Gå tilbage

Kostskolen

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Christian Stemann

Projektets beskrivelse

Titel:
Kostskolen
Beskrivelse:
Kostskolen handler om Havregården Kostskole i Gilleje. En såkaldt ”social kostskole” som har fungeret som anbringelsessted for udsatte og sårbare unge fra hele landet. I podcasten bliver det afdækket, at der i årevis har været børn helt ned til 11-årsalderen, der har været udsat for seksuelle overgreb, selvmordsforsøg, vold og stofmisbrug.

I podcastserien stiller flere tidligere elever og medarbejdere sig frem og fortæller, hvordan kostskolen har svigtet de sårbare børn og unge, som de skulle passe på. Samtidig fortæller flere medarbejdere, at skolens ledelse og forstander i årevis kendt til det store svigt, men at der er blevet dækket over problemerne.

Men det er ikke kun kostskolen, som har svigtet. Tilsynsrapporter, intern korrespondance og redegørelser afslører et system af tilsynsmyndigheder, der i flere år enten har kendt eller negligeret de massive problemer på skolen.

Først da P1 Dokumentar går ind i sagen, begynder myndighederne at røre på sig.

Blandt andet var P1 Dokumentars afsløringer allerførste punkt på dagsordenen på det krisemøde mellem Socialtilsynet og kostskolens bestyrelse, der efterfølgende førte til lukning af kostskolen og en bortvisning og politianmeldelse af kostskolens forstander.

Som konsekvens af afsløringerne iværksætter myndighederne blandt andet en række store ændringer på tilsynsområdet for at undgå at lignende sager fremover.
Publicering:
Første nyhedsdækning på web, radio og tv er 22 oktober 2020.
Publicering af podcast og andet nyhedsrul er 20 april 2021.

Idéen:

Idébeskrivelse:
I starten af foråret 2020 overhører jeg en samtale om Havregården til en fest. Her hører jeg en række opsigtsvækkende og foruroligende ting om skolen. Derfor begynder jeg at kontakte tidligere elever og medarbejdere.

De fortæller, at der foregår et massivt svigt på kostskolen. Via aktindsigter og tilsynsrapporter kan jeg bekræfte dette, men jeg kan samtidig se, at myndighederne er klar over, hvad der foregår, men at de ikke reagerer.

Derfor vælger jeg at undersøge, hvad der sket på skolen de seneste ti år, og hvordan de ansvarlige medarbejdere, myndigheder og kommuner har ladet det stå til i så lang tid.
Tidshorizont:
Jeg har arbejdet på projektet fra maj 2020 til april 2021.

Min research og interviews med de relevante kilder og myndigheder i sommeren betyder, at skolen pludselig kommer i myndighedernes søgelys. Myndighederne vælger i oktober 2020, at tvinge skolen til en redningsplan. Skolens bestyrelse opgiver og vælger at fyre forstanderen og lukke skolen.

Da dette sker før, jeg kan nå at udkomme med min podcast, vælger jeg at køre et nyhedsrul og afsløring på de ting, der er foregået på skolen de seneste ti år, og hvad der har ledt til lukningen af skolen.

Jeg kører nyhedshistorierne baseret primært på skriftlige kilder og aktindsigter, da jeg vil gemme de mundtlige kilder og deres personlige fortællinger til selve podcasten.

Podcasten udkommer i april 2021 med otte episoder og med endnu et nyhedsrul på web, tv og radio.

Nyhed:

Eksperter og politikere har været overrasket over, at man i Danmark har kostskoler, der fungerer som anbringelsessteder for udsatte unge.

”Kostskolen” har sat fokus på, at disse steder eksisterer og i høj grad bliver brugt af kommunerne til at anbringe sårbare og udsatte børn.

Podcasten har ikke blot sat fokus på et hjørne inden for anbringelser, men beskrevet en kostskole, hvor der er foregået svigt, overgreb, selvmordsforsøg og vold i sådan en grad, at man har svært ved at forstå, at det kan ske i dagens Danmark.

Svigtet er også sket hos tilsynene. Det er kommet frem i lyset, at Arbejdstilsynet i årevis vidste, at dette foregik på skolen, men at de ikke advarede nogen. Og at Socialtilsyn Hovedstaden i selvsamme år gav skolen topkarakterer og ikke havde nogen idé om, hvad der foregik på skolen.

Det bliver også dokumenteret, hvordan Børne- og Undervisningsministeriet var klar over, at Havregården havde landets dårligste karaktergennemsnit i årevis, men ikke greb ind. Og hvordan ministeriet blev advaret af de andre tilsyn om seksuelle overgreb, men først handlede, da sagen rullede.

Kostskolen beskriver indgående, hvordan forstander og byrådsmedlem Morten Ulrik Jørgensen bevidst har taget for sårbare børn ind. Og hvordan han har brugt voldelige og ydmygende metoder i årevis.

At kommunerne enten ikke tjekkede, hvor de anbragte deres børn, eller negligerede børnenes råb om hjælp, når de blev udsat for seksuelle overgreb, vold eller forsøgte at tage deres eget liv.

Konsekvens:

Havregården Kostskole er blevet lukket.

Forstander Morten Ulrik Jørgensen er blevet politianmeldt af både kostskolens bestyrelse og Socialtilsyn Hovedstaden for fysiske magtanvendelser og en række økonomiske forhold. Efter måneders efterforskning er sagen nu overdraget til anklagemyndigheden.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er blevet kaldt i samråd to gange.

Ministeren vil indføre et loft over antallet af udsatte børn på ”sociale kostskoler” som Havregården. Loftet kan ifølge kostskolerne lukke dem, da de udsatte børn er deres primære indtjeningsgrundlag.

Styrelsen for Undervisnings og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet har som følge af sagen fulgt op med flere tiltag:
*De interne procedurer for håndtering af skoletyper som Havregården er blevet strammet.
*Styrelsen skal senest inden for 5 arbejdsdage reagere, hvis der tilgår styrelsen bekymrende oplysninger fra andre myndigheder.
*Styrelsen har lavet en gennemgribende undersøgelse af de 10 lignende skoler, som er godkendt som sociale anbringelsessteder. Her er der blandt andet fundet lignende problemer med optag af for udsatte børn.
*For at sikre at myndighederne taler sammen, er der blevet oprettet et koordinationsforum mellem tilsynene, hvor der bliver udvekslet oplysninger om tilsynsteder.

Flere kommuner genovervejer deres brug af skoler som Havregården.

Godhavnsadvokat Mads Pramming er i gang med at forberede et erstatningskrav af staten på vegne af 18 elever.

Metode:

Udgangspunkt: Skriftlig dokumentation består af tilsynsrapporter, børnenes sagsmapper, regnskaber, redegørelser fra tilsynsmyndighederne, patientjournaler, politirapporter, intern korrespondance mellem myndigheder, referater, interne dokumenter opnået gennem kilder på skolen mv. I alt er der tale om knap 20.000 siders dokumenter. Det er primært børnenes sagsmapper for hele livet, der har fyldt mange tusind sider. Den mundtlige del består af over 50 interviews med nuværende og tidligere elever og medarbejdere på Havregården.

Da der har været så stor diskrepans mellem de forskellige tilsyns rapporter om skolen, har jeg benyttet en sidestillet tidslinje baseret på de forskellige tilsyn. Her har jeg identificeret forskellene på, hvad tilsynene er kommet frem til, og har samtidig kunne udpege de væsentligste problemer skolen har haft.

Ved brug af aktindsigt i korrespondancen mellem tilsynsmyndighederne har jeg kunne kortlægge fund og manglen på advarsler. Jeg har også kunne dokumentere, at selv når myndighederne i sjældne tilfælde har advaret hinanden, så er der ikke blevet reageret i tide.

Jeg har ikke måtte få udleveret klasselister, så jeg har brugt de sociale medier til at lave min egen klasse/bogruppe-liste med elever gennem årene. Jeg har brugt dette værktøj til at be- eller afkræfte udsagn og påstande ved at finde frem til klassekammerater i samme bogruppe. Det har samtidig været et stærkt værktøj til at finde flere kilder.

Det høje antal interviews og baggrundssnakke med kilder har medvirket til, at jeg har kunne bekræfte mange hændelser og situationer selv flere år tilbage. Jeg har prioriteret at mødes med størstedelen af kilderne face-to-face flere gange, da det har kastet mange oplysninger af sig.

På grund af projektets varighed og omfang har jeg fået opbygget et solidt kildenetværk blandt medarbejderne. Det har betydet, at jeg er blevet orienteret, hver eneste gang, der er sket vigtige hændelser på skolen. Det har samtidig også givet mig adgang til mange interne dokumenter. Her har jeg kunne tegne et billede af, at skolens ledelse bevidst har ignoreret problemerne.

Det har også betydet, at jeg har fået adgang til slettede dokumenter i skolens logbog over eleverne. Sidst, men ikke mindst fik jeg adgang til 51 interne advarsler, som Socialtilsyn Hovedstaden aldrig har kendt til.

Ved adgang til børnenes sagsmapper har jeg fået et unikt indblik i, hvad skolen har fortalt kommunerne, og hvad kommunerne har vidst om forholdene på skolen. Her har jeg kunne se, hvordan overgreb, vold, selvmordsforsøg og stofmisbrug enten er blevet fortiet af skolen eller negligeret af kommunerne.

Ved adgang til elevernes patientjournaler har jeg også kunne finde frem til indlæggelser i forbindelse med selvmordsforsøg og overgreb. Det førte blandt andet til, at jeg kunne beskrive seks selvmordsforsøg på fem år. Forsøg som Socialtilsynet aldrig var blevet underrettet om, selvom hospitalerne havde skrevet underretninger til hjemkommunerne.

Jeg har efter flere forsøg fået Nordsjællands Politi til at lave en liste over udrykninger, anmeldelser, razziaer og sigtelser foretaget på Havregården. Jeg har brugt listen til at kortlægge omfang, men også hvorvidt visse overgreb blev anmeldt. Efter jeg præsenterede listen for Socialtilsyn Hovedstaden, kunne jeg i en aktindsigt se, at tilsynet få dage efter bad politiet om at få udleveret den samme liste.

Modstand:

Flere kommuner har forhalet aktindsigter i børnenes sagsmapper i månedsvis. Særligt de kommuner, hvor det er kommet frem, at de har siddet advarsler, overgreb og politianmeldelser overhørig. Samtidig har flere kommuner under forløbet ikke ville svare på, hvor mange børn de har haft indskrevet Havregården.

Gribskov Kommune, hvor forstander Morten Ulrik Jørgensen er byrådsmedlem, har forhalet en række aktindsigter. Særligt i én sag om et seksuelt overgreb på en mindreårig, hvor kommunen var bisidder. Her har de ikke kunne oplyse, hvilken medarbejder eller afdeling, der har været til møde med politiet i sagen. Medarbejderen har de ikke kunne finde, lyder svaret.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet har flere gange afvist, at de skulle have reageret på den advarsel, de fik fra Socialtilsyn Hovedstaden om en voldtægt og andre problemer på skolen i 2019. Det er først i et samråd og interview med ministeren, at de erkender, at ”alarmklokkerne skulle have bimlet højt.” Og hvor ministeren udtalte, at sin egen styrelses håndtering var "en katastrofe".

Socialtilsyn Hovedstaden har i længere tid fastholdt, at der ikke var problemer på skolen i de år, hvor de gav skolen topkarakterer. Det ændrer sig først, da jeg præsenterer dem for Arbejdstilsynets rapporter, der beskriver årelange problemer på skolen.

Forstander og byrådsmedlem Morten Ulrik Jørgensen bliver beskrevet af mange medarbejdere som en magtfuld mand i lokalområdet. Ifølge intern dokumentation fra skolen har han forsøgt at stoppe medarbejderne i at tale med mig. Sågar lærernes fagforening har sagt, at det er fyringsgrund at udtale sig.

Flere har været bange for at blive fyret, mens andre har været bange for, at forstanderen ville forpurre deres fremtidige karrieremuligheder. Selv tidligere elever og lærere har været nervøse for at udtale sig på grund forstanderens ”magt”.

Etik:

Etikken i kostskolen har spillet en stor og afgørende rolle, da der har været tale om udsatte og sårbare børn, der har krænget deres inderste hemmeligheder og følelser ud. Ofte har de aldrig delt dette med nogen andre. Hverken familie eller venner.

Derfor har jeg i månedsvis besøgt de primære kilder i podcasten både før og efter interviewene. Jeg har ville sikre mig, at de var klar over, hvad de gik ind til, og hvad det vil have af betydning at stille sig frem nu, men også mange år senere. Denne del har jeg også brugt aktivt i formidlingen, hvilket uddybes i næste punkt. Jeg samtidig holdt kontakten med de primære kilder efter udgivelsen. Et for at sikre mig, at de var okay, men også da flere af deres fortællinger har ført til et retsligt efterspil.

Jeg har talt og interviewet over 50 tidligere elever, hvor knap 20 har givet mig samtykke til, at jeg på vegne af dem, kunne søge aktindsigt i deres sagsmapper hos kommunerne, hospitalerne og andre myndigheder. Udover at opbevare disse oplysninger sikkert, så har jeg også informeret hver enkelt kilde, hvilke personlige oplysninger, jeg har tænkt mig i bruge i podcasten. Årsagen er naturligvis, at der er tale om meget personfølsomme oplysninger, som når udgivet, kan få konsekvenser senere i livet. Her tænker jeg blandt andet på psykiske lidelser og stof- og alkoholmisbrug.

Samtlige unge er blevet tilbudt anonymitet i forbindelsen med podcasten. Alle medvirkende har takket nej. Alligevel har jeg valgt kun at bruge deres fornavne. Det er som sagt på grund af deres alder, sygehistorik og baggrund.

Alle voksne medvirkende er med fuldt navn. Dette har jeg valgt, fordi de bærer en stor del af ansvaret for de mange ting, som børnene er blevet udsat for. Jeg har brugt anonyme kilder, men udelukkende som supplement til de primære belæg og kritikpunkter fremført i podcasten. Ingen anonyme udsagn står alene, men er derimod bakket op af kilder med navn eller fra skriftlige kilder.

De steder hvor de medvirkende beskriver deres familiære forhold, er familierne blevet underrettet og forelagt oplysninger. Det har været vigtigt for mig at tale med familierne for at bekræfte de unges udsagn, men også da forældrene ofte er dem, der har sagt ja til at anbringe deres børn udenfor hjemmet. De føler ofte, de er skyld i, hvad der er overgået deres børn. Jeg har forberedt dem på, at de vil høre ting fra deres børn, som kan vende op og ned på deres liv. De unge som ikke nævner familiære forhold har jeg opfordret til at kontakte deres familier, så de også har kunne forberede sig på det, der måtte komme frem.

Flere unge er kommet med anklager om blandt andet seksuelle overgreb. Jeg har udelukkede taget udgangspunkt i de sager, hvor der er skriftlig dokumentation eller flere voksne uafhængige kilder, der kan bekræfte overgrebene. Da mange af sagerne ikke er endt for retten, og da gerningsmændene er unge og sårbare, er sagen beskrevet i en grad, hvor kun de involverede vil kunne genkende vedkommende. De anklagede parter er naturligvis blevet hørt.

Den største udfordring etisk har været, at flere af de unge ikke har kunne forstå, hvorfor jeg ikke har valgt at nævne de personer, der fx har begået overgreb. De unge har haft en stor lyst til at fortælle de ting, de er blevet udsat for. Men størstedelen af deres fortællinger, har jeg måtte undlade, fordi der hverken har været skriftlige eller mundtlige kilder. Mange af de her børn er aldrig blevet hørt, og derfor har de også sat deres lid til mig. Det har været en svær balancegang at forklare dem, at ikke alt, hvad de siger, vil kunne dokumenteres og dermed publiceres. Kostskolen har været en løbende etisk diskussion ikke kun på redaktionen, men også i høj grad med alle de involverede kilder.

Kostskolen strækker sig over en tiårig periode. Særligt fra 2019 og frem har jeg haft at gøre med kilder under 15 år, der blandt andet har været udsat for overgreb. Her har jeg taget et aktivt valg at holde mig til skriftlige kilder fra tilsynsmyndigheder eller politiet. Jeg har valgt ikke at beskrive sagerne detaljeret. Særligt på grund af kildernes alder, at der er tale om nylige overgreb, og at parterne stadig var indskrevet på skolen.

Kun i to tilfælde har jeg aktivt brugt kilder, der er under 18 år. Årsagen er, at begge sager er medvirkende til skolens lukning og fyring af forstanderen. Den ene sag er udelukkende beskrevet fra skriftlige kilder med tilladelse fra hende og familien. I den anden sag medvirker pigen ikke, men hendes forældre fortæller historien. Jeg har sikret mig, at hendes forældres fortælling stemme overens med hendes oplevelser samt de skriftlige kilder på sagen. Samtidig har jeg flere gange gennemgået de konsekvenser det måtte have for hende at medvirke.

I de afsnit hvor der er grafiske scener om selvmordsforsøg eller seksuelle overgreb har jeg valgt at sætte en advarsel ind i starten af episoden.

Derudover har jeg i episoden omhandlende selvmordsforsøg kontaktet Livslinien. Da selvmordsforsøg er en svær øvelse i journalistik, har jeg i brede træk forklaret Livslinien mine intentioner med afsnittet. På grund af omtalen og detaljegraden henviser jeg samtidig til Livslinien i starten af episoden.

For flere vil selvmordsforsøgene og de seksuelle overgreb virke detaljerede og voldsomme. Jeg har været bekymret for, at det ville skræmme lytterne væk, men det har været en klar overvejelse fra min side at lade kilderne beskrive det nøgternt og med egne ord. Detaljerne er nemlig vigtige, da de fortæller noget om, hvordan medarbejderne, skolen og kommunerne har håndteret hændelserne.

Formidling:

I podcasten har jeg formidlingsmæssigt forsøgt at flette to parallelle spor. Et fortællende og et dokumenterende.

Fakta har jeg brugt aktivt, når kilderne er kommet med påstande eller udsagn. Her skal alt kunne dokumenteres af flere mundtlige uafhængige kilder eller ved skriftlig dokumentation. Jeg har bevidst forsøgt at flette de to spor i et forsøg på at styrke særligt de unges fortælling. De unge kommer med stærke anklager og opsigtsvækkende påstande, men ved at kunne henvise til dokumentation, har det øget de medvirkendes troværdighed. For at øge den troværdighed yderligere har jeg bevidst taget et eller flere kritiske spørgsmål med til de medvirkende i podcasten.

Jeg har også haft en mål om at skabe en fair balance. Det er ikke alle unge på Havregården, der har været udsat for overgreb, vold eller stoffer. Det siger jeg flere gange, og jeg bringer også udsagn fra unge, der har været glade for stedet.

Da der er tale om svære emner som seksuelle overgreb, selvmordsforsøg, vold og mobning har jeg også taget et bevidst valg om at bruge mig selv aktivt. Jeg forklarer processen og mine overvejelser og tvivl, når jeg fx bruger en piges øgenavn, som hun er blevet mobbet med. Eller når jeg interviewer en meget sårbar ung kvinde om den voldtægt, hun har været udsat for.

Gennemsigtheden i processen har været et bevidst fortællende valg, da der har været mange overvejelser og svære problemstillinger. Jeg bruger det fx aktivt, da jeg fremviser Arbejdstilsynets sønderlemmende rapporter for Socialtilsynet. Det er en oprigtig overraskelse, jeg sidder med kort før interviewet, men jeg har taget det med for at vise noget af omfanget og den nye information, der hele tiden er dukket op i forløbet.

Jeg har bevidst ikke begyndt podcasten med voldsomme emner som seksuelle overgreb og selvmordsforsøg, da det blot er en af flere ting, som de unge er blevet udsat for. Jeg har gerne ville bruge de første episoder på at beskrive skolen via antihelte såsom Cassandra og Benjamin. Bruge deres fortælling aktivt til at beskrive en skole, der minder om Fluernes Herre, og hvad det har haft af konsekvenser for rigtig mange af de unge.

Med deres fortælling om dagligdagen, magthierarkierne og det generelle svigt har jeg kunne føre en rød tråd videre til de mere alvorlige og udledte konsekvenser. De bliver til de tematiserede episoder om selvmordsforsøg, seksuelle overgreb og psykisk sygdom.