WORKSHOP: HVORDAN VIRKER DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV?

Det er nu et år siden, den nye offentlighedslov trådte i kraft. Hvad har konsekvensen af den nye lov været for journalister? Blev det reelt sværere at få aktindsigt – eller har loven givet nye muligheder? De tidligere Cavlingprisvindere Jesper Tynell (DR P1) og Ulrik Dahlin (Information), som er flittige brugere af offentlighedsloven, kommer og deler deres erfaringer og viden om den nye lov. Hvad kan den bruges til? Og hvad kan man ikke få aktindsigt i?

Hvornår: Tirsdag d. 27. januar kl. 18.00-20.00 – bemærk startstidspunkt er kl. 18!
Hvor: Mødelokalet ’Store Strand’ hos Dansk Journalistforbund på Gammel Strand 46

Pris: Gratis for FUJ-medlemmer – 100 kr. for andre. Husk kontanter!
Tilmelding: Der er begrænset antal pladser, så det er først til mølle med fortrinsret for FUJ-medlemmer.Tilmeld dig ved at skrive en mail til infofuj@gmail.com. Husk at skrive i mailen, om du er FUJ-medlem.

Hvis du ikke har betalt kontigent for i år, så skynd dig at gøre det, hvis du vil gratis med. Det er 250 kr. (dog 125 kr. for studerende). FUJ har konto i Danske Bank: Reg.nr.: 1551 kontonummer: 0016921971. Husk endelig at skrive navn, adresse og mail, så vi kan se, hvor pengene kommer fra!