Gå tilbage

De nepalesiske migrantarbejdere bag Qatars skandaleombruste VM

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Jeppe Laursen Brock

Projektets beskrivelse

Titel:
De nepalesiske migrantarbejdere bag Qatars skandaleombruste VM
Beskrivelse:
Fodbold-VM i Qatar kaldes en af idrætshistoriens største skandaler, og slutrunden har både trukket store rubrikker om elendige forhold for migrantarbejdere og stærke indikationer på korruption i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

Målet med dette projekt var at undersøge, hvad der ligger bag de mange overskrifter – og samtidig komme andre steder hen, end hvor den gængse dækning havde været.

Projektet består af flere dele:
- Fem reportageartikler fra Nepal, hvor vi kommer tættere på konsekvenserne af de rammer, som VM blev til under. De giver læserne bedre mulighed for at forstå de globale mekanismer, som ligger bag Qatars organiserede udnyttelse af klodens fattigste mennesker, og som får nepalesere til at sætte livet på spil i jagten på et ordentligt liv. Vi møder bl.a. familien, der mistede sin forsørger i Qatars ekstreme hede uden at få erstatning, og manden, der blev afkrævet ulovlige gebyrer for at få arbejde i VM-landet, hvor han ikke fik udbetalt sin løn i det kritisable kafala-system og måtte rejse hjem med en uoverskuelig gæld.

- Tre rekonstruktionsartikler, som udfolder den store historie om, hvordan fodbold-VM dog havnede i det ringest mulige værtsland på en bund af korruptionsmistanker, der spændte fra enkeltpersoner til statsniveau. De sætter migrantarbejdernes skæbner ind i den historiske ramme, fordi de viser, hvordan idrætsorganisationer kan blive en katalysator for udnyttelse af fattige mennesker, når der ikke tages hensyn til menneskerettigheder ved tildelingen af et VM.

- En podcast, hvor vi med reallyd fra Nepal folder skæbnerne bag VM ud.

- Et reportagebåret essay fra åbningen af VM, der sætter slutrunden i kontekst ved at krydsklippe fra den grandiose ceremoni på ørkenstadionet med stribevis af magtfulde mænd til seancen, da en kiste med en afdød nepalesisk migrantarbejder landede fra Qatar i Kathmandu lufthavn.

De undersøgende historier rummer samlet set en kompleks fortælling, der gør læserne klogere på en let tilgængelig måde.
Publicering:
Projektet er publiceret på Politikens platforme – papiravis, netavis og podcast – mellem 7. november og 6. december 2022.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Det stod tidligt klart for os, at vi op til VM i Qatar ville belyse, hvorfor slutrunden så mange steder var blevet kaldt idrætshistoriens største skamplet. Men meget var allerede sagt, så hvordan kunne vi skille os ud?

Vi identificerede, at de fleste fortællinger om migrantarbejdere ved VM tog afsæt i Qatar, at mekanismerne bag den organiserede udnyttelse af verdens fattigste mennesker oftest manglede, og at skandalen bag tildelingen af slutrunden var meget fragmenteret fortalt.

Derfor besluttede vi os for to ting: Dels at rejse ud i verden for at undersøge, hvilke forhold migrantarbejderne kommer fra, hvorfor de bliver ved med at rejse til Qatar med livet som indsats, hvordan de forurettes – både i hjemlandet og VM-landet – og hvilke mennesker, der står bag overskrifterne. Dels at rekonstruere den samlede historie om, hvordan slutrunden havnede i Qatar for at forstå, hvilket beskidt spil der førte til en voldsomt eskaleret brug af migrantarbejdere under kritiske forhold.
Tidshorizont:
Midt i august begyndte jeg forarbejdet til projektet sideløbende med det daglige arbejde. Det bestod i at læse rapporter om migrantarbejdere i Qatar, have baggrundssnakke med menneskerettighedsorganisationer og i sætte mig ind i den bedste tilgængelige viden om VM i Qatar og følgerne af slutrunden. Alt sammen havde det formålet at spore mig ind på, hvilke menneskeskæbner, der bedst ville repræsentere og omfavne de overordnede problematikker.

På den baggrund besluttede vi os for, at jeg og en fotograf skulle tage til Nepal, hvis specifikke forhold jeg læste yderligere op på, mens vi fandt en dygtig fixer og planlagde rejsen. Sidst i september var vi seks dage i Nepal for at møde forskellige mennesker og samle reportage ind til fortællingen. Derefter fulgte en intens skrivefase i oktober, før jeg begyndte det omfattende researcharbejde med at rekonstruere, hvordan VM havnede i Qatar – altså katalysatoren for den organiserede udnyttelse af migrantarbejdere, der fandt sted.

Nyhed:

Målet med projektet var aldrig at skrive klassiske nyheder, men at folde nogle større historier ud, så læserne/lytterne forhåbentlig får en ny indsigt i VM, der fyldte så meget. For henholdsvis reportagen og rekonstruktionen gælder det:

- Reportagen fra Nepal: Migrantarbejderne i Qatar har arbejdet under urimelige forhold, der har resulteret i alt fra dødsfald over arbejdsskader til dyb gæld. Men selv om de kender den risiko, bliver nepaleserne ved med at rejse ud i verden for at arbejde, fordi jobs og penge er den største mangelvare, hvor de selv kommer fra. De er så fattige, og der er så lidt arbejde at tage, at der ikke er andre muligheder end at tage til for eksempel Qatar, når de vil have penge til huse, uddannelse, medicin og opretholde kulturelle traditioner som kostbar og principielt ulovlig medgift. Det er grundlaget for, at et rigt land som Qatar kan bedrive en form for organiseret udnyttelse af nepaleserne og andre fattige mennesker, når et VM pludselig skal bygges fra bunden.

- Rekonstruktionen: Da 22 magtfulde mænd udpegede Qatar som VM-værtsland skete det på et stærkt tvivlsomt grundlag. Qatar var vurderet som den klart mest risikable VM-vært, og journalistiske undersøgelser og politiefterforskninger har i eftertiden afdækket talrige indikationer på korruption, der spændte hele vejen fra enkeltpersoner til statsniveau.

Konsekvens:

Set i det store helikopterperspektiv har historierne næppe gjort nogen forskel, men den har sikret fattige nepalesere uden en offentlig stemme, at de bliver hørt, og at deres historier bliver fortalt. Samtidig skulle projektet gerne have bidraget til yderligere og skarpere belysning i offentligheden af mekanismerne bag den organiserede udnyttelse af migrantarbejderne og de alvorlige problemer i fodboldens kulisser.

Metode:

Hele projektets formål var at undersøge, hvad der ligger bag de mange overskrifter om den skandale, som VM i Qatar blev til. Til det formål brugte vi en række metoder:

- Gennemgang af videnskabelige rapporter og beretninger fra menneskerettighedsorganisationer for at identificere, hvilke overordnede problematikker og mekanismer, der er på spil. Og for at kunne finde de rigtige mennesker til at indramme den større historie.

- Indhentning af officielle tal fra den nepalesiske regering for at komme så tæt på de rigtige tal for dødsfald og arbejdsskader som muligt – og for at skille spin fra fakta i debatten om konsekvenserne af VM i Qatar.

- Vi har brugt en del krudt på at verificere hovedpersonernes historie i så vidt et omfang, det har været muligt. Derfor har vi blandt andet sørget for at se et dødscertifikat, billede af en død person, pas, ansættelseskontrakter og billeder fra deres tid i Qatar.

- Det vigtigste har været at have øjne og ører åbne for at gribe reportagen og øjne de muligheder, der opstår. For eksempel kom vi ved årvågenhed til pludselig at overvære en kiste, der landede fra Qatar med en død nepalesisk migrantarbejder.

- Det har også stillet særlige krav til interviewteknik og mødet med kilder, at jeg har haft med sårbare kilder at gøre, som jeg på kort tid skulle opbygge tillid til via en tolk. Men ved at forstå deres skikke og møde dem med smil såvel som forståelse lykkedes det at åbne de fleste fint op.

- Gennemgang af Fifa’s egen undersøgelsesrapport om tildelingen af VM i Qatar, den officielle vurdering af risikoen ved buddet, undersøgelsespapirer fra det britiske parlament og amerikanske retsdokumenter for at kortlægge alle indikationerne på korruption i processen.

- En systematik med tidslinjer og storyboards i forsøget på at skabe orden i det kaos, som de uendelige mængder informationer om tildelingen af VM i Qatar udgør.

Modstand:

Der har ikke været en konkret modstand mod artiklerne, men der har været en generel modstand mod fokus på migrantarbejderes forhold såvel som tildelingen af VM. Den er primært kommet fra Qatar, der har forsøgt at negligere problemerne, afvise enhver mistanke om korruption, fordreje tal for arbejdsulykker og dødsfald samt overdrive effekten af en række arbejdsreformer. Men den er også kommet fra Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), hvis præsident, Gianni Infantino gentagne gange er gået til offentligt angreb på kritiske medier.

Det oprørte farvand af spin har vi skullet finde en sikker vej igennem.

Etik:

Der har været flere etiske overvejelser:

- Vi har vist et billede af en død mand. Det kræver altid nøje overvejelser, men det var en vigtig dokumentation af de konsekvenser, som mange migrantarbejdere i Qatar har mødt – ligesom det ganske enkelt er den grusomme virkelighed, som er vigtig at forstå. Derfor brugte vi det i den konkrete historie om familien, der mistede sit overhoved i den ekstreme hede. Billedet var i øvrigt ret sløret og ikke så voldsomt i sit udtryk, hvilket gjorde det lettere at bruge.

- Vi har undladt at navngive de firmaer, som nepaleserne i vores reportage arbejdede for i Qatar. Det har vi gjort af hensyn til nepaleserne, der frygtede for deres sikkerhed, hvis de skulle vende tilbage én gang. Men samtidig tjente det som en måde at gøre de konkrete historier generelle på. Det var ikke bare ét eller to bestemte firmaer, der havde dårlige forhold for migrantarbejdere. Det var et bredt problem.

- For flere af nepaleserne er der stor skam forbundet med at have mistet et familiemedlem i Qatar, være endt i gæld eller have pådraget sig en arbejdsskade. Derfor var det vigtigt for os at sikre ad flere omgange, at de vitterlig ønskede at fortælle deres historie.

- Vi har meget åbent fremlagt om de usikkerheder, der er, når det for eksempel gælder dødsfald blandt migrantarbejdere til VM i Qatar. Mange artikler har udbasuneret voldsomme tal uden nuancer, men det har været vigtigt for os at fremlægge det mere fulde billede. Det er i virkeligheden også en del af historien, at der ikke bare findes klare dødstal.

Formidling:

Det vigtigste i hele projektet er formidlingen. Det består af to dele, hvor reportagen fra Nepal omfavner en kompleks fortælling om fattigdom og kulturelle traditioner, mens rekonstruktionen af VM-tildelingen rummer en kaotisk historie om lyssky aftaler, der strækker sig over mere end et årti.

Derfor har det været helt centralt for os at formidle historierne på en lidt tilgængelig måde, der gerne skulle indfange læserne. Når det kommer til rekonstruktionen har det været vigtigt at inddrage så mange scener og farverige personer som muligt for at gøre det så underholdende og fastholdende som muligt.

I forhold til reportagen er billederne fra Nepal helt essentielle for at skabe nærhed og indtryk, ligesom vi har optaget reallyd fra rejsen, som vi kunne bruge i en podcast om migrantarbejderne. Ved at udkomme på flere platforme og med flere medier kan vi måske indfange forskellige modtagere.

Men vigtigst af alt har arbejdet med sproget været. Det har været vigtigt at gøre fortællingerne – både reportagen og rekonstruktionerne – så konkrete som muligt og tage afsæt i mennesker med krop, men samtidig tegne de større linjer ud fra dem.

Et par eksempler:

- "Det er bare et ark papir med nogle få ord og et par stempler, men det rummer et stykke verdenshistorie. Det vejer ingenting og alting. En ung sorthåret mand holder det hvide dokument frem foran sig, mens hans kastanjebrune øjne stirrer ud i den lumre luft.
Han hedder Ram Pukar Sahani, og papiret i hans hænder fastslår, at han 12. maj i år mistede sin far og pludselig måtte løfte en byrde, han ikke havde kræfter til at bære (…) Ram Pukar Sahani er tavs nogle sekunder – som leder han efter ord, han egentlig ikke har lyst til at finde".

- "Ved ladvognen tog familien imod manden i kisten. Datteren omkring de 10 år støttede sig til moderen, der nu var enke, og de bristede sjæle hulkede i kor som en sørgesang over deres elskede (…)
Inde i ladvognen hang chaufføren ind over rattet, mens han svingede et nøglebundt om sin finger. Trivialiteten i det var skræmmende, men brutalt forståelig, for det var nu engang mandens arbejde – og de seneste år er fly fra Qatar gennemsnitligt landet i Katmandu med døde nepalesiske migrantarbejdere mere end fem gange om ugen.
Typiske dødsårsager: Hjertestop efter at have knoklet i heden, trafikuheld og selvmord".


For almindelige danskere kan det let virke som en fjern historie, men ved at gang på gang at binde tråde mellem det fjerne Asien, den vestlige verden og fodbold-VM forsøger vi at gøre det hele mere nært.

Et par eksempler:

- "Vi lever i en lille verden. Når 22 mænd i jakkesæt træffer et korrupt valg i Zürich, kan det skælve i Nepal, små 7.000 kilometer mod sydøst. Mellem ufærdige veje uden navne og floders fletværk gennem frodigt land".

- "Vi ynder at sige, at det er en anden verden.
Det er let at forfalde til den tanke, når en bleg dansker trasker rundt i en nepalesisk landsby, hvor dyr og mennesker bor side om side i samme huse, og røg fra antændte halmbunker skal holde sygdomsbefængte myg på afstand. Hvor kvinder i farverige sarier stråler op blandt mørke bøfler og hellige køer, og højttalere på toppen af et hvidt tårn blæser en evig melodisk hindu-messen ud over det grønne floddelta.
Men foran en faldefærdig lerhytte sidder Dipendra Kumar Mandal på en mudret rød plastikstol og binder det hele sammen.
Den 23-årige mand med det karseklippede hår har været med til at bygge den bro mellem Danmark og Nepal, som er fulgt med den endeløse række af byggerier op mod VM i Qatar. Om få uger sparker de danske fodboldmænd gang i deres drømmefærd ved ørkenstatens omdiskuterede slutrunde, hvor rammerne er skabt af fattige migrantarbejdere som ham. Veje, hoteller, metro, lufthavn, hospitaler – og de prægtige stadioner, som sportens stjerner indtager, mens millioner af mennesker over hele kloden hepper og jubler, græder og bander.
Vi er en del af samme verden, og Dipendra Kumar Mandal bærer på en af rædselshistorierne om den".

Reportagerne fra Nepal skulle gerne vise, hvordan formidlingen af en journalistisk undersøgelse kan løfte forståelsen af vigtige strukturer i samfundet til et nyt niveau.