Stiftelsen for en Kritisk og Undersøkende Presse i Norge er arrangør af 9th Global Investigative Journalism Conference, som i år afholdes i Lillehammer fra den 8. til den 11. oktober 2015.

Global Investigative Journalism Conference er verdens største internationale konference for undersøgende journalistik. Konferencen afholdes hvert andet år. Den første konference blev afholdt i København i 2001, og siden har mere end 5.000 undersøgende journalister fra mere end 100 lande deltaget i konferencerne.

Der er allerede nu planlagt et spændende program med mere end 100 forskellige events.

Registreringen er åben, og frem til den 15. august er prisen 2.000 NOK. Herefter stiger den til 2.500 NOK.