SKAL VI OPGIVE AT GRAVE I PUSHERSTREET?

Peter Øvig Knudsen valgte efter advarsler og modne overvejelser om sin egen og familiens sikkerhed at lade emnet falde: En bog om Pusher Street og bagmændene bag hashhandlen i Christiania bliver aldrig til noget – i hvert fald ikke med Øvig som forfatter.

 

Hvorfor? Hvad nu? Og hvad gør vi, når vi bringer vores egen sikkerhed i spil for at passe vores arbejde? spørger FUJ på et debatmøde om sagen

pusher street

 

 

 

 

 

 

tirsdag den 10. juni kl. 19:00 hos Berlingske i Pilestræde.

 

Peter Øvig fortæller om forløbet og baggrunden for beslutningen, og hvorfor det er vigtigt at kunne grave også i Pusher Street.

 

Frank Hvilsom, kriminalreporter på Politiken, fortæller om metoderne bag den artikelserie om Pusher Street han skrev i sin avis: Hvad krævede det, hvad var betingelserne?

 

Morten Frich, graverchef på Berlingske og forfatter til bogen ’Kronvidnet’, fortæller om sine overvejelser og metoder, når han er gået tæt på rockere og andre bandemiljøer – og om arbejdet efterfølgende har haft konsekvenser for ham og hans familie.

 

Bemærk: Der må ikke under nogen form refereres fra mødet.

 

Medlemmer af FUJ har gratis adgang – gæster kan komme ind for 50 kr.

 

Publiceret 2014