Kun for medlemmer: Mød folkene bag Den Sorte Svane (Venteliste)


Del:


Med Den Sorte Svane har journalisterne bag forholdt sig til utallige etiske dilemmaer i løbet af de år, hvor dokumentaren blev til.

 

Med stilsikker metode brugte de skjult kamera til i månedsvis at overvåge rockere, svindlere og bandemedlemmer, så de kunne dokumentere og afsløre, hvordan sorte penge vaskes hvide, og hvordan underverdenen arbejder tæt sammen med advokater og jurister.

 

Og da dokumentaren endelig var ude, ventede et efterspil, hvor TV2 med overlegen krisekommunikation leverede svar på den kritik, der blev rejst i andre medier. For er der tale om en muldvarp eller en agent provocateur?

 

Hvordan sætter man bedst “et hemmeligt kontor” op, så man kan kigge rockeren Fasar lige i øjnene, mens han siger “Jeg knepper din mor, jeg knepper din tvivl”, uden at han ved, at man kan se ham?

 

Er der tale om journalistik, som er så vigtig, at man kan risikere hovedpersonens sikkerhed?

 

Og hvordan har dokumentaren påvirket journalisterne bag efter, den er udkommet?

 

Det kan du få svar på 20. august klokken 17-19, når Foreningen for Undersøgende Journalistik, Film&TV Gruppen og Dansk Journalistforbunds Kreds 1 inviterer til oplæg og debat et sted i København med Mads Brügger, Thomas Østerlin Koch, Steen Schat-Holm og Peter Vesterlund - holdet bag dokumentaren.

 

Formand for FUJ, bestyrelsesmedlem i Kreds 1 og journalist på Berlingske, Ronja Pilgaard, vil også interviewe journalisterne, og der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til dem selv.

 

Arrangementet er gratis for medlemmer af FUJ, Film&TV Gruppen og Kreds 1, og der vil være en sandwich undervejs.

 

Du tilmelder dig her efter først-til-mølle princippet, hvor du også får oplyst lokationen for arrangementet. Vi anvender no-show-fee på arrangementet på 200 kroner.

 

Der er venteliste.


  Gå tilbage