MEDIESTØTTEN NU I HØRING: FUJ HAR ET FORSLAG

 Ifølge journalisten.dk har mediestøtteudvalget indkaldt til høring om fremtidens mediestøtte. Fristen er d. 6. april 2011. Forening for Undersøgende Journalistik mener, at politikerne skal gribe chancen til at øremærke én procent af mediestøtten til uafhængig og grundig journalistik. Det vil gøre en forskel, og vi vil få dramatisk mere af den slags journalistik, der giver medierne en berettigelse i et demokratiet, mener FUJ. Læs hele forslaget her:

 

  • REMÆRK EN BID AF MEDIESTØTTEN TIL GOD JOURNALISTIK

Blot at øremærke 1 procent af den samlede mediestøtte til uafhængig og grundig journalistik kan gøre en afgørende forskel, mener Foreningen for Undersøgende Journalistik. Ved en lille omlægning vil vi kunne få dramatisk mere af den virkeligt gode journalistik i Danmark – den slags journalistik der giver medierne en berettigelse i et demokratisk samfund.

Af Morten Frich, Nina Vinther Andersen, Mads Ellesøe og Morten Hansen Bestyrelsesmedlemmer i Foreningen for Undersøgende Journalistik

KRONIK: Kvalitet tager tid og høj kvalitet tager ofte lang tid. Tid er penge og hvis der er noget, de etablerede mediehuse ikke har, så er det penge til styrke journalistik af høj kvalitet. På trods af milliarder i mediestøtte er mediehusene generelt set i krise og de kendte forretningsmodeller for uafhængig kvalitetsjournalistik er hårdt ramt.
I fredags udkom den såkaldte mediestøtteudredning, hvor professor Anker Brink Lund og konsulentfirmaet Rambøll kommer med forslag til, hvordan de mange milliarder kroner i fremtiden kan uddeles. Ønsket er at få mest mulig god journalistik for pengene – og fra Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) foreslår vi at bruge en relativt lille del af mediestøtten på en måde, der vil give stor effekt. Et forslag der ligger fint i tråd med flere af de modeller rapporten beskriver. Krone for krone kan borgeren få mere uafhængig og kritisk journalistik ved at øremærke en meget beskeden andel af mediestøtten til netop det, der er selve mediernes kerneopgave: Uafhængig og kritisk formidling af væsentlige samfundsforhold. Det kan ske ved, at en minimal andel af mediestøtten gives som direkte støtte til journalistikken og dermed vores demokrati og åbenhed – ikke som indirekte støtte gennem udgivere/mediehuse under økonomisk pres.

Ca. 1 procent af den nye mediestøtte bør målrettes undersøgende journalistik, sættes fri af mediehusenes forretningsmodeller og placeres i en fond. En fond, der skal fremme den undersøgende journalistik, som alle kan søge, og hvor de bedste idéer vinder.

Ved oprettelsen af en sådan fond opnår borgeren at mediestøtten ikke udelukkende gives som traditionel erhvervsstøtte – altså for at opretholde arbejdspladser i de gamle nyhedsorganisationer – men at en mindre del af støtten i stedet gives direkte for at leve op til støttens ideelle formål: At give borgeren bedst mulig undersøgende journalistik – uafhængig og kritisk information båret af væsentlighed.
Til dette formål bør der uddeles ikke under 50 mio. kroner årligt – svarende til under 0,9 procent af den samlede mediestøtte, ca. 3,3 procent af støtten til de trykte medier og ca. 100 årsværk.

Baggrunden for FUJ’s forslag

Pressefriheden er blandt de vigtigste forudsætninger for et velfungerende demokrati. Uden kritisk og uafhængig journalistik, uden kendsgerninger og troværdige oplysninger, kan borgeren ikke træffe informerede valg, deltage i demokratiet og holde magten ansvarlig. Hvad enten vi debatterer Irak-krig, finanskrise, EU-parlamentsvalg eller færdigmaden i vores børns daginstitutioner behøver vi journalister, som helt uden indflydelse af særinteresser indsamler, analyserer og efterprøver væsentlig information for os – med det privilegium at tale magten og den offentlige mening midt imod, hvis den journalistiske undersøgelse giver et grundlag for det. Sådan har det været gennem hele det 20. århundrede, sådan er det stadig. Og det er baggrunden for, at skiftende flertal i Folketinget har fundet den frie presse støtteværdig med det, vi kalder mediestøtten.

Men overalt i den vestlige verden er det økonomiske grundlag for den uafhængige, kritiske journalistik eroderet fra indgangen til det 21. århundrede. I USA – den undersøgende journalistiks vugge – lukker små og store aviser dagligt. I Danmark er det ikke så slemt endnu – men udviklingen går utvetydigt i samme retning.

Hvis den undersøgende journalistik regnes for et af den frie presses smukkeste bidrag til demokratiet, må den også regnes til den et af de mest omkostningstunge. En journalistisk undersøgelse tager tid, og en grundig undersøgelse tager lang tid.  Både herhjemme og i USA taler store dele af branchen om en reel risiko for, at den undersøgende journalistik visner og dør som følge af, at dens traditionelle sponsorer – de store nyhedsorganisationer – fattes penge.

Disse livsbetingelser påvirker den undersøgende journalistik i Danmark hver dag. De har både betydning for de store prisvindende undersøgelser udført af dedikerede gravende journalister på større eller mindre dagblade, for magasiner og fagblade, på radio eller TV – undersøgelser af den art, som skaber behov for ny lovgivning og kan vælte embedsmænd og ministre – OG for den daglige uafhængige og kritiske nyhedsjournalistik i den løbende informationsstrøm, hvor journalisten samvittighedsfuldt efterprøver kildernes udsagn, givet at deadline aldrig er langt væk.

Der produceres stadig fremragende undersøgende journalistik i Danmark af både den ene og den anden type, og det sker overalt – i de store nyhedsorganisationer, på public service tv-stationerne, de uafhængige produktionsmiljøer, blandt freelancere og på fagbladene. Uden Berlingske Tidendes kulegravning af politireformen, var der ikke kommet den fornødne fokus på, om politiet rent faktisk kommer når borgerne ringer. Uden Tom Heinemanns dokumentar om elendige arbejdsforhold på the-plantager i den tredje verden, havde Max Havelaar kunne fortsætte med at sælge the, hvis produktionsforhold langt fra lever op til, hvad kunderne forventer. Og uden Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden, havde et vigtigt emne af dansk samtidshistorie fortsat været alt for underbelyst.
Men eksemplerne er desværre ikke endeløse – og der bliver som tingene ser ud nu, ikke mange flere af dem i fremtiden.

Mange taler om, at fremtidens journalistik kombinerer dybde, analyse og overblik med muligheden for hurtige opdateringer og en direkte dialog med borgeren over internettet. Mange taler om, at internettet vil føre til en mangfoldighed af nye stærke medier med nye former for uafhængig og kritisk journalistik tæt på borgeren. Desværre er der ikke tegn på, at mediehusenes krise generelt har medført flere kilder, stærkere dokumentation og mere dybde i journalistikken til gavn for borgeren. Tværtimod ses der en stigende jagt på hastighed og flere enheder – uanset kvalitet og dybde – produceret på mange platforme, udført af den enkelte journalist. I mange tilfælde gavner det ikke oplysningen, men fører til sjusk, overfladiskhed og fejl. Desværre er der ikke mange tegn på, at vi er på vej mod en mangfoldighed af nye stærke medier med nye former for uafhængig og kritisk journalistik.

Krisen for den grundige journalistik kræver nye forretnings- og finansieringsmodeller. Det har medført en række nye initiativer i USA: I erkendelse af at de gamle nyhedsorganisationer ikke længere investerede tilstrækkeligt i større journalistiske projekter, har den undersøgende journalistik fundet nye boliger i form af fonde, der støtter kritisk undersøgende journalistik med flere millioner dollars.

I Europa findes der ikke nonprofit fonde i samme målestok. Men de første initiativer med dansk udgangspunkt tages i disse år i meget lille målstok. De hæmmes dog af den beskedne tradition for privat velgørenhed herhjemme som følge af et relativt højt skattetryk. Holland og Flandern har i årevis haft nationale fonde til støtte for undersøgende journalistik, begge steder med stor succes. F.eks. er der blandt finalisterne til Belgiens fineste journalistpris, Dexia-prisen, som regel modtagere af fondenes researchstipendier.

Hos FUJ har vi i flere år administreret støtte af undersøgende journalistik i Østeuropa og Mellemøsten med penge fra det danske Udenrigsministerium. Blandt andet på baggrund af disse erfaringer har vi lavet et forslag til en konkret model, som de foreslåede 1 procent af den danske mediestøtte vil kunne uddeles efter i Danmark. Se modellen på www.fuj.westermann.dk.

Tiden er inde til en innovativ og omkostningseffektiv støtte, også herhjemme, hvor det projekt for projekt er yderst enkelt at dokumentere og evaluere, hvad borgeren og demokratiet får/ikke får for sine penge i den sidste ende.

 

Publiceret 11. marts 2011