MOMENTUM BØR BRUGES TIL AT FÅ NY, STÆRK OFFENTLIGHEDSLOV

Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) glæder sig over, at der nu tegner sig et flertal udenom regeringen, der er stærkt kritisk overfor forslaget om ny offentlighedslov. Den omfattende kritik har været afgørende for, at vi ikke får vedtaget en udgave af Offentlighedsloven, der forringer pressens arbejdsvilkår og borgernes ret til indsigt i administrationen.

Men det kan ikke stoppe her. Problemet er, at status quo ikke er nogen løsning. Derfor vil FUJ gerne understrege, at det ikke er nok blot at afvise lovforslaget fra Offentlighedskommissionen. Den nuværende lov er helt forældet, og der er fortsat et stort behov, for at få en stærk, klar og tidssvarende lov igennem.

FUJ opfordrer politikerne til at sikre et nyt forslag til en entydig og stærk offentlighedslov, der opfylder de krav om åbenhed, som et moderne nordisk demokrati skal kunne leve op til. Læs hele pressemeddelelsen her, og se også den nye analyse fra journalist Jesper Tynell, der uploades senere.

 

Publiceret 29. marts