Kejserens nye klub
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Anders Bindesbøll, Jakob Rasmussen, Søren Kristensen, Sofie Hector Borup, Marie Kildebæk, Jakob Franck, og Nikolaj Fuglsang
Projektets beskrivelse
Titel:
Kejserens nye klub
Beskrivelse:
DR Dokumentars podcast-serie ”Kejserens Nye Klub” fortæller historien om fodboldklubben Jammerbugt FC’s katastrofale møde med den tyske invester Klaus-Dieter Müller (KDM), der kom til klubben som en redningsmand, men som endte med at sende klubben ud i en konkurs, tvangsnedrykning, skabte splittelse i lokalsamfundet og knuste en masse unge fodboldspilleres drømme.
Serien afdækker KDM’s omfattende bedrag – helt unikt med ham selv på bånd hele vejen igennem frem mod den afsluttende konfrontation.
Serien bygger på et stort journalistisk gravearbejde, som sender ikke kun journalisterne, men også lytteren, rundt i verden. Mængden af kilder er enorme, dokumenterne omfangsrige og alle påstande og anklager er blevet efterprøvet og forelagt. Undersøgelsen af KDM’s økonomiske fortid går årtier tilbage, og journalisterne viser en tydelig metode i hans bedrag, samt de mange ofre, der stadig den dag i dag er fanget i hans lange spor.
Serien afdækker KDM’s omfattende bedrag – helt unikt med ham selv på bånd hele vejen igennem frem mod den afsluttende konfrontation.
Serien bygger på et stort journalistisk gravearbejde, som sender ikke kun journalisterne, men også lytteren, rundt i verden. Mængden af kilder er enorme, dokumenterne omfangsrige og alle påstande og anklager er blevet efterprøvet og forelagt. Undersøgelsen af KDM’s økonomiske fortid går årtier tilbage, og journalisterne viser en tydelig metode i hans bedrag, samt de mange ofre, der stadig den dag i dag er fanget i hans lange spor.
Publicering:
Podcastens 5 afsnit blev publiceret på DR Lyd fredag 28. juli
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/kejserens-nye-klub
Og nyhedsartikler publiceret på dr.dk samme dag.
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/kejserens-nye-klub
Og nyhedsartikler publiceret på dr.dk samme dag.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Klubber som FC Nordsjælland og FC Midtjylland har i mange år haft en udenlandsk investor med aktiemajoritet i klubben og har rent sportslig manifesteret sig som topklubber i dansk fodbold og samtidig formået at lave en økonomisk succeshistorie med salg af spillere for to- og trecifrede millionbeløb.
Samtidig har vi de senere år set flere tilfælde, hvor udenlandske ejerskaber har skabt ravage i klubber som Esbjerg, Fremad Amager, SønderjyskE og Vendsyssel.
Så da Jammerbugt FC i 2. division pludselig var blevet solgt til en tysk investor med fodboldakademier i Afrika og visioner om Superliga og et nyt stadion med plads til tusinder af tilskuere var det interessant at undersøge om Jammerbugt FC ville tage røven på hele ”Fodbolddanmark” og nå stjernerne eller om Jammerbugt FC var ved at tage røven på sig selv ved at sælge deres lille stolte klub med de imponerende meritter til den helt forkerte.
Samtidig har vi de senere år set flere tilfælde, hvor udenlandske ejerskaber har skabt ravage i klubber som Esbjerg, Fremad Amager, SønderjyskE og Vendsyssel.
Så da Jammerbugt FC i 2. division pludselig var blevet solgt til en tysk investor med fodboldakademier i Afrika og visioner om Superliga og et nyt stadion med plads til tusinder af tilskuere var det interessant at undersøge om Jammerbugt FC ville tage røven på hele ”Fodbolddanmark” og nå stjernerne eller om Jammerbugt FC var ved at tage røven på sig selv ved at sælge deres lille stolte klub med de imponerende meritter til den helt forkerte.
Tidshorizont:
Vi begyndte at lave reportage i Jammerbugt FC i maj 2022 og fulgte klubben frem til konkursen i august 2022 og ugerne efter hvor klubbens nu tidligere ejer, KDM forlod Danmark. Herefter begyndte vi at grave os længere ned i KDM’s fortid, forbindelser og økonomiske forhold. Og hen over vinteren 2022/2023 er der lavet interview med KDM og karaktererne fra Jammerbugt FC. I marts og frem til sommer er projektet skrevet og klippet.
Nyhed:
Serien åbenbarer indefra, hvad der skete i Jammerbugt FC, da man fik en udenlandsk ejer.
Serien afslører, at Klaus-Dieter Müller (KDM) ved købstidspunktet havde en gæld på mere end 10 millioner Euro, og at han i langt størstedelen af sit ejerskab var personlig insolvent og slet ikke måtte eje noget.
Det lykkes dog for KDM at holde skjult for alle i Danmark, at han var personlig insolvent og i Tyskland at skjule, at han ejede noget i Danmark.
Derfor lykkes han med at fortsætte som ejer på et ulovligt grundlag i mere end et år frem til klubbens konkurs.
Serien afslører, at flere afrikanske spillere ikke fik løn for deres arbejde som fodboldspillere i klubben, og at KDM tegnede ugyldige kontrakter med særligt udenlandske spillere, selvom Divisionsforeningen havde givet klubben et kontraktforbud.
Serien afslører, at KDM som arbejdsgiver har betalt afrikanske spillere i mindre kontante beløb.
Serien afslører, at KDM har modtaget 100.000 Euro fra et nigeriansk fodboldakademi mod til gengæld at skrive kontrakt med spillere fra akademiet. Men fordi KDM ikke måtte tegne kontrakter med spillere, kunne spillerne fra akademiet ikke få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, og de blev sendt tilbage til Nigeria. Og KDM kunne trods brudte løfter stikke 100.000 Euro i lommen.
Og serien afdækker, at KDM trods sin gæld og personlige insolvens i Tyskland har haft en schweizisk konto, hvorfra han købte Jammerbugt FC og hvorpå han modtog 430.000 Euro fra den svenske klub Malmø FF.
Serien afslører, at Klaus-Dieter Müller (KDM) ved købstidspunktet havde en gæld på mere end 10 millioner Euro, og at han i langt størstedelen af sit ejerskab var personlig insolvent og slet ikke måtte eje noget.
Det lykkes dog for KDM at holde skjult for alle i Danmark, at han var personlig insolvent og i Tyskland at skjule, at han ejede noget i Danmark.
Derfor lykkes han med at fortsætte som ejer på et ulovligt grundlag i mere end et år frem til klubbens konkurs.
Serien afslører, at flere afrikanske spillere ikke fik løn for deres arbejde som fodboldspillere i klubben, og at KDM tegnede ugyldige kontrakter med særligt udenlandske spillere, selvom Divisionsforeningen havde givet klubben et kontraktforbud.
Serien afslører, at KDM som arbejdsgiver har betalt afrikanske spillere i mindre kontante beløb.
Serien afslører, at KDM har modtaget 100.000 Euro fra et nigeriansk fodboldakademi mod til gengæld at skrive kontrakt med spillere fra akademiet. Men fordi KDM ikke måtte tegne kontrakter med spillere, kunne spillerne fra akademiet ikke få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, og de blev sendt tilbage til Nigeria. Og KDM kunne trods brudte løfter stikke 100.000 Euro i lommen.
Og serien afdækker, at KDM trods sin gæld og personlige insolvens i Tyskland har haft en schweizisk konto, hvorfra han købte Jammerbugt FC og hvorpå han modtog 430.000 Euro fra den svenske klub Malmø FF.
Konsekvens:
I kølvandet på projektet har idræts- og kulturordførere på Christiansborg været ude at ønske en model, der forhindrer udenlandske ejerskaber i dansk fodbold.
Både Socialdemokratiet, SF og Moderaterne har igangsat en undersøgelse af om dansk fodbold kan indføre en lignende model af den såkaldte 50+1 regel, som de har i Sverige og Tyskland, hvor moderklubben altid skal have mere end 50 procent af stemmerne i fodboldklubbens professionelle afdeling.
14 ud af 18 danske fodboldfanklubber har – i en rundspørge DR har lavet - efterfølgende ligeledes udtrykt ønske om nye regler i dansk fodbold, der skal forhindre udenlandske ejere med aktiemajoritet i danske fodboldklubber.
Både Socialdemokratiet, SF og Moderaterne har igangsat en undersøgelse af om dansk fodbold kan indføre en lignende model af den såkaldte 50+1 regel, som de har i Sverige og Tyskland, hvor moderklubben altid skal have mere end 50 procent af stemmerne i fodboldklubbens professionelle afdeling.
14 ud af 18 danske fodboldfanklubber har – i en rundspørge DR har lavet - efterfølgende ligeledes udtrykt ønske om nye regler i dansk fodbold, der skal forhindre udenlandske ejere med aktiemajoritet i danske fodboldklubber.
Metode:
Historien om ballade i Jammerbugt FC er løbende blevet beskrevet i danske medier. Særligt i Nordjyske, TV2Nord og hos DR Nordjylland, men Politiken, DR og TV2’s landsdækkende platforme har også ad flere omgange fortalt om problemer i klubben under Klaus-Dieter Müller.
Der hvor vi fandt nye oplysninger var blandt andet ved at bruge facial recognition værktøjet PimEyes. Via værktøjet fandt vi artikler fra Grækenland, Mali og Nigeria med billeder af Klaus-Dieter Müller (KDM), som ikke dukkede op i gængse google-søgninger. I de artikler fandt vi nye spor, kilder og informationer.
Eksempelvis var samarbejdet mellem Malmø FF og Jammerbugt FC et kendt faktum, da Malmø FF efter KDM’s ankomst har udlejet spillere til Jammerbugt FC, men via facial recognition fandt vi pludselig artikler fra Mali med billeder af KDM, spillere fra Mali og Malmø repræsentanter, som tegnede et billede af en større samarbejde.
På samme vis kunne vi via emnesøgninger på sociale medier finde flere koblinger mellem afrikanske spillere, KDM og så Malmø. Vi kunne finde instagram profiler på afrikanske fodboldspillere, som opholdt sig i Malmø sammen med KDM og trænede fodbold med Malmø FF.
Alt dette gjorde, at vi ledte videre efter flere koblinger mellem Malmø FF og KDM, indtil vi fik fat på dokumenter, der viste en transaktion på 430.000 Euro fra Malmø FF til en schweizisk konto i KDM’s navn.
Via simpel søgning på hashtagget ”JammerbugtFC” på sociale medier kunne vi finde nigerianske spillere, der skrev om at være på vej til Jammerbugt FC for at spille fodbold allerede inden de var landet i Danmark.
Det fandt vi ret mærkværdigt, at vi Instagram kunne finde unge nigerianske spillere, der skrev om at skulle til Jammerbugt FC i den danske 2. division og flere kunne endda på Instagram fremvise kontraktunderskrivelser.
Det var på den måde, at vi fandt frem til akademiet, som sendte 8 spillere til Jammerbugt FC og derfra sidenhen kunne afsløre, at dette akademi faktisk betalte 100.000 Euro for at levere en vare til KDM i form af fodboldspillere. Akademiet blev stillet i udsigt, at deres spillere kunne komme ind på det europæiske fodboldmarked og potentielt blive solgt videre til en større klub, som så i sidste ende kunne betyde, at akademiet kunne tjene penge.
I Tyskland gravede vi i virksomhedsoplysninger om Klaus-Dieter Müller i forskellige tyske virksomhedsregistre og fandt på denne måde frem til personer, der kunne fortælle om Klaus-Dieter Müllers reelle økonomiske situation. I dokumenterne fra registrene fandt vi blandt andet frem til, at KDM havde en tysk kurator, at han var gået ned med adskillige andre firmaer tidligere, og vi fandt også andre kilder med indgående kendskab til KDM og hans dårlige økonomi. Og herfra kunne vi få fat på en opgørelse af Klaus-Dieter Müllers samlede officielle gæld på mere end 10 millioner euro og få oplyst, at denne gæld betød, at han rent faktisk var personlig insolvent og slet ikke måtte eje noget. Dette betød, at vi kunne afsløre, at vi i dansk divisionsfodbold i mere end et år har haft en ejer, der slet ikke burde kunne eje klubben. Og at al virak omkring udenlandske spillere der ikke fik løn, og klubben der gik konkurs og blev tvangsnedrykket helt kunne have været undgået, hvis klubbens bestyrelse, Divisionsforeningen eller de tyske myndigheder for den sags skyld havde undersøgt manden.
Der hvor vi fandt nye oplysninger var blandt andet ved at bruge facial recognition værktøjet PimEyes. Via værktøjet fandt vi artikler fra Grækenland, Mali og Nigeria med billeder af Klaus-Dieter Müller (KDM), som ikke dukkede op i gængse google-søgninger. I de artikler fandt vi nye spor, kilder og informationer.
Eksempelvis var samarbejdet mellem Malmø FF og Jammerbugt FC et kendt faktum, da Malmø FF efter KDM’s ankomst har udlejet spillere til Jammerbugt FC, men via facial recognition fandt vi pludselig artikler fra Mali med billeder af KDM, spillere fra Mali og Malmø repræsentanter, som tegnede et billede af en større samarbejde.
På samme vis kunne vi via emnesøgninger på sociale medier finde flere koblinger mellem afrikanske spillere, KDM og så Malmø. Vi kunne finde instagram profiler på afrikanske fodboldspillere, som opholdt sig i Malmø sammen med KDM og trænede fodbold med Malmø FF.
Alt dette gjorde, at vi ledte videre efter flere koblinger mellem Malmø FF og KDM, indtil vi fik fat på dokumenter, der viste en transaktion på 430.000 Euro fra Malmø FF til en schweizisk konto i KDM’s navn.
Via simpel søgning på hashtagget ”JammerbugtFC” på sociale medier kunne vi finde nigerianske spillere, der skrev om at være på vej til Jammerbugt FC for at spille fodbold allerede inden de var landet i Danmark.
Det fandt vi ret mærkværdigt, at vi Instagram kunne finde unge nigerianske spillere, der skrev om at skulle til Jammerbugt FC i den danske 2. division og flere kunne endda på Instagram fremvise kontraktunderskrivelser.
Det var på den måde, at vi fandt frem til akademiet, som sendte 8 spillere til Jammerbugt FC og derfra sidenhen kunne afsløre, at dette akademi faktisk betalte 100.000 Euro for at levere en vare til KDM i form af fodboldspillere. Akademiet blev stillet i udsigt, at deres spillere kunne komme ind på det europæiske fodboldmarked og potentielt blive solgt videre til en større klub, som så i sidste ende kunne betyde, at akademiet kunne tjene penge.
I Tyskland gravede vi i virksomhedsoplysninger om Klaus-Dieter Müller i forskellige tyske virksomhedsregistre og fandt på denne måde frem til personer, der kunne fortælle om Klaus-Dieter Müllers reelle økonomiske situation. I dokumenterne fra registrene fandt vi blandt andet frem til, at KDM havde en tysk kurator, at han var gået ned med adskillige andre firmaer tidligere, og vi fandt også andre kilder med indgående kendskab til KDM og hans dårlige økonomi. Og herfra kunne vi få fat på en opgørelse af Klaus-Dieter Müllers samlede officielle gæld på mere end 10 millioner euro og få oplyst, at denne gæld betød, at han rent faktisk var personlig insolvent og slet ikke måtte eje noget. Dette betød, at vi kunne afsløre, at vi i dansk divisionsfodbold i mere end et år har haft en ejer, der slet ikke burde kunne eje klubben. Og at al virak omkring udenlandske spillere der ikke fik løn, og klubben der gik konkurs og blev tvangsnedrykket helt kunne have været undgået, hvis klubbens bestyrelse, Divisionsforeningen eller de tyske myndigheder for den sags skyld havde undersøgt manden.
Modstand:
Klaus-Dieter Müller selv har slutteligt i processen truet med sagsanlæg, hvis vi bragte historien om blandt andet hans elendige økonomi, insolvens og hans konto i Schweiz, ligesom han har forsøgt at intimidere og tilsværte vores kilder.
Vi har igennem forløbet blevet mødt en mur fra den bestyrelse, der solgte til KDM, advokaten der faciliterede salget og den administrative ledelse, der var i klubben under KDM. Vi har derfor måtte arbejde os omkring klubbens bestyrelse og finde andre veje ind i klubben.
Klubbens bestyrelsesformand har også på bagkant nægtet at udtale sig til DR i forbindelse med publikationen af projektet.
Vi har igennem forløbet blevet mødt en mur fra den bestyrelse, der solgte til KDM, advokaten der faciliterede salget og den administrative ledelse, der var i klubben under KDM. Vi har derfor måtte arbejde os omkring klubbens bestyrelse og finde andre veje ind i klubben.
Klubbens bestyrelsesformand har også på bagkant nægtet at udtale sig til DR i forbindelse med publikationen af projektet.
Etik:
Vi har haft mange etiske overvejelser vedrørende de mange udenlandske og primært afrikanske spillere i Jammerbugt FC. Vi er ikke i tvivl om, at mange af dem er lokket til Danmark af KDM med en masse falske løfter om, at Jammerbugt FC var en velfungerende klub, som for spillerne kunne agere som en mellemstation til en stor fodboldkarriere i Europas bedste ligaer. Virkeligheden var, at de kom til en kaotisk klub med rod i økonomien, flere blev snydt for løn, mange blev hurtigt smidt ud af Danmark igen, og at de slet ikke var gode nok til at få opfyldt den drøm, som KDM solgte dem.
Dette kaos kunne vi jo se, og løbende blev det mere og mere tydeligt for os, hvad der var realiteterne, når alle intentioner og håbefulde drømme blev sorteret fra. I projektet følger vi både KDM, spillerne og andre aktører i og omkring klubben, og hvor meget kan man tillade sig at dele af sin undersøgende research over for kilder, der agerer i en virkelighed nu og her og risikere at påvirke – også med det in mente, at selvom vi havde flere interessante informationer om KDM’s foretagende, så havde vi langtfra et fyldestgørende billede og der kunne sagtens være blindspots, som ville åbenbare en helt anden virkelighed.
Mange spillere spurgte os for eksempel, hvad vi troede om KDM’s forklaringer om at der var penge på vej til drift af klubben og spillerlønninger, og der var vi jo i et dilemma om hvad vi skulle sige til spillerne. Skulle vi fortælle dem, at deres drøm om at få de penge, som stod på kontrakten, kunne virke urealistisk og de derfor næppe ville komme til at sende penge hjem til deres familier? Det var svært. Vi svarede som regel neutralt, at den slags forhold som eksisterede i Jammerbugt FC, ikke er normalt i danske fodboldklubber.
Det har været vigtigt i formidlingen (beskrevet nedenfor), at vi var så åbne omkring vores redaktionelle beslutninger og etiske overvejelser som muligt. Derfor har vi brugt vores interne diskussioner som aktive scener i podcasten. Dels for at vise, hvordan vi arbejder, men også for at være tydelige omkring vores egne etiske grænser. For eksempel, da vi ringer på hos Klaus-Dieter Müller i Hannover, hvor et barn åbner døren. Det er Klaus-Dieter Müller, vi undersøger, og det har været vigtigt for os, at hans uskyldige ofre ikke kom i klemme, hvad enten det var familiemedlemmer, tidligere samarbejdspartnere eller for den sags skyld personligt relaterede.
Samme hensyn har vi udvist i vores ageren i og omkring klubben. Balladen har nemlig også splittet lokalsamfundet i Pandrup og nabobyen Kaas, derfor har vi været opmærksomme på ikke at stille os skævt i forhold til de medvirkende. Vi afdækker situationen, men tager ikke del i den. Når vi i podcasten er mere personlige ved for eksempel at være indignerede, er det over åbenlyse uretfærdigheder og bedrag. Det er nyt eller i hvert fald sjældent i en undersøgende dokumentarproduktion, at journalisten træder frem som et følelende menneske. Men det har været vigtigt for os at afprøve den grænse. For først når man står på den, kan man udvikle formatet og genren.
Dette kaos kunne vi jo se, og løbende blev det mere og mere tydeligt for os, hvad der var realiteterne, når alle intentioner og håbefulde drømme blev sorteret fra. I projektet følger vi både KDM, spillerne og andre aktører i og omkring klubben, og hvor meget kan man tillade sig at dele af sin undersøgende research over for kilder, der agerer i en virkelighed nu og her og risikere at påvirke – også med det in mente, at selvom vi havde flere interessante informationer om KDM’s foretagende, så havde vi langtfra et fyldestgørende billede og der kunne sagtens være blindspots, som ville åbenbare en helt anden virkelighed.
Mange spillere spurgte os for eksempel, hvad vi troede om KDM’s forklaringer om at der var penge på vej til drift af klubben og spillerlønninger, og der var vi jo i et dilemma om hvad vi skulle sige til spillerne. Skulle vi fortælle dem, at deres drøm om at få de penge, som stod på kontrakten, kunne virke urealistisk og de derfor næppe ville komme til at sende penge hjem til deres familier? Det var svært. Vi svarede som regel neutralt, at den slags forhold som eksisterede i Jammerbugt FC, ikke er normalt i danske fodboldklubber.
Det har været vigtigt i formidlingen (beskrevet nedenfor), at vi var så åbne omkring vores redaktionelle beslutninger og etiske overvejelser som muligt. Derfor har vi brugt vores interne diskussioner som aktive scener i podcasten. Dels for at vise, hvordan vi arbejder, men også for at være tydelige omkring vores egne etiske grænser. For eksempel, da vi ringer på hos Klaus-Dieter Müller i Hannover, hvor et barn åbner døren. Det er Klaus-Dieter Müller, vi undersøger, og det har været vigtigt for os, at hans uskyldige ofre ikke kom i klemme, hvad enten det var familiemedlemmer, tidligere samarbejdspartnere eller for den sags skyld personligt relaterede.
Samme hensyn har vi udvist i vores ageren i og omkring klubben. Balladen har nemlig også splittet lokalsamfundet i Pandrup og nabobyen Kaas, derfor har vi været opmærksomme på ikke at stille os skævt i forhold til de medvirkende. Vi afdækker situationen, men tager ikke del i den. Når vi i podcasten er mere personlige ved for eksempel at være indignerede, er det over åbenlyse uretfærdigheder og bedrag. Det er nyt eller i hvert fald sjældent i en undersøgende dokumentarproduktion, at journalisten træder frem som et følelende menneske. Men det har været vigtigt for os at afprøve den grænse. For først når man står på den, kan man udvikle formatet og genren.
Formidling:
Det har været vigtigt for tilrettelæggerne at skabe en undersøgende journalistisk fortælling fortalt i aktive scener. Det er en sjældenhed i undersøgende journalistik, som ofte bliver en fremlæggelse af research. Derfor har dogmet været, at scenen trumfer: Var historien i en aktiv scene, skulle den vælges frem for tilbageskuende interviews og genskabte scener. Målet er, at lytteren er med på ”rejsen” hele vejen og har en oplevelse af at være til stede i rummet og nuet, når tingene sker. Derfor har tilrettelæggerne også valgt at invitere lytterne med ind i det journalistiske maskinrum i undersøgelsen og være helt åbne omkring journalistiske metoder, redaktionelle drøftelser og etiske overvejelser.
For at blive i den sceniske fortællestil er fortælleren Anders Bindesbøll også momentinterviewet, så hans fortælling fremstår umiddelbar og ikke skrevet, og med alle de talefejl, tænkepauser og snublen over ord, som gør en fortælling levende. Det er tilrettelæggernes håb, at denne fortællestil samt det dramaturgiske valg om at dyrke jagten, enten på sandheden eller Klaus Dieter Müller, henvender sig til det yngre podcast segment, så også den undersøgende podcast-genre bliver et sted, de søger hen, når de skal finde den næste podcast.
I lyden har lyddesignerne dyrket nostalgien. Som en lille gave til de skarpe ører er seriens droner skabt af tonerne fra ”Re-sepp-ten”- toneret op og ned efter fortællingens stemning. Lyddesignet er holdt i en VHS -skrattende 90’er broken-synth-stil, der har til hensigt at bringe lytteren tilbage til minderne om det udkantsdanmark og de lokale sportsklubber, de fleste af os er vokset op i eller kender til. Balancen mellem finurlig og alvorlig er hårfin, men kun ved at stille sig ud til grænserne, udfordrer man genren. Det har været lysdesignernes mål.
For at blive i den sceniske fortællestil er fortælleren Anders Bindesbøll også momentinterviewet, så hans fortælling fremstår umiddelbar og ikke skrevet, og med alle de talefejl, tænkepauser og snublen over ord, som gør en fortælling levende. Det er tilrettelæggernes håb, at denne fortællestil samt det dramaturgiske valg om at dyrke jagten, enten på sandheden eller Klaus Dieter Müller, henvender sig til det yngre podcast segment, så også den undersøgende podcast-genre bliver et sted, de søger hen, når de skal finde den næste podcast.
I lyden har lyddesignerne dyrket nostalgien. Som en lille gave til de skarpe ører er seriens droner skabt af tonerne fra ”Re-sepp-ten”- toneret op og ned efter fortællingens stemning. Lyddesignet er holdt i en VHS -skrattende 90’er broken-synth-stil, der har til hensigt at bringe lytteren tilbage til minderne om det udkantsdanmark og de lokale sportsklubber, de fleste af os er vokset op i eller kender til. Balancen mellem finurlig og alvorlig er hårfin, men kun ved at stille sig ud til grænserne, udfordrer man genren. Det har været lysdesignernes mål.