Livsfarlig asbest
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Asger Westh og Morten Halskov
Projektets beskrivelse
Titel:
Livsfarlig asbest
Beskrivelse:
Vores projekt dokumenterer, at mange virksomheder bryder arbejdsmiljøregler, når deres medarbejdere arbejder med asbest i Danmark.
Vi har blandt andet afsløret, at virksomheder på et projekt, hvor forhenværende borgmester i København Anna Mee Allerslev Tarp var bygherre, overtrådte asbestregler i meget stor stil.
Vi har også afsløret, at myndighedernes kontrol og tilsyn med det livsfarlige støv svigter. Og at blot to virksomheder i Danmark har afleveret en lovpligtig asbestprotokol.
Gennem aktindsigt har vi gennemgået samtlige knap 140 afgørelser i alle grove asbestsager i 2022. Samt beskrevet hver enkel sag på et interaktivt danmarkskort, hvor offentligheden for første gang kan få et overblik over, hvor og hvordan reglerne om asbest er blevet overtrådt groft ifølge Arbejdstilsynet.
På baggrund af omfattende aktindsigt og research har vi også så vidt muligt afsløret, hvad der er givet af bøder for ulovlig håndtering af asbest i perioden fra 2016 til og med 2022.
Det er vigtig, ny viden, for asbest er stadig skyld i flest arbejdsbetingede dødsfald her i landet – 37 år efter, at stoffet blev forbudt at anvende.
For hvert år dør over 300 danskere af asbestrelaterede kræftsygdomme, hvilket er flere, end der dør i trafikken.
Cirka 150 danskere får hvert år konstateret lungehindekræft, som asbest er den eneste kendte årsag til. Det er nordisk rekord. Mens Sverige og Finland er lykkedes med at knække kurven, stiger antallet af personer i Danmark, der får den dødelige diagnose, stadig.
En af dem, som er død af asbestrelateret kræft, er statsminister Mette Frederiksens mor. Efter adskillige anmodninger gennem 3,5 måneder lykkedes det for os at få statsministeren til at stå frem og for første gang fortælle om det.
Vores projekt spænder over et 20-siders tema i Fagbladet 3F’s trykte magasin, nyheds- og baggrundsartikler, cases, longread, digital fortælling samt video og podcast.
Vi har blandt andet afsløret, at virksomheder på et projekt, hvor forhenværende borgmester i København Anna Mee Allerslev Tarp var bygherre, overtrådte asbestregler i meget stor stil.
Vi har også afsløret, at myndighedernes kontrol og tilsyn med det livsfarlige støv svigter. Og at blot to virksomheder i Danmark har afleveret en lovpligtig asbestprotokol.
Gennem aktindsigt har vi gennemgået samtlige knap 140 afgørelser i alle grove asbestsager i 2022. Samt beskrevet hver enkel sag på et interaktivt danmarkskort, hvor offentligheden for første gang kan få et overblik over, hvor og hvordan reglerne om asbest er blevet overtrådt groft ifølge Arbejdstilsynet.
På baggrund af omfattende aktindsigt og research har vi også så vidt muligt afsløret, hvad der er givet af bøder for ulovlig håndtering af asbest i perioden fra 2016 til og med 2022.
Det er vigtig, ny viden, for asbest er stadig skyld i flest arbejdsbetingede dødsfald her i landet – 37 år efter, at stoffet blev forbudt at anvende.
For hvert år dør over 300 danskere af asbestrelaterede kræftsygdomme, hvilket er flere, end der dør i trafikken.
Cirka 150 danskere får hvert år konstateret lungehindekræft, som asbest er den eneste kendte årsag til. Det er nordisk rekord. Mens Sverige og Finland er lykkedes med at knække kurven, stiger antallet af personer i Danmark, der får den dødelige diagnose, stadig.
En af dem, som er død af asbestrelateret kræft, er statsminister Mette Frederiksens mor. Efter adskillige anmodninger gennem 3,5 måneder lykkedes det for os at få statsministeren til at stå frem og for første gang fortælle om det.
Vores projekt spænder over et 20-siders tema i Fagbladet 3F’s trykte magasin, nyheds- og baggrundsartikler, cases, longread, digital fortælling samt video og podcast.
Publicering:
Projektet er publiceret på www.fagbladet3f.dk. Samt på temasiden Tema: Livsfarlig asbest (fagbladet3f.dk), som er lavet til netop dette projekt.
10 artikler er udkommet fra september til nytår 2022. 55 artikler er udkommet siden midt i marts 2023.
10 artikler er udkommet fra september til nytår 2022. 55 artikler er udkommet siden midt i marts 2023.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Mange medier beskriver fra tid til anden typisk enkeltsager omkring arbejde med asbest.
Men intet dansk medie har – i hvert fald i de senere år – lavet en større, systematisk gennemgang af menneskers arbejde med det tidligere meget populære byggemateriale i Danmark.
Derfor besluttede vi os i efteråret 2022 for via undersøgende journalistik at kulegrave og sætte fokus på arbejde med asbest. Både i konkrete sager, men også på et overordnet, nationalt plan.
Mange af dem, der arbejder med asbest, er som håndværkere medlemmer af 3F – og dermed en vigtig målgruppe for Fagbladet 3F.
Ingen har overblik over, hvor meget asbest, der er i Danmark. Og Danmark har ingen national handlingsplan for, hvordan vi kommer asbesten til livs.
Det er vores ambition med det journalistiske projekt at give både medlemmer af 3F, en bredere offentlighed og politikere et overblik over emnet og gøre dem meget klogere på asbest, så de hver især kan handle ud fra denne nye viden.
Men intet dansk medie har – i hvert fald i de senere år – lavet en større, systematisk gennemgang af menneskers arbejde med det tidligere meget populære byggemateriale i Danmark.
Derfor besluttede vi os i efteråret 2022 for via undersøgende journalistik at kulegrave og sætte fokus på arbejde med asbest. Både i konkrete sager, men også på et overordnet, nationalt plan.
Mange af dem, der arbejder med asbest, er som håndværkere medlemmer af 3F – og dermed en vigtig målgruppe for Fagbladet 3F.
Ingen har overblik over, hvor meget asbest, der er i Danmark. Og Danmark har ingen national handlingsplan for, hvordan vi kommer asbesten til livs.
Det er vores ambition med det journalistiske projekt at give både medlemmer af 3F, en bredere offentlighed og politikere et overblik over emnet og gøre dem meget klogere på asbest, så de hver især kan handle ud fra denne nye viden.
Tidshorizont:
En af os dækkede i efteråret 2022 arbejdsmiljø bredt som stofområde og skrev i den forbindelse 10 artikler om asbest.
I begyndelsen af 2023 begyndte vi på at gøre dette journalistiske projekt større og meget bredere. Først fra anden halvdel af februar 2023 var vi begge to på projektet – og det på næsten fuld tid.
14. marts 2023 offentliggjorde vi den første af foreløbig 55 artikler om asbest i år.
I begyndelsen af 2023 begyndte vi på at gøre dette journalistiske projekt større og meget bredere. Først fra anden halvdel af februar 2023 var vi begge to på projektet – og det på næsten fuld tid.
14. marts 2023 offentliggjorde vi den første af foreløbig 55 artikler om asbest i år.
Nyhed:
Vi har afsløret flere tilfælde, hvor virksomheder har udsat medarbejdere for asbestfare. Blandt andet i en opsigtsvækkende sag fra Charlottenlund, hvor en tidligere borgmester i København var bygherre.
Vi har også beskrevet, at erfarne faglærere slår alarm, fordi de gang på gang hører om lærlinge, som har været udsat for farligt asbeststøv på deres lærepladser.
På baggrund af vores gennemgang af alle grove asbestsager i 2022 har vi afsløret, at flere end tre ud af fire af de grove brud på reglerne om asbest sker ved arbejde udenfor. Det er bemærkelsesværdigt set i lyset af, at der ingen krav er om uddannelse ved udendørs arbejde med asbest – i modsætning til ved indendørs arbejde.
Vores gennemgang er også grundlag for afsløringen om, at der sker masser af brud på reglerne om asbest – samtidig med, at myndighederne kun udsteder få bøder for overtrædelser.
Vi har som det første medie på bedst mulig vis afdækket og givet et overblik over virksomheder og personer, der har fået bøde for brud på asbestreglerne siden 2016 – og dermed vist, hvad bødeniveauet er i Danmark.
I den forbindelse har vi også afdækket, hvordan overtrædelse af reglerne om asbest giver langt hårdere straffe i andre lande, fx Sverige.
Ligeledes har vi dokumenteret, hvordan Arbejdstilsynet har undladt at rykke ud og stoppe asbestarbejde, der ellers strider imod tilsynsmyndighedens eget regelsæt.
Vi har også beskrevet, at erfarne faglærere slår alarm, fordi de gang på gang hører om lærlinge, som har været udsat for farligt asbeststøv på deres lærepladser.
På baggrund af vores gennemgang af alle grove asbestsager i 2022 har vi afsløret, at flere end tre ud af fire af de grove brud på reglerne om asbest sker ved arbejde udenfor. Det er bemærkelsesværdigt set i lyset af, at der ingen krav er om uddannelse ved udendørs arbejde med asbest – i modsætning til ved indendørs arbejde.
Vores gennemgang er også grundlag for afsløringen om, at der sker masser af brud på reglerne om asbest – samtidig med, at myndighederne kun udsteder få bøder for overtrædelser.
Vi har som det første medie på bedst mulig vis afdækket og givet et overblik over virksomheder og personer, der har fået bøde for brud på asbestreglerne siden 2016 – og dermed vist, hvad bødeniveauet er i Danmark.
I den forbindelse har vi også afdækket, hvordan overtrædelse af reglerne om asbest giver langt hårdere straffe i andre lande, fx Sverige.
Ligeledes har vi dokumenteret, hvordan Arbejdstilsynet har undladt at rykke ud og stoppe asbestarbejde, der ellers strider imod tilsynsmyndighedens eget regelsæt.
Konsekvens:
14. marts 2023 begyndte forhandlingerne i Folketinget om en ny arbejdsmiljøaftale. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen nævnte ikke udfordringer med asbest med et eneste ord i en pressemeddelelse om forhandlingerne.
Fra kilder med indgående kendskab til forhandlingerne ved vi, at asbest ikke blev drøftet på de første møder i forhandlingerne.
Men efter at Fagbladet 3F havde bragt en lang række artikler om asbest, krævede flere politiske partier, at der kom stramninger på området i forbindelse med vedtagelsen af den nye arbejdsmiljøaftale. Og det endte med en aftale vedtaget af alle partier i Folketinget med følgende stramninger på asbestområdet:
1. Folketinget indfører en ordning, hvor virksomheder fremover skal have en autorisation for at kunne udføre asbestarbejde. Hidtil har man kunnet gå direkte fra at være pizzabud til at arbejde med asbest.
2. Folketinget har besluttet at give Arbejdstilsynet mulighed for at give bøder på 10.000 kroner, hvis virksomheder ikke har anmeldt asbestarbejde, som de har pligt til ifølge lovgivningen.
3. Aftalepartierne har afsat 20 millioner kroner i de kommende fire år til initiativer, som skal sikre, at færre bliver udsat for asbest.
Vores afsløring af, at Arbejdstilsynet hverken vil udstede påbud eller bøde til en virksomhed i Frederikshavn – eller bruge en borgers bevismateriale – har ført til, at beskæftigelsesministeren skal i samråd om myndighedens principielle praksis. Ministeren har krævet en redegørelse fra tilsynet.
Fra kilder med indgående kendskab til forhandlingerne ved vi, at asbest ikke blev drøftet på de første møder i forhandlingerne.
Men efter at Fagbladet 3F havde bragt en lang række artikler om asbest, krævede flere politiske partier, at der kom stramninger på området i forbindelse med vedtagelsen af den nye arbejdsmiljøaftale. Og det endte med en aftale vedtaget af alle partier i Folketinget med følgende stramninger på asbestområdet:
1. Folketinget indfører en ordning, hvor virksomheder fremover skal have en autorisation for at kunne udføre asbestarbejde. Hidtil har man kunnet gå direkte fra at være pizzabud til at arbejde med asbest.
2. Folketinget har besluttet at give Arbejdstilsynet mulighed for at give bøder på 10.000 kroner, hvis virksomheder ikke har anmeldt asbestarbejde, som de har pligt til ifølge lovgivningen.
3. Aftalepartierne har afsat 20 millioner kroner i de kommende fire år til initiativer, som skal sikre, at færre bliver udsat for asbest.
Vores afsløring af, at Arbejdstilsynet hverken vil udstede påbud eller bøde til en virksomhed i Frederikshavn – eller bruge en borgers bevismateriale – har ført til, at beskæftigelsesministeren skal i samråd om myndighedens principielle praksis. Ministeren har krævet en redegørelse fra tilsynet.
Metode:
Vi har i meget høj grad gjort brug af aktindsigt som en metode til at få indsigt i, hvordan Arbejdstilsynet har ført tilsyn med arbejde med asbest. I antallet af registrerede lovbrud. Samt i, hvordan Arbejdstilsynet og politiet har sanktioneret eller ikke sanktioneret brud på regler om asbest.
Der er tale om systematiske og gentagne anmodninger om aktindsigt hos alle landets 12 politikredse, Arbejdstilsynet samt domstole. Det omfattende arbejde har krævet vedholdenhed – og gentagne rykkere til især nogle af politikredsene.
Oplysningerne fra myndighederne har vi skrevet ind i store Excel-ark, så vi har kunnet holde rede på informationerne og bruge dem til såvel vores interaktive danmarkskort på temasiden som indhold i vores artikler.
Vi har kontaktet en række mennesker, som er syge på grund af asbest, samt pårørende til afdøde ofre for asbest.
Vi har haft kontakt med nuværende og tidligere ansatte i Arbejdstilsynet for at få be- eller afkræftet vores informationer om tilsynets praksis og handlemåde i forhold til asbest og for at få input.
Vi har brugt meget tid på systematisk at gennemgå ekspertkilder på området, og vi har gjort brug af en lang række forskellige eksperter i vores artikler.
Påstande fra såvel mundtlige som skriftlige kilder har vi forsøgt at efterprøve. Og selvfølgelig har vi konfronteret de ansvarlige med oplysningerne.
Der er tale om systematiske og gentagne anmodninger om aktindsigt hos alle landets 12 politikredse, Arbejdstilsynet samt domstole. Det omfattende arbejde har krævet vedholdenhed – og gentagne rykkere til især nogle af politikredsene.
Oplysningerne fra myndighederne har vi skrevet ind i store Excel-ark, så vi har kunnet holde rede på informationerne og bruge dem til såvel vores interaktive danmarkskort på temasiden som indhold i vores artikler.
Vi har kontaktet en række mennesker, som er syge på grund af asbest, samt pårørende til afdøde ofre for asbest.
Vi har haft kontakt med nuværende og tidligere ansatte i Arbejdstilsynet for at få be- eller afkræftet vores informationer om tilsynets praksis og handlemåde i forhold til asbest og for at få input.
Vi har brugt meget tid på systematisk at gennemgå ekspertkilder på området, og vi har gjort brug af en lang række forskellige eksperter i vores artikler.
Påstande fra såvel mundtlige som skriftlige kilder har vi forsøgt at efterprøve. Og selvfølgelig har vi konfronteret de ansvarlige med oplysningerne.
Modstand:
Vi er stødt på flere udfordringer undervejs i projektet.
Arbejdstilsynet har afgivet cirka 1.560 afgørelser om overtrædelse af asbestbekendtgørelsen i perioden fra 2016 til og med 2022.
Vi har bedt om aktindsigt i samtlige afgørelser. Men Arbejdstilsynet har nægtet at give Fagbladet 3F aktindsigt i samtlige afgørelser med henvisning til, at det ville medføre et for stort ressourceforbrug for tilsynet.
Arbejdstilsynet har også afvist at give Fagbladet 3F aktindsigt i tilsynets indstillinger til retslig tiltale, i hvor mange af sagerne, der har ført til dom, samt i de ti sager med de største bøder for brud på dets bekendtgørelse om asbest.
Arbejdstilsynet oplyste i september 2022 til Folketinget, at det ikke er muligt at lave en præcis opgørelse over, hvor mange bøder der er udstedt. Eller i hvor mange tilfælde, tilsynet har indstillet til retslig tiltale for overtrædelse af asbestreglerne de seneste fem år. Det skyldes måden, Arbejdstilsynet registrerer på.
Arbejdstilsynet har afgivet knap 200 afgørelser i sager om “grove overtrædelser”, oplyser tilsynet. Men tilsynet har ligeledes afvist at give Fagbladet 3F aktindsigt i samtlige af disse afgørelser – på ny med henvisning til, at det ville medføre et for stort ressourceforbrug for tilsynet.
Arbejdstilsynet har blot givet aktindsigt i alle dets afgørelser i 2022 i disse sager om grove overtrædelser.
Det har været en meget langsommelig proces, når vi skulle have kommentarer fra Arbejdstilsynet, som sjældent svarer inden for et par dage. Chefer hos tilsynet har stort set på intet tidspunkt stillet op til mundtlige interview. Tilsynet svarer næsten altid på skrift – i et kancellisprog. Og tilsynet svarer ofte slet ikke på vores spørgsmål, men oplyser blot, hvordan reglerne er.
Til sammenligning er der en helt anderledes, større åbenhed og hurtighed hos det svenske arbejdstilsyn, Arbetsmiljöverket, som vi har brugt som kilde om forholdene på asbestområdet i Sverige.
Det har været et omfattende arbejde at få aktindsigt hos særligt alle Danmarks 12 politikredse. Nogle af dem skulle have op til tre rykkere, før vi fik svar – længe efter tidsfristen ifølge loven.
Der er store økonomiske interesser på spil i forhold til asbestarbejde, og vi har oplevet at blive ringet op og udsat for pres fra en stor arbejdsgiverorganisation, der havde fået nys om, at vi var på vej med en række kritiske artikler om en række af organisationens medlemmer og ønskede at stoppe artiklerne. Personen, der kontaktede os, påstod direkte, at vores artikler ville skabe interne problemer i organisationen og dens samarbejde med fagbevægelsen samt skade deres arbejde for at lave en autorisationsordning for danske firmaer, som arbejder med asbest. Og arbejdet for, at der bliver ens krav til ind- og udvendigt arbejde med asbest.
Vi har også oplevet, at en kilde har ønsket at ændre og mildne sine udtalelser til os omkring Arbejdstilsynets indsats som tilsynsmyndighed – efter at der var blevet lagt pres på kilden for ikke at være så kritisk over for tilsynet.
Arbejdstilsynet har afgivet cirka 1.560 afgørelser om overtrædelse af asbestbekendtgørelsen i perioden fra 2016 til og med 2022.
Vi har bedt om aktindsigt i samtlige afgørelser. Men Arbejdstilsynet har nægtet at give Fagbladet 3F aktindsigt i samtlige afgørelser med henvisning til, at det ville medføre et for stort ressourceforbrug for tilsynet.
Arbejdstilsynet har også afvist at give Fagbladet 3F aktindsigt i tilsynets indstillinger til retslig tiltale, i hvor mange af sagerne, der har ført til dom, samt i de ti sager med de største bøder for brud på dets bekendtgørelse om asbest.
Arbejdstilsynet oplyste i september 2022 til Folketinget, at det ikke er muligt at lave en præcis opgørelse over, hvor mange bøder der er udstedt. Eller i hvor mange tilfælde, tilsynet har indstillet til retslig tiltale for overtrædelse af asbestreglerne de seneste fem år. Det skyldes måden, Arbejdstilsynet registrerer på.
Arbejdstilsynet har afgivet knap 200 afgørelser i sager om “grove overtrædelser”, oplyser tilsynet. Men tilsynet har ligeledes afvist at give Fagbladet 3F aktindsigt i samtlige af disse afgørelser – på ny med henvisning til, at det ville medføre et for stort ressourceforbrug for tilsynet.
Arbejdstilsynet har blot givet aktindsigt i alle dets afgørelser i 2022 i disse sager om grove overtrædelser.
Det har været en meget langsommelig proces, når vi skulle have kommentarer fra Arbejdstilsynet, som sjældent svarer inden for et par dage. Chefer hos tilsynet har stort set på intet tidspunkt stillet op til mundtlige interview. Tilsynet svarer næsten altid på skrift – i et kancellisprog. Og tilsynet svarer ofte slet ikke på vores spørgsmål, men oplyser blot, hvordan reglerne er.
Til sammenligning er der en helt anderledes, større åbenhed og hurtighed hos det svenske arbejdstilsyn, Arbetsmiljöverket, som vi har brugt som kilde om forholdene på asbestområdet i Sverige.
Det har været et omfattende arbejde at få aktindsigt hos særligt alle Danmarks 12 politikredse. Nogle af dem skulle have op til tre rykkere, før vi fik svar – længe efter tidsfristen ifølge loven.
Der er store økonomiske interesser på spil i forhold til asbestarbejde, og vi har oplevet at blive ringet op og udsat for pres fra en stor arbejdsgiverorganisation, der havde fået nys om, at vi var på vej med en række kritiske artikler om en række af organisationens medlemmer og ønskede at stoppe artiklerne. Personen, der kontaktede os, påstod direkte, at vores artikler ville skabe interne problemer i organisationen og dens samarbejde med fagbevægelsen samt skade deres arbejde for at lave en autorisationsordning for danske firmaer, som arbejder med asbest. Og arbejdet for, at der bliver ens krav til ind- og udvendigt arbejde med asbest.
Vi har også oplevet, at en kilde har ønsket at ændre og mildne sine udtalelser til os omkring Arbejdstilsynets indsats som tilsynsmyndighed – efter at der var blevet lagt pres på kilden for ikke at være så kritisk over for tilsynet.
Etik:
Vi har gjort os flere etiske overvejelser i forbindelse med projektet.
Når vi har kontaktet alvorligt syge kilder eller pårørende til asbestofre, har vi undladt at presse dem. Vi har givet dem tid til at overveje, om de ville medvirke og grønt lys til at hoppe af, hvis og hvornår de ville. For vi er klar over, at vi meget vel kan rippe op i sorg.
En enkemand har undervejs ikke ønsket at medvirke. Det samme gælder en anden familie, hvilket vi i begge tilfælde har respekteret.
I vores afdækning af en opsigtsvækkende sag om en byggeleder, som i august 2023 er blevet dømt for at forfalske en asbestprøve, har vi konsekvent ikke nævnt hans navn – i modsætning til i hvert fald et andet medie.
Byggelederen er blevet idømt en uoplyst bøde samt en betinget straf på tre måneders fængsel. Længden på fængselsstraffen gør, at vi heller ikke efter dommen har nævnt byggelederens navn, hvilket følger Fagbladet 3F’s interne presseetiske regler.
Vi har mange gange fået henvendelser fra både almindelige læsere og andre journalister, som mener, at vi har underdrevet tallet for, hvor mange der årligt dør i Danmark af asbestrelateret kræft. Ifølge dem burde vi skrive 1.300 mennesker, og de henviser til tal fra WHO.
Men vi har hele tiden holdt fast i cirka 300 personer, fordi det er det antal, som flere førende forskere på asbestområdet i Danmark mener, er det rigtige. Vi ønsker ikke at puste tallet op, når der ikke er dokumentation for det.
Når vi har kontaktet alvorligt syge kilder eller pårørende til asbestofre, har vi undladt at presse dem. Vi har givet dem tid til at overveje, om de ville medvirke og grønt lys til at hoppe af, hvis og hvornår de ville. For vi er klar over, at vi meget vel kan rippe op i sorg.
En enkemand har undervejs ikke ønsket at medvirke. Det samme gælder en anden familie, hvilket vi i begge tilfælde har respekteret.
I vores afdækning af en opsigtsvækkende sag om en byggeleder, som i august 2023 er blevet dømt for at forfalske en asbestprøve, har vi konsekvent ikke nævnt hans navn – i modsætning til i hvert fald et andet medie.
Byggelederen er blevet idømt en uoplyst bøde samt en betinget straf på tre måneders fængsel. Længden på fængselsstraffen gør, at vi heller ikke efter dommen har nævnt byggelederens navn, hvilket følger Fagbladet 3F’s interne presseetiske regler.
Vi har mange gange fået henvendelser fra både almindelige læsere og andre journalister, som mener, at vi har underdrevet tallet for, hvor mange der årligt dør i Danmark af asbestrelateret kræft. Ifølge dem burde vi skrive 1.300 mennesker, og de henviser til tal fra WHO.
Men vi har hele tiden holdt fast i cirka 300 personer, fordi det er det antal, som flere førende forskere på asbestområdet i Danmark mener, er det rigtige. Vi ønsker ikke at puste tallet op, når der ikke er dokumentation for det.
Formidling:
Vi har bestræbt os på at formidle vores materiale på mange hundrede sider på en nem og overskuelig måde.
Vi har lavet et resumé af hver enkelt af de udleverede cirka 140 afgørelser fra myndighederne – og bringer koncentratet af sagen på et landkort dér, hvor overtrædelserne har fundet sted.
Som læser kan du klikke på de gule advarselstrekanter på landkortet og læse et uddrag af sagerne.
Hvis læserne ønsker yderligere oplysninger, kan de klikke sig videre og selv læse myndighedernes dokumenter. På den måde kan læserne både få ekstra oplysninger og samtidig mulighed for at vurdere vores journalistiske arbejde.
Vi besluttede, at artiklerne skulle samles på en særlig temaside, Tema: Livsfarlig asbest (fagbladet3f.dk).
Vi valgte at begynde offentliggørelsen af vores mere dybdeborende journalistiske projekt 14. marts 2023 – samme dag, som forhandlingerne om en ny arbejdsmiljøaftale gik i gang i Folketinget.
Forud for forhandlingerne nævnte beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen ikke udfordringerne omkring asbest med et eneste ord i en pressemeddelelse om forhandlingerne.
Men med vores journalistik ville vi forsøge at få politikernes opmærksomhed på asbest. Og derfor bragte vi – mod sædvanen på Fagbladet 3F – de første artikler på nettet inden, at det trykte fagblad udkom. I dette tilfælde var det trykte magasin ikke stedet, hvor Fagbladet 3F’s undersøgende projekt blev skudt i gang.
Langt hovedparten af vores 65 journalistiske projekter er blevet citeret af landsdækkende, lokale eller speciale medier.
Vi har lavet et resumé af hver enkelt af de udleverede cirka 140 afgørelser fra myndighederne – og bringer koncentratet af sagen på et landkort dér, hvor overtrædelserne har fundet sted.
Som læser kan du klikke på de gule advarselstrekanter på landkortet og læse et uddrag af sagerne.
Hvis læserne ønsker yderligere oplysninger, kan de klikke sig videre og selv læse myndighedernes dokumenter. På den måde kan læserne både få ekstra oplysninger og samtidig mulighed for at vurdere vores journalistiske arbejde.
Vi besluttede, at artiklerne skulle samles på en særlig temaside, Tema: Livsfarlig asbest (fagbladet3f.dk).
Vi valgte at begynde offentliggørelsen af vores mere dybdeborende journalistiske projekt 14. marts 2023 – samme dag, som forhandlingerne om en ny arbejdsmiljøaftale gik i gang i Folketinget.
Forud for forhandlingerne nævnte beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen ikke udfordringerne omkring asbest med et eneste ord i en pressemeddelelse om forhandlingerne.
Men med vores journalistik ville vi forsøge at få politikernes opmærksomhed på asbest. Og derfor bragte vi – mod sædvanen på Fagbladet 3F – de første artikler på nettet inden, at det trykte fagblad udkom. I dette tilfælde var det trykte magasin ikke stedet, hvor Fagbladet 3F’s undersøgende projekt blev skudt i gang.
Langt hovedparten af vores 65 journalistiske projekter er blevet citeret af landsdækkende, lokale eller speciale medier.