Gå tilbage

Den lange ventetid hos politi og domstole

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Thomas Nørmark Krog

Projektets beskrivelse

Titel:
Den lange ventetid hos politi og domstole
Beskrivelse:
Den 19. juni sidste år kunne B.T. fortælle, at sagsbehandlingstiden hos politi og domstole var den længste siden politireformen i 2007.

Her efter blev B.T. kontaktet af flere ofre, der fortalte om den lange ventetid.

Ligeledes søgte B.T. om aktindsigt i, hvordan udviklingen har været i ventetiden inden for en række forskellige typer kriminalitet både i Rigspolitiet og hver politikreds.

Hastigheden var ret afgørende, da politikerne lige efter sommerferien 2019 skulle forhandle ny fire-årig politiaftale med start fra 1. januar 2020.

Efter B.T.s første historier bad justitsminister Nick Hækkerup (S) Rigsadvokaten og Rigspolitiet om en handlingsplan for, hvordan den lange sagsbehandlingstid kan sættes mest muligt ned. Den handlingsplan kunne B.T. bringe 30. august 2019.

Så sker det, at politiaftalen udsættes et år, og derfor var det yderst aktuelt at grave videre.

I oktober kunne B.T fortælle, at Rigsadvokaten havde oplyst Justitsministeriet følgende: 'I visse tilfælde kan sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til dom indgå som en formildende omstændighed ved strafudmålingen'.

Det besluttede vi på B.T. at få dokumenteret, da svaret var formuleret meget ukonkret.

Hele serien tog så ny udvikling, da B.T. havde fået aktindsigt i dombogen i voldssagen mod Silas Lund. Her stod, at den dømte havde fået formildet sin straf på grund af den lange sagsbehandlingstid.

Dagen efter historien kom frem, startede justitsministeren en undersøgelse hos Rigsadvokaten om, hvor tit det sker.

Samlet viste aktindsigt, at det i 68 sager siden 2014 er sket, at den lange sagsbehandlingstid havde betydet strafrabat. Jeg valgte at søge om aktindsigt i dombøger i en række af de 68 sager.

Hele serien kulminerede så 24. august, hvor justitsministeren slog fast, at han vil have ændret reglerne for strafrabat ved lange ventetider. Ligesom han i regeringens udspil til ny politiaftale kom med nye initiativer til at nedbringe sagsbunkerne og sagsbehandlingstiden.
Publicering:
Serien om ventetiden startede 19. juni 2019 og tog 3. november en drejning til især at handle om strafrabat til dømte ved lang sagsbehandlingstid.

Foreløbigt sidste artikel i serien er publiceret 26. august.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Faktisk opstod ideen til projekt om ventetiden hos politiet allerede i maj 2019, da vi på B.T. drøftede, hvordan det egentligt så ud med politiets sagsbehandling af anmeldelser fra borgerne.

19. juni startede serien, da B.T. kunne bringe nye tal for sagsbehandlingen fra anmeldelse til dom fra 1. kvartal af 2019 - altså samlede ventetid hos både politi og domstole - som viste ny rekord.

Jeg stillede flere spørgsmål, da vi fik disse tal.

Hvad betyder denne ventetid for ofrene? Har den lange ventetid nogen betydning for, hvor ofte politiet dropper anmeldelser? Og har gerningsmændene nogen fordele ved den lange ventetid?

Spørgsmålene stod i kø, og i antallet af henvendelser fra især ofre for kriminalitet, kunne vi mærke, det var et meget vigtigt projekt, inden de kommende forhandlinger om nye politiaftale.

Da politiaftalen efter sommerferien sidste år blev udsat med et år, blev der mulighed for at grave et spadestik dybere i konsekvenserne af den lange ventetid.










Tidshorizont:
Jeg har arbejdet med projektet siden juni 2019. I starten var to kolleger med til at skrive om politiet, da jeg efter en længere sygemelding ikke arbejdede på fuld tid.

Men fra 30. august var det fuldt ud mig, der arbejdede med serien, der altså var vigtig at holde fast i med udsættelsen af politiaftalen, og det viste sig sværere at få svar på mine spørgsmål end forventet.

Især krævede det stort arbejde at få helt konkrete og præcise svar på, hvad gerningsmændene egentlig fik ud af den lange ventetid.

Nyhed:

1) Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til dom satte første kvartal af 2019 ny rekord (19. juni 2019)

2) Dømte kan få mildere dom ved lange ventetider (5. oktober 2019)

3) Overfaldsmand slap helt for at afsone sin fængselsdom grundet ventetiden (3. december 2019)

4) Justitsminister Nick Hækkerup vil undersøge, hvor tit dømte har fået mildere dom grundet sagsbehandlingstiden (4. december 2019)

5) 18.000 sager droppet hos presset politi i oktober, viser nye tal (5. december 2019)

6) Notat fra Domstolsstyrelsen viser nye rekord i ofre og gerningsmænds ventetid hos landets byretter (5. januar 2020)

7) I 68 domme siden 2014 har den dømte fået formildet sin dom på grund af den lange ventetid. Over halvdelen skete i 2019. (12. juni 2020)

8) Aktindsigt viser stor stigning i ventetiden alene hos politiet fra anmeldelse til sigtelse (21. august 2020)

Konsekvens:

Det er altid en overvejelse, om det alene er B.T.s dækning, der er årsag til politiske beslutninger.

Dog ligger det fast, at det er B.T.s afdækning af strafrabat ved lang ventetid, der er årsag til, at justitsminister Nick Hækkerup (S) vil have ændret reglerne for strafrabat til dømte ved lange sagsbehandlingstider, og dermed er der klart flertal for ændring sammen med V, KF og DF. (24. september 2020).

Der ud over er der sket følgende to politiske beslutninger i forbindelse med ventetiden hos politi og domstole, B.T. har afdækket. (Berlingske har især skrevet om ventetiden hos anklagemyndigheden)

1) Regeringen sætter mål om, at sagsbehandlingstiden og antallet af sagsbunker inden for personfarlig kriminalitet skal ned med 20 procent i år 2020. (30. august 2019)

2) Regeringen vil i den nye politiaftale komme med nye initiativer for at gøre sagsbehandlingtiden kortere. Det kaldes for en af 'kerneprioriteterne' ved den nye politiaftale, og skal ske sådan her:

Regeringen tilfører dedikerede politibetjente og ekstra civile medarbejdere til behandlingen af straffesager i politiet.

Regeringen sætter gang i nye tiltag, som kan reducere sagsbehandlingstiden gennem hele straffesagskæden, så domstolene også får kortere sagsbehandlingstid (Justitsministeriet.dk, 24. september 2020)

Metode:

DOKUMENTATION.

Det har fra den første dag været helt afgørende for B.T.s dækning af den lange ventetid hos politi og domstole.

Fra den første artikel 19. juni 2019 satte vi det som klart mål at dokumentere, hvad ventetiden egentligt betyder for borgerne.

Vi ville ikke nøjes med bare at bringe tal fra Rigspolitiet og skarpe meldinger fra politikerne og Politiforbundets formand, der havde klare holdninger til den rekordlange ventetid.

Nej, vi ville grave et spadestik dybere, så vi kunne skaffe dokumentation for, hvad den lange ventetid reelt betød for danskerne og især ofrene for kriminalitet.

Det har været et stort og hårdt arbejde, ja, men samtidig utroligt vigtigt at få frem, inden forhandlingerne om den udsatte politiaftale gik i gang her den 24. august 2020.

Lad mig her komme med beskrivelse af min arbejdsmetode i forbindelse med afdækning af strafrabatten til dømte ved lang ventetid.

I oktober fik jeg tip om, at Justitsministeriet have fået redegørelse fra Rigsadvokaten, hvor det fremgik, at dømte kan få formildet dommen, hvis sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til dom er over 1 1/2 år.

"I visse tilfælde kan sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til dom indgå som en formildende omstændighed ved strafudmålingen," skriver Rigsadvokaten i udtalelsen.

Jeg skrev den 9. oktober denne historie med ord fra ministeren og flere politikere. Men jeg syntes, at der savnede dokumentation for, hvor ofte det egentligt sker, at dømte får mildere dom på grund af ventetiden.

Hvad betyder "formildende omstændighed" helt konkret?

Betyder det, at nogen dømte helt slipper for afsoning af den fængselsstraf, de ellers er dømt? Har det haft nogen betydning, at den dømte tidligere er straffet for samme former for forbrydelser?

Og er der nogen former for kriminalitet, hvor der oftere end i andre typer gives denne strafrabat?

Nu måtte der dokumentation på bordet for at få svar på disse spørgsmål.

Jeg valgte at søge aktindsigt i dombøger til sager, hvor jeg vidste, at ventetiden havde været lang, fordi de allerede var stået frem i B.T.

I dombogen i sagen om vold mod Silas Lund viste det sig, at dommeren direkte skrev, at den lange ventetid var årsag til, at dømte slet ikke skulle afsone sin dom på tre måneders fængsel.

Da Silas Lund første gang stod frem i B.T., var der ikke faldet dom endnu, så det var derfor helt nyt.

Det skrev jeg artikel om 3. november 2019, og justitsministeren reagerede på historien med at bede Rigsadvokaten om at undersøge, hvor tit ventetiden de sidste fem år har formildet de dømtes straf.

Først den 25. maj fik jeg aktindsigt i redegørelsen som fuldmægtig i Justitsministeriet sendte til mig.

Her var en lang oversigt over domme fra landets domstole fra 2014 til 2019, hvor dommeren har givet en formildende dom på grund af den lange sagsbehandlingstid. Samlet var der tale om 68 sager.

Nu ventede til gengæld det helt store graverarbejde.

I redegørelsen stod kun ventetid, tidspunkt for dom samt hvilke former for brud på straffeloven, der var tale om for hver af de 68 sager, hvor der var givet strafrabat.

Her et eksempel på beskrivelse af en af sagerne, der var ret sigende om formuleringerne for hver af de 68 sager:

"Retten i Hernings dom af 14. august 2019
Formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 1 og 13.
Overtrædelse af straffeloven, narkotikabesiddelse samt besiddelse af kniv mm.
Sagsbehandlingstid fra gerningstidspunkt til domfældelse: 1.087 dage.
Retten idømte tiltalte 5 måneders ubetinget fængsel. Retten lagde i formildende retning
vægt på tiltaltes alder på gerningstidspunktet, sagens alder, der ikke skyldtes tiltaltes
forhold, samt at sagen i en længere periode havde ligget stille hos politiet."

Der var ingen oplysninger om navne på dømte/vidner eller sagsnummer på nogen af de 68 sager.

Nu var næste skridt så at søge om aktindsigt i de enkelte domme hos landets byretter. Jeg havde brug for at få mere information og detaljer om hver dom. Og ikke mindst at få navne på vidner/gerningsmænd, som det var meget vigtigt at komme i kontakt med.

Jeg valgte nu i alt 16 domme ud, jeg søgte om aktindsigt i hos byretterne. Det skete ud fra, at dommene helst skulle være fra forskellige steder i landet samt dække forskellige former for forbrydelser.

Det viste sig derfor at gøre det meget vanskeligt og tidskrævende at skaffe de endelige dombøger.

Modstand:

Den største modstand og udfordring i denne serie kom fra en noget uventet kant.

Som nævnt i slutningen af sidste afsnit om 'metoden' var det et meget beskedent antal oplysninger, Rigsadvokaten i redegørelsen gav om hver af de 68 domme, hvor der var givet strafrabat grundet ventetiden.

Det oplevede jeg nu konsekvenserne af, da jeg begyndte at søge om aktindsigt i relevante dombøger.

I byretterne i Herning, Esbjerg, Hjørring, Helsingør og Aarhus var informationen om dato samt brud på straffeloven, jeg havde fået i redegørelsen, nok til, at der kunne sendes en dombog om den konkrete sag.

Men det var ikke tilfældet i byretterne i Kolding, Horsens, Viborg, Holbæk, Glostrup og København.

Disse steder ville den administrationsansvarlige ikke give aktindsigter i dombøgerne, hvis jeg ikke havde sagsnummer - dette kan jeg dokumentere og vise i korrespondance med nævnte byretter.

I øvrigt gjorde det ingen forskel at nævne, at jeg altså ikke behøvede sagsnummer for at få dombøger fra andre byretter.

Lad mig som eksempel vise Retten i Glostrups mail til mig (kalder sekretariatschefen for X):

'Kære Thomas,

Jeg har talt med Retten i Helsingør, som oplyser, at de manuelt har gennemgået alle domme afsagt den pågældende dag.

Vi kan ikke tilbyde samme service inden for rimelig tid, idet vi har et væsentlig større antal straffedomme hver dag.

Hvis du kan skaffe politiets journalnummer, vil vi også kunne bruge det.

Venlig hilsen

xx

Sekretariatschef

Retsassessor, Retten i Glostrup"

Nu måtte jeg så tage fat i presseafdelingen hos Københavns Vestegns Politi, der er politikredsen tilhørerne Retten i Glostrup.

Efter længere diskussioner lykkedes det at få dem til at finde politiets journalnummer for tre sager omtalt i redegørelsen. Dem brugte jeg til at søge om aktindsigt i dombøger hos Retten i Glostrup.

Helt konkret førte de to dombøger til følgende to artikler:

Dømt for at bryde loven 66 gange: Alligevel fik vaneforbryder strafrabat (https://www.bt.dk/politik/doemt-for-at-bryde-loven-66-gange-alligevel-fik-vaneforbryder-strafrabat)

og

Stod bag enorm jointfabrik: Så let får pushere strafrabat (https://www.bt.dk/krimi/stod-bag-enorm-jointfabrik-saa-let-faar-pushere-strafrabat-0).

Endnu mere vanskeligt var det af skaffe dombog fra Retten i Viborg.

Her var det bare ren afvisning uden bud på, hvordan jeg kunne skaffe sagsnummer. Og der var ingen henvisning til politiet.

Læs afvisningen her (Jeg har fjernet navn på dommerfuldmægtig):

"Den 4. jun. 2020 kl. 16.35 skrev ´Retssekretariatet ved Retten i Viborg´ :

Retten i Viborg har modtaget din anmodning om aktindsigt.

Retten kan desværre ikke imødekomme anmodningen, da det ikke er muligt ud fra oplysningerne i din henvendelse at identificere en eventuel sag. Din anmodning kan derfor ikke danne grundlag for aktindsigt.

Retten kan i den forbindelse henvise til retsplejelovens § 41 e, stk. 1, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at anmodninger om aktindsigt i retsbøger eller domme skal angive det dokument eller den sag, man ønsker at få aktindsigt i. Det vil sige, at den, der søger om aktindsigt, skal kunne identificere det dokument, der ønskes aktindsigt i.

Med venlig hilsen
xx

Dommerfuldmægtig, Retten i Viborg

Fra: Thomas Nørmark Krog [mailto:tnkr@bt.dk]
Sendt: 3. juni 2020 14:02
Til: XX
Emne: Ønske om aktindsigt i konkret domsbog

Kære XX

Jeg har fået denne beskrivelse af dom hos Retten i Viborg tilsendt fra Rigsadvokaten:

Retten i Viborgs dom af 3. maj 2019 Formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 1 og 13. Overtrædelse af straffeloven, røveri m.m. Sagsbehandlingstid fra tidligste gerningstidspunkt til domfældelse: 1.162 dage. Tiltalte1 blev idømt 3 års fængsel, hvoraf 6 måneder skulle afsones. Straffen var en fællesstraf med en dom på 6 måneders betinget fængsel. Sagens langstrakte forløb skyldtes til dels tiltalte 1’s udeblivelse fra adskillige retsmøder. Byretten henviste i forbindelse med straffastsættelsen til den omstændighed, at tiltalte 1 kun var 16 år på gerningstidspunkt og at det langstrakte sagsbehandlingsforløb også skyldtes rettens forhold.

Jeg vil meget gerne bede om den formelle domsbog for denne sag."

Jeg måtte altså kontakte Justitsministeriet igen for at få sagsnumrene for de pågældende, der var nævnt i redegørelsen fra Rigsadvokaten.

Igen opstod der bøvl. I juni fik jeg denne mail fra fuldmægtig i Justitsministeriet:

'Kære Thomas

Vi har desværre ikke nærmere information på den pågældende retspraksis, end hvad der fremgår af redegørelsen. Du kan med fordel spørge hos Rigsadvokaten.

Med venlig hilsen

xx
Fuldmægtig."

Her efter søgte jeg så aktindsigt i sagsnumrene hos Rigsadvokaten, der heldigvis efter en uges tid fandt dem frem.

Alt i alt et yderst besværligt forløb at få disse dombøger.

Men tilbage til Retten i Viborg.

Trods besværet lykkedes det 23. august at få denne artikel ud efter anmodninger om aktindsigt i først Retten i Viborg/Justitsministeriet/Rigsadvokaten og så igen til Retten i Viborg:

Jørn truet med kniv af maskeret vaneforbryder: Alligevel fik røveren vild strafrabat (https://www.bt.dk/politik/joern-truet-med-kniv-af-maskeret-vaneforbryder-alligevel-fik-roeveren-vild).

Jeg forstår udmærket, hvis dette afsnit har været forvirrende læsning.

Men det er sådan set eksempler på de vanskeligheder, der har været i forhold til at få de efterspurgte dombøger.






Etik:

Det kan godt være, at jeg i serien har fået svar på, hvordan konsekvenserne af de lange ventetider har været for ofrene samt dokumenteret, hvordan dømte har fået strafrabat.

Men et spørgsmål mangler jeg fortsat at få svar på:

Hvordan ser gerningsmændene på den lange ventetid, der har været årsag til strafrabat?

Formuleringen strafrabat gør kun kritikken af de dømte hårdere. Både fra ministeren, politikere, ofre og nok også danskere i almindelighed. Ingen tvivl om det. Ja, det viser vores afstemninger på bt.dk ret klart.

Og netop har beskrivelsen af gerningsmændene har da været ret stort etisk dilemma.

Nu er selve kritikken af strafrabat til kriminelle rettet mod politi, anklagemyndighed og domstole, der ved den lange sagsbehandlingstid er årsag til, at den dømte får en mildere dom.

Dømte må ikke selv stå bag den lange ventetid, hvis han/hun vil opnå en mildere dom.

Derfor har det i alle artikler, hvor ofre står frem med konkrete sager, været fast regel, at konfrontere den ansvarlige myndighed, hvilket gerne skulle fremgå tydeligt i artiklerne. Det er journalistikkens ABC.

I historierne er der forskel på, om det er lange sagsbehandlingstider hos politi eller domstole, der er årsag til strafrabatten, og derfor har jeg sørget for at konfrontere den ansvarlige myndighed.

I forhold til gerningsmændene besluttede vi ikke i nogen af sagerne at omtale deres navne. Kun deres initialer.

Men jeg har ydet en stor indsats for at få dømte i tale.

Særligt i sagerne, hvor kriminelle er dømt for handel med joints, kokain og lignende stoffer, har der været et stort dilemma

Har fremgår ikke nogen vidner eller ofre, vi kunne kontakte, så skulle vi have relevante personer til at stå frem, er det gerningsmanden, der har været i fokus.

Lad os tage eksemplet SB, som er omtalt i denne artikel: https://www.bt.dk/krimi/bt-moeder-narkohandler-saa-passive-har-politiet-vaeret

Her bringer vi kun hans initialer, men jeg valgte at tage til Aarhus for at konfrontere ham i hans families lejlighed. Dog ikke alene - jeg havde fotograf med.

Årsagen var dels, at han i lige den lejlighed var dømt for at have haft springkniv, strømpistol og hash og dels, fordi han på Messenger havde givet et 'thumps up' til at ville ringe til mig og give interview. Men desværre ringede han aldrig.

B.T. gik så et skridt længere i denne sag end de andre, da vi bragte billeder fra Facebook med ham. Dog billeder, hvor han havde solbriller på og ikke er tydelig genkendelig.

Sagen er, at jeg 22. juni skrev til ham på Messenger, hvor jeg gjorde klart, at vi ville til Aarhus om torsdagen den 25. juni og mødes med ham. Ligeledes skrev jeg direkte, at jeg havde fået aktindsigt i dombogen med hans navn.

'Vi skriver om denne sag og bringer billeder af dig fra Facebook," skrev jeg direkte til ham.

Han svarede ikke på den besked, han ellers tydeligvis havde læst, så derfor tog vi ud til lejligheden for at konfrontere ham.

Her blev intet nævnt om, at B.T. ikke måtte bruge billeder af ham. SB og broren sagde blot, han ikke ville tale med B.T., hvilket kan ses på videoen til artiklen.

Samlet så ærgrer det mig, det ikke har været muligt med et egentligt interview med en gerningsmand, der har fået strafrabat i sin dom.

Men ingen har desværre ønsket at stille op.

Jeg lavede dog en enkelt artikel med en indbrudstyv, der fortæller, hvordan han ret let begik op imod 400 indbrud. Men han fik ikke strafrabat ved dommen og kom ikke med nogen konkret kritik af politiet, som jeg så ville konfrontere. Derfor er den artikel heller ikke blandt de indstillede.

Helt præcist er det denne artikel fra 1. december 2019 jeg henviser til: Daniel står bag op til 400 indbrud: Så nemt er det (https://www.bt.dk/krimi/daniel-staar-bag-op-til-400-indbrud-saa-nemt-er-det).






Formidling:

Vi har valgt, at det er vores digitale artikler på bt.dk, der er blevet indstillet.

Det har vi gjort, fordi B.T. først og fremmest er blevet et digitalt medie. Det betyder på ingen måder, at undersøgende serier skal nedprioriteres. Bestemt ikke.

I B.T. er borgerne er i centrum, og derfor har jeg også arbejdet hårdt for at få ofre for kriminalitet til at stå frem. Både med navn, billede og video.

Det har været en stor og svær beslutning at gøre for ofre, der i forvejen er frustrerede og psykisk ramte af først kriminalitet og her efter lang ventetid hos politi og domstole.

Ja, et af ofrene jeg har interviewet var over en måned om at beslutte om vedkommende ville stille op til billede og video.

Jeg har da også afvist flere borgere, hvor der ikke har været dokumentation for den lange ventetid eller de ikke ønsker at stå frem med billede. Det har været helt afgørende, at dokumentere sagsbehandlingstiden i henhold til dombog samt selvfølgelig konfrontere ansvarlige myndighed.

Rent visuelt har jeg ud over billeder og videoer med ofrene også prioriteret at have grafikker på artiklerne.

I alt er der grafisk lavet to Danmarkskort, der er tilknyttet mine artikler.

Det første er lavet til at vise ofrene for kriminalitet, der føler sig dårligt behandlet af politi og domstole.

I det andet DK-kort bringes eksempler på domme, hvor der er givet strafrabat på grund af den lange ventetid. Og det er da også det, jeg har brugt i sidste del af serierne.

Teksterne er ret korte og præcise, så de kan læses klart og tydeligt på mobilen.