MEDLEMSMØDE: MODSPIN – ØRERNE I MASKINEN

Undersøgende journalistik udsættes i stadigt stigende grad for modspin og forhindringer, når afsløringerne er på vej til offentlighedens kendskab. Den fjerde statsmagt er – populært sagt – under angreb. Det er ikke ualmindeligt at kilderne opsøges allerede inden en historie er blevet publiceret og afgiver nye forklaringer – nu med modsat fortegn. Eller at en professor trækker sine citater tilbage som det for eksempel skete da Fritz Schur fik en professor til at trække sine kritiske udtalelser tilbage. Journalisten havde dog udtalelserne på bånd, og så trak professoren sin tilbagetrækning tilbage. Det skete for journalisterne på JyllandsPosten…. Kom og hør mere om angrebene, der skal lukke munden på de kritiske og undersøgende journalister. Lad os få en debat om, hvad vi gør, når vi får ørerne i modspinsmaskinen.

  • Som moderator for debatten kommer Tanja Nyrup – der er vært på P1 Dokumentar. I panelet deltager Claus Blok Thomsen (United Plantations), Miki Mistrasti (kakao og Minkfarme), Tom Heinemann (Fairtrade og Yunus) og Thomas Svaneborg (Fritz Schur).
  • Sted: Informations kantine Store Kongensgade 40C, 1264 København
    Tidspunkt: Den 11. april fra kl. 18.00 – 20.00.
  • Husk – du skal have betalt dit kontingent for at deltage. Efter mødet afholdes foreningens årlige generalforsamling.

 

Publiceret 11. april 2011