Det fejlslagne jod-indkøb
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Cordelia Weber, Andreas Wentoft og Nikolaj Høier
Projektets beskrivelse
Titel:
Det fejlslagne jod-indkøb
Beskrivelse:
Regeringen hastede et indkøb af jodtabletter igennem, som er fyldt med alvorlige fejl og mangler.
Et indkøb, som virker til at være rodfæstet i en frygt for et atomangreb, men som man ikke har villet indrømme over for offentligheden. Det stod klart for os, da pressemeddelelsen om indkøbet udkom, hvorfor vi søgte en aktindsigt med samme dag.
Samtidig kunne vi regne ud, at der med stor sandsynlighed var en række andre medier, der havde søgt samme aktindsigt, hvorfor fart var en klar faktor.
Da den 400 sider lange aktindsigt landede om fredagen gik arbejdet derfor i gang med at kortlægge potentielle vinkler på indkøbet.
Gennem en uge var B.T. først med afsløringerne om, hvordan staten havde købt forkerte jodtabletter til hovedmålgruppen, hvordan de havde talt usandt, om at det ikke havde noget at gøre med krigen i Ukraine, og at man havde købt tabletter, der stik imod Lægemiddelstyrelsens anbefaling havde en alt for kort holdbarhed.
Afsløringer, der var med til at sætte regeringens ageren under krigen i Ukraine på dagsordenen og cementere det modsætningsforhold, der også i den krise var mellem politikere og sundhedsmyndigheder.
På baggrund af aktindsigter i købet, kunne B.T. nemlig afsløre, hvordan det ikke var Sundhedsstyrelsen der ønskede at foretage et indkøb af jodtabletter af hensyn til risikoen for et muligt fremtidigt atomangreb, men i stedet regeringen der ønskede et hasteindkøb på grund af den aktuelle krig i Ukraine.
Et faktum som myndighederne forsøgte at skjule for offentligheden ved at udsende en pressemeddelelse, hvor de skrev, at indkøbet havde været undervejs siden 2019. Ligesom Sundhedsstyrelsen i interviews afviste, at indkøbet havde noget med den aktuelle krig i Ukraine at gøre.
Et indkøb, som virker til at være rodfæstet i en frygt for et atomangreb, men som man ikke har villet indrømme over for offentligheden. Det stod klart for os, da pressemeddelelsen om indkøbet udkom, hvorfor vi søgte en aktindsigt med samme dag.
Samtidig kunne vi regne ud, at der med stor sandsynlighed var en række andre medier, der havde søgt samme aktindsigt, hvorfor fart var en klar faktor.
Da den 400 sider lange aktindsigt landede om fredagen gik arbejdet derfor i gang med at kortlægge potentielle vinkler på indkøbet.
Gennem en uge var B.T. først med afsløringerne om, hvordan staten havde købt forkerte jodtabletter til hovedmålgruppen, hvordan de havde talt usandt, om at det ikke havde noget at gøre med krigen i Ukraine, og at man havde købt tabletter, der stik imod Lægemiddelstyrelsens anbefaling havde en alt for kort holdbarhed.
Afsløringer, der var med til at sætte regeringens ageren under krigen i Ukraine på dagsordenen og cementere det modsætningsforhold, der også i den krise var mellem politikere og sundhedsmyndigheder.
På baggrund af aktindsigter i købet, kunne B.T. nemlig afsløre, hvordan det ikke var Sundhedsstyrelsen der ønskede at foretage et indkøb af jodtabletter af hensyn til risikoen for et muligt fremtidigt atomangreb, men i stedet regeringen der ønskede et hasteindkøb på grund af den aktuelle krig i Ukraine.
Et faktum som myndighederne forsøgte at skjule for offentligheden ved at udsende en pressemeddelelse, hvor de skrev, at indkøbet havde været undervejs siden 2019. Ligesom Sundhedsstyrelsen i interviews afviste, at indkøbet havde noget med den aktuelle krig i Ukraine at gøre.
Publicering:
Artiklerne er blevet publiceret løbende på bt.dk og på tryk i den fysiske avis. Første artikel udkom på bt.dk 2. maj 2022. I alt har projektet kastet syv artikler af sig - den seneste er udgivet 14. maj 2022.
Idéen:
Idébeskrivelse:
På en almindelige nyhedsvagt på B.T. opstår der tonsvis af scenarier, hvor man undrer sig og klør sig en ekstra gang i hovedbunden.
Særligt da Sundhedsstyrelsen bankede en pressemeddelelse ud om, at man pludseligt så sig nødsaget til at hasteindkøbe to millioner jodtabletter, begyndte alarmklokkerne at ringe.
Ordlyden i pressemeddelelsen klingede hult, når man tager i betragtning, at vi befinder os i en krigstid. I det hele taget efterlod budskaberne fra styrelsen langt flere spørgsmål end svar.
Indkøbet er en nyhedsdagsorden, der kaldte på at blive undersøgt grundigere, hvorfor tre journalister fra forskellige redaktioner gik sammen om at formulere en udtømmende aktindsigt.
Formålet med aktindsigten var at kortlægge de processer, der lå bag det opsigtsvækkende storindkøb, hvordan Sundhedsstyrelsen vil håndtere distributionen af tabletter samt hvordan Danmarks jodlager var stillet inden indkøbet.
Særligt da Sundhedsstyrelsen bankede en pressemeddelelse ud om, at man pludseligt så sig nødsaget til at hasteindkøbe to millioner jodtabletter, begyndte alarmklokkerne at ringe.
Ordlyden i pressemeddelelsen klingede hult, når man tager i betragtning, at vi befinder os i en krigstid. I det hele taget efterlod budskaberne fra styrelsen langt flere spørgsmål end svar.
Indkøbet er en nyhedsdagsorden, der kaldte på at blive undersøgt grundigere, hvorfor tre journalister fra forskellige redaktioner gik sammen om at formulere en udtømmende aktindsigt.
Formålet med aktindsigten var at kortlægge de processer, der lå bag det opsigtsvækkende storindkøb, hvordan Sundhedsstyrelsen vil håndtere distributionen af tabletter samt hvordan Danmarks jodlager var stillet inden indkøbet.
Tidshorizont:
Da projektet skulle blive en del af en nyhedsdagsorden, har vi arbejdet utroligt hurtigt med det omfattende materiale, som aktindsigten kastede af sig.
Aktindsigten blev sendt til Sundhedsstyrelsen 11. April, hvilket er samme dag, som de offentligt annoncerede indkøbet af jodtabletterne
De mere end 400 siders aktindsigt fra Sundhedsstyrelsen landede fredag den 30. april, og mandagen efter udkom den første artikel af syv.
Over en periode på cirka 14 dage kæmpede vi frem og tilbage med Sundhedsstyrelsen for at få svar på den lange række af spørgsmål, som aktindsigten gav anledning til, mens vi løbende udgav artiklerne i takt med, at de blev færdige.
Aktindsigten blev sendt til Sundhedsstyrelsen 11. April, hvilket er samme dag, som de offentligt annoncerede indkøbet af jodtabletterne
De mere end 400 siders aktindsigt fra Sundhedsstyrelsen landede fredag den 30. april, og mandagen efter udkom den første artikel af syv.
Over en periode på cirka 14 dage kæmpede vi frem og tilbage med Sundhedsstyrelsen for at få svar på den lange række af spørgsmål, som aktindsigten gav anledning til, mens vi løbende udgav artiklerne i takt med, at de blev færdige.
Nyhed:
Med projektets udgivelse er offentligheden blandt andet blevet bekendt med, at krig i Ukraine har været direkte årsag til, at Sundhedsstyrelsen i hast har købt to millioner jodtabletter.
Vi har samtidig afsløret, at indkøbet har været så rodet og fejlfyldt, at Sundhedsstyrelsen har købt forkerte piller, så spædbørnsforældre selv skal skære pillerne over til børnene. Noget, styrelsen ikke har meldt noget ud om.
En stor del af pillerne har desuden en langt kortere holdbarhed, end det som bliver anbefalet. Sundhedsstyrelsen har simpelthen ikke haft tid til at få pakket pillerne på en måde, så de kan holde sig længere, afslører vi.
Desuden kan vi fortælle, at Sundhedsstyrelsen har omgået et offentligt udbud ved indkøbet af tabletterne, på trods af det slet ikke havde været nødvendigt.
Endelig slog dækningen fast, at Sundhedsstyrelsen forsøgte at skjule den egentlige årsag til indkøbet af jodtabletter for offentligheden.
Et faktum Sundhedsstyrelsen indrømmede i et interview med B.T., hvor enhedschef i Styrelsen Kresten Breddam erkendte, at man gerne ville undgå at opskræmme befolkningen, og derfor havde undladt at nævne Ukraine.
Vi har samtidig afsløret, at indkøbet har været så rodet og fejlfyldt, at Sundhedsstyrelsen har købt forkerte piller, så spædbørnsforældre selv skal skære pillerne over til børnene. Noget, styrelsen ikke har meldt noget ud om.
En stor del af pillerne har desuden en langt kortere holdbarhed, end det som bliver anbefalet. Sundhedsstyrelsen har simpelthen ikke haft tid til at få pakket pillerne på en måde, så de kan holde sig længere, afslører vi.
Desuden kan vi fortælle, at Sundhedsstyrelsen har omgået et offentligt udbud ved indkøbet af tabletterne, på trods af det slet ikke havde været nødvendigt.
Endelig slog dækningen fast, at Sundhedsstyrelsen forsøgte at skjule den egentlige årsag til indkøbet af jodtabletter for offentligheden.
Et faktum Sundhedsstyrelsen indrømmede i et interview med B.T., hvor enhedschef i Styrelsen Kresten Breddam erkendte, at man gerne ville undgå at opskræmme befolkningen, og derfor havde undladt at nævne Ukraine.
Konsekvens:
I den første artikel, vi udgav, måtte Sundhedsstyrelsen erkende, at krigen i Ukraine havde været medvirkende årsag til, at købet af jodtabletter blev igangsat.
Vi udgav efterfølgende flere artikler om flere fejl, der var blevet begået under indkøbet.
Fejl, der var så mange og alvorlige, at sundhedsordfører for Venstre Martin Gertsen bad sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om at komme med en redegørelse for indkøbet.
Vi udgav efterfølgende flere artikler om flere fejl, der var blevet begået under indkøbet.
Fejl, der var så mange og alvorlige, at sundhedsordfører for Venstre Martin Gertsen bad sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om at komme med en redegørelse for indkøbet.
Metode:
Vi søgte i første omgang aktindsigt i hele indkøbet. En journalist nærlæste den 400 lange siders aktindsigt, hvorefter vi begyndte at lave en plan for de forskellige vinkler.
Aktindsigten gav anledning til at søge flere aktindsigter. Blandt andet i kommunikationen mellem Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen om indkøbet.
Ligesom vi sendte flere anmodninger afsted om prisen for indkøbet.
Vi fremlagde materialet for en ekspert i sundhedsjura, der slog fast, at man ikke kunne undlade at sende indkøbet i udbud, hvis ikke der var en presserende årsag. Som eksempelvis krigen i Ukraine.
Dermed kunne Sundhedsstyrelsen ikke have ret i, at krigen i Ukraine ikke var en del af årsagen til indkøbet, og det erkendte styrelsen også efterfølgende, da vi konfronterede dem med informationerne i de interne mails om indkøbet.
Af aktindsigterne i indkøbet fremgik det også, at Sundhedsstyrelsen havde indkøbt forkerte tabletter til spædbørn, der anses for at være den vigtigste målgruppe i tilfælde af et nukleart udslip.
Akterne i sagen gjorde det også klart, at Sundhedsstyrelsen var gået mod Lægemiddelstyrelsens anbefalinger og havde købt jodtabletter med kortere holdbarhed.
Vi forholdt løbende eksperter de oplysninger, der fremgik af akterne i sagen, hvorefter vi konfronterede Sundhedsstyrelsen, der dog ikke længere ønskede at stille op til interview, men i stedet sendte skriftlige svar.
Vi talte også med flere sundhedsordførere om det fejlslagne indkøb, og de mange historier om fejl kulminerede med, at sundhedsordfører for Venstre Martin Geertsen bad Magnus Heunicke om at komme med en redegørelse for forløbet.
Sundhedsstyrelsen besluttede at afvise vores anmodning om indsigt i prisen for indkøbet af tabletterne.
Et afslag der blev kritiseret af eksperter.
Vi besluttede efterfølgende at klage over Sundhedsstyrelsen afgørelse til Sundhedsministeriet. En klage vi fortsat afventer svar på.
Aktindsigten gav anledning til at søge flere aktindsigter. Blandt andet i kommunikationen mellem Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen om indkøbet.
Ligesom vi sendte flere anmodninger afsted om prisen for indkøbet.
Vi fremlagde materialet for en ekspert i sundhedsjura, der slog fast, at man ikke kunne undlade at sende indkøbet i udbud, hvis ikke der var en presserende årsag. Som eksempelvis krigen i Ukraine.
Dermed kunne Sundhedsstyrelsen ikke have ret i, at krigen i Ukraine ikke var en del af årsagen til indkøbet, og det erkendte styrelsen også efterfølgende, da vi konfronterede dem med informationerne i de interne mails om indkøbet.
Af aktindsigterne i indkøbet fremgik det også, at Sundhedsstyrelsen havde indkøbt forkerte tabletter til spædbørn, der anses for at være den vigtigste målgruppe i tilfælde af et nukleart udslip.
Akterne i sagen gjorde det også klart, at Sundhedsstyrelsen var gået mod Lægemiddelstyrelsens anbefalinger og havde købt jodtabletter med kortere holdbarhed.
Vi forholdt løbende eksperter de oplysninger, der fremgik af akterne i sagen, hvorefter vi konfronterede Sundhedsstyrelsen, der dog ikke længere ønskede at stille op til interview, men i stedet sendte skriftlige svar.
Vi talte også med flere sundhedsordførere om det fejlslagne indkøb, og de mange historier om fejl kulminerede med, at sundhedsordfører for Venstre Martin Geertsen bad Magnus Heunicke om at komme med en redegørelse for forløbet.
Sundhedsstyrelsen besluttede at afvise vores anmodning om indsigt i prisen for indkøbet af tabletterne.
Et afslag der blev kritiseret af eksperter.
Vi besluttede efterfølgende at klage over Sundhedsstyrelsen afgørelse til Sundhedsministeriet. En klage vi fortsat afventer svar på.
Modstand:
Sundhedsstyrelsen har ikke forsøgt at forhindre vores historier i at udkomme, men vi oplevede tidligt i forløbet, at de begynde at afvise at stille op til interviews og i stedet sendte skriftlige kommentarer, der gjorde det vanskeligt for os at komme til bunds i sagen, fordi det ikke var muligt at spørge ind til de valg, styrelsen havde truffet undervejs.
Til trods for, at vi arbejdede med projektet over en lang periode, var det heller ikke muligt at få et interview med Sundhedsminister Magnus Heunicke om ministeriets rolle i sagen.
Først da journalist Andreas Wentoft konfronterede Magnus Heunicke med en anden sag på Folkemødet, lykkedes det at stille spørgsmål til, hvad ministeriets rolle i indkøbet havde været.
Spørgsmål ministeren ikke kunne eller ville svare klart på.
Sundhedsstyrelsen har heller ikke ønsket at svare på, hvad indkøbet har kostet til trods for, flere eksperter mener, at prisen vedkommer offentligheden.
Vi klagede over afgørelsen, og den klage brugte styrelsen efterfølgende aktivt til at undgå at svare på flere spørgsmål om prisen på indkøbet, da de henviste til, at de ikke kunne svare, så længe klagen var under behandling.
En behandling der fortsat ikke er afsluttet.
Til trods for, at vi arbejdede med projektet over en lang periode, var det heller ikke muligt at få et interview med Sundhedsminister Magnus Heunicke om ministeriets rolle i sagen.
Først da journalist Andreas Wentoft konfronterede Magnus Heunicke med en anden sag på Folkemødet, lykkedes det at stille spørgsmål til, hvad ministeriets rolle i indkøbet havde været.
Spørgsmål ministeren ikke kunne eller ville svare klart på.
Sundhedsstyrelsen har heller ikke ønsket at svare på, hvad indkøbet har kostet til trods for, flere eksperter mener, at prisen vedkommer offentligheden.
Vi klagede over afgørelsen, og den klage brugte styrelsen efterfølgende aktivt til at undgå at svare på flere spørgsmål om prisen på indkøbet, da de henviste til, at de ikke kunne svare, så længe klagen var under behandling.
En behandling der fortsat ikke er afsluttet.
Etik:
Vi var i processen meget opmærksomme på, at vi ikke ønskede at bidrage til en frygt for atomkrig.
På daværende tidspunkt var krigen i Ukraine lige brudt ud og mange danskere frygtede, at der var risiko for, at Rusland ville bruge atomvåben, der kunne påvirke Danmark.
Vi ønskede med vores dækning ikke at bidrage til den bekymring, men vi mente på den anden side også, at det var afgørende, at offentligheden fik korrekte oplysninger fra sundhedsmyndighederne om, hvorfor indkøbet blev igangsat.
Ligesom vi syntes, det var vigtigt at belyse de fejl, der var sket undervejs, fordi indkøbet var blevet hastet igennem.
Vi gjorde dog meget ud af at lade myndighederne understrege, at der ikke noget, som indikerede, at der var en risiko for atomkrig i de artikler, vi skrev, og de overvejelser fyldte en del i både research- og skrivefasen.
På daværende tidspunkt var krigen i Ukraine lige brudt ud og mange danskere frygtede, at der var risiko for, at Rusland ville bruge atomvåben, der kunne påvirke Danmark.
Vi ønskede med vores dækning ikke at bidrage til den bekymring, men vi mente på den anden side også, at det var afgørende, at offentligheden fik korrekte oplysninger fra sundhedsmyndighederne om, hvorfor indkøbet blev igangsat.
Ligesom vi syntes, det var vigtigt at belyse de fejl, der var sket undervejs, fordi indkøbet var blevet hastet igennem.
Vi gjorde dog meget ud af at lade myndighederne understrege, at der ikke noget, som indikerede, at der var en risiko for atomkrig i de artikler, vi skrev, og de overvejelser fyldte en del i både research- og skrivefasen.
Formidling:
Vi besluttede tidligt i forløbet, at vi gerne ville have en explainer, der kunne ledsage artiklerne, fordi vi gerne ville give brugerne den bedst mulige indgang til nogle artikler, der hurtigt blev relativt komplicerede.
Explaineren skulle slå fast, hvorfor historien var vigtig, og hvad modsætningsforholdet var mellem det, Sundhedsmyndighederne havde sagt udadtil og det, der blev kommunikeret på de indre linjer.
Vi tog også en beslutning om at dele historierne op, så det blev så enkelt som muligt for læserne at forstå problemerne omkring indkøbet.
Vi lagde ud med historien, der handlede om den egentlige årsag til indkøbet for at gøre det klart for læserne, hvad sagen drejede sig om.
Herefter skrev vi artikler om de forskellige fejl hver for sig, så det blev så enkelt som muligt for læserne at sætte sig ind i.
I takt med at vi skrev flere og flere historier, sørgede vi for at ridse de tidligere afsløringer op, så læserne kunne koncentrere sig om den enkelte historie, men samtidig forstå, at historien var et led i en række problemer med sammen indkøb.
Det var et svært valg formidlingsmæssigt, fordi vi vidste, vi var i konkurrence med andre medier, men vi vurderede, at det var en klar fordel for læserne i forhold til at sætte sig ind i en relativt kompliceret sag med mange forskellige problemstillinger.
Explaineren skulle slå fast, hvorfor historien var vigtig, og hvad modsætningsforholdet var mellem det, Sundhedsmyndighederne havde sagt udadtil og det, der blev kommunikeret på de indre linjer.
Vi tog også en beslutning om at dele historierne op, så det blev så enkelt som muligt for læserne at forstå problemerne omkring indkøbet.
Vi lagde ud med historien, der handlede om den egentlige årsag til indkøbet for at gøre det klart for læserne, hvad sagen drejede sig om.
Herefter skrev vi artikler om de forskellige fejl hver for sig, så det blev så enkelt som muligt for læserne at sætte sig ind i.
I takt med at vi skrev flere og flere historier, sørgede vi for at ridse de tidligere afsløringer op, så læserne kunne koncentrere sig om den enkelte historie, men samtidig forstå, at historien var et led i en række problemer med sammen indkøb.
Det var et svært valg formidlingsmæssigt, fordi vi vidste, vi var i konkurrence med andre medier, men vi vurderede, at det var en klar fordel for læserne i forhold til at sætte sig ind i en relativt kompliceret sag med mange forskellige problemstillinger.