Frygt og forurening i Grindsted
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Andreas Wentoft og Cordelia Weber
Projektets beskrivelse
Titel:
Frygt og forurening i Grindsted
Beskrivelse:
I maj 2020 frikendte Region Syddanmark en omfattende forurening i Grindsted for at være skyld i en øget forekomst af en række alvorlige sygdomme i området.
Men i efteråret 2021 kunne DR afsløre, at to forskere der havde været med til at lave undersøgelsen var uenige i regionens konklusion. De mente, der var flere ting, som indikerede, at der var flere tilfælde af den alvorlige og dødelige sygdom ALS i Grindsted.
Vi satte os for at undersøge, om de to forskere kunne have ret, og om Region Syddanmark havde lukket ned for undersøgelsen, selv om der i virkeligheden var grund til det modsatte.
ALS er en meget sjælden sygdom, og grunden til at regionen var blevet opmærksomme på en mulig overforekomst var, at en lokal kvinde ved navn Ketty Hjøllund havde lavet sin egen optælling af ALS- patienter i området.
Hun havde selv mistet sin mand til sygdommen og undrede sig over, at der var så mange, der led af den sjældne sygdom.
Vi besluttede os for at prøve at genskabe det, Ketty Hjøllund havde gjort og forsøge at finde frem til så mange tilfælde i området.
Både for at se om antallet i sig selv udgjorde en overrepræsentation, samtidig med at vi gerne ville finde ud af, om regionen havde alle - også nye - tilfælde med i deres optælling.
Vi var hurtigt klar over, at vi havde brug for en anderledes metode til at samle kilder og cases i et lokalsamfund, som vi ikke var en del af.
Vi oprettede derfor en Facebookgruppe, der omhandlede vores dækning, hvor vi både kunne lede efter cases, men hvor interesserede borgere i byen også kunne møde os, se hvad vi skrev og hjælpe os med informationer.
Det gav os en helt anden tilstedeværelse, end vi kunne have haft ellers, og vi fandt frem til flere cases gennem gruppen og nye tilfælde af sygdommen.
Tilfælde der gjorde det muligt for os at skrive, at der i de senere år er sket en udvikling af antallet af ALS-tilfælde i Grindsted, der tyder på en øget forekomst.
Men i efteråret 2021 kunne DR afsløre, at to forskere der havde været med til at lave undersøgelsen var uenige i regionens konklusion. De mente, der var flere ting, som indikerede, at der var flere tilfælde af den alvorlige og dødelige sygdom ALS i Grindsted.
Vi satte os for at undersøge, om de to forskere kunne have ret, og om Region Syddanmark havde lukket ned for undersøgelsen, selv om der i virkeligheden var grund til det modsatte.
ALS er en meget sjælden sygdom, og grunden til at regionen var blevet opmærksomme på en mulig overforekomst var, at en lokal kvinde ved navn Ketty Hjøllund havde lavet sin egen optælling af ALS- patienter i området.
Hun havde selv mistet sin mand til sygdommen og undrede sig over, at der var så mange, der led af den sjældne sygdom.
Vi besluttede os for at prøve at genskabe det, Ketty Hjøllund havde gjort og forsøge at finde frem til så mange tilfælde i området.
Både for at se om antallet i sig selv udgjorde en overrepræsentation, samtidig med at vi gerne ville finde ud af, om regionen havde alle - også nye - tilfælde med i deres optælling.
Vi var hurtigt klar over, at vi havde brug for en anderledes metode til at samle kilder og cases i et lokalsamfund, som vi ikke var en del af.
Vi oprettede derfor en Facebookgruppe, der omhandlede vores dækning, hvor vi både kunne lede efter cases, men hvor interesserede borgere i byen også kunne møde os, se hvad vi skrev og hjælpe os med informationer.
Det gav os en helt anden tilstedeværelse, end vi kunne have haft ellers, og vi fandt frem til flere cases gennem gruppen og nye tilfælde af sygdommen.
Tilfælde der gjorde det muligt for os at skrive, at der i de senere år er sket en udvikling af antallet af ALS-tilfælde i Grindsted, der tyder på en øget forekomst.
Publicering:
Vi har publiceret otte artikler om sagen. Den første udkom 7. November 2021 og den sidste 22. Juni 2022, da Region Syddanmark besluttede at iværksætte nye undersøgelser af folkesundheden i Grindsted.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Ideen opstod, da journalist Cordelia Weber hørte Ketty Hjøllund i radioprogrammet Genstart i forbindelse med, at DR kunne afsløre, at forskere mente, der kunne være en øget forekomst af ALS i Grindsted.
Vi blev inspireret af den måde, Ketty Hjøllund som privat borger havde arbejdet på, og vi begyndte at tale om, hvorvidt vi kunne gøre noget af det samme journalistisk.
Altså kunne vi finde frem til, hvor mange ALS-patienter, der var i området, og så få forskere til at vurdere, hvordan forekomsten var set i lyset af det antal ALS-patienter, man burde forvente i en by af Grindsteds størrelse.
Vi var hurtigt klar over, at vi skulle gøre noget anderledes, hvis vi skulle nå bredt ud i en by som Grindsted, og vi blev enige om at prøve at samle så mange borgere og interesserede som muligt i en facebook-gruppe. På den måde kunne vi skabe vores eget community, som borgerne kunne føle, de var en del af, og som de kunne henvise til, når de hørte om nogle, der var ramt af ALS eller pårørende.
Vi blev inspireret af den måde, Ketty Hjøllund som privat borger havde arbejdet på, og vi begyndte at tale om, hvorvidt vi kunne gøre noget af det samme journalistisk.
Altså kunne vi finde frem til, hvor mange ALS-patienter, der var i området, og så få forskere til at vurdere, hvordan forekomsten var set i lyset af det antal ALS-patienter, man burde forvente i en by af Grindsteds størrelse.
Vi var hurtigt klar over, at vi skulle gøre noget anderledes, hvis vi skulle nå bredt ud i en by som Grindsted, og vi blev enige om at prøve at samle så mange borgere og interesserede som muligt i en facebook-gruppe. På den måde kunne vi skabe vores eget community, som borgerne kunne føle, de var en del af, og som de kunne henvise til, når de hørte om nogle, der var ramt af ALS eller pårørende.
Tidshorizont:
Vi arbejdede målrettet med projektet i omkring to måneder. En måned inden udgivelse, og en måned hvor vi udgav løbende.
Andreas Wentoft arbejdede under projektet også som forsideredaktør på bt.dk, og vi havde derfor ikke mulighed for at sidde med sagen fuldtid i hele perioden.
Efterfølgende har vi løbende haft kontakt til centrale kilder og til Region Syddanmark med henblik på at kunne skrive, om undersøgelserne blev genoptaget.
Vi fortsætter med at følge sagen, da vi naturligvis er interesserede i, hvad undersøgelserne ender med at vise.
Andreas Wentoft arbejdede under projektet også som forsideredaktør på bt.dk, og vi havde derfor ikke mulighed for at sidde med sagen fuldtid i hele perioden.
Efterfølgende har vi løbende haft kontakt til centrale kilder og til Region Syddanmark med henblik på at kunne skrive, om undersøgelserne blev genoptaget.
Vi fortsætter med at følge sagen, da vi naturligvis er interesserede i, hvad undersøgelserne ender med at vise.
Nyhed:
Vi kunne ved hjælp af omfattende aktindsigter afsløre, at de forskere, der havde undersøgt, om der var en øget forekomst af ALS i Grindsted, selv havde konkluderet, at man kan vise en signifikant sammenhæng mellem eksponering og ALS, hvis der er en tre gange øget risiko for ALS i Grindsted sammenlignet med andre byer.
Det vil sige, at der skulle diagnosticeres en borger med ALS om året i en by af Grindsteds størrelse.
Og de tilfælde af ALS vi var blevet bekendt med gennem kilder i Grindsted og Facebookgruppen viste, at det faktisk var tilfældet i Grindsted, hvor der i gennemsnit var mere end en borger om året, der fik sygdommen i nyere tid.
Et faktum som uafhængige ALS-forskere mente var et højt tal, og som forskergruppen bag den oprindelige undersøgelse selv konkluderede tydede på en øget forekomst.
De nye tilfælde var medvirkende årsag til, at Region Syddanmark genoptog undersøgelser af folkesundheden i Grindsted og iværksatte en ny optælling i området.
Vi kunne nemlig også fortælle, at nye tilfælde af sygdommen ikke være med i den oprindelige undersøgelse til trods for, at der var tegn på, at forekomsten voksede over tid.
Det vil sige, at der skulle diagnosticeres en borger med ALS om året i en by af Grindsteds størrelse.
Og de tilfælde af ALS vi var blevet bekendt med gennem kilder i Grindsted og Facebookgruppen viste, at det faktisk var tilfældet i Grindsted, hvor der i gennemsnit var mere end en borger om året, der fik sygdommen i nyere tid.
Et faktum som uafhængige ALS-forskere mente var et højt tal, og som forskergruppen bag den oprindelige undersøgelse selv konkluderede tydede på en øget forekomst.
De nye tilfælde var medvirkende årsag til, at Region Syddanmark genoptog undersøgelser af folkesundheden i Grindsted og iværksatte en ny optælling i området.
Vi kunne nemlig også fortælle, at nye tilfælde af sygdommen ikke være med i den oprindelige undersøgelse til trods for, at der var tegn på, at forekomsten voksede over tid.
Konsekvens:
Vi har gennem vores artikelserie lavet flere afsløringer, der underkender den oprindelige konklusion om, at der ikke er en øget forekomst af ALS i Grindsted-området.
Vi kunne tværtimod fortælle, at meget tydede på en øget forekomst, og det endte forskerne bag den oprindelige undersøgelse og Region Syddanmark med at erkende overfor os.
Det medførte, at Dansk Folkeparti krævede en redegørelse fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i sagen.
Og afsløringerne var med til at sætte et større pres på politikerne i regionen, som efter dækning fra blandt andre B.T. valgte at igangsætte tre nye undersøgelser, som ventes færdig i 2023-24.
B.T.s dækning har også haft den konsekvens, at borgere i Grindsted, der havde fået konstateret ALS - og pårørende til borgere med ALS i byen - rettede henvendelse til Region Syddanmark for at gøre opmærksom på, at de ikke var med i den oprindelige optælling.
Noget som også var medvirkende årsag til, at Region Syddanmark besluttede sig for at genoptage undersøgelserne, fordi de blev klar over, at der var kommet mange nye tilfælde til de senere år.
Tilfælde, der ikke indgik i regionens oprindelige undersøgelse.
Vi kunne tværtimod fortælle, at meget tydede på en øget forekomst, og det endte forskerne bag den oprindelige undersøgelse og Region Syddanmark med at erkende overfor os.
Det medførte, at Dansk Folkeparti krævede en redegørelse fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i sagen.
Og afsløringerne var med til at sætte et større pres på politikerne i regionen, som efter dækning fra blandt andre B.T. valgte at igangsætte tre nye undersøgelser, som ventes færdig i 2023-24.
B.T.s dækning har også haft den konsekvens, at borgere i Grindsted, der havde fået konstateret ALS - og pårørende til borgere med ALS i byen - rettede henvendelse til Region Syddanmark for at gøre opmærksom på, at de ikke var med i den oprindelige optælling.
Noget som også var medvirkende årsag til, at Region Syddanmark besluttede sig for at genoptage undersøgelserne, fordi de blev klar over, at der var kommet mange nye tilfælde til de senere år.
Tilfælde, der ikke indgik i regionens oprindelige undersøgelse.
Metode:
Vores vigtigste redskaber i projektet har været vores Facebookgruppe kombineret med en omfattende aktindsigt.
Det stod hurtigt klart, at vi skulle vide, hvor mange tilfælde af ALS, der skulle være i en by af Grindsteds størrelse, før man kunne tale om en øget forekomst.
Vi søgte derfor aktindsigt i alle akter vedrørende undersøgelsen. Både hos regionen og hos Syddansk Universitet, så vi kunne undersøge, om der var nogle informationer, som vi ikke fik det ene sted, som fandtes det andet sted.
Vi fik flere tusind sider retur, som vi gennemgik, og i aktindsigten hos Syddansk Universitet, fandt vi forsøgsprotokollerne, hvor vi kunne se forskernes egne beregninger af, hvor mange tilfælde der skulle til, før man kunne tale om en statistisk signifikant overrepræsentation.
Det var et tal, som både regionen og forskerne bag undersøgelsen tidligere havde afvist at give os.
Da vi havde det tal, kunne vi begynde at se på, hvordan det hang sammen med det antal tilfælde, som vi selv kunne finde, og de optællinger, som borgere i Grindsted, der var optagede af sagen, kom frem til. På den måde kunne vi afsløre et mere retvisende billede af undersøgelsen, end nogen af myndighederne havde tænkt sig at give hver for sig.
Vi var dog klar over, at vi var nødt til at skabe en følelse hos borgerne i Grindsted af, at vi var tilstede, og at de kunne gå til os, selv om vi fysisk var placeret langt væk.
Vi tog til Grindsted to gange, hvor vi prioriterede at skabe god kildekontakt til nogle af dem, der var meget involverede i sagen, og som selv havde mistet pårørende til ALS.
Både for at skabe tillid, men også for at sikre, at de udbredte kendskabet til vores Facebookgruppe gennem deres kanaler.
Gennem Facebookgruppen fik vi adgang til nye kilder, og vi fik kilder i tale, fordi de kunne møde os online og se det arbejde, vi lavede med sagen.
Vi talte løbende med eksperter om sagen - også til baggrund, og så brugte vi en del tid på at skabe kontakt til nogle af de cases, vi brugte i dækningen.
For os var det vigtigt at vise de konsekvenser en sygdom som ALS har, og vi ville derfor gerne helt tæt på de kilder, der havde sygdommen tæt inde på livet og havde mistet pårørende til den.
Det var svære kilder, og vi brugte derfor lang tid på at tale med dem, mødes med dem og sørge for, at de var trygge i forløbet og op til udgivelse.
Vi sørgede derfor også under hele projektet for at være meget tilgængelige på alle tidspunkter af døgnet, så kilderne kunne føle sig helt trygge ved os og havde lyst til at anbefale andre i samme situation som dem selv at tale med os.
Det stod hurtigt klart, at vi skulle vide, hvor mange tilfælde af ALS, der skulle være i en by af Grindsteds størrelse, før man kunne tale om en øget forekomst.
Vi søgte derfor aktindsigt i alle akter vedrørende undersøgelsen. Både hos regionen og hos Syddansk Universitet, så vi kunne undersøge, om der var nogle informationer, som vi ikke fik det ene sted, som fandtes det andet sted.
Vi fik flere tusind sider retur, som vi gennemgik, og i aktindsigten hos Syddansk Universitet, fandt vi forsøgsprotokollerne, hvor vi kunne se forskernes egne beregninger af, hvor mange tilfælde der skulle til, før man kunne tale om en statistisk signifikant overrepræsentation.
Det var et tal, som både regionen og forskerne bag undersøgelsen tidligere havde afvist at give os.
Da vi havde det tal, kunne vi begynde at se på, hvordan det hang sammen med det antal tilfælde, som vi selv kunne finde, og de optællinger, som borgere i Grindsted, der var optagede af sagen, kom frem til. På den måde kunne vi afsløre et mere retvisende billede af undersøgelsen, end nogen af myndighederne havde tænkt sig at give hver for sig.
Vi var dog klar over, at vi var nødt til at skabe en følelse hos borgerne i Grindsted af, at vi var tilstede, og at de kunne gå til os, selv om vi fysisk var placeret langt væk.
Vi tog til Grindsted to gange, hvor vi prioriterede at skabe god kildekontakt til nogle af dem, der var meget involverede i sagen, og som selv havde mistet pårørende til ALS.
Både for at skabe tillid, men også for at sikre, at de udbredte kendskabet til vores Facebookgruppe gennem deres kanaler.
Gennem Facebookgruppen fik vi adgang til nye kilder, og vi fik kilder i tale, fordi de kunne møde os online og se det arbejde, vi lavede med sagen.
Vi talte løbende med eksperter om sagen - også til baggrund, og så brugte vi en del tid på at skabe kontakt til nogle af de cases, vi brugte i dækningen.
For os var det vigtigt at vise de konsekvenser en sygdom som ALS har, og vi ville derfor gerne helt tæt på de kilder, der havde sygdommen tæt inde på livet og havde mistet pårørende til den.
Det var svære kilder, og vi brugte derfor lang tid på at tale med dem, mødes med dem og sørge for, at de var trygge i forløbet og op til udgivelse.
Vi sørgede derfor også under hele projektet for at være meget tilgængelige på alle tidspunkter af døgnet, så kilderne kunne føle sig helt trygge ved os og havde lyst til at anbefale andre i samme situation som dem selv at tale med os.
Modstand:
Vi oplevede et vist pres fra en borgergruppe i Grindsted, som ikke ønskede, at vi skrev om en mulig sammenhæng mellem sygdommen ALS og forureningen.
De ville gerne have, vi skrev om forureningen, men ønskede ikke, at der blev sat fokus på, at den kunne være skyld i, at folk blev syge, fordi det kunne være medvirkende årsag til, at Grindsted fik dårlig omtale og eksempelvis påvirke huspriser.
Vi oplevede flere kilder, der ikke havde lyst til at stå frem og fortælle deres historier, fordi de frygtede, at de ville blive lagt for had i byen, da borgergruppen havde meget indflydelse.
En af de kilder vi brugte, oplevede også et direkte pres fra borgergruppen, fordi kilden satte spørgsmålstegn ved, om forureningen kunne være medvirkende årsag til, at så mange fik konstateret ALS.
Vi brugte derfor lang tid på at tale med repræsentanter fra borgergruppen for at forklare dem, hvorfor det var vigtigt at be- eller afkræfte en mulig sammenhæng, og hvordan det var i de menneskers interesse, som var syge eller havde mistet pårørende at finde frem til, om der kunne være en årsagssammenhæng.
På den måde forsøgte vi at modvirke noget af det pres, der var mod de berørte i Grindsted.
De ville gerne have, vi skrev om forureningen, men ønskede ikke, at der blev sat fokus på, at den kunne være skyld i, at folk blev syge, fordi det kunne være medvirkende årsag til, at Grindsted fik dårlig omtale og eksempelvis påvirke huspriser.
Vi oplevede flere kilder, der ikke havde lyst til at stå frem og fortælle deres historier, fordi de frygtede, at de ville blive lagt for had i byen, da borgergruppen havde meget indflydelse.
En af de kilder vi brugte, oplevede også et direkte pres fra borgergruppen, fordi kilden satte spørgsmålstegn ved, om forureningen kunne være medvirkende årsag til, at så mange fik konstateret ALS.
Vi brugte derfor lang tid på at tale med repræsentanter fra borgergruppen for at forklare dem, hvorfor det var vigtigt at be- eller afkræfte en mulig sammenhæng, og hvordan det var i de menneskers interesse, som var syge eller havde mistet pårørende at finde frem til, om der kunne være en årsagssammenhæng.
På den måde forsøgte vi at modvirke noget af det pres, der var mod de berørte i Grindsted.
Etik:
Inden projektet gik i gang havde vi mange overvejelser om projektets titel. Som man kan se i artiklerne, blev det ‘Frygt og forurening i Grindsted’. Det var et svært valg, da vi ikke ønskede at bidrage mere til frygten, men da vi alligevel ender med at bruge det ord, er det ud fra den betragtning, at der i lang tid er blevet talt ned til borgerne i Grindsted.
De har fået at vide, at der overhovedet ikke er noget at komme efter - det fik de endda at vide allerede inden resultatet af den første undersøgelse. Og efter undersøgelsen lød beskeden i overført betydning: ‘nu kan I se selv, det er helt irrationelt at være bange’.
Men det var lige nøjagtig den bekymring, vi ville give en stemme, og som vi ville tage alvorligt. Samtidig var det, når man skærer ind til benet, kernen i historien om Grindsted og Grindstedværket. Og det har det været, siden de første fabriksarbejdere begyndte at lide og dø. Der har været frygt og forurening i Grindsted.
En anden etik overvejelse gik på vores kildepleje. Eftersom vi valgte at gøre brug af en Facebookgruppe til at skabe community om vores artikelserie, skulle vi begge ud i en anden rolle, end vi havde været vant til.
Som communitymanagers skulle vi både moderere gruppen, tilskynde opslag og andet content fra gruppens medlemmer og samtidig holde en professionel distance. Vi valgte at ‘gå planken ud’, når det kommer til Facebookgruppen og være tilgængelig i et omfang, som man normalt ville være, hvis det var en Facebookgruppe, som ikke var del af ens arbejde.
Vi havde selvsagt størst fokus på borgerne i vores serie, men var også bevidste om, at der var flere nuancer af sagen. Derfor valgte vi også at holde et længere møde med repræsentanter fra Region Syddanmark under vores ophold i Grindsted.
Mødet var med til give en større forståelse for, hvordan regionen har arbejdet med problemstillingen, og hvilke nye problemer, der kommer forude. Samtidig gav det en kontakt til en mand, som vi var bevidste om, at vi med høj sandsynlighed skulle konfrontere med flere ting i løbet af projektet.
De har fået at vide, at der overhovedet ikke er noget at komme efter - det fik de endda at vide allerede inden resultatet af den første undersøgelse. Og efter undersøgelsen lød beskeden i overført betydning: ‘nu kan I se selv, det er helt irrationelt at være bange’.
Men det var lige nøjagtig den bekymring, vi ville give en stemme, og som vi ville tage alvorligt. Samtidig var det, når man skærer ind til benet, kernen i historien om Grindsted og Grindstedværket. Og det har det været, siden de første fabriksarbejdere begyndte at lide og dø. Der har været frygt og forurening i Grindsted.
En anden etik overvejelse gik på vores kildepleje. Eftersom vi valgte at gøre brug af en Facebookgruppe til at skabe community om vores artikelserie, skulle vi begge ud i en anden rolle, end vi havde været vant til.
Som communitymanagers skulle vi både moderere gruppen, tilskynde opslag og andet content fra gruppens medlemmer og samtidig holde en professionel distance. Vi valgte at ‘gå planken ud’, når det kommer til Facebookgruppen og være tilgængelig i et omfang, som man normalt ville være, hvis det var en Facebookgruppe, som ikke var del af ens arbejde.
Vi havde selvsagt størst fokus på borgerne i vores serie, men var også bevidste om, at der var flere nuancer af sagen. Derfor valgte vi også at holde et længere møde med repræsentanter fra Region Syddanmark under vores ophold i Grindsted.
Mødet var med til give en større forståelse for, hvordan regionen har arbejdet med problemstillingen, og hvilke nye problemer, der kommer forude. Samtidig gav det en kontakt til en mand, som vi var bevidste om, at vi med høj sandsynlighed skulle konfrontere med flere ting i løbet af projektet.
Formidling:
Inden projektet gik i gang havde vi mange overvejelser om projektets titel. Som man kan se i artiklerne, blev det ‘Frygt og forurening i Grindsted’. Det var et svært valg, da vi ikke ønskede at bidrage mere til frygten, men da vi alligevel ender med at bruge det ord, er det ud fra den betragtning, at der i lang tid er blevet talt ned til borgerne i Grindsted.
De har fået at vide, at der overhovedet ikke er noget at komme efter - det fik de endda at vide allerede inden resultatet af den første undersøgelse. Og efter undersøgelsen lød beskeden i overført betydning: ‘nu kan I se selv, det er helt irrationelt at være bange’.
Men det var lige nøjagtig den bekymring, vi ville give en stemme, og som vi ville tage alvorligt. Samtidig var det, når man skærer ind til benet, kernen i historien om Grindsted og Grindstedværket. Og det har det været, siden de første fabriksarbejdere begyndte at lide og dø. Der har været frygt og forurening i Grindsted.
En anden etik overvejelse gik på vores kildepleje. Eftersom vi valgte at gøre brug af en Facebookgruppe til at skabe community om vores artikelserie, skulle vi begge ud i en anden rolle, end vi havde været vant til.
Som communitymanagers skulle vi både moderere gruppen, tilskynde opslag og andet content fra gruppens medlemmer og samtidig holde en professionel distance. Vi valgte at ‘gå planken ud’, når det kommer til Facebookgruppen og være tilgængelig i et omfang, som man normalt ville være, hvis det var en Facebookgruppe, som ikke var del af ens arbejde.
Vi havde selvsagt størst fokus på borgerne i vores serie, men var også bevidste om, at der var flere nuancer af sagen. Derfor valgte vi også at holde et længere møde med repræsentanter fra Region Syddanmark under vores ophold i Grindsted.
Mødet var med til give en større forståelse for, hvordan regionen har arbejdet med problemstillingen, og hvilke nye problemer, der kommer forude. Samtidig gav det en kontakt til en mand, som vi var bevidste om, at vi med høj sandsynlighed skulle konfrontere med flere ting i løbet af projektet.
De har fået at vide, at der overhovedet ikke er noget at komme efter - det fik de endda at vide allerede inden resultatet af den første undersøgelse. Og efter undersøgelsen lød beskeden i overført betydning: ‘nu kan I se selv, det er helt irrationelt at være bange’.
Men det var lige nøjagtig den bekymring, vi ville give en stemme, og som vi ville tage alvorligt. Samtidig var det, når man skærer ind til benet, kernen i historien om Grindsted og Grindstedværket. Og det har det været, siden de første fabriksarbejdere begyndte at lide og dø. Der har været frygt og forurening i Grindsted.
En anden etik overvejelse gik på vores kildepleje. Eftersom vi valgte at gøre brug af en Facebookgruppe til at skabe community om vores artikelserie, skulle vi begge ud i en anden rolle, end vi havde været vant til.
Som communitymanagers skulle vi både moderere gruppen, tilskynde opslag og andet content fra gruppens medlemmer og samtidig holde en professionel distance. Vi valgte at ‘gå planken ud’, når det kommer til Facebookgruppen og være tilgængelig i et omfang, som man normalt ville være, hvis det var en Facebookgruppe, som ikke var del af ens arbejde.
Vi havde selvsagt størst fokus på borgerne i vores serie, men var også bevidste om, at der var flere nuancer af sagen. Derfor valgte vi også at holde et længere møde med repræsentanter fra Region Syddanmark under vores ophold i Grindsted.
Mødet var med til give en større forståelse for, hvordan regionen har arbejdet med problemstillingen, og hvilke nye problemer, der kommer forude. Samtidig gav det en kontakt til en mand, som vi var bevidste om, at vi med høj sandsynlighed skulle konfrontere med flere ting i løbet af projektet.