Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Jesper Tynell

Projektets beskrivelse

Titel:

Af hensyn til erhvervslivet – Hvordan erhvervsinteresser forhindrede embedsmænd i at afværge udbytteskandalen

Beskrivelse:

Bogen fortæller historien om, hvordan en række embedsmænd igennem årtier har advaret internt om, at de udbetaler refusion af udbytteskat i blinde. Og om hvordan de forgæves har forsøgt at få lov til at lukke hullerne i det system, der har gjort det muligt at svindle den danske stat for over 12,7 milliarder kroner.

Bogen fortæller samtidig historien om, hvordan hensyntagen til erhvervsinteresser siden 1980erne igen og igen har forhindret medarbejdere i Skatteministeriet og Skat i at få adgang til de oplysninger om, hvem der ejer danske aktier, som der er bred enighed om ville kunne have forhindret udbytteskatteskandalen.

Og om hvordan Folketinget undervejs har været kørt ud på et sidespor.

Publicering:

Bogen er udkommet på forlaget Samfundslitteratur den 8. november 2022.

Idéen:

Idébeskrivelse:

Ideen opstod, da jeg læste advokatundersøgelsen, ”Undersøgelse af forholdene vedrørende SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat”, som Bech-Bruun udarbejdede for et flertal i Folketinget. Undersøgelsen fokuserede hverken specielt på embedsværkets mange forudgående advarsler i sagen eller på den hensyntagen til dele af erhvervslivets ønsker, der nu har vist sig i årevis at have stået i vejen for, at hullerne i udbytteskattesystemet er blev lukket. Men den 613 sider lange advokatundersøgelse gengav undervejs dokumenter, der enkelte steder kunne indikere begge dele. Det kunne tyde på, at historien om svindlen med refusion af udbytteskat måske var en noget anden end det, der indtil da var kommet offentligt frem.
Derfor begyndte jeg at kortlægge, hvilke embedsmænd, der gennem årene havde beskæftiget sig med sagen, og kontaktede en række af dem og talte med dem om forløbet.

Tidshorizont:

De første samtaler fandt sted i foråret 2019 og førte i første omgang til, at jeg begyndte at optage interview med nogle få embedsmænd, der gerne ville stå frem og fortælle om deres oplevelser. I løbet af 2019 fik jeg imidlertid også etableret fortrolig kontakt med en række andre kilder. Flere valgte i den forbindelse med tiden at overdrage mig de første dokumenter, som hverken offentligheden eller Undersøgelseskommissionen om Skat kendte til.
På den baggrund udgav jeg i regi af mit arbejde i DR i november 2020 podcast-serien ’De Hemmelige Aktionærer’ om sagen.
Efterfølgende lykkedes det at få adgang til endnu flere kilder og flere interne dokumenter, ligesom det efter ansøgning lykkedes at få adgang til en stor mængde dokumenter i Rigsarkivet. Frem til bogudgivelsen i november 2022 havde jeg herefter i flere omgange gange flere måneders ulønnet orlov og brugte sabbat og ferier og weekender på at indsamle yderligere nyt materiale og skrive bogen. Samlet set omkring 7 måneders fritid.

Nyhed:

- at embedsmænd i hvert fald siden 2004 (hvor de første tilgængelige dokumenter om udbytteskat stammer fra) hver eneste år har advaret gentagne gange om, at de reelt ikke kan kontrollere udbetalingerne af refusion af udbytteskat.

- at de allerede derfra og frem fremlægger forslag til, hvordan hullerne i systemet kan lukkes. Løsninger, som de fra 2006 og frem kvalificerer yderligere og samler i et 30 sider langt løsningskatalog.

- at hensyntagen til banker og andre erhvervsinteresser igen og igen forhindrer embedsmændene i at få fremlagt deres advarsler og løsninger for Folketinget og få gennemført deres forslag.

- at hullerne i systemet blev skabt i 1980’erne, da toneangivende dele af erhvervslivet mere eller mindre selv fik lov til at formulere de regler, der forhindrer embedsmænd i at kontrollere udbetalingerne af refusion af udbytteskat. Og at denne indflydelse er fortsat op gennem årene.

- at danske og internationale banker også efter, udbytteskandalen i 2015 kom offentligt frem, har haft held med at modsætte sig øget kontrol med hvem, der reelt ejer hvilke aktier, og dermed med refusionerne af udbytteskat.

- at hullerne i systemet derfor nu 8 år senere stadigvæk ikke er lukket, og at myndighederne derfor selv mener, at de hvert år fortsat udbetaler millioner af kroner i refusion af udbytteskat til nogen, der ikke skulle have det.

- at Folketinget undervejs gentagne gange har modtaget misvisende oplysninger.

Konsekvens:

- Da bogen udkom i november 2022 erklærede skatteordførere fra både rød og blå blok med henvisning til bogen, at de nu endelig vil tage affære og få registreret, hvem der ejer aktier i danske virksomheder, så myndighederne fremover kan få styr på de mange refusioner af udbytteskat. En løsning, som embedsmænd i årtier forgæves har foreslået på de indre linjer og stadig foreslår.

- Et flertal i Folketinget har herudover forkastet den model for et fremtidigt nyt udbytteskattesystem, som bankernes interesseorganisation og Skatteministeriet ellers i 2020 havde formuleret og indgået aftale om og havde skrevet et færdigt lovforslag til. Det skete, da det kom frem, at den fremlagte nye model reelt fortsat vil gøre det muligt at svindle med refusion af udbytteskat. Altså det stik modsatte af, hvad Folketinget i en række misvisende svar indtil da flere gange var blevet forsikret om.

- Derfor arbejder Skatteministeriet lige nu på at udarbejde et helt nyt lovforslag.

- På den måde anskueliggør bogen og dens modtagelse ganske klart, at det kan føre til en helt anden og samtidig mere demokratisk forankret styring af landet, når en hidtil skjult interessevaretagelse og usynlig politik, der gennem årtier er blevet ført bag lukkede døre, bliver trukket ud i det åbne og gjort til synlig politik for både folketing og vælgere. Sådan som det er sket med en bog som denne.

Metode:

Bogen er som nævnt baseret på en meget stor mængde dokumenter, som det i fortrolighed er lykkes at få adgang til fra flere kilder. Dokumenter, som end ikke Undersøgelseskommissionen om Skat har fået adgang til.

Det har krævet et omfattende og vedholdende arbejde med at opsøge og mødes med potentielle kilder, vinde tillid og hen ad vejen få overdraget materiale på en måde, der ikke efterlader nogen form for elektroniske spor.

Dokumenterne er herefter blevet opbevaret i en stærkt krypteret computer uden adgang til internettet og har herudover kun fandtes i sikkerhedskopi på et ligeledes stærkt krypteret og skjult drev. Både for at sikre, at ingen ved at få adgang til dokumentsamlingen eventuelt skulle kunne finde frem til de fortrolige kilder, der har overdraget materialet til mig. Men også for at sikre mod en effektuering af et eventuelt retligt påbud om at udlevere dokumenterne til Undersøgelseskommissionen om Skat, hvis det kom frem, at jeg havde adgang til en stor mængde unikke dokumenter om sagen.

Derudover har jeg ved at ansøge om det, også i Rigsarkivet fået adgang til en stor mængde dokumenter, der stammer helt tilbage fra 1980 og frem. Heriblandt både dokumenter fra centraladministrationens interne arkiver, men også dokumenter fra Værdipapircentralens arkiver. Værdipapircentralens arkiver gav blandt andet adgang til notater og referater fra møder afholdt helt internt mellem repræsentanter for den finansielle sektor. Blandt andet fra møder, hvor den finansielle sektor lægger taktiske planer for, hvordan den vil få adgang til selv at formulere de regler, der skal kontrollere dens eget område. ”Kun derved sikres det, at systemet udformes på en sådan måde, at det primært tilgodeser erhvervslivet – aktieselskaber, investorer og fondshandlere”, som der fx står i et af de fortrolige notater, jeg har fundet i Rigsarkivet.

Metodisk bygger bogen således på et meget omfangsrigt materiale af dokumenter, samt mange hundrede siders udskrifter af interview og samtaler med embedsmænd og kilder i dansk erhvervsliv.

For systematisk at overskue og sortere materialets mange oplysninger, udsagn, begivenheder og datoer, der strækker sig over en periode på omkring 40 år, lagde jeg materialet ind i computerprogrammet Atlas.ti, som jeg havde installeret på den stærkt krypterede computer. Herefter brugte jeg tre måneder på at gennemlæse og kategorisere alle dokumenter og sætningerne heri efter en meget omfattende mængde temaer og undertemaer og samtidig også efter de præcise datoer, som dokumenterne var skrevet på, henviste til eller omtalte.
Efter endt gennemlæsning og kodning af materialet kunne computerprogrammet således ikke alene generere en meget lang og detaljeret tidslinje over afsendte e-mails, notater, afholdte møder og alle andre begivenheder. I kraft af den tematiske kodning ned på sætningsniveau kunne computerprogrammet under arbejdet med at skrive specifikke kapitler, afsnit og underafsnit af bogen også bruges til f.eks. at finde frem til alle citater og dokumentation vedr. bestemte begivenheder, temaer, opfattelser m.m. Fx alle udsagn om, hvad der måtte være blevet sagt og besluttet på et bestemt møde på en bestemt dag, hvad enten disse udsagn efterfølgende befandt sig i mødereferater, e-mails, telefonnotater eller efterfølgende notater om sagen.
Men eftersom den efterfølgende skrivefase løbende bragte nye erkendelser af sammenhænge, forløb m.m., blev den indledende tematiske kategorisering af materialet vha. computerprogrammet gradvist forældet og skulle i virkeligheden kodes forfra. For at sikre at alle citater og kilder blev anvendt korrekt i forhold til de sammenhænge, de oprindeligt indgik i, måtte jeg derfor samtidig også hele tiden tilbage til de fulde originaldokumenter og -udskrifter og genlæse dem i deres helhed igen og igen. Derfor anvendte jeg i den senere fase mest computerprogrammet til at holde styr på kronologien for dokumenter, møder, beslutninger m.m. Den tematiske kodning af materialet lagde jeg i den sidste fase mere eller mindre på hylden og gik over til mere klassiske og manuelle notesystemer med fx brug af forskellige farvede overstregninger i de oprindelige elektroniske filer og lign. Den allersidste del af arbejdet med bogen foregik således på det punkt uden brug af det særlige digitale analyseredskab.

Andre metodiske overvejelser om fx brugen af forskellige kilder, om omfanget og brugen af forelæggelser osv. er herudover beskrevet på side 17-21 i bogen i afsnittet med overskriften ”Kildemateriale og dokumentation”, som jeg derfor vil henvise til.

Modstand:

Som det fremgår, har jeg foretaget ganske omfattende forelæggelser af fx hele kapitler og af lange notater, hvori jeg opregner alle påstande og udsagn, der måtte være relevante at forholde sig til for de interesseorganisationer, virksomheder, ministre, myndigheder og embedsmænd, der bliver omtalt i bogen.

For Skatteministeriets vedkommende førte disse forelæggelser til, at ministeriet bad mig om ikke at offentliggøre de dele af bogen, der beskriver, hvordan det stadigvæk den dag i dag er muligt at svindle med refusion af udbytteskat, uden at skattemyndighederne opdager det.

”Vi skal anmode om, at disse fortrolige oplysninger ikke offentliggøres”, skrev Skatteministeriet således til mig den 29. august 2022, kort før bogen skulle gå i trykken.

Det fik mig til nøje at overveje, hvorvidt jeg skulle udgive disse dele af bogen eller ej. I et kort øjeblik overvejede jeg at udgive første oplag med sorte overstregninger på de sider, som Skatteministeriet ikke ønskede frem. Og så evt. fjerne de sorte overstregninger i senere oplag af bogen, når jeg havde haft længere tid til at tage stilling til spørgsmålet. Men efter at have sat mig ned og nedskrevet, hvad der talte for og imod at udgive bogen, som jeg havde skrevet den, stod det hurtigt klart, at det ville være forkert af mig at følge ministeriets anmodning om ikke at udgive bogen, som den var. Derfor besluttede jeg at udgive bogen i sin fulde og ucensurerede form.

Etik:

De etiske overvejelser, jeg gjorde mig, inden jeg besluttede mig for at tilsidesætte Skatteministeriets anmodning om at undlade at offentliggøre bogen i sin helhed, har jeg skrevet ned, så alle kan læse og vurdere min begrundelse herfor.

Disse etiske overvejelser er således optrykt i bogen under overskriften ”Efterskrift” og strækker sig over fire sider fra side 398 til side 400, som jeg vil henvise til.

Ved at nedskrive og offentliggøre grundlaget for min beslutning, sikrede jeg mig således, at jeg havde gennemtænkt den og selv ville kunne stå på mål for den.

Formidling:

Bogens syv hovedkapitler er forsøgt skrevet som en slags forvaltnings-thriller, hvor læseren møde for møde og e-mail for e-mail følger de embedsmænd i Skat og i Skatteministeriets departement, der løbende advarer om hullerene i systemet og forsøger at få lov til at lukke dem. Og også følger og forstår de embedsmænd, der er med til at forhindre det i at ske.

Hvert kapitel er forsøgt opbygget efter berettermodellen med dertilhørende konfliktoptrapning og afsluttende cliffhanger til næste kapitel i bogen.

Det afsluttende kapitel, ”Anonyme ejere og usynlig politik – Konklusioner”, er derimod skrevet som en faktuel opsummering af nogle af de væsentligste pointer fra bogen og som en afsluttende analyse og begrebsliggørelse heraf. De, der ikke har tid til at læse alle 404 sider, kan derfor få et godt billede af nogle af bogens hovedpointer ved at læse det afsluttende kapitel. Men de vil omvendt ikke få indblik i de enkelte embedsmænds oplevelser, kampe og strategier, som bogen beskriver og dokumenterer over flere årtier.

For at give læseren mulighed for selv at vurdere de fremlagte konklusioner og dokumentationen bag, gengiver bogen løbende relativt mange citater fra de mange dokumenter, den er baseret på.

På den ene side kan det visse steder give ophold i den ellers fortællende form. På den anden side kan citater fra fx forløb med udveksling af e-mails mellem to eller flere embedsmænd visse steder nærmest være med til at give læseren en oplevelse af at overvære en dialog og være med, mens den foregår.

Derudover kan den høje grad af dokumentation også være med til at styrke bogens overbevisningskraft og give læseren en læseoplevelse alene derved. Fx når jeg i det afsluttende kapitel har valgt at anskueliggøre hvor massive og vedvarende advarsler embedsmænd igen og igen fremsætter ved at opliste blot et enkelt citat fra hvert af årene fra 2004 og frem til 2015, hvor udbytteskandalen kom offentligt frem, hvori embedsmændene skriver, at det:

2004: ”…vides ikke hvorledes svig tænkes imødegået systemmæssigt.”

2005: ”…at udbytteskatteadministrationen stort set refunderer udbytteskat efter DBO uden mulighed for kontrol.”

2006: ”…administreres i blinde (…) en ubehagelig situation, når så store beløb skal udbetales.”

2007: ”Som det er nu har SKAT ingen kontrolmuligheder.”

2008: ”…en løsning på problemet kræver en ændring af Skattekontrolloven.”

2009: ”…der er et kæmpe hul (…) det helt store tag selv bord.”

2010: ”…det [er] gentaget i flere rapporter, notater, e-mails, møder m.v., at der er problemer ved SKATs administration af refusion.”

2011: ”Risikoen for at udbetale flere refusioner på samme aktiepost er stor.”

2012: ”Der er ingen vilje til at ændre noget (…) indtil da refunderer vi i blinde.”

2013: ”…der er ikke nogen umiddelbar kontrol af, om en aktionær har søgt om refusion tidligere for samme indeholdte udbytte.”

2014: ”…at der på udbytterefusionsområdet ikke er sket nogle ændringer.”

2015: ”…at refundere samme udbytte flere gange er ikke løst.”

Derudover har jeg lagt en del formidlingsarbejde i at få bogen og den nye viden, den fremlægger, bredt ud.

Da bogen udkom i november 2022, gav det således genlyd i stort set alle landsdækkende medier og i mange lokale medier landet over. Fra Go’morgen Danmark til Genstart. Fra Berlingske til Information. Fra Mandag Morgen til Sjællandske Nyheder. Efterfølgende modtog bogen også fremragende anmeldelser og blev senere i både Altinget og Børsen sat på hver deres liste over de bedste bøger, der udkom i 2022.