremålsansættelser.

Metode:

Til at starte med læste vi os ind på stofområdet via artikeldatabasen Infomedia, talte med eksperter på det offentlige lønområde, talte med offentligt ansatte chefer og deres arbejdsgivere, og gennemgik de offentlige chefers overenskomster, lønstatistikker og konkrete chefers konkrete ansættelseskontrakter i det omfang, vi kunne finde nogle på nettet eller via vores kildenet.
Derefter sendte vi en bred aktindsigtsanmodning til alle kommuner, regioner, styrelser, ministerier og offentligt ejede selskaber. Vi bad om oversigt over og indsigt i alle ansættelseskontrakter, lønaftaler, bonusordninger, fratrædelsesaftaler, tillægskontrakter osv. for ansatte på direktør-niveau. En forholdsvis stor del af dette skulle der bedes om op til flere gange, idet f.eks. en række kommuner og instanser ikke mente, at de var forpligtet til at give os aktindsigt i direktørernes lønaftaler, eller mente, at dele af dette ikke var omfattet af aktindsigt, mens en del heller ikke svarede eller først svarede efter rykkerskrivelser. Men på den måde fik vi hen over nogle måneder indhentet et meget omfattende rå-datamateriale på de seneste fem års løn- og personaleforhold på direktørniveau overalt i det offentlige.
Denne data gennemgik vi løbende som svarene kom ind og arrangerede dernæst informationerne i Excel-ark for hvert større område: Kommuner, Regioner, ministerier, styrelser og de offentligt ejede virksomheder (fx SOV’erne og kommunalt ejede selskaber). Rå-dataen blev således til vores egen database, som vi kunne lave sær-udtræk fra.
Dataen afslørede f.eks., at fratrædelsesgodtgørelser og åremålsaftaler i særlig grad forekom i kommunerne og de kommunalt ejede selskaber. Derfor lavede vi bl.a. et udtræk fra databasen og startede et nyt Excel-dokument, alene med alle sager om fratrædelsesgodtgørelser og åremålsaftaler (og åremålslignede aftaler) i kommunerne.
Disse Excel-ark gav os et overblik over omfanget og de konkrete omstændigheder vedrørende hver enkelt tilfælde af fratrædelsesgodtgørelser. På den måde kunne vi identificere mønstre og enkeltsager, som skærpede vores interesse, og som krævede yderligere researche i form af interviews og/eller yderligere aktindsigter.
Vi byggede altså konstant på vores databaser og kunne skille de sager, der var interessante fra de mindre interessante. Eller sagt på en anden måde: Vi kunne udskille de sager, der lod til at begunstige direktører på en måde, der brød med enten reglerne eller ånden i overenskomsterne.
Dette researcharbejde resulterede så ofte i flere måneders tovtrækkeri med instansernes juridiske afdelinger, fordi deres svar ikke gav den retmæssige aktindsigt, ofte var mangelfulde eller gav anledning til nye anmodninger for at klarlægge interessante ansættelseshistorikker.
Flere gange fik vi tilsendt hele personalemapper fra direktører og her gemte gode historier sig ofte, for de afslørede f.eks., hvordan ansættelsesforløbene var skruet sammen. Dette kunne f.eks. dokumentere, om der overhovedet var indkaldt andre til de jobsamtaler, som gik til de selvsamme direktør, der netop havde modtaget et gyldent håndtryk, for at forlade stillingen.
Disse tovtrækkerier med forvaltningerne tog som sagt i en række tilfælde måneder, og var udmattelseskampe. Alene fordi vi havde den tid vi havde, kunne det lade sig gøre, at få vendt hver en sten i mange af sagerne.
Der blev desuden lavet almindelig research i marken, dvs. at vi kørte ud og opsøgte kilder og holdt møder med relevante involverede en række steder i landet. Der blev derudover typisk researchet og skrevet manus, men også direkte produceret (f.eks. en række tv-interviews m.m.) til flere case-stories, som af pladshensyn ikke kom med i programmerne. Dette nævnt blot for at forklare, at det samlede research-materiale og producerede tv-materiale var langt mere omfattende end, hvad der nåede ud til seerne.
Aktindsigt, Excel-ark, interviews, kombineret med traditionelle research-samtaler med kilder i de berørte kommuner, styrelser, instanser, virksomheder m.m. samt ekspert-kilder og i enkelte tilfælde også wistleblowers og anonyme kilder i forvaltninger har samlet set udgjort vores omfattende research-materiale.

Modstand:

Vi fik ofte vildledende oplysninger om aktindsigt, hvor vi tit ved første henvendelse blev snydt. Det samme gjaldt mundtlige oplysninger fra de juridisk ansvarlige om retningslinjerne, reglerne og procedurerne for indgåelse af direktør-kontrakter og eventuelt tilknyttede bonusordninger. Tit hævdede de juridisk ansvarlige medarbejdere i kommuner og virksomheder, at det ikke var muligt at oplyse om sagsbehandlingen, da den var begrænset / omfattet af ”personfølsomme hensyn”. Der blev givet forkerte henvisninger til bestemte paragraffer i offentlighedsloven, når man afviste og argumenterede for ikke at give os indblik i sagerne. Vi blev desuden vildledt i forhold til tolkning af tidsfristerne, hvor meget aktindsigt blev trukket i langdrag – i særligt grelle tilfælde i månedsvis. Oplysninger viste sig endda at blive holdt tilbage, selv om vi spurgte flere gange til om ”vi nu havde fået alt, hvad vi var berettigede til”. Det resulterede i, at vi i flere cases oplevede at få oplysningerne i en række omgange. Konklusionen er, at hvis vi ikke havde haft så god tid, som vi havde, så ville vi aldrig have fået den aktindsigt, som vi faktisk var berettigede til.
Dertil kan nævnes, at en række ansvarlige slet ikke ønskede at tale med os. Flere var meget længe om at svare os, før de endelig indvilgede i bare at svare på research-spørgsmål. Mange ønskede desuden ikke at stille op til interviews, eller hvis de så endelig stillede op, så afviste de at besvare konkrete spørgsmål om, hvorfor en sag blev behandlet på en bestemt måde.
Overordnet set var det i forhold til de ansvarlige for direktør-kontrakterne, samt i forhold til direktørerne selv, meget op-ad-bakke at hive både oplysninger, interviews og dermed historien hjem.

Etik:

Der er altid etiske dilemmaer i et projekt af denne karakter, hvor man vælger en længere række cases ud - blandt rigtig mange egnede cases - til en serie på hele tre tv-dokumentar-programmer på 43 minutter hver. De overvejende etiske overvejelser er især gået på, om en bestemt lønsag, en særlig bonus, vedrørende en konkret direktør, der befinder sig i 1 blandt 98 kommuner, eller i 1 blandt 50 offentligt ejede selskaber, nu også er det bedste eksempel til generelt at illustrere en løn- og bonus-kultur, hvor borgerne i sidste ende kommer til at betale mere for de pågældende chefer, end hvad almindeligvis anses for rimeligt. Eller sagt på en anden måde: Hvorfor hænge lige præcis denne chef ud, eller denne kommune med lige disse ansvarlige politikere? Det krævede en gennemgang / diskussion med særlig vægt på relevans i forhold til det overordnede perspektiv og mål for serien set ud fra det generelle mønster, der tegnede sig via gennemgangen. Men udvælgelsen blev løbende drøftet blandt tilrettelæggerne og selvfølgelig med redaktøren. I forlængelse af dette blev der foretaget afvejninger og udskilning af cases og medvirkende og kilder nærmest fra dag et. Samt selvfølgelig rettet ind og ændret en del i speaks og manusser under vejs nærmest lige til sidste klippedag.


Formidling:

Som nævnt under afsnittet om metode har gjort os en del anstrengelser for at researche meget bredt og meget grundigt i hele landet. Det har som nævnt givet os flere cases, end vi egentlig havde brug for, hvilket igen gav os flere muligheder for at vælge de cases ud, der mest klart illustrerede problemerne / vinklerne om en usund løn- og bonus-kultur på direktør-niveau en række steder i det offentlige. Samtidig har vi – da emnet bestemt ikke umiddelbart er tv-egnet – gjort brug af redskaber som grafik og rekonstruktioner.