Danskernes umulige kærlighed
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Cecilie Guldberg, Emmely Smith, Laura Bonvang
Projektets beskrivelse
Titel:
Danskernes umulige kærlighed
Beskrivelse:
Spørger man politikerne vil de - i mere eller mindre klare vendinger - fortælle, at de gældende regler for opholdstilladelser til udlændinge er udarbejdet med intentionen om at begrænse indvandring fra MENAP-lande.
Men artikelserien ‘Danskernes umulige kærlighed’ afdækker, hvordan reglerne ofte spænder ben for ‘den helt almindelige dansker’, der finder kærligheden i udlandet - uanset om kærligheden bliver fundet i Tyrkiet eller i USA.
Serien, som især fokuserer på reglerne for familiesammenføring, bliver primært udfoldet gennem personlige beretninger på skrift og video fra de mennesker, som på alle mulige forskellige måder oplever at komme i klemme.
For nogle betyder det, at de lever adskilt fra den person, de elsker. For andre har det medført, at de måtte forlade Danmark. I nogle tilfælde har reglerne sågar splittet familier.
Politikere fra begge sider af fløjene har på baggrund af vores dækning erkendt, at reglerne rammer uhensigtsmæssigt, ligesom at flere partier har meldt ud, at de er åbne for at foretage justeringer eller endda ændringer af loven.
Men processen har været langstrakt, og i mellemtiden fortsætter de - til tider - absurde udvisninger.
Men artikelserien ‘Danskernes umulige kærlighed’ afdækker, hvordan reglerne ofte spænder ben for ‘den helt almindelige dansker’, der finder kærligheden i udlandet - uanset om kærligheden bliver fundet i Tyrkiet eller i USA.
Serien, som især fokuserer på reglerne for familiesammenføring, bliver primært udfoldet gennem personlige beretninger på skrift og video fra de mennesker, som på alle mulige forskellige måder oplever at komme i klemme.
For nogle betyder det, at de lever adskilt fra den person, de elsker. For andre har det medført, at de måtte forlade Danmark. I nogle tilfælde har reglerne sågar splittet familier.
Politikere fra begge sider af fløjene har på baggrund af vores dækning erkendt, at reglerne rammer uhensigtsmæssigt, ligesom at flere partier har meldt ud, at de er åbne for at foretage justeringer eller endda ændringer af loven.
Men processen har været langstrakt, og i mellemtiden fortsætter de - til tider - absurde udvisninger.
Publicering:
Den første artikel i artikelserien ‘Danskernes umulige kærlighed’ blev publiceret 19. april 2021, og siden da har vi bragt adskillige historier i serien. De indsendte artikler er publiceret fra 31. august 2021 til og med 31. august 2022.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Idéen opstod, da vi bragte artiklen ‘Sendt hjem: Jeg er hadet i mit eget land’ om russiske Vlada og danske Lene, der fik afslag på familiesammenføring, fordi de boede gratis i en vens lejlighed og derved ikke levede op til boligkravet.
Efter publicering fik vi henvendelser fra andre, der ligeledes havde oplevet at føle sig i klemme i reglerne, og derfor begyndte vi aktivt at efterlyse cases i vores artikler samt selv lede efter cases, fx på sociale medier. Derfra væltede det ind med henvendelser, og vi så, at vi havde fat i en relativt ubelyst problemstilling, der berørte mange danskere.
Efter publicering fik vi henvendelser fra andre, der ligeledes havde oplevet at føle sig i klemme i reglerne, og derfor begyndte vi aktivt at efterlyse cases i vores artikler samt selv lede efter cases, fx på sociale medier. Derfra væltede det ind med henvendelser, og vi så, at vi havde fat i en relativt ubelyst problemstilling, der berørte mange danskere.
Tidshorizont:
Vi har arbejdet med projektet siden april 2021.
Nyhed:
Projektet har afdækket følgende problemstillinger:
Hvordan de mange stramninger, der er indført på udlændingeområdet de seneste år, har alvorlige konsekvenser for helt almindelige danskere, der finder kærligheden uden for EU.
Hvordan loven i vores casepersoners øjne er spækket med uigennemskuelige benspænd, ligesom at ansøgningsprocessen er præget af lange ventetider og bureaukrati.
Hvordan fejlagtig sagsbehandling kan have store konsekvenser for den enkelte familie (Fx: “Ekstra Bladet opdagede alvorlig fejl: Nu må Hossain bo i Danmark”).
Hvordan den langsommelige og omfattende ansøgningsproces tærer på ansøgeren og dennes familiemedlemmer.
Hvordan det faktum, at man ikke må være i arbejde, mens man afventer afgørelse, kan føles direkte skadeligt for integrationen.
Hvordan udenlandske ægtefæller til danskere faktisk er mindre kriminelle end danskerne selv, ligesom at en stor andel af dem er i arbejde.
Hvordan den høje økonomiske sikkerhedsstillelse ved ansøgning om familiesammenføring udelukker nogle fra overhovedet at kunne søge, samt hvilke konsekvenser dette kan have for de pågældende familier.
Hvordan især integrationskravene kan føre til ‘absurde’ afgørelser - for eksempel når en etnisk dansker ikke må få sin partner til landet, fordi han ikke kan bevise, at han kan tale dansk.
Hvordan afgørelser i familiesammenføringssager jævnligt fører til, at kvalificeret/efterspurgt arbejdskraft må forlade Danmark.
Hvordan de mange stramninger, der er indført på udlændingeområdet de seneste år, har alvorlige konsekvenser for helt almindelige danskere, der finder kærligheden uden for EU.
Hvordan loven i vores casepersoners øjne er spækket med uigennemskuelige benspænd, ligesom at ansøgningsprocessen er præget af lange ventetider og bureaukrati.
Hvordan fejlagtig sagsbehandling kan have store konsekvenser for den enkelte familie (Fx: “Ekstra Bladet opdagede alvorlig fejl: Nu må Hossain bo i Danmark”).
Hvordan den langsommelige og omfattende ansøgningsproces tærer på ansøgeren og dennes familiemedlemmer.
Hvordan det faktum, at man ikke må være i arbejde, mens man afventer afgørelse, kan føles direkte skadeligt for integrationen.
Hvordan udenlandske ægtefæller til danskere faktisk er mindre kriminelle end danskerne selv, ligesom at en stor andel af dem er i arbejde.
Hvordan den høje økonomiske sikkerhedsstillelse ved ansøgning om familiesammenføring udelukker nogle fra overhovedet at kunne søge, samt hvilke konsekvenser dette kan have for de pågældende familier.
Hvordan især integrationskravene kan føre til ‘absurde’ afgørelser - for eksempel når en etnisk dansker ikke må få sin partner til landet, fordi han ikke kan bevise, at han kan tale dansk.
Hvordan afgørelser i familiesammenføringssager jævnligt fører til, at kvalificeret/efterspurgt arbejdskraft må forlade Danmark.
Konsekvens:
Med serien er problemstillingen gået fra at være relativt ubelyst til nu at være en problemstilling, der bliver debatteret i den brede offentlighed og på Christiansborg. Helt konkret har vores dækning ført til et øget politisk pres på regeringen, både fra dens støttepartier, men også fra dele af oppositionen. Den daværende minister på området, Mattias Tesfaye, blev således indkaldt til samråd på baggrund af vores dækning, og i januar i år meddelte han, at regeringen nu ville lave et ‘serviceeftersyn’ af reglerne. Regeringen nedsatte derfor en interessentgruppe, hvis formål har været at undersøge, om reglerne fungerer efter hensigten, eller om de rammer skævt. En rapport om gruppens arbejde og konklusioner bliver i skrivende stund udarbejdet og ventes offentliggjort ved udgangen af august. Det er med afsæt i denne rapport, at Folketingets partier skal drøfte, om reglerne for familiesammenføring skal justeres/ændres. ‘Helt generelt er min tilgang, at lovgivningen skal være stram, men ikke skør. Jeg har med stor interesse læst Ekstra Bladets artikelserie om emnet og vil bestemt ikke afvise, at det kan komme på tale at lave justeringer af reglerne. Derfor ser jeg også frem til at læse rapporten og indkalde til drøftelser med Folketingets øvrige partier,’ svarede den nuværende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad således, da vi i begyndelsen af august endnu engang anmodede om et interview om interessentgruppens arbejde og de kommende politiske drøftelser.
Metode:
Som tidligere nævnt har vi i søgen efter cases benyttet såkaldte ‘efterlysninger’ i vores artikler. Det har medført, at vi det seneste halvandet år har modtaget flere hundrede henvendelser fra folk, der mener at være kommet i klemme i reglerne for opholdstilladelser. Vi har selvfølgelig måttet sortere i de mange henvendelser og har ofte bedt om yderligere oplysninger, så vi kunne vurdere, hvorvidt vi skulle gå ind i en sag eller ej. Dette har også ført til mange telefonsamtaler med potentielle cases for at vurdere, om vi kunne bringe deres historier. Vi har også selv henvendt os til cases - enten ved, at vi har fundet dem og deres historier på sociale medier, eller ved at vi har fået anbefalet fra andre, der kendte til deres oplevelser, at kontakte dem.
Når vi har vurderet, om vi skulle gå ind i sager, har vi først og fremmest taget udgangspunkt i at udstille ‘uretfærdigheder’ i systemet - altså regler/benspænd, som i vores casepersoners øjne ikke giver mening. Et eksempel på dette er kravet om den økonomiske sikkerhedsstillelse.
Vi har også prioriteret at bringe historier, der er decideret absurde. Her er et eksempel som før nævnt historier om sprogkravet, der fører til, at etniske danskere som udgangspunkt ikke kan få familiesammenføring, hvis de fx ikke har afsluttet 9. klasse/har mistet deres eksamensbevis.
Sidst men ikke mindst har vi også fokuseret på at bringe historier, der viser de psykiske konsekvenser ved ansøgningsprocessen.
Vi lærte desuden relativt hurtigt i forløbet, at det var vigtigt at sørge for, at casepersonerne havde den nødvendige dokumentation. En historie kunne således falde helt sammen, hvis det viste sig, at dokumentationen manglede. En stor del af vores arbejde har været at efterprøve casepersonernes påstande/kritikpunkter med afsæt i sagsdokumenter.
Vi har også undervejs i forløbet flere gange søgt aktindsigter, bl.a. for at afdække andelen af danske statsborgeres ægtefæller fra 3. lande, der er dømt for kriminalitet.
Når vi har vurderet, om vi skulle gå ind i sager, har vi først og fremmest taget udgangspunkt i at udstille ‘uretfærdigheder’ i systemet - altså regler/benspænd, som i vores casepersoners øjne ikke giver mening. Et eksempel på dette er kravet om den økonomiske sikkerhedsstillelse.
Vi har også prioriteret at bringe historier, der er decideret absurde. Her er et eksempel som før nævnt historier om sprogkravet, der fører til, at etniske danskere som udgangspunkt ikke kan få familiesammenføring, hvis de fx ikke har afsluttet 9. klasse/har mistet deres eksamensbevis.
Sidst men ikke mindst har vi også fokuseret på at bringe historier, der viser de psykiske konsekvenser ved ansøgningsprocessen.
Vi lærte desuden relativt hurtigt i forløbet, at det var vigtigt at sørge for, at casepersonerne havde den nødvendige dokumentation. En historie kunne således falde helt sammen, hvis det viste sig, at dokumentationen manglede. En stor del af vores arbejde har været at efterprøve casepersonernes påstande/kritikpunkter med afsæt i sagsdokumenter.
Vi har også undervejs i forløbet flere gange søgt aktindsigter, bl.a. for at afdække andelen af danske statsborgeres ægtefæller fra 3. lande, der er dømt for kriminalitet.
Modstand:
Der har ikke været magtfulde interesser eller personer, som har forsøgt at forhindre offentliggørelsen af projektet. De pågældende ministre på området har dog sjældent ønsket at stille op til interview, ligesom at de sjældent har villet udtale sig om konkrete sager. Det lykkedes os dog efter at have lagt en del pres på Mattias Tesfaye at få ham til at stille op til et længere videointerview. Kaare Dybvad har i skrivende stund gentagne gange afvist at stille op, men vi fortsætter med at forsøge.
Etik:
Vi har især haft etikken for øje, når vi har kontaktet og udvalgt vores cases, fordi der ofte er tale om mennesker, der ofte står midt i en slidsom og hård proces. Det at fortælle sin historie i medierne skulle meget gerne være det modsatte, så derfor har vi været tilgængelige altid for vores kilder og taget telefonen, når de har haft behov. Det har været vigtigt for os at sikre samtykke i alle sager til at bringe de fornødne oplysninger, men samtidig give mulighed for at trække dette tilbage, hvis kilden skulle fortryde sin medvirken inden publicering. Nogle kilder frygter eksempelvis, at deres sagsbehandling vil forværres, hvis de stiller sig frem i medierne og klager over systemet, hvorfor det har været vigtigt for os, at ingen har følt sig presset til at medvirke. Derudover har vi været ekstremt målrettede i vores udvælgelse af cases og også fravalgt cases, hvor vi vurderede, at de ville stå svagt uden den fornødne dokumentation, selvom de øjensynligt havde en god historie.
Formidling:
Som journalister på et tabloidt medie har vi i dén grad tænkt i at sælge vores historier til læserne. ‘Familiesammenføring’ og ‘opholdstilladelse’ er ikke emner, der ved første øjekast er særligt æggende, men ved brug af gode rubrikker samt video og foto har vi formået at skabe opmærksomhed omkring artikelserien - både således, at den har tiltrukket rigtig mange læsere, men også i den forstand, at flere af historierne er blevet delt vidt og bredt på sociale medier.
Vi har prioriteret både at få taget gode billeder og video af vores casepersoner, når det var muligt. Billeder og video har haft til formål at formidle casepersonernes budskab og stemningen i historien bedst muligt. Vi har også bragt privatfotos, der har haft til formål at vise casepersonernes familieliv, ligesom at vi har anvendt foto og video til at vise de store dokumentationskrav, myndighederne har. Og så har vi sørget for altid at inkludere en 'samler' i vores artikler, så læserne kan se, hvor mange historier vi efterhånden har bragt om emnet og nemt kan klikke sig videre for at læse mere.
Vi har prioriteret både at få taget gode billeder og video af vores casepersoner, når det var muligt. Billeder og video har haft til formål at formidle casepersonernes budskab og stemningen i historien bedst muligt. Vi har også bragt privatfotos, der har haft til formål at vise casepersonernes familieliv, ligesom at vi har anvendt foto og video til at vise de store dokumentationskrav, myndighederne har. Og så har vi sørget for altid at inkludere en 'samler' i vores artikler, så læserne kan se, hvor mange historier vi efterhånden har bragt om emnet og nemt kan klikke sig videre for at læse mere.