Lær metoderne bag prisvindende projekt

I efteråret vandt DR’s Databaseredaktion FUJ-prisen i webkategorien for deres artikler og grafik om KonkursDanmark, hvor de blandt andet kortlagde de seneste 10 års konkurser.

Bo Elkjær, som er en af journalisterne bag projektet, kommer og fortæller om de metoder og programmer, som redaktionen brugte til at indsamle og håndtere data om 45.000 konkurser.

Du lærer, hvordan man kan bruge Google Doc til at skrabe data fra nettet, og hvordan man med Excel og OpenRefine kan rense og systematisere de store datamængder.

Se produktionen fra KonkursDanmark her: http://www.dr.dk/Nyheder/Tema/2015/KonkursDanmark/

Hvornår:  Torsdag d. 31. marts kl. 17.00-19.00
Hvor: Mødelokalet ’Store Strand’ hos Dansk Journalistforbund på Gammel Strand 46, 1202 København K
Pris:  Gratis for FUJ-medlemmer – 100 kr. for andre. Husk kontanter!
Tilmelding: Der er begrænset antal pladser, så det er først til mølle med fortrinsret for FUJ-medlemmer. Tilmeld dig ved at skrive en mail til infofuj@gmail.com. Husk at skrive i mailen, om du er FUJ-medlem.