Gå tilbage

Blodbold

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Jan Jensen og Emil Rothstein-Christensen

Projektets beskrivelse

Titel:
Blodbold
Beskrivelse:
Blodbold er en podcast-serie om en af idrætshistoriens største skandaler, VM i fodbold 2022 i Qatar.
Det var 22 mænd i FIFA’s eksekutivkomite, som 2. december 2010 tildelte Qatar VM 2022.
For at forstå hvordan den lille olie- og gasrige nation kunne skaffe sig verdens største sportsbegivenhed, er man nødt til at afdække, hvordan FIFA igennem årtier har udviklet en korruptionskultur helt uden sidestykke.
Qatar er ikke nogen stor fodboldnation. Landet har aldrig formået at kvalificere sig til en VM-slutrunde, men Qatar har penge, og de er blevet brugt flittigt til at skaffe sig indflydelse i FIFA og i en lang række regeringskontorer i den vestlige verden.
Blodbold begynder i 1974, hvor brasilianeren Joao Havelange blev præsident for FIFA. Havelange havde tætte forbindelser til den brasilianske mafia, og her havde hans læremester fortalt ham, at man skal have noget for noget.
Det system indførte Havelange i FIFA, hvor han solgte TV-rettigheder og kommercielle rettigheder til VM-slutrunderne til forskellige marketingsfirmaer. Og så forlangte han returkommission.
Senere blev flere af hans kolleger i FIFA’s eksekutivkomite en del af denne trafik, og over årene bredte kulturen sig til flere af FIFA’s konføderationer.
En del af forretningen blev også sortbørshandel med de attraktive VM-billetter.
Hele denne korruptionskultur kulminerede ved afstemningen i december 2010. For første gang nogensinde havde FIFA besluttet at uddele to VM-slutrunder på samme tid. VM 2018 som gik til Rusland og VM 2022, som Qatar vandt foran storfavoritterne fra USA i den afgørende afstemning.
Blodbold afdækker hvordan der blev byttet stemmer og købt stemmer i perioden op til afstemningen og hvordan politiske aktører som den daværende franske præsident Nicolas Sarkozy havde afgørende indflydelse på resultatet.
En hel fodboldverden blev slået med forbløffelse, da FIFA’s præsident Sepp Blatter trak Qatar op af kuverten. Og i USA blev de rasende. Det fik katastrofale følger for FIFA. Fem år efter.
Publicering:
Blodbold havde premiere 11. maj 2022 og har sit eget univers på blodbold.dk. Her er der desuden en lang række artikler om FIFA, VM og Qatar.
Desuden kan Blodbold aflyttes alle de steder hvor man finder podcast.
Til dato er der produceret 10 episoder.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Det var længe et ønske fra Ekstra Bladets ledelse, at mere end 10 års arbejde med FIFA og Qatar skulle resultere i en podcast. Da bladets nye ledelse var på plads i det tidlige forår med Knud Brix, Anders Borup og Sofie Rye, blev planerne konkrete. Og da Jan Jensen havde holdt det første møde med Emil Rothstein-Christensen fra Mono-Mono, blev der hurtigt identificeret en lang række vinkler, som hver især kunne bære en hel episode.
Men ideen til at kulegrave FIFA og VM i Qatar opstod allerede i 2010, da Qatar fik tildelt årets VM. Og da Jan Jensen stoppede som chefredaktør i 2011 og blev Ekstra Bladets sportskommentator, blev der for alvor brugt kræfter på research. Både herhjemme og i udlandet. Allerede i 2013 blev det produceret en sektion i Ekstra Bladet om Qatars sportslige ambitioner, der går langt ud over VM.
Tidshorizont:
Jan Jensen lavede de første artikler om FIFA og Qatar i 2011, og han har siden fuldt stort set hver eneste bevægelse. Han har fire gange været i Qatar. Første gang i 2013 og senest i marts-april i år for at samle stof til podcasten.
Besøgene i Qatar har været brugt til at lave reportager fra migrantarbejdernes lejre, og igennem årene er der blevet opsamlet materiale og dokumentation fra internationale fagforeninger og fra organisationer som Amnesty International og Human Right Watch.
I samarbejde med den nepalesiske fagforening Gefont, kunne Jan Jensen i 2013 som den første internationale journalist fortælle om de mange dødsfald blandt migrantarbejderne i Qatar. Netop de mange dødsfald gav ideen til Podcast-titlen, Blodbold. VM i Qatar bliver spillet på de dødes grave.
Jan Jensen har dækket FIFA’s årlige kongresser siden 2011 han har været fysisk til stede på flere af dem. Således også til kongressen i 2015, hvor det schweiziske politi på vegne af FBI stormede FIFA's hovedkvarter.

Nyhed:

I fjerde afsnit af Blodbold, Emirens franske forbindelser, blev det afsløret, at en af historiens bedste fodboldspillere, franske Michel Platini, spillede en langt mere central rolle end hidtil antaget, da Qatar i 2010 sikrede sig VM 2022.
Det viste en række hidtil ukendte dokumenter, som Ekstra Bladet og det norske netmedie Idrettspolitikk.no var kommet i besiddelse af.
Dokumenterne afslørede et meget tæt samarbejde mellem Platini, som på det tidspunkt var præsident for UEFA og vicepræsident i FIFA, og Mohamed Bin Hammam, en af Qatars rigeste mænd og dengang præsident for det Asiatiske Fodboldforbund og som Platini medlem af FIFA's magtfulde eksekutivkomite.
En mailudveksling mellem Platini og Bin Hammam fra september og oktober 2010, blot to måneder før den endelige afstemning, viser at den indflydelsesrige qatarer gjorde alt for at smede Platini og Qatars VM-komite sammen.
Bin Hammam arbejdede på to projekter. For det første ville han overtale Platini til at lade Qatars VM-komite lave en præsentation af deres VM-bud hos UEFA-præsidenten i hovedkvarteret i Nyon. Det lykkedes 21. oktober 2010.
Det andet projekt handlede om, at Platini skulle invitere Qatars Emir til en eksklusiv middag på en restaurant i Geneve i samme måned. Også det forehavende lykkedes Bin Hammam med.
Møderne banede vejen for en frokost sent i november samme i år i Elysees-palæet i Paris. Her var den daværende præsident Nicolas Sarkozy vært for Platini og Emiren. Her fik Qatar VM serveret på et sølvfad.

Konsekvens:

Da Qatar i december 2010 fik tildelt VM, lød der ingen protester fra hverken DBU eller dansk idræt generelt. DBU og flere danske klubber sendte tværtimod deres ungdomshold på gratis betalte træningsophold på det store Aspire-anlæg i Qatars hovedstad Doha.
Den trafik afslørede Ekstra Bladet sammen med Jyllands-Posten i 2015. Jan Jensen og fotograf Lars Poulsen dokumenterede det ved selvsyn i en række reportager. Det fik daværende kulturminister Marianne Jelved til at gribe ind.
Hun bad i klare vendinger DBU om at holde Qatar ud i strakt arm, og det var et signal, som DBU’s formand Jesper Møller ikke kunne misforstå. Derfor stoppede DBU trafikken til Qatar, og i stedet blev der indledt det som nu bliver kaldt for den kritiske dialog med diktaturet i Doha.
I samarbejde med Amnesty International i Danmark begyndte DBU at påpege problemerne for migrantarbejderne i Qatar samt de mange brud på menneskerettighederne.
De mange artikler var også med til at skabe en intern debat blandt danske fodboldfans og det har blandt andet resulteret i, at den officielle danske fangruppe ikke anbefaler, at danske fans tager til VM i Qatar.
Desuden har de mange års arbejde betydet, at begrebet sportswashing er blevet sat på dagsordenen. Begrebet dækker over, at totalitære styrer som Qatar og nu også Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater bruger sporten til at skærme for de overgreb og brud på menneskerettighederne som er en del af den triste hverdag.

Metode:

Helt fra begyndelsen har det handlet om at skaffe dokumenter. Undervejs har det været muligt via interne kilder at få fortrolige dokumenter lirket ud af FIFA. Det handler blandt andet om referater fra møder i FIFA’s tidligere så magtfulde eksekutivkomite.
Via internationale læk har det også været muligt at skaffe dokumenter fra det amerikanske udenrigsministerium om Qatars kælne forhold til forskellige terrororganisationer.
Det er også lykkes at skaffe de rapporter, som FIFA’s egne inspektører lavede om egnetheden hos de nationer, der søgte om at blive vært for VM i 2022. Her fik Qatar laveste karakterer på alle områder. Det gjaldt blandt andet infrastruktur, menneskerettigheder og trusler om terror.

Modstand:

FIFA er en tung modstander. Det samme er VM-værterne i Qatar. Det tog 10 år at få et interview med Hassan Al-Thawadi, som er chef for Qatars VM- komite. Vi blev afvist på hans kontor i Doha i 2013.
Da vi opsøgte ham ved et arrangement i Eindhoven i Holland i 2019, sagde han at vi bare kunne komme til Doha. I Holland ville han ikke svare på spørgsmål. Senere samme år forsøgte vi igen ved FIFA’s kongres i Paris. Igen uden held.
Men da vi tog ham på ordet og tog til Doha i efteråret 2021 lykkedes det endelig at få ham i tale. Det blev til et længere interview.
FIFA’s præsident svarer stort set aldrig på spørgsmål. Man sender spørgsmålene til ham på mail, og så får man svar fra en anonym talsperson fra FIFA’s informationsafdeling. Uden mulighed for at følge op.
Kun en gang siden 2016, hvor Gianni Infantino blev præsident for FIFA, er det lykkes for os at få svar direkte fra manden selv. Det var da hans tidligere chef, Michel Platini, i Ekstra Bladet rettede et voldsomt og personligt angreb mod Infantino.

Etik:

Det er umådeligt svært at arbejde i Qatar som journalist, fordi overvågningen er så massiv. Vi er blevet tilbageholdt en enkelt gang af myndighederne, men det er især sikkerheden for migrantarbejderne, der har været den store udfordring. De risikerer at miste deres job og blive udvist, hvis de taler med pressen.
Derfor har vi gjort alt for ikke at bringe dem i miskredit. Men for at kunne skildre de forfærdelige forhold, de ofte lever under i Qatar, har det været nødvendigt at blive smuglet ind i deres arbejdslejre. Det er sket i samarbejde med den nepalesiske fagbevægelse, som har folk, der arbejder under jorden i Qatar.

Formidling:

Blodbold er - i det mindste i udgangspunktet for første sæson - en formidlingspodcast. Jan Jensen har igennem de sidste mere end 10 år skrevet reportager, artikler og kommentarer om alle de emner, begivenheder og personer, som beskrives i podcasten. Det historiske indhold er derfor, i hovedreglen, beskrevet tidligere.
Men i og med den nye indpakning som lydproduktion åbner og udfolder indholdet sig på en ny, original og indbydende facon. Man kan derfor sige, at en stor del af projektet ‘Blodbold’ simpelthen ligger i at styrke formidlingen.
Jan Jensen er den altdominerende stemme og primære kilde. Han ligger inde med de hemmeligt stemplede dokumenter, den historiske og faktuelle viden, de selvoplevede erfaringer og de stærke personlige holdninger. Derudover er han også historiefortælleren, der (af og til hjulpet på vej af vært Knud Brix’ manus) skal opbygge spænding i de enkelte episoder. Udfordringen her er dels, at gøre én enkelt mands stemme nærværende og interessant for lytterne over en lang række episoder - et dynamisk aspekt. Dels at gøre det let for lytterne at orientere sig i de ofte komplekse sammenhænge, der skal forklares - et indholdsmæssigt aspekt.
Konkret er Blodbold-formatet designet til ubesværet at kunne skifte imellem mindst 3 forskellige formidlingsniveauer, for at imødekomme de nævnte udfordringer:
1) Den medrivende genfortælling af en konkret historisk begivenhed, bundet op på en narrativ spændingskurve og understøttet af dels lyddesign og musik, dels af illustrerende arkivklip.
2) Den mere klassiske samtale i et studie mellem vært og ekspert/meningsdanner. Denne form muliggør både at værten kan stille opklarende spørgsmål, agere djævlens advokat og dermed også tillade hovedfortælleren at give sin personlige holdning til kende.
3) Proces-historien, hvor lytteren får indblik i skabelsen af artiklerne, som danner fundamentet for podcasten (og manden bag). Her får det imponerende faglige håndværk lov til at træde frem, i en art meta-lag, og som giver et dragende og fascinerende skær af arbejdet bag.
Det er svært at forestille sig hvordan de tre niveauer skulle kunne fungere side om side i andre formater end som netop podcast, og derfor giver Blodbold også så meget mere, end hvad de fleste læsere ville kunne opnå ved at pløje sig igennem alle artiklerne. Den serielle form giver sammenhæng over en 50-årig periode, og leverer en skarp og kompakt fortælling, som man måske let kan overse, hvis man bare læser en artikel hist og her.
Derudover tiltrækker spændingsopbygningen, true crime-elementerne og den ikke-sportslige tilgang til fodboldverdenen også et bredt segment af ikke-fodboldkyndige lyttere til, ved siden af alle dem der i forvejen måtte interessere sig for stoffet. Dermed hæver serien sig også over den almindelige formidling af både sport, økonomisk kriminalitet og menneskerettighedsspørgsmål. Det er spændende, det er medrivende, men det er også virkelighed og det er nutid!
For at alt dette skal lykkes er tilrettelæggelsen af serien i det hele taget og de enkelte episoder enormt vigtig. Strukturen i fortællingen, cliffhangerne og dynamikken skal lægges helt rigtigt for at nå den brede lytterskare og gøre serien lytteværdig og lyttevenlig. Derfor er der lagt meget arbejde i lydtæppet bag ordene, sådan at den ulmende utryghed, den bratte afslutning og de tragiske konsekvenser bliver accentueret på den helt rigtige måde. Og derudover også at dynamikken, både hvad angår fremdrift og tempo i fortællingen, men også de veltimede pauser i musikken, hjælper lytteren så meget på vej som overhovedet muligt.
Hele serien er tilrettelagt af Jan Jensen og Emil Rothstein-Christensen.