Lynetteholm og den svenske slamprotest
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Anders Ejbye Ernst, Morten Frandsen, Jonas Deiborg
Projektets beskrivelse
Titel:
Lynetteholm og den svenske slamprotest
Beskrivelse:
I januar 2022 begyndte By & Havn at dumpe tonsvis af slam i Køge Bugt tæt ved svensk farvand. Slammet, der indeholdt tungmetaller og giftstoffer, stammede fra arbejdet med at anlægge den kommende kunstige halvø Lynetteholm.
I marts kom det frem i flere medier, at den svenske regering var utilfreds med dumpningen af slammet tæt på svensk farvand.
Ugen efter lavede vi historien om, at den svenske miljøminister allerede året før havde protesteret over Lynetteholm-projektet og den planlagte slamdumpning. Protestbrevet fra den daværende svenske miljøminister blev sendt til den danske miljøminister (som sendte det videre til Transportministeriet), før Folketinget skulle vedtage anlægsloven for Lynetteholm.
Men de to danske ministre sendte ikke det svenske protestbrev til forligspartierne, som få dage efter stemte ja til anlægsloven, herunder slamdumpningen i Køge Bugt.
Vi fik desuden et interview med den nu tidligere svenske miljøminister, som fortalte, at han blev overrasket og provokeret over, at Danmark vedtog anlægsloven uden ændringer på trods af hans brev.
Oplysningerne fik flere ordførere til at reagere med hård kritik af ministrene.
Kritikken blev skærpet, da vi efterfølgende lavede historien om det samråd, som blev afholdt i dagene mellem modtagelsen af det svenske protestbrev og vedtagelsen af anlægsloven.
Her talte begge ministre om at få “alting på bordet”, men ingen af dem fremlagde det svenske protestbrev, som de havde modtaget nogle dage forinden.
Historierne førte til, at et politisk flertal besluttede at stoppe dumpningen af slam fra Lynetteholm.
Samtidig fik både miljøministeren og den nye transportminister en næse for ikke at have sendt det svenske protestbrev til Folketinget.
I marts kom det frem i flere medier, at den svenske regering var utilfreds med dumpningen af slammet tæt på svensk farvand.
Ugen efter lavede vi historien om, at den svenske miljøminister allerede året før havde protesteret over Lynetteholm-projektet og den planlagte slamdumpning. Protestbrevet fra den daværende svenske miljøminister blev sendt til den danske miljøminister (som sendte det videre til Transportministeriet), før Folketinget skulle vedtage anlægsloven for Lynetteholm.
Men de to danske ministre sendte ikke det svenske protestbrev til forligspartierne, som få dage efter stemte ja til anlægsloven, herunder slamdumpningen i Køge Bugt.
Vi fik desuden et interview med den nu tidligere svenske miljøminister, som fortalte, at han blev overrasket og provokeret over, at Danmark vedtog anlægsloven uden ændringer på trods af hans brev.
Oplysningerne fik flere ordførere til at reagere med hård kritik af ministrene.
Kritikken blev skærpet, da vi efterfølgende lavede historien om det samråd, som blev afholdt i dagene mellem modtagelsen af det svenske protestbrev og vedtagelsen af anlægsloven.
Her talte begge ministre om at få “alting på bordet”, men ingen af dem fremlagde det svenske protestbrev, som de havde modtaget nogle dage forinden.
Historierne førte til, at et politisk flertal besluttede at stoppe dumpningen af slam fra Lynetteholm.
Samtidig fik både miljøministeren og den nye transportminister en næse for ikke at have sendt det svenske protestbrev til Folketinget.
Publicering:
De undersøgende historier udkom i marts/april 2022, mens konsekvenserne af afsløringerne kom i maj/juni 2022.
Historierne udkom på DR Nyheders platforme, primært TV Avisen og dr.dk.
Historierne udkom på DR Nyheders platforme, primært TV Avisen og dr.dk.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Den første slam fra Københavns Havn blev i begyndelsen af 2022 dumpet i Køge Bugt i forbindelse med anlægningen af Lynetteholm. Det mødte kritik fra flere sider
Vi ledte efter en vej ind i historien. I vores søgen faldt vi over et svar fra den svenske miljøminister på Riksdagens hjemmeside. Her fremgik det, at der i juni 2021, kort forinden anlægsloven for Lynetteholm blev stemt igennem, havde været et møde mellem miljøminister Lea Wermelin, daværende transportminister Benny Engelbrecht og den daværende svenske Miljøminister Per Bolund.
Vi søgte aktindsigt i al korrespondance forud for mødet mellem ministerierne i henholdsvis Danmark og Sverige. Vi modtog kort efter korrespondancen fra det svenske miljødepartement, som blandt andet indeholdt brevet fra Per Bolund til miljøminister Lea Wermelin.
Vi ledte efter en vej ind i historien. I vores søgen faldt vi over et svar fra den svenske miljøminister på Riksdagens hjemmeside. Her fremgik det, at der i juni 2021, kort forinden anlægsloven for Lynetteholm blev stemt igennem, havde været et møde mellem miljøminister Lea Wermelin, daværende transportminister Benny Engelbrecht og den daværende svenske Miljøminister Per Bolund.
Vi søgte aktindsigt i al korrespondance forud for mødet mellem ministerierne i henholdsvis Danmark og Sverige. Vi modtog kort efter korrespondancen fra det svenske miljødepartement, som blandt andet indeholdt brevet fra Per Bolund til miljøminister Lea Wermelin.
Tidshorizont:
Vi har arbejdet med projektet fra begyndelsen af marts 2022 og frem til juni 2022.
Nyhed:
Historien har givet den brede offentlighed indsigt i at:
• Den svenske regering i meget klare vendinger protesterede mod især dumpningen af slam i Køge Bugt tæt på svensk farvand.
• Protestbrevet fra den svenske regering kom inden Folketinget vedtog anlægsloven, herunder dumpningen af slammet i Køge Bugt.
• Folketinget ikke fik overleveret det svenske protestbrev.
• De ansvarlige ministre på et samråd før afstemningen om anlægsloven talte om at få ”alting på bordet” så Folketinget kunne træffe beslutning på et ”oplyst grundlag”. På dette tidspunkt havde begge ministre modtaget det svenske protestbrev, men ingen af dem valgte at sende det til de øvrige partier i Folketinget eller forligskredsen.
• Denne tilbageholdelse ifølge flere eksperter er i strid med loven.
• By og Havn, der er bygherre bag Lynetteholm-projektet, ifølge flere svenske embedsfolk havde bedt svenske miljømyndigheder om at være mindre transparente over for medierne.
• Den svenske regering i meget klare vendinger protesterede mod især dumpningen af slam i Køge Bugt tæt på svensk farvand.
• Protestbrevet fra den svenske regering kom inden Folketinget vedtog anlægsloven, herunder dumpningen af slammet i Køge Bugt.
• Folketinget ikke fik overleveret det svenske protestbrev.
• De ansvarlige ministre på et samråd før afstemningen om anlægsloven talte om at få ”alting på bordet” så Folketinget kunne træffe beslutning på et ”oplyst grundlag”. På dette tidspunkt havde begge ministre modtaget det svenske protestbrev, men ingen af dem valgte at sende det til de øvrige partier i Folketinget eller forligskredsen.
• Denne tilbageholdelse ifølge flere eksperter er i strid med loven.
• By og Havn, der er bygherre bag Lynetteholm-projektet, ifølge flere svenske embedsfolk havde bedt svenske miljømyndigheder om at være mindre transparente over for medierne.
Konsekvens:
Historierne førte til, at et politisk flertal besluttede at stoppe dumpningen af slam fra Lynetteholm.
Samtidig fik både miljøministeren og den nye transportminister en næse for ikke at have sendt det svenske protestbrev til Folketinget.
Beslutningen om at stoppe dumpningen af slam medførte en øget omkostning på flere hundrede millioner kroner for anlæggelsen af Lynetteholm. Den regning, som en ordfører har kaldt en “dummebøde”, betaler staten.
Samtidig fik både miljøministeren og den nye transportminister en næse for ikke at have sendt det svenske protestbrev til Folketinget.
Beslutningen om at stoppe dumpningen af slam medførte en øget omkostning på flere hundrede millioner kroner for anlæggelsen af Lynetteholm. Den regning, som en ordfører har kaldt en “dummebøde”, betaler staten.
Metode:
Vi har først og fremmest brugt aktindsigt som metode. Vores fokus var rettet mod miljømyndighederne i Sverige, da danske medier ikke tidligere havde rettet et systematisk lys mod det svenske forvaltningsspor. Desuden er sagsbehandlingen herhjemme langsom og lukket, især når man kommer tæt på magten. Vores håb på et gennembrud lå på den anden side af Øresund.
Vi indledte vores research med at tale med medlemmer i Sveriges Riksdag, som tidligere havde ytret sig kritisk om Lynetteholm. En svensk politiker gjorde os opmærksom på et svar fra den svenske klima og miljøminister Annika Strandhäll (S) på Riksdagens hjemmeside fra januar 2022. I svaret stod der, at Sverige og Danmark på ministerniveau havde holdt møde om Lynetteholm i juni 2021 - det tidspunkt hvor anlægsloven for Lynetteholm blev stemt igennem. Vi søgte aktindsigt i korrespondancen hos det svenske Miljødepartement.
Dagen efter modtog vi korrespondancen mellem Lea Wermelin, Benny Engelbrecht og daværende svenske miljøminister Per Bolund, som endte med at blive omdrejningspunktet for historierne.
Mailen fra Per Bolund var sendt til Miljøstyrelsen og Miljøministeriet. Lynetteholm ligger under transportministeriets ressortområde. Vi undersøgte herefter, hvordan brevet var sendt rundt mellem de danske embedsfolk for at undersøge, hvornår det var havnet i indbakken hos Benny Engelbrecht, ministeren der på det tidspunkt havde det endelige ansvar.
Da vi stod med det et år gamle svenske protestbrev og havde fundet ud af, at Folketinget ikke havde fået det at se, besluttede vi os for at undersøge, hvad de to ministre havde sagt om sagen i den periode.
Vi kunne se, at der var blevet afholdt en lang række samråd om Lynetteholm før og efter vedtagelsen af anlægsloven.
Vi gennemgik alle samrådene. Her viste det sig, at særligt ét samråd var interessant. Det blev afholdt få dage før afstemningen om anlægsloven.
Her kunne vi se, hvordan begge ministre sagde, at de var fortalere for at få alting på bordet, så Folketinget kunne træffe oplysning på et oplyst grundlag.
På dette tidspunkt havde begge ministre modtaget det svenske protestbrev, men valgt ikke at sende det videre til Folketinget eller forligskredsen.
Vi havde kun kradset i overfladen i den svenske forvaltning. Derfor begærede vi en række aktindsigter i korrespondancen mellem det svenske miljødepartement og en række af de mest oplagte underliggende miljømyndigheder.
10 dage senere modtog vi en omfattende korrespondance mellem de svenske miljømyndigheder. Her fandt vi en mailtråd mellem en række indignerede svenske embedsfolk, som tilføjede et lag mere til historien. I tråden fremgik det, at By og Havn - ifølge de svenske embedsfolk - havde krævet, at svenske myndigheder skulle tilbageholde informationer og være mindre transparente, hvis det københavnske udviklingsselskab fortsat skulle dele informationer om dumpningen af slam i Køge Bugt.
Vi indledte vores research med at tale med medlemmer i Sveriges Riksdag, som tidligere havde ytret sig kritisk om Lynetteholm. En svensk politiker gjorde os opmærksom på et svar fra den svenske klima og miljøminister Annika Strandhäll (S) på Riksdagens hjemmeside fra januar 2022. I svaret stod der, at Sverige og Danmark på ministerniveau havde holdt møde om Lynetteholm i juni 2021 - det tidspunkt hvor anlægsloven for Lynetteholm blev stemt igennem. Vi søgte aktindsigt i korrespondancen hos det svenske Miljødepartement.
Dagen efter modtog vi korrespondancen mellem Lea Wermelin, Benny Engelbrecht og daværende svenske miljøminister Per Bolund, som endte med at blive omdrejningspunktet for historierne.
Mailen fra Per Bolund var sendt til Miljøstyrelsen og Miljøministeriet. Lynetteholm ligger under transportministeriets ressortområde. Vi undersøgte herefter, hvordan brevet var sendt rundt mellem de danske embedsfolk for at undersøge, hvornår det var havnet i indbakken hos Benny Engelbrecht, ministeren der på det tidspunkt havde det endelige ansvar.
Da vi stod med det et år gamle svenske protestbrev og havde fundet ud af, at Folketinget ikke havde fået det at se, besluttede vi os for at undersøge, hvad de to ministre havde sagt om sagen i den periode.
Vi kunne se, at der var blevet afholdt en lang række samråd om Lynetteholm før og efter vedtagelsen af anlægsloven.
Vi gennemgik alle samrådene. Her viste det sig, at særligt ét samråd var interessant. Det blev afholdt få dage før afstemningen om anlægsloven.
Her kunne vi se, hvordan begge ministre sagde, at de var fortalere for at få alting på bordet, så Folketinget kunne træffe oplysning på et oplyst grundlag.
På dette tidspunkt havde begge ministre modtaget det svenske protestbrev, men valgt ikke at sende det videre til Folketinget eller forligskredsen.
Vi havde kun kradset i overfladen i den svenske forvaltning. Derfor begærede vi en række aktindsigter i korrespondancen mellem det svenske miljødepartement og en række af de mest oplagte underliggende miljømyndigheder.
10 dage senere modtog vi en omfattende korrespondance mellem de svenske miljømyndigheder. Her fandt vi en mailtråd mellem en række indignerede svenske embedsfolk, som tilføjede et lag mere til historien. I tråden fremgik det, at By og Havn - ifølge de svenske embedsfolk - havde krævet, at svenske myndigheder skulle tilbageholde informationer og være mindre transparente, hvis det københavnske udviklingsselskab fortsat skulle dele informationer om dumpningen af slam i Køge Bugt.
Modstand:
Trine Bramsen ønskede ved de første henvendelser ikke at stille op til interview. Samme dag, som vores historie kørte, gav ministeren et interview til Ritzau i sagen. Her meddelte hun, at hun ville se på andre løsninger end slam-dumpning i Køge Bugt. Men hun ville fortsat ikke stille op til interview med DR, oplyste hendes pressefolk.
Efter vi påpegede det problematiske i ministeriets forskelsbehandling af os i forhold til Ritzau, fik vi en aftale med hende på Christiansborg. Kort inden interviewet meddelte hendes spindoktor, at hun var presset og kun havde to minutter. Efter vi havde stillet to spørgsmål til ministeren, begyndte spindoktoren at hive i skulderen på den udsendte journalist. Vi fik stillet yderligere spørgsmål inden Trine Bramsen selv afsluttede interviewet ved at vende sig om og gå ind i Folketingssalen.
Lea Wermelins pressefolk gjorde hvad de kunne for at holde miljøministeren ude af sagen med henvisning til, at det er Transportministeriet, der er ansvarlig for projektet.
Hun ville ikke stille op til interview.
Og miljøministeriet gav i første omgang indtryk af, at det svenske protestbrev var gået uden om Miljøministeriet, selvom brevet var stilet til Lea Wermelin. De forklarede i første omgang at det var sendt til Miljøstyrelsen og derfra til Transportministeriet.
Ved gentagne forespørgsler og gennemgang af aktindsigter i dialog mellem myndighederne kunne vi til sidst konkludere, at også Miljøministeriet havde fået brevet.
Lea Wermelin stillede dog ikke op til interview før sent i forløbet, hvor alt var kommet frem.
Efter vi påpegede det problematiske i ministeriets forskelsbehandling af os i forhold til Ritzau, fik vi en aftale med hende på Christiansborg. Kort inden interviewet meddelte hendes spindoktor, at hun var presset og kun havde to minutter. Efter vi havde stillet to spørgsmål til ministeren, begyndte spindoktoren at hive i skulderen på den udsendte journalist. Vi fik stillet yderligere spørgsmål inden Trine Bramsen selv afsluttede interviewet ved at vende sig om og gå ind i Folketingssalen.
Lea Wermelins pressefolk gjorde hvad de kunne for at holde miljøministeren ude af sagen med henvisning til, at det er Transportministeriet, der er ansvarlig for projektet.
Hun ville ikke stille op til interview.
Og miljøministeriet gav i første omgang indtryk af, at det svenske protestbrev var gået uden om Miljøministeriet, selvom brevet var stilet til Lea Wermelin. De forklarede i første omgang at det var sendt til Miljøstyrelsen og derfra til Transportministeriet.
Ved gentagne forespørgsler og gennemgang af aktindsigter i dialog mellem myndighederne kunne vi til sidst konkludere, at også Miljøministeriet havde fået brevet.
Lea Wermelin stillede dog ikke op til interview før sent i forløbet, hvor alt var kommet frem.
Etik:
Vi har haft etiske overvejelser omkring deltagelsen i en sejltur til Køge Bugt, som Klimabevægelsen havde arrangeret.
Vi valgte at tage med for med egne øjne kunne se dumpningen af slam.
Vi har desuden haft etiske overvejelser omkring brugen af Klimabevægelsens droneoptagelser af slamdumpningen.
Vi valgte at bruge optagelserne, da det i vores øjne er en vigtig visuel dokumentation af det, historien handler om.
Vi valgte at tage med for med egne øjne kunne se dumpningen af slam.
Vi har desuden haft etiske overvejelser omkring brugen af Klimabevægelsens droneoptagelser af slamdumpningen.
Vi valgte at bruge optagelserne, da det i vores øjne er en vigtig visuel dokumentation af det, historien handler om.
Formidling:
Formidlingen af historierne blev i vores øjne styrket af flere ting:
1: Droneoptagelserne af slamdumpningerne, som på det tidspunkt fortsat var i gang på daglig basis (visual proof).
For mange er Lynetteholm noget, der bliver talt om og debatteret, men ikke noget konkret man kan forholde sig til. Derfor var det afgørende for os at få vist de ting, der sker. Først og fremmest droneoptagelserne af dumpningen, men også optagelserne af gravearbejdet i Kbh Havn. Dette gør projektet mere håndgribeligt og virkeligt.
2: Interviewet med den afgåede svenske miljøminister, som i skarpe vendinger kritiserede den danske regering for at fortsætte ufortrødent trods den svenske regerings klare protester.
Vi havde også lavet historien uden det friske interview, men historien blev skærpet af, at han stiller op og er kritisk over for det der skete.
3: Optagelserne fra samrådet i dagene mellem modtagelsen af det svenske protestbrev og vedtagelsen af anlægsloven, hvor de to ministre taler om at få “alting på bordet”, så Folketinget kan “træffe beslutning på et oplyst grundlag”.
Folketingets optagelser af samrådet betød, at vi havde visual proof på denne del.
1: Droneoptagelserne af slamdumpningerne, som på det tidspunkt fortsat var i gang på daglig basis (visual proof).
For mange er Lynetteholm noget, der bliver talt om og debatteret, men ikke noget konkret man kan forholde sig til. Derfor var det afgørende for os at få vist de ting, der sker. Først og fremmest droneoptagelserne af dumpningen, men også optagelserne af gravearbejdet i Kbh Havn. Dette gør projektet mere håndgribeligt og virkeligt.
2: Interviewet med den afgåede svenske miljøminister, som i skarpe vendinger kritiserede den danske regering for at fortsætte ufortrødent trods den svenske regerings klare protester.
Vi havde også lavet historien uden det friske interview, men historien blev skærpet af, at han stiller op og er kritisk over for det der skete.
3: Optagelserne fra samrådet i dagene mellem modtagelsen af det svenske protestbrev og vedtagelsen af anlægsloven, hvor de to ministre taler om at få “alting på bordet”, så Folketinget kan “træffe beslutning på et oplyst grundlag”.
Folketingets optagelser af samrådet betød, at vi havde visual proof på denne del.