SKAL DU HAVE FUJ-PRISEN 2013?

Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) indkalder kandidater til prisen for Fremragende Undersøgende Journalistik 2013.

FUJ-prisen adskiller sig fra andre journalistiske priser ved at fokusere på den journalistiske metode. Modtagere af FUJ-prisen belønnes først og fremmest for at grave grundigere, mere konsekvent eller mere kreativt end de fleste og for at lægge ny og væsentlig viden frem for offentligheden.

Prisen uddeles i kategorierne: Radio, tv/film, avis, magasin og bøger, samt i web-kategorien  for undersøgende journalistik publiceret online. Juryen kan desuden vælge at uddele enkelte særpriser.

Den indstillede journalistik skal være publiceret i perioden fra august 2012 til og med august 2013. Alle journalister kan indstille kandidater til prisen.

Det indstillede materiale skal indsendes ELEKTRONISK i tre eksemplarer til FUJ. Indstillinger og materiale skal sendes senest 1. september 2013 til fujprisen@gmail.com eller til FUJ v. journalist Kasper Krogh, Berlingske, Pilestræde 34, 1147 København K. Kun materiale, der er indsendt elektronisk, enten per mail eller afleveret på CD-ROM el. lign., bliver vurderet af juryen.

De indstillede journalister skal desuden udarbejde en metoderapport, hvori de redegør for metoden bag deres journalistik. Denne skal indsendes sammen med det indstillede materiale. Metoderapporten skal udfyldes ud fra følgende skema.

FUJ-prisen 2013 uddeles på årets gravekonference, som FUJ afholder 16. november i København, hvor de nominerede til prisen også vil præsentere deres arbejde og metoder.

FUJ-prisen blev uddelt første gang i 2007. Læs mere om prisen på www.fuj.westermann.dk

 

Publiceret 2013