Mørklagt: Agent Samsam
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Louise Dalsgaard, Fredrik Hagemann- Nielsen, Viktor Reddersen, Kevin Shakir, Signe Mansdotter, Lisbeth Dilling
Projektets beskrivelse
Titel:
Mørklagt: Agent Samsam
Beskrivelse:
Mørklagt: Agent Samsam rummer både den undersøgende journalistik og giver centrale karaktervidner plads til at beskrive et mangeårigt forløb.
Historien fokuserer på en dansk statsborger, der er blevet dømt for terror i et andet europæisk land. Gennem hele sagen fastholder han sin uskyld og hævder samtidig, at han har samarbejdet med de danske efterretningstjenester i løbet af processen, og at de derfor kender alt til hans rejser og den oprørsgruppe, han tilsluttede sig. Dette danner kernen i vores historie, der ikke blot udforsker personhistorien bag manden eller agenten, men også udfolder en bredere retspolitisk historie om de europæiske samfunds kamp mod terrorisme og håndtering af hjemvendte syrienkrigere.
Vores historie skaber dermed et detaljeret billede af begivenhederne, der har udfoldet sig over en seksårig periode både i og uden for Danmarks grænser. Gennem kombinationen af undersøgende journalistik og de involverede parters egne erfaringer, har vores bestræbelse været at give offentligheden en dybere forståelse af begivenhederne i Ahmed Samsam-sagen fra start til slut. Undervejs har vi afsløret fejl i spansk politis efterforskning og hemmelige møder om sagen i Danmark. Dette gør historien til en intens og oplysende fortælling, der udforsker både individuelle skæbner og de bredere retspolitiske udfordringer i vores samfund. Historien udforsker dilemmaerne mellem efterretningstjenesternes behov for lukkethed over for det enkelte individs retssikkerhed.
For at skabe en helhedsorienteret fortælling har vores tilgang til historien både haft fremadskuende og tilbageskuende karakter, hvilket har gjort det muligt at lave undersøgelser med henblik på at komme med nye historier, men samtidig kortlægge en sag, der har væsentlig samfundsmæssig relevans, så offentligheden får en forståelse for begivenhederne fra A til Z.
Historien fokuserer på en dansk statsborger, der er blevet dømt for terror i et andet europæisk land. Gennem hele sagen fastholder han sin uskyld og hævder samtidig, at han har samarbejdet med de danske efterretningstjenester i løbet af processen, og at de derfor kender alt til hans rejser og den oprørsgruppe, han tilsluttede sig. Dette danner kernen i vores historie, der ikke blot udforsker personhistorien bag manden eller agenten, men også udfolder en bredere retspolitisk historie om de europæiske samfunds kamp mod terrorisme og håndtering af hjemvendte syrienkrigere.
Vores historie skaber dermed et detaljeret billede af begivenhederne, der har udfoldet sig over en seksårig periode både i og uden for Danmarks grænser. Gennem kombinationen af undersøgende journalistik og de involverede parters egne erfaringer, har vores bestræbelse været at give offentligheden en dybere forståelse af begivenhederne i Ahmed Samsam-sagen fra start til slut. Undervejs har vi afsløret fejl i spansk politis efterforskning og hemmelige møder om sagen i Danmark. Dette gør historien til en intens og oplysende fortælling, der udforsker både individuelle skæbner og de bredere retspolitiske udfordringer i vores samfund. Historien udforsker dilemmaerne mellem efterretningstjenesternes behov for lukkethed over for det enkelte individs retssikkerhed.
For at skabe en helhedsorienteret fortælling har vores tilgang til historien både haft fremadskuende og tilbageskuende karakter, hvilket har gjort det muligt at lave undersøgelser med henblik på at komme med nye historier, men samtidig kortlægge en sag, der har væsentlig samfundsmæssig relevans, så offentligheden får en forståelse for begivenhederne fra A til Z.
Publicering:
Historien er publiceret som en podcastserie i perioden 22.12.22-01.09.23 på DR Lyd med 13 episoder. DR har løbende bragt historier på dr.dk, i TV-Avisen og i Radioavisen siden 2017. I august 2023 udkom tv-dokumentarserien med 4 afsnit på DR1 og DRTV.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Ideen til vores historie udsprang af begivenhederne omkring Ahmed Samsams anholdelse i Spanien i 2017. Det var i denne periode, at Louise Dalsgaard begyndte at følge retssagen som en del af sit arbejde som journalist på DR, hvorfor hun skaffede unik adgang til Ahmed Samsam, hans familie og til filmmateriale, der kunne dokumentere hele retssagen i Spanien.
Her stod det klart, at sagen havde dybdegående implikationer og en baggrund, der var værd at udforske nærmere i både nyhedsdækningen og i længere formater for at kunne dokumentere, hvad det egentlig var for en retssag, som Ahmed Samsam havde været udsat for, hvad der lå til grund for den dom, han havde fået, men også det, der ikke var en del af retssagen – nemlig, at det omhandlede Ahmed Samsams mulige samarbejde med de danske efterretningstjenester.
Senere hen opstod ideen om at gennemgå den spanske efterforskning minutiøst.
Her stod det klart, at sagen havde dybdegående implikationer og en baggrund, der var værd at udforske nærmere i både nyhedsdækningen og i længere formater for at kunne dokumentere, hvad det egentlig var for en retssag, som Ahmed Samsam havde været udsat for, hvad der lå til grund for den dom, han havde fået, men også det, der ikke var en del af retssagen – nemlig, at det omhandlede Ahmed Samsams mulige samarbejde med de danske efterretningstjenester.
Senere hen opstod ideen om at gennemgå den spanske efterforskning minutiøst.
Tidshorizont:
Vi har arbejdet med historien i perioder på både fuldtid og deltid siden 2017. Projektet har været på pause fra slutningen af 2019 til 2021. Det skyldtes både en barselsorlov og udfordringer med kildearbejdet, da det var vanskeligt at opnå tilstrækkelig verifikation af historien, hvilket har påvirket tidsforløbet af projektet. I DR er det fast praksis at flere af hinanden uafhængige kilder med indgående kendskab til historie skal kunne bekræfte samme historie for at DR kan udkomme.
Produktionen af TV-dokumentar og podcast har kørt on-off siden 2021.
Produktionen af TV-dokumentar og podcast har kørt on-off siden 2021.
Nyhed:
Vi har kunne dokumentere, at Samsam arbejdede for PET og siden FE.
Vi har dokumenteret at de to myndighedspersoner, som har afleveret 10.000 kroner i kontanter til Samsam, mens han sad i fængslet i september 2021, kom fra Forsvarets Efterretningstjeneste.
Ligeledes har vi fået adgang til dokumenter, der beskriver et forhandlingsforløb mellem Samsam og de danske efterretningstjenester. Gennem disse dokumenter har vi kunne afsløre, hvor meget der blev forhandlet om, at Ahmed Samsam skulle have i kompensation.
Via flere af hinanden uafhængige kilder har vi også kunne afsløre, at en 63-årig mand på et tidspunkt bliver anholdt og sigtet for at have lækket oplysninger i Samsam-sagen.
Vi har afsløret en række graverende fejl i Guardia Civils efterforskning, heriblandt at den ”terrorfinansering”, som Samsam angiveligt skulle have modtaget, i virkeligheden var penge fra FE. Derudover fandt vi, at den oprørsgruppe, Guardia Civil har efterforsket, er en anden end den, Samsam har kæmpet for. Vi fandt en YouTube-video fra 2023, der sted- og tidsfæster Samsam til en oprørsgruppe, som var i opposition til Islamisk Stat (IS), selvom den spanske dom slår fast, at det netop var IS eller en af dens frontløbergrupper han kæmpede for.
Mens dommen og Kammeradvokaterne påstod, at Samsam har haft ”privilegeret adgang til IS-materiale” grundet Samsams deling af en IS-video, kunne vi afsløre, at videoen lå frit tilgængeligt for alle med adgang til internettet.
Vi har dokumenteret at de to myndighedspersoner, som har afleveret 10.000 kroner i kontanter til Samsam, mens han sad i fængslet i september 2021, kom fra Forsvarets Efterretningstjeneste.
Ligeledes har vi fået adgang til dokumenter, der beskriver et forhandlingsforløb mellem Samsam og de danske efterretningstjenester. Gennem disse dokumenter har vi kunne afsløre, hvor meget der blev forhandlet om, at Ahmed Samsam skulle have i kompensation.
Via flere af hinanden uafhængige kilder har vi også kunne afsløre, at en 63-årig mand på et tidspunkt bliver anholdt og sigtet for at have lækket oplysninger i Samsam-sagen.
Vi har afsløret en række graverende fejl i Guardia Civils efterforskning, heriblandt at den ”terrorfinansering”, som Samsam angiveligt skulle have modtaget, i virkeligheden var penge fra FE. Derudover fandt vi, at den oprørsgruppe, Guardia Civil har efterforsket, er en anden end den, Samsam har kæmpet for. Vi fandt en YouTube-video fra 2023, der sted- og tidsfæster Samsam til en oprørsgruppe, som var i opposition til Islamisk Stat (IS), selvom den spanske dom slår fast, at det netop var IS eller en af dens frontløbergrupper han kæmpede for.
Mens dommen og Kammeradvokaterne påstod, at Samsam har haft ”privilegeret adgang til IS-materiale” grundet Samsams deling af en IS-video, kunne vi afsløre, at videoen lå frit tilgængeligt for alle med adgang til internettet.
Konsekvens:
Vores historie har skabt omfattende medieomtale og samfundsdebat i forhold til efterretningstjenesternes rolle i vores retssamfund. Mistanken em et justitsmord er blevet diskuteret blandt politikere og juraeksperter. Vores historie har ført til væsentlige politiske diskussioner om kontrolmulighederne af efterretningstjenesterne og den enkelte borgers retssikkerhed.
Det medførte, at et flertal i Folketinget - bestående af syv partier svarende til 60 mandater - bakkede op om at få lavet en forundersøgelse af sagen om Ahmed Samsam. Som konsekvens af dette igangsatte Folketingets Granskningsudvalg en forundersøgelse af Samsam-sagen i februar 2023, hvor udvalgets medlemmer kunne stille spørgsmål til relevante ministre og få flere oplysninger om sagen.
Efterfølgende valgte SVM-regeringen sammen med Dansk Folkeparti at lægge Samsam-kommissionen i graven.
Det medførte, at et flertal i Folketinget - bestående af syv partier svarende til 60 mandater - bakkede op om at få lavet en forundersøgelse af sagen om Ahmed Samsam. Som konsekvens af dette igangsatte Folketingets Granskningsudvalg en forundersøgelse af Samsam-sagen i februar 2023, hvor udvalgets medlemmer kunne stille spørgsmål til relevante ministre og få flere oplysninger om sagen.
Efterfølgende valgte SVM-regeringen sammen med Dansk Folkeparti at lægge Samsam-kommissionen i graven.
Metode:
Kildesamtaler og brug af anonyme kilder
Vi har benyttet os af en række kildesamtaler som en central og afgørende undersøgende metode for at udvikle en dybdegående og troværdig forståelse af sagen. Kildesamtaler har været nøglen til overhovedet at kunne fortælle historien om Ahmed Samsams samarbejde med de danske efterretningstjenester og har været med til at kunne afsløre, at Samsam fik militærtræning af FE, havde satellitudstyr med sporing i, og var ‘ansat’ med et agentoplæg i PET. Vi har i løbet af vores årelange arbejde foretaget en omfattende mængde samtaler med kilder fra danske myndigheder, men også med kilder i det kriminelle/islamistiske miljøer, hvilket har bidraget til en dybdegående og nuanceret forståelse af historiens facetter.
Af den grund har researchprocessen involveret en omfattende og grundig tilgang til at indsamle informationer, identificere relevante kilder og etablere direkte dialog med personer, der besidder førstehåndsindsigt i begivenheder og problemstillinger relateret til historien.
Vores metode er præget af en grundig verifikation og sammenligning af oplysninger fra forskellige kilder for at sikre pålidelig fremstilling af begivenhederne.
Aktindsigter og kulegravning af spansk efterretningsmateriale
Det har ligeledes været et krav i til Ahmed Samsam, at DR har fået fuldmagter til at kunne søge aktindsigt i relevante dokumenter hos myndighederne, sådan at påstande fra Samsam har kunnet efterprøves.
Det betyder, at DR har kunnet benytte aktindsigter fra Kriminalforsorgen, danske domstole, dansk politi og andre relevante myndigheder til at kunne efterprøve og undersøge relevante dele af Ahmed Samsams udsagn.
Dette har givet os eksklusiv adgang til en lang række væsentlige dokumenter, som har ført til afsløringer og dokumentation for en række påstand fra Ahmed Samsam. Det har også betydet, at DR har kunnet gå tilbage til Samsam og få yderligere detaljer fra hans hukommelse i de omkring 100 små og store interview, som DR har foretaget med hovedpersonen - både over telefon og fysisk.
I den forbindelse har DR kunnet afsløre historien om ‘Mads og Frederik’, at Samsam var på Fyn samtidig med, at spansk politi anså ham for værende i Syrien, at Samsam åbent fortalte lokalpolitiet om sine ture til Syrien, at Samsam i 2014 blev anmeldt til politiet for terror uden at blive efterforsket samt en række andre historier.
Samtidig har fuldmagterne i sagen givet os værdifuld adgang til de efterforskningsmaterialer fra det spanske antiterrorkorps, Guardia Civil, har uarbejdet til brug for retssagen i Spanien. Dette har muliggjort, at DR i flere tilfælde har kunnet efterprøve efterforskningens 700 siders bevismateriale, herunder at tage kontakte til relevante personer nævnt i materialet for at undersøge spansk politis efterforskning.
I den forbindelse fandt vi blandt andet fejl i flere dele af bevismaterialet, der sår tvivl om Guardia Civils efterforskning og dermed den efterfølgende dom.
Genskabte beskeder fra krypterede tjenester
DR har gerne villet gå tilbage i tiden for at forsøge at forstå den situation, som Ahmed Samsam rejste ned til i Syrien og har derfor forsøgt at “komme ind” i Ahmed Samsams hoved i perioden, hvor han tog til og fra Syrien.
DR har bedt familien om kommunikation mellem dem og Samsam for perioden 2013-2015, ligesom DR har fået genskabt beskeder fra en krypteret beskedtjenester mellem Ahmed Samsam og DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård. Dette gjorde vi med henblik på at afdække og verificere oplysninger om Ahmed Samsams tilstedeværelse i Syrien samt hans ideologiske tanker på det pågældende tidspunkt.
For at udføre denne opgave blev vi assisteret af et sikkerhedsfirma med ekspertise inden for genskabelse af digital kommunikation.
Open Source Intelligence
DR har også benyttet Open Source Intelligence (OSINT) har i forhold til indsamling af oplysninger fra en bred mængde offentligt tilgængelige kilder.
Vi har grundigt og struktureret i hele forløbet udført digital research af online forums, offentlige registre, YouTube-videoer, blogs, internationale og regionale nyhedsmedier m.m på dansk, engelsk, spansk, arabisk og andre sprog.
For at undersøge relevante personers tilstedeværelse og aktiviteter på specifikke tidspunkter, er der yderligere blevet udført en omfattende overvågning og backtracking af al aktivitet på de sociale medier for personer, der har været relevante for historien, ligesom DR har brugt Wayback Machine (Internet Archive), som har givet os adgang til tidligere versioner af websider på forskellige tidspunkter. Dette har gjort det muligt for os at dokumentere ændringer over tid i både indhold og layout af relevante websteder. Denne dokumentation har styrket vores evne til at spore udviklingen af centrale oplysninger og se, hvordan de er blevet præsenteret og potentielt ændret.
Vi har benyttet os af en række kildesamtaler som en central og afgørende undersøgende metode for at udvikle en dybdegående og troværdig forståelse af sagen. Kildesamtaler har været nøglen til overhovedet at kunne fortælle historien om Ahmed Samsams samarbejde med de danske efterretningstjenester og har været med til at kunne afsløre, at Samsam fik militærtræning af FE, havde satellitudstyr med sporing i, og var ‘ansat’ med et agentoplæg i PET. Vi har i løbet af vores årelange arbejde foretaget en omfattende mængde samtaler med kilder fra danske myndigheder, men også med kilder i det kriminelle/islamistiske miljøer, hvilket har bidraget til en dybdegående og nuanceret forståelse af historiens facetter.
Af den grund har researchprocessen involveret en omfattende og grundig tilgang til at indsamle informationer, identificere relevante kilder og etablere direkte dialog med personer, der besidder førstehåndsindsigt i begivenheder og problemstillinger relateret til historien.
Vores metode er præget af en grundig verifikation og sammenligning af oplysninger fra forskellige kilder for at sikre pålidelig fremstilling af begivenhederne.
Aktindsigter og kulegravning af spansk efterretningsmateriale
Det har ligeledes været et krav i til Ahmed Samsam, at DR har fået fuldmagter til at kunne søge aktindsigt i relevante dokumenter hos myndighederne, sådan at påstande fra Samsam har kunnet efterprøves.
Det betyder, at DR har kunnet benytte aktindsigter fra Kriminalforsorgen, danske domstole, dansk politi og andre relevante myndigheder til at kunne efterprøve og undersøge relevante dele af Ahmed Samsams udsagn.
Dette har givet os eksklusiv adgang til en lang række væsentlige dokumenter, som har ført til afsløringer og dokumentation for en række påstand fra Ahmed Samsam. Det har også betydet, at DR har kunnet gå tilbage til Samsam og få yderligere detaljer fra hans hukommelse i de omkring 100 små og store interview, som DR har foretaget med hovedpersonen - både over telefon og fysisk.
I den forbindelse har DR kunnet afsløre historien om ‘Mads og Frederik’, at Samsam var på Fyn samtidig med, at spansk politi anså ham for værende i Syrien, at Samsam åbent fortalte lokalpolitiet om sine ture til Syrien, at Samsam i 2014 blev anmeldt til politiet for terror uden at blive efterforsket samt en række andre historier.
Samtidig har fuldmagterne i sagen givet os værdifuld adgang til de efterforskningsmaterialer fra det spanske antiterrorkorps, Guardia Civil, har uarbejdet til brug for retssagen i Spanien. Dette har muliggjort, at DR i flere tilfælde har kunnet efterprøve efterforskningens 700 siders bevismateriale, herunder at tage kontakte til relevante personer nævnt i materialet for at undersøge spansk politis efterforskning.
I den forbindelse fandt vi blandt andet fejl i flere dele af bevismaterialet, der sår tvivl om Guardia Civils efterforskning og dermed den efterfølgende dom.
Genskabte beskeder fra krypterede tjenester
DR har gerne villet gå tilbage i tiden for at forsøge at forstå den situation, som Ahmed Samsam rejste ned til i Syrien og har derfor forsøgt at “komme ind” i Ahmed Samsams hoved i perioden, hvor han tog til og fra Syrien.
DR har bedt familien om kommunikation mellem dem og Samsam for perioden 2013-2015, ligesom DR har fået genskabt beskeder fra en krypteret beskedtjenester mellem Ahmed Samsam og DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård. Dette gjorde vi med henblik på at afdække og verificere oplysninger om Ahmed Samsams tilstedeværelse i Syrien samt hans ideologiske tanker på det pågældende tidspunkt.
For at udføre denne opgave blev vi assisteret af et sikkerhedsfirma med ekspertise inden for genskabelse af digital kommunikation.
Open Source Intelligence
DR har også benyttet Open Source Intelligence (OSINT) har i forhold til indsamling af oplysninger fra en bred mængde offentligt tilgængelige kilder.
Vi har grundigt og struktureret i hele forløbet udført digital research af online forums, offentlige registre, YouTube-videoer, blogs, internationale og regionale nyhedsmedier m.m på dansk, engelsk, spansk, arabisk og andre sprog.
For at undersøge relevante personers tilstedeværelse og aktiviteter på specifikke tidspunkter, er der yderligere blevet udført en omfattende overvågning og backtracking af al aktivitet på de sociale medier for personer, der har været relevante for historien, ligesom DR har brugt Wayback Machine (Internet Archive), som har givet os adgang til tidligere versioner af websider på forskellige tidspunkter. Dette har gjort det muligt for os at dokumentere ændringer over tid i både indhold og layout af relevante websteder. Denne dokumentation har styrket vores evne til at spore udviklingen af centrale oplysninger og se, hvordan de er blevet præsenteret og potentielt ændret.
Modstand:
Det har bestemt været en udfordring at navigere i processen med at få historien publiceret.
Specifikt har det været svært at få adgang til Ahmed Samsam, fordi han som indsat i Kriminalforsorgen har været underlagt nogle begrænsninger, som dels har betydet, at alle hans telefonsamtaler bliver aflyttet, og som også har betydet, at vi af flere omgange har fået nej til at interviewe ham til lyd/billede – og altid med et krav om, at Kriminalforsorgen skal have optagelserne til gennemlytning, inden vi udgiver.
Derudover har vi stødt på vanskeligheder med at etablere baggrundssamtaler med repræsentanter fra de danske efterretningstjenester. Den adgang, vi normalt ville kunne forvente fra andre myndigheder, har været begrænset med henblik på at verificere og få indsigt i deres perspektiv. Dette har gjort det udfordrende at få en fuldstændig og afbalanceret fremstilling af begivenhederne og de involverede parter.
Specifikt har det været svært at få adgang til Ahmed Samsam, fordi han som indsat i Kriminalforsorgen har været underlagt nogle begrænsninger, som dels har betydet, at alle hans telefonsamtaler bliver aflyttet, og som også har betydet, at vi af flere omgange har fået nej til at interviewe ham til lyd/billede – og altid med et krav om, at Kriminalforsorgen skal have optagelserne til gennemlytning, inden vi udgiver.
Derudover har vi stødt på vanskeligheder med at etablere baggrundssamtaler med repræsentanter fra de danske efterretningstjenester. Den adgang, vi normalt ville kunne forvente fra andre myndigheder, har været begrænset med henblik på at verificere og få indsigt i deres perspektiv. Dette har gjort det udfordrende at få en fuldstændig og afbalanceret fremstilling af begivenhederne og de involverede parter.
Etik:
Vi har været igennem en række betydelige etiske overvejelser i forbindelse med udviklingen og publiceringen af denne historie.
Det har været afgørende at tage hensyn til de potentielle konsekvenser for efterretningstjenesternes virke i vores demokratiske samfund, da en historie som denne potentielt kan have indvirkning på efterretningstjenesternes mulighed for at hverve kilder.
Da kilderne udfører et værdifuldt arbejde for efterretningstjenesternes mulighed for blandt andet at forhindre terrorisme, har vi hele tiden måtte overveje, hvor mange detaljer der er nødvendige at fortælle om for både at tage hensyn til offentlighedens interesse i at kende sandheden og samtidig respektere, at efterretningstjenesterne skal kunne fortsætte deres arbejde.
Af den grund har vi særligt set det nødvendigt at tage ansvar for de sensitive kildeinformationer, som vi har været i besiddelse af.
Det indebærer eksempelvis at udelade informationer om, hvordan kildefører ser ud, hvilke cigaretter de eventuelt ryger, om vedkommende bruger læsebriller osv. Disse informationer kan bidrage til at styrke formidlingen af den undersøgende research, men er ikke nødvendige for historiens kernefortælling.
Ligeledes har vi været meget opmærksomme på at undgå offentliggørelse af navne og detaljer om bestemte medarbejdere i efterretningstjenesterne af hensyn til deres personlige sikkerhed og evnen til at fortsætte deres arbejde.
Et konkret eksempel på dette har været at undlade at forfølge og offentliggøre informationer om visse FE-medarbejdere, såsom identiteten af personerne "Mads" og "Frederik," som besøgte Ahmed Samsam i fængslet med 10.000 kr.
Samtidig har vi været meget bevidste om vægtningen af historien. Vi har haft begrænset adgang til at fortælle begge sider af historien, særligt fordi efterretningstjenesterne ikke har ønsket at udtale sig. Derfor har det været vigtigt for os i vores dækning at gengive hvorfor tjenesterne ikke udtaler sig og at de er underlagt demokratisk kontrol. Det har ligeledes gjort vægtningen vanskelig at spanske Guardia Civil, der har stået for hele efterforskningen der fører til den spanske dom, ikke har ønsket at udtale sig. Her har vi dog været hjulpet af deres 700 sider lange efterforskningsmateriale, som vi har kunne gennemgå. Ligeledes har vi været hjulpet af, at vi har haft optaeglser af afhøringerne af de Guardia Civil efterforskere, der optræder i retten i Spanien.
Vi har undladt informationer om diverse sikkerhedsforhold i det fængslet, hvor Ahmed Samsam afsoner sin straf.
Det har været afgørende at tage hensyn til de potentielle konsekvenser for efterretningstjenesternes virke i vores demokratiske samfund, da en historie som denne potentielt kan have indvirkning på efterretningstjenesternes mulighed for at hverve kilder.
Da kilderne udfører et værdifuldt arbejde for efterretningstjenesternes mulighed for blandt andet at forhindre terrorisme, har vi hele tiden måtte overveje, hvor mange detaljer der er nødvendige at fortælle om for både at tage hensyn til offentlighedens interesse i at kende sandheden og samtidig respektere, at efterretningstjenesterne skal kunne fortsætte deres arbejde.
Af den grund har vi særligt set det nødvendigt at tage ansvar for de sensitive kildeinformationer, som vi har været i besiddelse af.
Det indebærer eksempelvis at udelade informationer om, hvordan kildefører ser ud, hvilke cigaretter de eventuelt ryger, om vedkommende bruger læsebriller osv. Disse informationer kan bidrage til at styrke formidlingen af den undersøgende research, men er ikke nødvendige for historiens kernefortælling.
Ligeledes har vi været meget opmærksomme på at undgå offentliggørelse af navne og detaljer om bestemte medarbejdere i efterretningstjenesterne af hensyn til deres personlige sikkerhed og evnen til at fortsætte deres arbejde.
Et konkret eksempel på dette har været at undlade at forfølge og offentliggøre informationer om visse FE-medarbejdere, såsom identiteten af personerne "Mads" og "Frederik," som besøgte Ahmed Samsam i fængslet med 10.000 kr.
Samtidig har vi været meget bevidste om vægtningen af historien. Vi har haft begrænset adgang til at fortælle begge sider af historien, særligt fordi efterretningstjenesterne ikke har ønsket at udtale sig. Derfor har det været vigtigt for os i vores dækning at gengive hvorfor tjenesterne ikke udtaler sig og at de er underlagt demokratisk kontrol. Det har ligeledes gjort vægtningen vanskelig at spanske Guardia Civil, der har stået for hele efterforskningen der fører til den spanske dom, ikke har ønsket at udtale sig. Her har vi dog været hjulpet af deres 700 sider lange efterforskningsmateriale, som vi har kunne gennemgå. Ligeledes har vi været hjulpet af, at vi har haft optaeglser af afhøringerne af de Guardia Civil efterforskere, der optræder i retten i Spanien.
Vi har undladt informationer om diverse sikkerhedsforhold i det fængslet, hvor Ahmed Samsam afsoner sin straf.
Formidling:
Historiens hemmelighedsfulde karakter har udgjort en udfordring i forhold til at formidle og publicere vores undersøgende research. Derfor har vores bestræbelse været at løfte historien ved at tænke innovativt og kreativt og dermed sikre, at vores historie når ud til offentligheden på en meningsfuld måde.
Podcast
Podcastserien præsenterer en dybdegående fortælling af Ahmed Samsam-sagen gennem 13 episoder og rummer både et tilbageskuende og fremadskuende perspektiv. Dette har skabt et solidt grundlag for historiens formidling og gjort det muligt at skabe en helhedsorienteret fortælling.
Det tilbageskuende perspektiv har først og fremmest gjort det muligt at se tilbage på tidligere begivenheder og lave undersøgelser med henblik på at komme med nye historier. Her styrker Louise Dalsgaard og Viktor Reddersen særligt formidlingen af den undersøgende research ved at kortlægge en sag, der har væsentlig samfundsmæssig relevans og samtidig giver offentligheden en dyb forståelse for begivenhederne fra A til Z på et klart og tydeligt sprog.
Det tilbageskuende perspektiv er derfor med til at skabe rammerne for at forstå sagens væsentlighed og udgør ligeledes den nødvendige grobund for at forstå Ahmed Samsams nuværende situation og dets potentielle konsekvenser for vores retssystem og samfund som helhed.
Af den grund beskæftiger podcastserien sig også med Ahmed Samsams igangværende retssag i Danmark, hvor Louise Dalsgaard, Frederik Hagemann-Nielsen og Kevin Shakirs tilstedeværelse i retssalen giver dem et særligt indblik i retssagens gang. Dette gør det muligt at anvende et fremadskuende perspektiv i podcastserien, der styrker formidlingen af den undersøgende research, bidrager med ny information samt giver offentligheden en velinformeret og saglig forståelse for sagens betydning og potentielle konsekvenser for samfundet.
Tv-dokumentar
Ahmed Samsam er hovedpersonen i tv-dokumentarserien. Han fremstilles som et menneske på godt og ondt og hans sag har perspektiv. Hele hans liv og baggrund er fjern for en etnisk dansker. Derfor fremstiller vi Ahmed Samsam som ”bror” og ”søn”, som et menneske med kant, humor og vrede, for at skabe identifikation og nærhed. Det er den ”lille borger” mod den ”store stat”.
Det er i udgangspunktet vanskeligt at skabe en visuel fortælling og ”dialog” med en hovedperson, som fortsat sidder fængslet og ikke må filmes. Og en familie, som langtfra havde mod på at blive eksponeret igen. Så da vi startede arbejdet med tv-fortællingen i februar 2021, havde vi ingen filmadgang til Ahmed Samsam og familien var sky og modstræbende.
I startfasen var det især vigtigt at skabe struktur og klarhed i en meget kompliceret historie og informationsmængde for at kunne formidle enkelt. Forlægget for tv-dokumentarserien bygger på et omfattende researchmateriale. Og meget lidt af det var billeder. Derfor var der et stort arbejde i at tænke tv-serien visuelt og formidle tungt researchmateriale på en underholdende måde.
Ideen til formen opstår bl.a. med de unikke optagelser fra Audiencia Nacional i Madrid i 2017. De blev altafgørende for den dramaturgiske opbygning og fremdrift i de første 3 afsnit.
Tv-serien er dermed en blanding af retssalsdramaet fra Spanien i 2017, private fotos og videoer fra Ahmed Samsams opvækst og kriminelle løbebane, hans tid som kriger i Syrien, tv-arkiv fra den politiske kontekst med betydning for Ahmed Samsams fortælling, subtile rekonstruktioner i et stramt univers, reportage, interviews med familiemedlemmer, eksperter, journalister og professorer fra både Danmark og Spanien samt grafiske gengivelser af efterforskningsmateriale, retsbøger, aktindsigter fra de sidste seks år.
Det dokumentariske univers understreger, at selvom historien er en ”kriminalroman værdig”, er det først og fremmest en fortælling fra virkeligheden.
Lisbeth Dilling begynder at filme Louise Dalsgaard og Samsams advokat Erbil Kaya tæt fra februar 2021 til juli 2023. Louise Dalsgaard er seriens hovedfortæller. Hun har fulgt sagen siden 2017 og følger den fortsat. Erbil Kaya overtager Ahmed Samsams sag i 2021 og i mangel af hovedpersonen selv, bliver advokaten synonym med ”sagen”.
Først i foråret 2022 lykkes det at komme helt tæt på Ahmed Samsam ved at følge ham gennem tre retsmøder i Retten i Glostrup, ved samtaler med Erbil Kaya i Enner Mark fængsel og til sidst tv-interviewet i juni 2023.
Louise Dalsgaards fortsatte research og undersøgelse, også med Puk Damsgaard i Beirut, samt Erbil Kayas forsøg på at vinde Ahmed Samsams sag, er både med til at oplyse, underholde og skabe fremdrift.
Afhøringen af Ahmed Samsam i Spanien inviterer til hop ud til Ahmeds opvækst og kriminelle løbebane, hans rejser til Syrien, samarbejdet med efterretningstjenesterne, og ikke mindst rejsen til Spanien i 2017, hvor han anholdes og ender med at afsone.
Universet er ”mørkt”, som hele mørklægningen af sagen generelt, og dramaet understreges både i klip, musik, rekonstruktioner og i interviewopsætningerne. Selvom mange i dag kender udfaldet af sagen so far, fastholder vi seerne i en tvivl. Louise Dalsgaard er ikke klogere end seerne, men hun ved alligevel alt om sagen. Vi føres gennem det komplicerede landskab med hende. Hun bakkes op af andre journalister med kendskab til sagen, ligesom eksperter og jurister giver serien perspektiv.
På baggrund af ovenstående har vores mål været at skabe en velinformerede og velafbalanceret fortælling, der både oplyser og engagerer offentligheden om sagen om Ahmed Samsam.
Dramaturgisk ender vi med at inddele TV-serien i fire afsnit:
Episode 1 ”Den værste jihadist” - hvor vi fortæller Samsams kriminelle baggrundshistorie og ser historien fra de spanske myndigheder, der dømmer ham.
Episode 2 ”Den perfekte agent” - hvor vi fortæller historien med fokus på at Samsam arbejdede for de danske efterretningstjenester.
Episode 3 ”PETs værste mareridt” – hvor vi for alvor dykker ned i den spanske efterforskning og efterprøver om Samsam ville være blevet dømt uagtet at spanierne havde vidst, at han arbejdede for de danske efterretningstjenester.
Episode 4 ”Ferien jeg aldrig kom hjem fra” – hvor Louise Dalsgaard som den første får et tv-interview med Ahmed Samsam og kan stille de kritiske spørgsmål. Blandt andet spørgsmål vedrørende det propagandamateriale som spanierne dømmer ham for at være i besiddelse af og som de danske myndigheder også mener, betyder at han ville være blevet dømt selvom de havde bekræftet et samarbejde.
Podcast
Podcastserien præsenterer en dybdegående fortælling af Ahmed Samsam-sagen gennem 13 episoder og rummer både et tilbageskuende og fremadskuende perspektiv. Dette har skabt et solidt grundlag for historiens formidling og gjort det muligt at skabe en helhedsorienteret fortælling.
Det tilbageskuende perspektiv har først og fremmest gjort det muligt at se tilbage på tidligere begivenheder og lave undersøgelser med henblik på at komme med nye historier. Her styrker Louise Dalsgaard og Viktor Reddersen særligt formidlingen af den undersøgende research ved at kortlægge en sag, der har væsentlig samfundsmæssig relevans og samtidig giver offentligheden en dyb forståelse for begivenhederne fra A til Z på et klart og tydeligt sprog.
Det tilbageskuende perspektiv er derfor med til at skabe rammerne for at forstå sagens væsentlighed og udgør ligeledes den nødvendige grobund for at forstå Ahmed Samsams nuværende situation og dets potentielle konsekvenser for vores retssystem og samfund som helhed.
Af den grund beskæftiger podcastserien sig også med Ahmed Samsams igangværende retssag i Danmark, hvor Louise Dalsgaard, Frederik Hagemann-Nielsen og Kevin Shakirs tilstedeværelse i retssalen giver dem et særligt indblik i retssagens gang. Dette gør det muligt at anvende et fremadskuende perspektiv i podcastserien, der styrker formidlingen af den undersøgende research, bidrager med ny information samt giver offentligheden en velinformeret og saglig forståelse for sagens betydning og potentielle konsekvenser for samfundet.
Tv-dokumentar
Ahmed Samsam er hovedpersonen i tv-dokumentarserien. Han fremstilles som et menneske på godt og ondt og hans sag har perspektiv. Hele hans liv og baggrund er fjern for en etnisk dansker. Derfor fremstiller vi Ahmed Samsam som ”bror” og ”søn”, som et menneske med kant, humor og vrede, for at skabe identifikation og nærhed. Det er den ”lille borger” mod den ”store stat”.
Det er i udgangspunktet vanskeligt at skabe en visuel fortælling og ”dialog” med en hovedperson, som fortsat sidder fængslet og ikke må filmes. Og en familie, som langtfra havde mod på at blive eksponeret igen. Så da vi startede arbejdet med tv-fortællingen i februar 2021, havde vi ingen filmadgang til Ahmed Samsam og familien var sky og modstræbende.
I startfasen var det især vigtigt at skabe struktur og klarhed i en meget kompliceret historie og informationsmængde for at kunne formidle enkelt. Forlægget for tv-dokumentarserien bygger på et omfattende researchmateriale. Og meget lidt af det var billeder. Derfor var der et stort arbejde i at tænke tv-serien visuelt og formidle tungt researchmateriale på en underholdende måde.
Ideen til formen opstår bl.a. med de unikke optagelser fra Audiencia Nacional i Madrid i 2017. De blev altafgørende for den dramaturgiske opbygning og fremdrift i de første 3 afsnit.
Tv-serien er dermed en blanding af retssalsdramaet fra Spanien i 2017, private fotos og videoer fra Ahmed Samsams opvækst og kriminelle løbebane, hans tid som kriger i Syrien, tv-arkiv fra den politiske kontekst med betydning for Ahmed Samsams fortælling, subtile rekonstruktioner i et stramt univers, reportage, interviews med familiemedlemmer, eksperter, journalister og professorer fra både Danmark og Spanien samt grafiske gengivelser af efterforskningsmateriale, retsbøger, aktindsigter fra de sidste seks år.
Det dokumentariske univers understreger, at selvom historien er en ”kriminalroman værdig”, er det først og fremmest en fortælling fra virkeligheden.
Lisbeth Dilling begynder at filme Louise Dalsgaard og Samsams advokat Erbil Kaya tæt fra februar 2021 til juli 2023. Louise Dalsgaard er seriens hovedfortæller. Hun har fulgt sagen siden 2017 og følger den fortsat. Erbil Kaya overtager Ahmed Samsams sag i 2021 og i mangel af hovedpersonen selv, bliver advokaten synonym med ”sagen”.
Først i foråret 2022 lykkes det at komme helt tæt på Ahmed Samsam ved at følge ham gennem tre retsmøder i Retten i Glostrup, ved samtaler med Erbil Kaya i Enner Mark fængsel og til sidst tv-interviewet i juni 2023.
Louise Dalsgaards fortsatte research og undersøgelse, også med Puk Damsgaard i Beirut, samt Erbil Kayas forsøg på at vinde Ahmed Samsams sag, er både med til at oplyse, underholde og skabe fremdrift.
Afhøringen af Ahmed Samsam i Spanien inviterer til hop ud til Ahmeds opvækst og kriminelle løbebane, hans rejser til Syrien, samarbejdet med efterretningstjenesterne, og ikke mindst rejsen til Spanien i 2017, hvor han anholdes og ender med at afsone.
Universet er ”mørkt”, som hele mørklægningen af sagen generelt, og dramaet understreges både i klip, musik, rekonstruktioner og i interviewopsætningerne. Selvom mange i dag kender udfaldet af sagen so far, fastholder vi seerne i en tvivl. Louise Dalsgaard er ikke klogere end seerne, men hun ved alligevel alt om sagen. Vi føres gennem det komplicerede landskab med hende. Hun bakkes op af andre journalister med kendskab til sagen, ligesom eksperter og jurister giver serien perspektiv.
På baggrund af ovenstående har vores mål været at skabe en velinformerede og velafbalanceret fortælling, der både oplyser og engagerer offentligheden om sagen om Ahmed Samsam.
Dramaturgisk ender vi med at inddele TV-serien i fire afsnit:
Episode 1 ”Den værste jihadist” - hvor vi fortæller Samsams kriminelle baggrundshistorie og ser historien fra de spanske myndigheder, der dømmer ham.
Episode 2 ”Den perfekte agent” - hvor vi fortæller historien med fokus på at Samsam arbejdede for de danske efterretningstjenester.
Episode 3 ”PETs værste mareridt” – hvor vi for alvor dykker ned i den spanske efterforskning og efterprøver om Samsam ville være blevet dømt uagtet at spanierne havde vidst, at han arbejdede for de danske efterretningstjenester.
Episode 4 ”Ferien jeg aldrig kom hjem fra” – hvor Louise Dalsgaard som den første får et tv-interview med Ahmed Samsam og kan stille de kritiske spørgsmål. Blandt andet spørgsmål vedrørende det propagandamateriale som spanierne dømmer ham for at være i besiddelse af og som de danske myndigheder også mener, betyder at han ville være blevet dømt selvom de havde bekræftet et samarbejde.