Hollandske bomtrawlere under radaren
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Sofie Synnøve Herschend(TV 2), Ole Jakobsen(TV 2) og Daniel Oxholm(NOIR)
Projektets beskrivelse
Titel:
Hollandske bomtrawlere under radaren
Beskrivelse:
I årevis har erhvervsfiskere på den danske vestkyst råbt op om, at hollandske bomtrawlere stjæler deres fisk, fordi de ”gang på gang, og særligt om natten” sniger sig ud for at fiske i områder, der er forbeholdt mindre fiskefartøjer.
Opråbene har dog alle årene været som at slå i en dyne, fortæller fiskerne. For ingen myndigheder har nogensinde undersøgt, om de danske fiskere faktisk har haft ret i deres anklager.
Men med en omfattende kortlægning, hvor vi bl.a. analyserede et helt års skibstrafik, kunne TV 2 i samarbejde med NOIR afsløre, at 30 ud af 31 hollandske bomtrawlere, som inden for det seneste år har fisket i Danmark, har sejlet med slukket positions-signal(AIS).
Det er ulovligt. Alligevel var der ikke blevet uddelt én eneste bøde.
Ved hjælp af avancerede søgninger i skibsovervågningssystemer kunne vi også dokumentere, hvordan hollænderne driver decideret gæk med kontrollen. Og med opmålinger, fotos og mapping afslører vi, hvordan der fiskes i ulovlige områder. Ligesom vi bruger aktindsigter i logbøger samt landingslister og skibsruter til at opdage kvotesnyd.
Afsløringerne fik debatten om hollændernes fiskerimetoder til at gå fra at være mange års udokumenterede beskyldninger til at være et konkret og omfattende problem, som ministeren blev nødt til at forholde sig til.
I kølvandet på afsløringerne undskyldte fiskeriministeren for den mangelfulde kontrol med slukkede positionssignaler, og skærpede den i form af blandt andet overvågning fra luften og kontrolpunkter til søs. Han hævede også bødestørrelsen af to omgange, og indførte mulighed for konfiskation af udstyr.
Den øgede kontrol har medført, at hollandske bomtrawlere alene i år er registreret for 24 overtrædelser, der indebærer alt fra slukket AIS til brug af ulovlige fangstredskaber og snyd med kvoter. 19 af de 24 overtrædelser betegnes som alvorlige, og flere af skibene risikerer bøder på op mod 500.000 kroner. Til sammenligning har 27 hollandske bomtrawlere landet fisk i danske havne i år.
Opråbene har dog alle årene været som at slå i en dyne, fortæller fiskerne. For ingen myndigheder har nogensinde undersøgt, om de danske fiskere faktisk har haft ret i deres anklager.
Men med en omfattende kortlægning, hvor vi bl.a. analyserede et helt års skibstrafik, kunne TV 2 i samarbejde med NOIR afsløre, at 30 ud af 31 hollandske bomtrawlere, som inden for det seneste år har fisket i Danmark, har sejlet med slukket positions-signal(AIS).
Det er ulovligt. Alligevel var der ikke blevet uddelt én eneste bøde.
Ved hjælp af avancerede søgninger i skibsovervågningssystemer kunne vi også dokumentere, hvordan hollænderne driver decideret gæk med kontrollen. Og med opmålinger, fotos og mapping afslører vi, hvordan der fiskes i ulovlige områder. Ligesom vi bruger aktindsigter i logbøger samt landingslister og skibsruter til at opdage kvotesnyd.
Afsløringerne fik debatten om hollændernes fiskerimetoder til at gå fra at være mange års udokumenterede beskyldninger til at være et konkret og omfattende problem, som ministeren blev nødt til at forholde sig til.
I kølvandet på afsløringerne undskyldte fiskeriministeren for den mangelfulde kontrol med slukkede positionssignaler, og skærpede den i form af blandt andet overvågning fra luften og kontrolpunkter til søs. Han hævede også bødestørrelsen af to omgange, og indførte mulighed for konfiskation af udstyr.
Den øgede kontrol har medført, at hollandske bomtrawlere alene i år er registreret for 24 overtrædelser, der indebærer alt fra slukket AIS til brug af ulovlige fangstredskaber og snyd med kvoter. 19 af de 24 overtrædelser betegnes som alvorlige, og flere af skibene risikerer bøder på op mod 500.000 kroner. Til sammenligning har 27 hollandske bomtrawlere landet fisk i danske havne i år.
Publicering:
I 19- og 21.30 Nyhederne på TV2 samt på TV2 News og tv2.dk i perioden 5. september 2021 til 12. august 2022.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Idéen startede et helt andet sted.
En kollega havde fået et tip om, at et el-kabel, der forsyner Danmark med strøm fra Norge var gået i stykker, fordi det var blevet påsejlet af et ukendt fartøj. Skaden og følgerne var dyre, så vi satte os for at undersøge, hvad der havde påsejlet kablet. Ved hjælp af aktindsigter hos kablets ejer fik vi indsigt i koordinater for skadestedet samt tidspunktet for skaden. Med den information gik vi på jagt i skibstrafiksovervågningssystemer samt satellitfotos og meget mere, og efter en større kortlægning opdagede vi, at dét eneste skib, som var på det præcise koordinat på det præcise tidspunkt(lokal tid) var en hollandsk bomtrawler. Og at bomtrawleren umiddelbart efter at have passeret kablet, slukkede for sit positionssignal og forsvandt fra radaren i mange timer.
Det fik os til at tænke - hvordan kan det være, at man slukker for sit positionssignal? Kan det være et forsøg på at skjule ulovligt fiskeri til søs? Og hvor mange gør det?
En kollega havde fået et tip om, at et el-kabel, der forsyner Danmark med strøm fra Norge var gået i stykker, fordi det var blevet påsejlet af et ukendt fartøj. Skaden og følgerne var dyre, så vi satte os for at undersøge, hvad der havde påsejlet kablet. Ved hjælp af aktindsigter hos kablets ejer fik vi indsigt i koordinater for skadestedet samt tidspunktet for skaden. Med den information gik vi på jagt i skibstrafiksovervågningssystemer samt satellitfotos og meget mere, og efter en større kortlægning opdagede vi, at dét eneste skib, som var på det præcise koordinat på det præcise tidspunkt(lokal tid) var en hollandsk bomtrawler. Og at bomtrawleren umiddelbart efter at have passeret kablet, slukkede for sit positionssignal og forsvandt fra radaren i mange timer.
Det fik os til at tænke - hvordan kan det være, at man slukker for sit positionssignal? Kan det være et forsøg på at skjule ulovligt fiskeri til søs? Og hvor mange gør det?
Tidshorizont:
Idéen opstod i marts 2021, og så har jeg beskæftiget mig med fiskeriet lige siden, men i varierende grad, da jeg har arbejdet på en række andre projekter sideløbende.
Nyhed:
Det er første gang, der tegnes et detaljeret billede af, hvordan hollandske bomtrawlere systematisk bryder loven i dansk farvand, og i hvor stort et omfang, de gør det.
Afdækningen viser som nævnt, at 30 ud af 31 hollandske bomtrawlere inden for ét år har sejlet med slukket positionssignal, når de har fisket i dansk farvand. Det er ulovligt, men alligevel kunne TV 2 i samarbejde med NOIR afsløre, at der ikke var givet én eneste bøde.
Vores kortlægning viser også, at de danske fiskere har haft ret i, at hollænderne fisker for tæt på kysten og snyder med kvoterne.
Det er heller ikke set før på tv, at hollandske fiskere selv erkender, at de snyder med vilje - om end de ikke går til bekendelse med vilje. Dertil kommer, at to hollandske kaptajner forklarer, hvordan de snyder. De slukker nemlig ikke for AIS-signalet - de skruer det blot ned til laveste niveau, hvilket også er ulovligt, og et trick, som Fiskerikontrollen ikke kendte til. Forud for vores henvendelse vidste de end ikke, at det var ulovligt.
Endelig kan vi ved hjælp af mapping og analyser af skibstrafik vise offentligheden en meget mangelfuld kontrol, da flere hollandske bomtrawlere blot tænder deres positionssignal, når de kan se, at kontrolskibet nærmer sig, og slukker igen, når det er forbi.
Afdækningen viser som nævnt, at 30 ud af 31 hollandske bomtrawlere inden for ét år har sejlet med slukket positionssignal, når de har fisket i dansk farvand. Det er ulovligt, men alligevel kunne TV 2 i samarbejde med NOIR afsløre, at der ikke var givet én eneste bøde.
Vores kortlægning viser også, at de danske fiskere har haft ret i, at hollænderne fisker for tæt på kysten og snyder med kvoterne.
Det er heller ikke set før på tv, at hollandske fiskere selv erkender, at de snyder med vilje - om end de ikke går til bekendelse med vilje. Dertil kommer, at to hollandske kaptajner forklarer, hvordan de snyder. De slukker nemlig ikke for AIS-signalet - de skruer det blot ned til laveste niveau, hvilket også er ulovligt, og et trick, som Fiskerikontrollen ikke kendte til. Forud for vores henvendelse vidste de end ikke, at det var ulovligt.
Endelig kan vi ved hjælp af mapping og analyser af skibstrafik vise offentligheden en meget mangelfuld kontrol, da flere hollandske bomtrawlere blot tænder deres positionssignal, når de kan se, at kontrolskibet nærmer sig, og slukker igen, når det er forbi.
Konsekvens:
Afsløringen fik debatten om hollændernes fiskerimetoder til at gå fra at være mange års udokumenterede beskyldninger blandt danske fiskere til at være et konkret og omfattende problem, som ministeren blev nødt til at forholde sig til.
I kølvandet på afsløringen undskyldte fiskeriministeren for den mangelfulde kontrol med slukkede positionssignaler, og skærpede den i form af blandt andet overvågning fra luften og kontrolpunkter til søs. Han hævede også bødestørrelsen af to omgange, så de nu kan straffes med bøder på op mod en halv million kroner for slukket AIS-signal, og indførte mulighed for konfiskation af udstyr.
I skrivende stund er ministeren ved at undersøge, om bødestørrelsen kan sættes yderligere op.
Endelig tog fiskeriministeren TV 2’s nyhedsindslag med til sin hollandske ministerkollega for – i mangel på egen dokumentation – at vise, hvor slemt det står til, og for at bede om indgriben fra hollandsk side.
Den øgede kontrol har medført, at 16 hollandske bomtrawlere alene i år er registreret for 24 overtrædelser, der indebærer alt fra slukket AIS til brug af ulovlige fangstredskaber, fejl i logbogsføringen, fiskeri i lukkede områder og snyd med kvoter. 19 af de 24 overtrædelser betegnes som alvorlige. Til sammenligning har 27 hollandske bomtrawlere landet fisk i danske havne i år.
I kølvandet på afsløringen undskyldte fiskeriministeren for den mangelfulde kontrol med slukkede positionssignaler, og skærpede den i form af blandt andet overvågning fra luften og kontrolpunkter til søs. Han hævede også bødestørrelsen af to omgange, så de nu kan straffes med bøder på op mod en halv million kroner for slukket AIS-signal, og indførte mulighed for konfiskation af udstyr.
I skrivende stund er ministeren ved at undersøge, om bødestørrelsen kan sættes yderligere op.
Endelig tog fiskeriministeren TV 2’s nyhedsindslag med til sin hollandske ministerkollega for – i mangel på egen dokumentation – at vise, hvor slemt det står til, og for at bede om indgriben fra hollandsk side.
Den øgede kontrol har medført, at 16 hollandske bomtrawlere alene i år er registreret for 24 overtrædelser, der indebærer alt fra slukket AIS til brug af ulovlige fangstredskaber, fejl i logbogsføringen, fiskeri i lukkede områder og snyd med kvoter. 19 af de 24 overtrædelser betegnes som alvorlige. Til sammenligning har 27 hollandske bomtrawlere landet fisk i danske havne i år.
Metode:
Som nævnt startede projektet et lidt andet sted, nemlig med et påsejlet undersøisk strømkabel, som ifølge en norsk analytiker har kostet danskerne op mod en halv milliard kroner, fordi det tog 4,5 måned at reparere det, og at Danmark i den tid måtte købe dyrere strøm fra Tyskland.
Vi fik aktindsigt i koordinaterne for skadestedet og fik et tidspunkt for, hvornår skaden var registreret på strømnettet. Da kablet lå mange meter under havets overflade, og der var taget billeder af skaderne, stod det hurtigt klart, at det kun kunne være et fiskefartøj med tungtslæbende redskaber, der havde påsejlet kablet.
Vi gik derfor i gang med at kigge på tre forskellige skibstrafikovervågningssystemer for at se, hvilke skibe der havde været i nærheden af koordinatet. Overvågningssystemerne giver kun adgang til AIS-signaler, men vi fik også aktindsigt i VMS-signaler, som man ikke kan slukke for. Og efter en større kortlægning stod det klart, at der var ét skib, der var på det præcise koordinat på det præcise tidspunkt, hvis altså skaden var registreret i lokal tid. Skibet var en hollandsk bomtrawler, og sejlede med en fart, der indikerede, at det havde sin bomme ude. Kort efter det passerede skadestedet, slukkede det sit positionssignal og forsvandt fra radaren i tre dage.
Ingen andre skibe var i nærheden.
Uheldigvis var skaden ikke registreret i lokal tid, men i UTC. Og det betød, at den hollandske bomtrawler først var på koordinatet præcis to timer efter, at skaden var registreret.
Vi talte med utallige eksperter, som alle sagde, at der måtte være en fejl i UTC/lokal tid, fordi alt passede på den hollandske bomtrawler, men vi kunne ikke dokumentere, at kabelejerne havde registreret skaden i den forkerte tid, og måtte - til enorm ærgrelse - lægge historien i graven.
Inden da nåede vi at konfrontere den hollandske kaptajn med vores fund, og i interviewet ændrede han forklaringer flere gange. Vi kunne dokumentere, at han løj om navne og ruter for den pågældende dag, men det var altså ikke nok til, at vi turde bringe historien.
Det var så dér vi fik den tanke at undersøge, hvor mange bomtrawlere, der egentlig slukker for deres AIS-signal. For ifølge alle de kilder, vi talte med - herunder Fiskeristyrelsen - er det er klar indikation af, at man forsøger at skjule noget.
Vi gav os derfor til at se på, hvor mange hollandske bomtrawlere, der har fisket i Danmark indenfor det seneste år. Til det brugte vi primært Marine Traffic og VesselFinder, hvor man i den avancerede søgning kan søge efter specifikke typer af fartøjer og oprindelse.
Vi fik at vide, at der kunne være en vis usikkerhed forbundet med AIS-signalet. Nogle gange kunne det ikke læses, hvis det var for langt fra kysten, så for en sikkerheds skyld besluttede vi os for at kigge skib for skib, dag for dag, om de havde sejlet med slukket signal inden for 12 sømil fra kysten, som er et område, hvor det er forbudt for hollandske bomtrawlere at fiske.
Vi brugte også en tredje skibsovervågningsudbyder for at være helt sikre på, at signalet ikke blot var dårligt, men at det manuelt var skruet ned eller slukket. En ekspert godkendte vores metode.
Da vi først havde kortlagt alle de hollandske skibes ruter, dag for dag, begyndte vi at fokusere på, hvor de slukkede for deres AIS, hvor de tændte den igen, og hvor lang tid der gik med at signalet var slukket. I nogle tilfælde havde de hollandske bomtrawlere slukket signalet i mere end halvdelen af tiden, de var i dansk farvand, og vores analyser viste, at de ofte slukkede, når de lå på grænsen af 12 sømil-grænsen til land, hvor de ikke må fiske, og så på grænsen mellem Nordsøen og Skagerrak, hvor de har to forskellige kvoter. Ved at slukke for AIS-signalet, er det muligt for skibe, der vil snyde med kvoterne, at fiske i to farvande, men skrive i logbogen, at fangsten kun stammer fra ét af dem.
Vi allierede os samtidig med danske fiskere, der havde fortalt, at de ofte så hollænderne inden for 12-sømilgrænsen med slukket AIS. Vi fik dem til at sende fotos, lokation og tidspunkt, så vi kunne dokumentere, at det var dér de befandt sig, da de slukkede AIS'en.
Ved at placere kort, der markerede ulovlige områder, ovenpå eksempelvis de trackede ruter i Marine Traffic, gjorde det det nemmere for os at udpege, hvilke skibe der oftest slukkede på kanten af interessante områder, som for eksempel 12 sømil-grænsen, og så fokusere på dem.
Vi udvalgte således en håndfuld hollandske bomtrawlere, der ofte slukkede på kanten af Nordsøen og Skagerrak for at teste, om de kunne være involveret i kvotesnyd, som de danske fiskere påstod. Vi søgte herefter aktindsigt i deres elektroniske logbøger og ved at sammenholde dem med, i hvilket farvand de havde brugt det meste af deres tid på at fiske samt deres angivne fangst på auktionens landingsliste, kunne vi se, at noget ikke passede. Vi kunne dog ikke dokumentere decideret kvotesnyd, da vi ikke havde adgang til skibenes VMS-signaler, men det har Fiskeristyrelsen efterfølgende kunnet dokumentere.
Vi har hele tiden haft i tankerne, at hollænderne skulle have lov til at forklare sig. Og ved at henvende sig til flere af dem, lykkedes det os at få to kaptajner til at indrømme, hvordan de snyder fiskerikontrollen ved at skrue deres AIS-signal ned til laveste blus, ligesom en anden taler over sig, og fortæller, at det er noget "alle hollændere gør".
Som det kan ses i en artiklerne kan vi også ved hjælp af værktøjerne i Marine Traffic se, hvordan hollænderne driver gæk med Fiskeristyrelsens kontrolskib. Det gjorde vi ved at kortlægge kontrolskibets rute over en periode, og så tage den time for time, og se, hvilke hollændere der var i nærheden, som forsvandt og dukkede op igen. Hurtigt tegnede sig et mønster.
Vi fik aktindsigt i koordinaterne for skadestedet og fik et tidspunkt for, hvornår skaden var registreret på strømnettet. Da kablet lå mange meter under havets overflade, og der var taget billeder af skaderne, stod det hurtigt klart, at det kun kunne være et fiskefartøj med tungtslæbende redskaber, der havde påsejlet kablet.
Vi gik derfor i gang med at kigge på tre forskellige skibstrafikovervågningssystemer for at se, hvilke skibe der havde været i nærheden af koordinatet. Overvågningssystemerne giver kun adgang til AIS-signaler, men vi fik også aktindsigt i VMS-signaler, som man ikke kan slukke for. Og efter en større kortlægning stod det klart, at der var ét skib, der var på det præcise koordinat på det præcise tidspunkt, hvis altså skaden var registreret i lokal tid. Skibet var en hollandsk bomtrawler, og sejlede med en fart, der indikerede, at det havde sin bomme ude. Kort efter det passerede skadestedet, slukkede det sit positionssignal og forsvandt fra radaren i tre dage.
Ingen andre skibe var i nærheden.
Uheldigvis var skaden ikke registreret i lokal tid, men i UTC. Og det betød, at den hollandske bomtrawler først var på koordinatet præcis to timer efter, at skaden var registreret.
Vi talte med utallige eksperter, som alle sagde, at der måtte være en fejl i UTC/lokal tid, fordi alt passede på den hollandske bomtrawler, men vi kunne ikke dokumentere, at kabelejerne havde registreret skaden i den forkerte tid, og måtte - til enorm ærgrelse - lægge historien i graven.
Inden da nåede vi at konfrontere den hollandske kaptajn med vores fund, og i interviewet ændrede han forklaringer flere gange. Vi kunne dokumentere, at han løj om navne og ruter for den pågældende dag, men det var altså ikke nok til, at vi turde bringe historien.
Det var så dér vi fik den tanke at undersøge, hvor mange bomtrawlere, der egentlig slukker for deres AIS-signal. For ifølge alle de kilder, vi talte med - herunder Fiskeristyrelsen - er det er klar indikation af, at man forsøger at skjule noget.
Vi gav os derfor til at se på, hvor mange hollandske bomtrawlere, der har fisket i Danmark indenfor det seneste år. Til det brugte vi primært Marine Traffic og VesselFinder, hvor man i den avancerede søgning kan søge efter specifikke typer af fartøjer og oprindelse.
Vi fik at vide, at der kunne være en vis usikkerhed forbundet med AIS-signalet. Nogle gange kunne det ikke læses, hvis det var for langt fra kysten, så for en sikkerheds skyld besluttede vi os for at kigge skib for skib, dag for dag, om de havde sejlet med slukket signal inden for 12 sømil fra kysten, som er et område, hvor det er forbudt for hollandske bomtrawlere at fiske.
Vi brugte også en tredje skibsovervågningsudbyder for at være helt sikre på, at signalet ikke blot var dårligt, men at det manuelt var skruet ned eller slukket. En ekspert godkendte vores metode.
Da vi først havde kortlagt alle de hollandske skibes ruter, dag for dag, begyndte vi at fokusere på, hvor de slukkede for deres AIS, hvor de tændte den igen, og hvor lang tid der gik med at signalet var slukket. I nogle tilfælde havde de hollandske bomtrawlere slukket signalet i mere end halvdelen af tiden, de var i dansk farvand, og vores analyser viste, at de ofte slukkede, når de lå på grænsen af 12 sømil-grænsen til land, hvor de ikke må fiske, og så på grænsen mellem Nordsøen og Skagerrak, hvor de har to forskellige kvoter. Ved at slukke for AIS-signalet, er det muligt for skibe, der vil snyde med kvoterne, at fiske i to farvande, men skrive i logbogen, at fangsten kun stammer fra ét af dem.
Vi allierede os samtidig med danske fiskere, der havde fortalt, at de ofte så hollænderne inden for 12-sømilgrænsen med slukket AIS. Vi fik dem til at sende fotos, lokation og tidspunkt, så vi kunne dokumentere, at det var dér de befandt sig, da de slukkede AIS'en.
Ved at placere kort, der markerede ulovlige områder, ovenpå eksempelvis de trackede ruter i Marine Traffic, gjorde det det nemmere for os at udpege, hvilke skibe der oftest slukkede på kanten af interessante områder, som for eksempel 12 sømil-grænsen, og så fokusere på dem.
Vi udvalgte således en håndfuld hollandske bomtrawlere, der ofte slukkede på kanten af Nordsøen og Skagerrak for at teste, om de kunne være involveret i kvotesnyd, som de danske fiskere påstod. Vi søgte herefter aktindsigt i deres elektroniske logbøger og ved at sammenholde dem med, i hvilket farvand de havde brugt det meste af deres tid på at fiske samt deres angivne fangst på auktionens landingsliste, kunne vi se, at noget ikke passede. Vi kunne dog ikke dokumentere decideret kvotesnyd, da vi ikke havde adgang til skibenes VMS-signaler, men det har Fiskeristyrelsen efterfølgende kunnet dokumentere.
Vi har hele tiden haft i tankerne, at hollænderne skulle have lov til at forklare sig. Og ved at henvende sig til flere af dem, lykkedes det os at få to kaptajner til at indrømme, hvordan de snyder fiskerikontrollen ved at skrue deres AIS-signal ned til laveste blus, ligesom en anden taler over sig, og fortæller, at det er noget "alle hollændere gør".
Som det kan ses i en artiklerne kan vi også ved hjælp af værktøjerne i Marine Traffic se, hvordan hollænderne driver gæk med Fiskeristyrelsens kontrolskib. Det gjorde vi ved at kortlægge kontrolskibets rute over en periode, og så tage den time for time, og se, hvilke hollændere der var i nærheden, som forsvandt og dukkede op igen. Hurtigt tegnede sig et mønster.
Modstand:
Vi har mødt stor skepsis og modstand fra de hollandske fiskere. Når jeg har spurgt efter kaptajnen, har jeg flere gange oplevet, at almindelige folk på dækket har udgivet sig for at være kaptajnen, eller har løjet om, at han ikke har været der.
I de tilfælde har vi især brugt Facebook til at finde billeder af kaptajnen, og så har vi ellers bare ventet stædigt på kajen, til han kom til syne.
Vi har også haft to episoder, hvor hollandske fiskere har udvist truende adfærd. Blandt andet blev to af mine kolleger overfaldet i forbindelse med et interview til dette projekt.
I de tilfælde har vi især brugt Facebook til at finde billeder af kaptajnen, og så har vi ellers bare ventet stædigt på kajen, til han kom til syne.
Vi har også haft to episoder, hvor hollandske fiskere har udvist truende adfærd. Blandt andet blev to af mine kolleger overfaldet i forbindelse med et interview til dette projekt.
Etik:
Der var selvfølgelig en hel del overvejelser i forhold til, om vi kunne bringe historien med kablet eller ej. Alle eksperter bakkede os op, men vi kunne ikke forklare tidsforskellen på de to timer, og derfor turde vi ikke.
Vi har også overvejet nøje, hvordan man sikrer ikke at hænge alle hollandske bomtrawlere ud. Blandt andet viser vi ikke billeder af hollandske bomtrawlere, som vi ikke med sikkerhed ved har brudt loven.
Vi har også overvejet nøje, hvordan man sikrer ikke at hænge alle hollandske bomtrawlere ud. Blandt andet viser vi ikke billeder af hollandske bomtrawlere, som vi ikke med sikkerhed ved har brudt loven.
Formidling:
Vi blev ret hurtigt enige om, at vi var nødt til at se hollænderne og tale med dem, så det ikke endnu engang er historien om danske fiskere, der mistænker nogen for noget.
Billederne af de hollandske skibe, der lægger til, og interviewsene med fiskerne, der nægter at begå lovovertrædelser, selvom vi har dokumentation for det - og fiskerne, der indrømmer at begå lovbrud - er helt afgørende.
Men først og fremmest var vi nødt til at have en original, systematisk og grundig kortlægning, som kunne få dokumenteret problematikken på en overskuelig måde. Det synes vi, at tallet 30 ud af 31 gør.
Desuden har vi gjort meget ud af at få forklaret, hvad forskellen på bomtrawl og bundtrawl er, så det står klart for danskerne, hvorfor der gælder særlige regler for de store bomtrawlere, som regeringen helt vil have forbudt i dansk farvand. Det har vi blandt andet gjort med store grafikker forud for indslagene i tv.
Billederne af de hollandske skibe, der lægger til, og interviewsene med fiskerne, der nægter at begå lovovertrædelser, selvom vi har dokumentation for det - og fiskerne, der indrømmer at begå lovbrud - er helt afgørende.
Men først og fremmest var vi nødt til at have en original, systematisk og grundig kortlægning, som kunne få dokumenteret problematikken på en overskuelig måde. Det synes vi, at tallet 30 ud af 31 gør.
Desuden har vi gjort meget ud af at få forklaret, hvad forskellen på bomtrawl og bundtrawl er, så det står klart for danskerne, hvorfor der gælder særlige regler for de store bomtrawlere, som regeringen helt vil have forbudt i dansk farvand. Det har vi blandt andet gjort med store grafikker forud for indslagene i tv.