Gå tilbage

#Metoo og Frank Jensen

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Simone Buur Skyum, Marchen Neel Gjertsen

Projektets beskrivelse

Titel:
#Metoo og Frank Jensen
Beskrivelse:
Mens #metoo var højest på dagsordenen, afslørede vi en række nye krænkelsesanklager mod Socialdemokratiets næstformand og overborgmester i København, Frank Jensen. Øjenvidner bakkede anklagerne op, ligesom der var skriftlig dokumentation i sagerne.
De nye krænkelsesanklager fra 2012 og 2017 kom oven på to tidligere sager om Frank Jensens grænseoverskridende opførsel til julefrokoster, der lå ca. 10 år tilbage, og som havde været fremme i tabloidmedier.
Mens den ene kvinde bag de nye krænkelsesanklager ønskede at være anonym, stod Maria Gudme, socialdemokratisk medlem af Region H, frem, på trods af at der var tale om næstformanden i hendes eget parti. Hun fortalte, at hun som ung ansat i Socialdemokratiet i København var blevet taget på låret af Frank Jensen i 2012, hvorefter han gled hånden op under hendes nederdel og op ad inderlåret. Vi kunne dokumentere, at ledelsen i Socialdemokratiet var bekendt med hendes sag. Men det fik ingen konsekvenser for Frank Jensen. Den anden kvinde oplevede også upassende berøringer af Frank Jensen. Hun ønskede at være anonym, men hendes anklage blev fremlagt med navns nævnelse for Frank Jensen. Deres pointe var, at der var tale om magtmisbrug.
Afsløringerne satte dagsordenen massivt og tre dage senere valgte Frank Jensen at trække sig fra sine politiske poster, selvom han først ville blive. Herefter kunne vi gennem en lækket mail afdække, at der havde været internt pres i partiet for hans afgang.
En advokatundersøgelse hos Socialdemokratiet efterforskede i alt 12 beskyldninger om krænkende adfærd fra Frank Jensen fra 2010-2020.
I efterspillet, hvor Frank Jensen udtalte i interviews i andre medier (han ønskede ikke at tale med JP) bl.a., at hans »glade dans« var blevet misforstået, fulgte vi op med, at otte tidligere ansatte på Københavns Rådhus undsagde hans forklaring.
Projektet førte også til selvransagelse hos Venstres gruppeformand Karsten Lauritzen, som erkendte bl.a. sex med underordnede og uønskede befamlinger.
Publicering:
17. oktober 2020 - 31. oktober 2020.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Det var en kombination af, at Frank Jensen er en mand, som der er gået mange historier om gennem årene, samt en indsats for at opdyrke et stærkt kildenetværk i en aktuel nyhedsdagorden. På daværende tidspunkt var #metoo den største dagsorden i Danmark. Vi besluttede os for at få mange kilder blandt kvinder i politik, bl.a. hos dem, der i et brev i Politiken havde skrevet under på, at de havde oplevet seksuelle krænkelser i deres politiske virke.
Tidshorizont:
Historien blev til under to intense uger, hvor vi arbejdede ihærdigt med at dokumentere anklagerne og finde øjenvidner m.v. forud for den første publicering.
At vi havde travlt skyldtes, at der var risiko for, at partiet potentielt ville presse vores kilder og modarbejde Maria Gudmes ønske om at offentliggøre historien. Vi vurderede, at partiet havde en stor interesse i at undgå vores nye afsløringer, hvis det på nogen måde kunne det.
Vi ønskede også at bringe sagen frem i lyset af, at statsministeren havde varslet et opgør med sexisme og sat fokus på, at der var et ledelsesansvar i sexismesager.

Nyhed:

Vi har afsløret en række krænkelsesanklager mod Frank Jensen, der tegner et mønster gennem hans politiske karriere. Hans opførsel til to julefrokoster, hvor han bl.a. blev anklaget for at slikke en ansat i øret, havde allerede havde været fremme. Vi kunne afsløre yderligere to, nye krænkelsessager, som udspillede sig senere. Fælles for kvinderne, som står frem, er, at de har oplevet, at Frank Jensen som overborgmester og næstformand i Socialdemokratiet har udvist uønsket og grænseoverskridende seksuel adfærd mod dem. Og efter deres mening er hans adfærd udtryk for misbrug af den magt, han havde i kraft af sine fremtrædende politiske poster.
Vi afslørede samtidig også, hvordan Socialdemokratiet håndterede krænkelsessagen fra 2012, hvor Frank Jensen blev anklaget for at føre hånden ind under kjolen og op ad inderlåret på en ung partiansat, som han var øverste chef for. Partiet reagerede ved at sætte yderligere foranstaltninger op omkring hendes stilling, mens det ikke fik konsekvenser for Frank Jensen, som fortsatte med at blive forfremmet.
Efterfølgende kunne Jyllands-Posten bl.a. afsløre en lækket mail, der viste internt pres for, at han trak sig fra sine poster modsat hans egne udmeldinger.
Vi afdækkede senere, at at tidligere medarbejdere på rådhuset undsagde hans forklaring om, at han aldrig havde slikket nogen i øret.
Og i et opsigtsvækkende interview erkendte Venstres gruppeformand Karsten Lauritzen bl.a. sex med underordnede, befamlinger og en sexistisk kultur.

Konsekvens:

Tre dage efter journalisternes afsløringer trådte Frank Jensen som konsekvens af sagerne ned fra sine politiske poster som næstformand i Socialdemokratiet, overborgmester i København samt en række bestyrelsesposter.
Forud forløb nogle hektiske dage, hvor først Frank Jensen erkendte at være en krænker og bedyrede, at han havde intern opbakning til at fortsætte på sine poster. Men efter pres fra andre partier såvel som internt i Socialdemokratiet, ombestemte han sig og trådte ned. Flere kvinder stod siden frem og delte oplevelser af krænkende adfærd fra Frank Jensen. Herunder Annette Heick, der fortalte, at Frank Jensen havde slikket hende i øret. Det var med til at underbygge kvindernes anklager om, at der var et mønster. Formanden for ungdomspartiet DSU i København, Cecilie Sværke Priess, stod også frem til Jyllands-Posten og fortalte, at hun efter vores afsløringer var blevet bekendt med en række andre krænkelsessager, der drejede sig om Frank Jensen.
Der blev sat undersøgelser i gang i både Socialdemokratiet og på Københavns Rådhus. Socialdemokratiets advokatundersøgelse efterforskede i alt 12 episoder af krænkende adfærd begået af Frank Jensen i 2010-2020. På Københavns Rådhus førte afsløringerne også til et omfattende arbejde imod krænkelser og sexisme.


Metode:


Der ligger et massivt kildearbejde til grund for projektet – hvilket er en hjørnesten i den undersøgende journalistik. Vi har talt med over 50 kilder, som enten selv har oplevet seksuelle krænkelser eller har været øjenvidner til forskellige episoder.
Det har krævet en intens arbejdsindsats at vinde kildernes tillid, da de alle har frygtet, hvilke konsekvenser det kunne få for deres videre karriere at gå op imod en så magtfuld mand i politik som Frank Jensen. Her har ihærdighed været afgørende.
Vi har haft høje krav til dokumentationen af episoderne og er gået metodisk til værks. Derfor har vi også arbejdet hårdt for at finde og tale med øjenvidner samt at afdække papirsporet i form af skriftlig dokumentation: emails til arbejdsgivere samt sms’er med pårørende eller venner efter episoderne.
Ved hver enkelt sag har vi vurderet, om vi har haft tilstrækkelig dokumentation til at kunne beskrive anklagen.
Selv de historiske krænkelsessager, som havde været fremme før, gik vi tilbage og undersøgte på ny med egne kilder. Det, vi ikke kunne få bekræftet, skrev vi ikke.
Senere har vi brugt vores kildenetværk til at holde fast i sagen. Vi har bl.a. fået lækket mails for at kunne beskrive, hvad der foregik internt i Socialdemokratiet, og hvilket efterspil der fandt sted.



Modstand:

Frank Jensen ønskede ikke at tale med Jyllands-Postens journalister, men sendte et skriftligt svar på anklagerne. Forud for publicering havde han forsøgt at stoppe historien gennem adskillige opkald til vores overordnede, som afviste hans ønske.

Etik:

Der har været grundige etiske overvejelser i projektet overfor både de krænkede kvinder samt den anklagede part.
Primært har de etiske overvejelser gået på, hvilke krænkelsesanklager som Jyllands-Posten kunne lægge frem, og der har som beskrevet været tårnhøje krav til dokumentation. Og har dokumentationen ikke været tilstrækkelig, har vi foretaget fravalg og ikke bragt anklagerne.
Hændelser, der er foregået i enerum, er af princip blevet fravalgt, fordi der ikke har været øjenvidner til stede. Frank Jensen blev dog forholdt alle anklager, i tilfælde af at han selv erkendte, at det var foregået som kilden havde beskrevet det. Det gjorde han ikke, og derfor kom det ikke med.
Episoder, der ligger så langt tilbage, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med øjenvidner, er også blevet fravalgt.
Vi stillede også det krav til kilderne, at vi ville forelægge Frank Jensen anklagerne med navns nævnelse, selvom kilderne ønskede anonymisering i artiklen. Det skete for at sikre Frank Jensens mulighed for at tage genmæle mod anklagerne.
Derudover var der etiske overvejelser om, hvordan vi skulle behandle kilderne og tale med dem om de seksuelle krænkelser, de oplevede at blive udsat for. Der er tale om et sårbart emne. Her besluttede vi, at det var vigtigt at være fuldt til rådighed for kilderne, samt at gøre det klart at vi ikke pressede dem til at stå frem, hvis de ikke ønskede det.
Vedrørende interviewet med Karsten Lauritzen, skabte det utrolig stor debat. Det blev vurderet, at en episode, hvor Karsten Lauritzen fortæller, at han også har krænket journalisten, skal med, da det ville være et ikke at skrive det og dermed ikke være åben om episoden. Artiklen er dog renset for holdninger til det.

Formidling:

Vi valgte en sober formidling, hvor vi bl.a. fravalgte andre eksempler på grænseoverskridende adfærd, som ikke havde seksuel karakter, da det ville mudre forskellige debatter sammen. Vi fravalgte at bruge farverige tillægsord og forsøgte at holde formidlingen nøgtern.
Fotografisk valgte vi også en sober stil, hvor kvinderne står sammen foran Københavns Rådhus. Efter vores vurdering portrætteres de ikke som hverken ofre eller helte. Samtidig var vi glade for, at de ville mødes og fotograferes sammen på trods af den ene er anonym, og de aldrig havde mødt hinanden før. Visuelt er det et udtryk for, at det ikke handler om den enkelte episode, men om et mønster, hvor flere kvinder har rejser krænkelsesanklager.