SCOOP UDDELER PRIS TIL UKRAINSK JOURNALIST

Scoops pris for fremragende undersøgende journalistik i Ukraine blev for første gang uddelt ved festivalen ”Mezhyhirya” uden for Kiev i ex-præsident Janukovitj residens. Det foregik i den hangar, hvor dokumenterne fra præsidentens arkiv blev tørret, efter at journalister havde fundet dem i vandet efter at Janukovitj flygtede. De papirer der er samlet i projektet og sitet ”Yuanukovichleaks.org”

 

Prisen går  til  Lyubomyr Ferens fra TVI der har undersøgt politiets forklaring på skuddrab på fire demonstranter i januar. Den officielle forklaring lød, at det ikke kunne være politiets våben der var brugt.  Men journalisten interviewede øjenvidner og specialister,  lavede eksperiment hvor han skød mod en dukke og resultatet er, at det ER muligt at de dræbende skud kunne ævre affyret af politiets våben.  Det er ikke våbentypen der er afgørende, men ammunitionen.

 

Begrundelsen fra juryen lyder blandt andet, at det er meget præcist og konkret afdækket, og i en meget dramatisk tid hvor begivenhederne foregik  meget

hurtigt, roses prismodtageren for både at have givet sig tid til en grundig afdækning og leveret en højaktual historie.

 

Vinderen siger: ”Jeg er virkelig glad for prisen fra SCOOP! Jeg har været i finalen flere gange uden at vinde i kapløb om andre priser” Han husker processen som yderst presset. Fordi både vidner og eksperter var bange for at stille op og fordi han travede igennem Maidan og hospitaler for at finde de relevante kilder. Og der jo skulle også offentliggøres noget – og det materiale, den afdækkende TV reportage bygger på er samlet på godt en uges intenst research-arbejde.

 

Publiceret 2014