FOREDRAG OM SVINDEL OG TERRORISME

Kan man grave efter skjulte svindelmilliarder i dansk erhvervsliv? Hvordan går man bag om et berygtet men skjult terrornetværk fra 90’erne? Og hvordan kan det blive til bøger? Kom og få svaret fra to forfattere og journalister bag tre nye bøger, der bygger på undersøgende journalistik.

I bogen ’Allahs danske krigere’ afdækker Matias Seidelin, at Danmark i 1990’erne var et safehouse for Abu Talal – en af verdens mest berygtede terrorister.

Thomas G. Svaneborg beskriver i bogen ’Operation Mermaid’, hvordan Amanda Jacobsen svindlede for 130 millioner kroner i cateringfirmaet Gate Gourmet. Til oktober kommer han med en bog om erhvervsmanden Fritz Schur – skrevet i samarbejde med Niels Sandøe og Hanne Sindbæk. Arrangementet er gratis for FUJ-medlemmer og koster 50 kr. for ikke-medlemmer. Det foregår tirsdag den 2. oktober kl. 19. i Politikens Foredragssal.

 

Publiceret 25. september 2012