SE DOKUMENTAREN “DEN PERFEKTE TERRORIST” OG MØD MANDEN BAG

Tirsdag den 26. juni, klokken 19.00 i Politikens Foredragssal.

 

KUN FOR FUJ-MEDLEMMER

11. Juni 2012 Medlemsmøde med den amerikanske journalist Sebastian Rotella, der fortæller om sit arbejde med at dække international terror og viser dokumentarfilmen ”A Perfect Terrorist”, der følger i David Headleys fodspor gennem blandt andet Århus, København, Chicago og Mumbai.

David Headley er dømt for at have deltaget i planlægningen af terroraktionen, der i november 2008 kostede 170 mennesker livet i Mumbai. I 2009 planlagde han desuden et angreb på Morgenavisen Jyllands-Posten.

Sebastian Rotella har i sit undersøgende journalistiske arbejde samarbejdet med adskillige journalister i mange forskellige lande. På mødet i København fortæller han blandt andet om sit samarbejde med Politikens Morten Skjoldager, der også vil være til stede. Samarbejdet mellem de to førte blandt andet til en kortere dokumentarfilm, ”The Copenhagen Plot”, der også vil blive vist ved mødet.

Sebastian Rotella arbejdede 23 år på Los Angeles Times, før han i 2010 skiftede til Propublica, der er et uafhængigt undersøgende journalist-bureau i New York. Propublica har ansat nogle af landets bedste journalister, som igen samarbejder med aviser, radioer og tv-stationer primært i USA. Men flere af Sebastian Rotellas artikler er også blevet trykt i aviser i flere andre lande.

A Perfect Terrorist er lavet i samarbejde med PBS Frontline og er aldrig blevet vist i Danmark.

Ønsker du at møde den amerikanske reporter til en uformel snak om et eventuelt samarbejde, mens han er i landet, skal du kontakte Thomas G. Svaneborg på 2019 4168 eller thomas.svaneborg@jp.dk

Download plakaten og spred ordet