CAVLING-FINALISTERNE FORTÆLLER

2. Januar. Kom og hør de nominerede til årets Cavling-pris berette om deres arbejde, deres metoder og de forhindringer, de måtte overvinde for at nå frem til de flotte resultater.

 

Tid og sted: Tirsdag 3. januar 2012 kl. 19 – 21 i Pressen , JP/Politikens Hus, Vester Voldgade 33, porten.

De fem nominerede er:

  • Ulrik Dahlin og Anton Geist, Information, for artikelserie om retsløse, unge statsløse, som på grund af fejlregistrering mistede retten til statsborgerskab.
  • Line Holm Nielsen og Mads Nissen, Berlingske, for beretning i tekst og billeder om en dansk kvindes forsøg på at redde et nepalesisk barn med vand i hovedet.
  • Claus Blok Thomsen, Michael Lund, Anders Legarth Schmidt og John Hansen, Politiken, for serien ”Dødtrætte piloter” om manglende flysikkerhed.
  • Thomas Gösta Svensson og Kristian Kornø, Ekstra Bladet, for serie om gravide, der fik lykkepiller trods myndigheders og medicinalvirksomheders kendskab til alvorlige bivirkninger.
  • Morten Halskov og Asger Havstein Eriksen, Fagbladet 3F, for afdækning af kommuners ulovlige brug af private firmaer til at fratage borgere deres sygedagpenge.

Ordstyrere:  Lars Nørgaard Pedersen, Asger Thorbjørn Westh og Stine Larsen, sidste års Cavling-vindere.

Mødet holdes, dagen inden Cavling-komiteen kårer vinderen.

Arrangør: Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) i samarbejde med Dansk Journalistforbunds Kreds 1 og Den Danske Publicistklub.

Gratis adgang for medlemmer af FUJ, Kreds 1 og Publicistklubben. For andre deltagere er entréprisen 50 kroner.