Med taxabon til Slagelse: Historien om hovedstadens travle fødselsafdelinger og overbelagte neonatalafsnit
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Anders Ejbye-Ernst, Anne Diklev Pallesen, Anne Sophie Flach
Projektets beskrivelse
Titel:
Med taxabon til Slagelse: Historien om hovedstadens travle fødselsafdelinger og overbelagte neonatalafsnit
Beskrivelse:
Vi har undersøgt, hvilke konsekvenserne det har, når jordemoderen har for travlt, og når sengepladsen til hospitalsvæsenets mindste og mest sårbare patienter mangler.
Vores fortælling tager udgangspunkt i patienternes og sundhedspersonalets oplevelser. Men gennem en række aktindsigter, der omfatter flere dataudtræk fra sundhedsmyndighederne, har vi undersøgt, i hvor høj grad den enkelte patients oplevelse er et udtryk for et større systemisk problem.
Gennem vores research har vi eksempelvis afdækket, hvordan fødende kvinder har fået en taxabon i hånden og besked om, at de må køre til et andet hospital på grund af travlhed.
Vi har også fortalt, hvordan hospitalsvæsenet i hovedstaden spiller en modificeret form for tetris med for tidligt fødte spædbørn. Eksempelvis flyttes neonatale børn, der stadig skal have hjælp til at trække vejret, mellem hospitaler eller indlægges på forkerte hospitalsafsnit på grund af overbelægning.
Det kan have alvorlige konsekvenser, når et for tidligt født spædbarn indlægges på en forkert afdeling. Forældreparret Christian og Mira Lundgaard blev flyttet fra neonatalafsnittet på Herlev Hospital, fordi der manglede plads. Da deres ene datter stoppede med at trække vejret, måtte forældrene selv befri hende for ledningerne på hendes krop og løbe med hende i armene til den stue, hvor der var udstyr til at give hende ilt. Havde de ligget på neonatalafsnittet, havde der været udstyr til at hjælpe den lille pige på stuen.
Vores fortælling tager udgangspunkt i patienternes og sundhedspersonalets oplevelser. Men gennem en række aktindsigter, der omfatter flere dataudtræk fra sundhedsmyndighederne, har vi undersøgt, i hvor høj grad den enkelte patients oplevelse er et udtryk for et større systemisk problem.
Gennem vores research har vi eksempelvis afdækket, hvordan fødende kvinder har fået en taxabon i hånden og besked om, at de må køre til et andet hospital på grund af travlhed.
Vi har også fortalt, hvordan hospitalsvæsenet i hovedstaden spiller en modificeret form for tetris med for tidligt fødte spædbørn. Eksempelvis flyttes neonatale børn, der stadig skal have hjælp til at trække vejret, mellem hospitaler eller indlægges på forkerte hospitalsafsnit på grund af overbelægning.
Det kan have alvorlige konsekvenser, når et for tidligt født spædbarn indlægges på en forkert afdeling. Forældreparret Christian og Mira Lundgaard blev flyttet fra neonatalafsnittet på Herlev Hospital, fordi der manglede plads. Da deres ene datter stoppede med at trække vejret, måtte forældrene selv befri hende for ledningerne på hendes krop og løbe med hende i armene til den stue, hvor der var udstyr til at give hende ilt. Havde de ligget på neonatalafsnittet, havde der været udstyr til at hjælpe den lille pige på stuen.
Publicering:
Projektet blev publiceret fra januar 2021 og frem til i dag. Det er primært publiceret som lyd på P4 København, men flere historier er også udkommet som artikler og tv-indslag på DRs landsdækkende platforme.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Ideen opstod i to spor. Siden oktober har vi analyseret overbelægningsdata fra samtlige hospitalsafsnit i Danmark gennem data fra Sundhedsdatastyrelsen. Planen var, at vi skulle kortlægge overbelægningssituationen præ corona i sundhedsvæsenet. Den afdeling, der oftest var overbelagt i vores sendeområde, var Børne- og ungdomsafdelingen på Hvidovre Hospital, hvor neonatalafsnittet for de for tidligt fødte ligger. Aktindsigter viste, at der var alvorlige problemer med patientsikkerheden på netop dette afsnit.
Den 20. november faldt vi over en fødselsberetning på Facebook fra en nybagt mor, Emilie Kvistbjerg. Hendes fødsel endte med et akut kejsersnit på grund af travlhed. Gennem et internt prioriteringsredskab i Region H kunne vi dokumentere, at niveauet af travlhed, Emilie Kvistbjerg oplevede, var tæt på dagligdag på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet i sommermånederne. Vi fortalte historien. Dagen efter var vores indbakker fyldt af henvendelser. Det blev begyndelsen på vores projekt.
Den 20. november faldt vi over en fødselsberetning på Facebook fra en nybagt mor, Emilie Kvistbjerg. Hendes fødsel endte med et akut kejsersnit på grund af travlhed. Gennem et internt prioriteringsredskab i Region H kunne vi dokumentere, at niveauet af travlhed, Emilie Kvistbjerg oplevede, var tæt på dagligdag på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet i sommermånederne. Vi fortalte historien. Dagen efter var vores indbakker fyldt af henvendelser. Det blev begyndelsen på vores projekt.
Tidshorizont:
Vi har arbejdet med projektet siden oktober 2020 og frem til i dag. Redaktionen på P4 København er lille. Vi har derfor arbejdet med projektet sideløbende med, at vi har leveret nyheder til den dagsaktuelle nyhedsproduktion.
Nyhed:
Vi har afdækket, hvordan fødende kvinder har fået en taxabon i hånden og er blevet bedt om at køre til et andet hospital på grund af travlhed og overbelægning. I flere tilfælde er kvinder under fødslen blevet sendt til Slagelse, fordi der ikke har været plads til dem i Region Hovedstaden.
Vi har ligeledes afdækket, hvordan spædbørn sammen med deres mødre bliver flyttet efter fødslen, fordi der er overbelægning på barselsgangen.
Vi har fortalt, hvordan Herlev Hospital trods tre år med gentagne advarsler fra Arbejdstilsynet, herunder to trusler om politianmeldelse, ikke har kunnet imødekomme et påbud om at nedbringe travlheden på fødselsafdelingen. Vi har også afdækket, hvordan Arbejdstilsynet i 2021 har advaret Styrelsen for Patientsikkerhed om forholdene på fødselsafdelingen på Herlev Hospital.
Vi har ligeledes afdækket, hvordan jordemødrene pendler fra København til hospitaler i Region Sjælland for at arbejde, fordi arbejdsforholdene der er bedre.
Vi har beskrevet, hvordan overbelægning betyder, at for tidligt fødte spædbørn må omvisiteres efter fødslen eller indlægges på hospitalsafsnit, hvor der både mangler udstyr og personale med neonatale kompetencer.
Vi har også beskrevet, at de lægelige kompetencer har været utilstrækkelige ved mindst to spædbørnsdødsfald samt ved en række andre alvorlige situationer på neonatalafsnittet på Hvidovre Hospital.
Vi har ligeledes afdækket, hvordan spædbørn sammen med deres mødre bliver flyttet efter fødslen, fordi der er overbelægning på barselsgangen.
Vi har fortalt, hvordan Herlev Hospital trods tre år med gentagne advarsler fra Arbejdstilsynet, herunder to trusler om politianmeldelse, ikke har kunnet imødekomme et påbud om at nedbringe travlheden på fødselsafdelingen. Vi har også afdækket, hvordan Arbejdstilsynet i 2021 har advaret Styrelsen for Patientsikkerhed om forholdene på fødselsafdelingen på Herlev Hospital.
Vi har ligeledes afdækket, hvordan jordemødrene pendler fra København til hospitaler i Region Sjælland for at arbejde, fordi arbejdsforholdene der er bedre.
Vi har beskrevet, hvordan overbelægning betyder, at for tidligt fødte spædbørn må omvisiteres efter fødslen eller indlægges på hospitalsafsnit, hvor der både mangler udstyr og personale med neonatale kompetencer.
Vi har også beskrevet, at de lægelige kompetencer har været utilstrækkelige ved mindst to spædbørnsdødsfald samt ved en række andre alvorlige situationer på neonatalafsnittet på Hvidovre Hospital.
Konsekvens:
Region Hovedstaden har afsat 18 mio. kr i 2021 og 24 mio. kr om året fra 2022 til at styrke fødselsområdet i regionen, efter vores afdækning af forholdene på fødegangene.
På baggrund af vores historier er sundhedsministeren blevet indkaldt til to samråd. Til samrådene lovede sundhedsministeren, at der skal ske forbedringer på fødselsområdet ved en kommende sundhedsreform
SF, Enhedslisten, Venstre og Konservative har alle lavet udspil på fødselsområdet. Flere af partierne henviser til vores journalistik som begrundelse for deres udspil.
På baggrund af vores historier er sundhedsministeren blevet indkaldt til to samråd. Til samrådene lovede sundhedsministeren, at der skal ske forbedringer på fødselsområdet ved en kommende sundhedsreform
SF, Enhedslisten, Venstre og Konservative har alle lavet udspil på fødselsområdet. Flere af partierne henviser til vores journalistik som begrundelse for deres udspil.
Metode:
Projektet begyndte med analyse af et datasæt, der viste udviklingen i belægningen i det danske sundhedsvæsen i perioden 2016-2020. Alene fra 2020 indeholdt datasættet oplysninger om 3,7 mio patientdage. Gennem data kunne vi se den daglige belægning på hver enkelt hospitalsafdeling på samtlige sygehuse i hele i landet.
Vi organiserede data i Excel og krydstjekkede vores beregninger med en række svar omhandlende overbelægning, som skiftende sundhedsministre havde givet for at sikre, at vi havde samme metodiske tilgang til data som embedsfolkene i Sundheds- og Ældreministeriet.
En af de afdelinger i vores sendeområde, der i perioden fra 2016 og frem til 2020 havde været hårdt plaget af overbelægning, var Børne- og Ungeafdelingen på Hvidovre Hospital. Afdelingen var i en mediestorm i 2018, da den 2-årige pige Olivia døde på grund af en fejl. I kerneårsagsanalysen, som vi efterfølgende kom i besiddelse af, konkluderede hospitalet, at en medvirkende årsag til Olivias død var ‘travlhed’. Overbelægning og travlhed følges ofte ad. Afdelingen fangede derfor vores opmærksomhed, da den stadig havde store problemer med overbelægning et år efter Olivias død.
Vi gik på fisketur i administrationen på Hvidovre Hospital og søgte aktindsigt i en række dokumenter. Fra 2019 til 2020, hvor afdelingen var et af de steder i landet, hvor der oftest var overbelægning, blev der sendt syv bekymringsbreve fra læger og sygeplejersker. I et brev fra neonatalafsnittet fra 2020 skrev sygeplejerskerne, at de havde så travlt, at de var bange for at overse symptomer hos de små spædbørn, som kunne blive fatale.
Belægningsdata fra Sundhedsdatastyrelsen er opgjort på afdelingsniveau. Neonatalafsnittet er et af fire underafsnit, der hører under Børne- og Ungeafdelingen på Hvidovre Hospital. Vi kunne ikke få direkte indsigt i belægningen på afsnitsniveau på neonatalafsnittet gennem vores data fra Sundhedsdatastyrelsen. Her måtte vi anmode om særskilte dataudtræk fra de enkelte hospitaler i hovedstaden. Dette data brugte vi, da vi senere kunne fortælle, at for tidligt fødte børn blev flyttet rundt efter fødslen, fordi hospitalerne i hovedstaden har overbelægning på deres neonatalafsnit. Offentlighedslovens §11 om dataudtræk har generelt været nøglen til flere af vores historier.
Vores ide var at bruge vores rådata fra Sundhedsdatastyrelsen som et værktøj, så brugerne kunne se belægningen under deres barns indlæggelse. Region Hovedstaden oplyste efterfølgende, at børn på tidligt hjemmeophold talte med som indlagte, og belægningen på neonatalafsnittene og børne- og ungeafdelingen derfor var kunstig høj. Selvom vores data lå som grundlag for en række ministersvar, ville det ikke være retvisende at publicere tallene, da de indeholdte en fejlkilde.
Der var også andre afdelinger i vores region, der havde store problemer med overbelægning. Eksempelvis viste vores rådata fra Sundhedsdatastyrelsen, at der var flere medicinske og psykiatriske afdelinger, der var hårdt pressede. Vi valgte imidlertid indledningsvis at afgrænse projektet og fokusere på hovedstadens mindste patienter og deres forældre.
Den 20 november 2020 faldt vi over et opslag på Facebook. Her fortalte den nybagte mor Emilie Kvistbjerg om, hvordan der var så travlt under hendes fødsel på Rigshospitalet, at den var endt som et akut kejsersnit.
Med afsæt i fortællingen begyndte vi sideløbende at lave research om forholdene på fødselsgangene. Vi undersøgte blandt andet, hvordan udviklingen i sygefravær, vakante stillinger og hospitalernes interne opgørelser over travlhed så ud. Gennem Arbejdstilsynet fik vi adgang til tilsynsrapporter, notater og mails, der gav indsigt i det arbejdsmiljø, som jordemødrene skulle forløse fødslerne under.
Researchen førte til den første historie i vores serie. Historien resulterede i mere end 50 meget konkrete fødselsoplevelser. Med udgangspunkt i vores cases oplevelser gik vi i gang med at undersøge omfanget af omvisiteringer til andre hospitaler i og udenfor regionen. Uden vi selv havde planlagt det, fusionerede overbelægningssporet med historien om de pressede fødegange til et samlet projekt, som vi stadig forfølger.
Vores rådata fra Sundhedsdatastyrelsen bliver stadig behandlet, og det vil kaste nye historier af sig i den nærmeste fremtid.
Vi organiserede data i Excel og krydstjekkede vores beregninger med en række svar omhandlende overbelægning, som skiftende sundhedsministre havde givet for at sikre, at vi havde samme metodiske tilgang til data som embedsfolkene i Sundheds- og Ældreministeriet.
En af de afdelinger i vores sendeområde, der i perioden fra 2016 og frem til 2020 havde været hårdt plaget af overbelægning, var Børne- og Ungeafdelingen på Hvidovre Hospital. Afdelingen var i en mediestorm i 2018, da den 2-årige pige Olivia døde på grund af en fejl. I kerneårsagsanalysen, som vi efterfølgende kom i besiddelse af, konkluderede hospitalet, at en medvirkende årsag til Olivias død var ‘travlhed’. Overbelægning og travlhed følges ofte ad. Afdelingen fangede derfor vores opmærksomhed, da den stadig havde store problemer med overbelægning et år efter Olivias død.
Vi gik på fisketur i administrationen på Hvidovre Hospital og søgte aktindsigt i en række dokumenter. Fra 2019 til 2020, hvor afdelingen var et af de steder i landet, hvor der oftest var overbelægning, blev der sendt syv bekymringsbreve fra læger og sygeplejersker. I et brev fra neonatalafsnittet fra 2020 skrev sygeplejerskerne, at de havde så travlt, at de var bange for at overse symptomer hos de små spædbørn, som kunne blive fatale.
Belægningsdata fra Sundhedsdatastyrelsen er opgjort på afdelingsniveau. Neonatalafsnittet er et af fire underafsnit, der hører under Børne- og Ungeafdelingen på Hvidovre Hospital. Vi kunne ikke få direkte indsigt i belægningen på afsnitsniveau på neonatalafsnittet gennem vores data fra Sundhedsdatastyrelsen. Her måtte vi anmode om særskilte dataudtræk fra de enkelte hospitaler i hovedstaden. Dette data brugte vi, da vi senere kunne fortælle, at for tidligt fødte børn blev flyttet rundt efter fødslen, fordi hospitalerne i hovedstaden har overbelægning på deres neonatalafsnit. Offentlighedslovens §11 om dataudtræk har generelt været nøglen til flere af vores historier.
Vores ide var at bruge vores rådata fra Sundhedsdatastyrelsen som et værktøj, så brugerne kunne se belægningen under deres barns indlæggelse. Region Hovedstaden oplyste efterfølgende, at børn på tidligt hjemmeophold talte med som indlagte, og belægningen på neonatalafsnittene og børne- og ungeafdelingen derfor var kunstig høj. Selvom vores data lå som grundlag for en række ministersvar, ville det ikke være retvisende at publicere tallene, da de indeholdte en fejlkilde.
Der var også andre afdelinger i vores region, der havde store problemer med overbelægning. Eksempelvis viste vores rådata fra Sundhedsdatastyrelsen, at der var flere medicinske og psykiatriske afdelinger, der var hårdt pressede. Vi valgte imidlertid indledningsvis at afgrænse projektet og fokusere på hovedstadens mindste patienter og deres forældre.
Den 20 november 2020 faldt vi over et opslag på Facebook. Her fortalte den nybagte mor Emilie Kvistbjerg om, hvordan der var så travlt under hendes fødsel på Rigshospitalet, at den var endt som et akut kejsersnit.
Med afsæt i fortællingen begyndte vi sideløbende at lave research om forholdene på fødselsgangene. Vi undersøgte blandt andet, hvordan udviklingen i sygefravær, vakante stillinger og hospitalernes interne opgørelser over travlhed så ud. Gennem Arbejdstilsynet fik vi adgang til tilsynsrapporter, notater og mails, der gav indsigt i det arbejdsmiljø, som jordemødrene skulle forløse fødslerne under.
Researchen førte til den første historie i vores serie. Historien resulterede i mere end 50 meget konkrete fødselsoplevelser. Med udgangspunkt i vores cases oplevelser gik vi i gang med at undersøge omfanget af omvisiteringer til andre hospitaler i og udenfor regionen. Uden vi selv havde planlagt det, fusionerede overbelægningssporet med historien om de pressede fødegange til et samlet projekt, som vi stadig forfølger.
Vores rådata fra Sundhedsdatastyrelsen bliver stadig behandlet, og det vil kaste nye historier af sig i den nærmeste fremtid.
Modstand:
I sagen om de to spædbørns dødsfald på neonataafsnittet på Hvidovre Hospital oplevede vi, hvordan vores kilder blev presset til tavshed af ledelsen. Vi havde brugt flere uger på at tale med personalegruppen på afsnittet, men samme dag, som vi skulle bånde to kilder, sprang de fra. Kilderne fortalte, hvordan de var blevet kontaktet af den ledende overlæge og afdelingssygeplejersken, der advarede dem om konsekvenserne, hvis de fik sagt noget, de ikke måtte. Selvom historien var vigtig, endte den lidt uforløst, fordi vi ikke havde et menneske, vi kunne fortælle den igennem.
Vi har oplevet, at vi ikke altid fik retvisende svar på vores spørgsmål fra Region Hovedstaden. Som led i vores research bad vi eksempelvis om sygefraværet specifikt på fødegangene i Region Hovedstaden. Vi fik nogle tal tilbage, der lå på 4-5 procent. Vi bad herefter om de samme oplysninger fra Arbejdstilsynet, der har ført tæt tilsyn med Herlev Hospital. Ifølge tilsynet havde fødegangen på Herlev Hospital et sygefravær på 9,4 procent.
Det viste sig, at Region Hovedstaden havde trukket tal for Gynækologisk og Obstetrisk afdeling, der er en langt større afdeling, som fødegangen er placeret under. På den måde blev sygefraværet på fødselsafsnittet fortyndet.
Der kom ret hurtigt politiske reaktioner fra Christiansborg på vores historier. Magnus Heunicke blev kaldt i samråd, og flere partier krævede redegørelser fra ministeren og kom selv med udspil på afsæt i vores historier. Vi begyndte derfor ret hurtigt at jagte en kommentar fra sundhedsministeren. Men på trods af vedholdne henvendelser var det umuligt at få et interview med ministeren.
Ministeren valgte i stedet i februar 2021 at lade sig interviewe af magasinet Femina, hvor han solgte et to år gammelt socialdemokratisk valgløfte om garanterede rettigheder til fødende, som en nyhed fra regeringen. De fleste medier - inklusiv vores eget - citerede Feminas Ritzau-telegram, og Fagbladet Journalisten kaldte historien en ‘nyhedsbombe’. I vores optik var det vellykket spin.
Nyhedsdækningen fik sundhedsminister Magnus Heunicke til at se handlekraftig ud, og det gjorde det lettere for ham afslå interviews med os, da han i manges øjne havde leveret. Det lykkedes os først at fange ministeren uden for døren efter et samråd, hvor vi fik mulighed for at stille ham spørgsmål.
Ministeren har i øvrigt ikke leveret på sit løfte om garanterede rettigheder til fødende, og I regeringens netop fremlagte finanslovsudspil er løftet ikke nævnt med et ord.
Vi har oplevet, at vi ikke altid fik retvisende svar på vores spørgsmål fra Region Hovedstaden. Som led i vores research bad vi eksempelvis om sygefraværet specifikt på fødegangene i Region Hovedstaden. Vi fik nogle tal tilbage, der lå på 4-5 procent. Vi bad herefter om de samme oplysninger fra Arbejdstilsynet, der har ført tæt tilsyn med Herlev Hospital. Ifølge tilsynet havde fødegangen på Herlev Hospital et sygefravær på 9,4 procent.
Det viste sig, at Region Hovedstaden havde trukket tal for Gynækologisk og Obstetrisk afdeling, der er en langt større afdeling, som fødegangen er placeret under. På den måde blev sygefraværet på fødselsafsnittet fortyndet.
Der kom ret hurtigt politiske reaktioner fra Christiansborg på vores historier. Magnus Heunicke blev kaldt i samråd, og flere partier krævede redegørelser fra ministeren og kom selv med udspil på afsæt i vores historier. Vi begyndte derfor ret hurtigt at jagte en kommentar fra sundhedsministeren. Men på trods af vedholdne henvendelser var det umuligt at få et interview med ministeren.
Ministeren valgte i stedet i februar 2021 at lade sig interviewe af magasinet Femina, hvor han solgte et to år gammelt socialdemokratisk valgløfte om garanterede rettigheder til fødende, som en nyhed fra regeringen. De fleste medier - inklusiv vores eget - citerede Feminas Ritzau-telegram, og Fagbladet Journalisten kaldte historien en ‘nyhedsbombe’. I vores optik var det vellykket spin.
Nyhedsdækningen fik sundhedsminister Magnus Heunicke til at se handlekraftig ud, og det gjorde det lettere for ham afslå interviews med os, da han i manges øjne havde leveret. Det lykkedes os først at fange ministeren uden for døren efter et samråd, hvor vi fik mulighed for at stille ham spørgsmål.
Ministeren har i øvrigt ikke leveret på sit løfte om garanterede rettigheder til fødende, og I regeringens netop fremlagte finanslovsudspil er løftet ikke nævnt med et ord.
Etik:
Vores etiske overvejelser er i høj grad gået på, hvordan vi kunne beskytte kilderne. Flere af kvinderne havde fået efterfødselsreaktioner og var meget mærkede, når de fortalte om deres oplevelser. Vi følte en forpligtelse til at sikre, at de havde en god oplevelse, når de stod frem med deres historie, som ville blive et offentligt eftermæle fra deres fødsel. Vi sørgede derfor for at tale interviewet grundigt igennem, så de havde en klar ide om, hvad de gik ind til. Og vi lod hele tiden en dør stå åben, så de kunne sige fra - en mulighed flere benyttede sig af.
En fødsel er stressende - uanset om den foregår planlagt, eller den ender med en taxabon til Slagelse. Når mennesker er pressede, risikerer erindringerne fra en hændelse at tage en anden form end det faktiske forløb. Imidlertid var der en sort boks fra kvindernes fødsel og børnenes indlæggelse på neonatalafsnittet i form af de journalnotater, som sundhedspersonalet havde lavet under indlæggelsen. For os var det et dogme, at vi skulle se journalen fra indlæggelsesforløbet, så vi kunne krydstjekke deres oplevelser med lægernes og jordemødrenes notater. Og regionen skulle have samtykke fra vores case, så de havde mulighed for til at kommentere på deres oplevelser.
Vi havde tæt kontakt med ansatte på hovedstadens hospitaler. De delte ofte fortrolig information med os - også om konkrete patientsager. Eksempelvis var der blevet sendt et dokument rundt på neonatalafsnittet på Hvidovre Hospital, der beskrev konklusionen fra to kerneårsagsanalyser (der laves kerneårsagsanalyser efter alvorlige utilsigtede hændelser, fx dødsfald).
Mailen var interessant for os, men det kunne få alvorlige konsekvenser for de ansatte, hvis de blev taget i at dele den os. Vi måtte derfor oplyse vores kilder om alvorligheden i at lække de fortrolige oplysninger og rådgive dem i, hvordan de på den mest sikre måde kunne dele dem med os.
En fødsel er stressende - uanset om den foregår planlagt, eller den ender med en taxabon til Slagelse. Når mennesker er pressede, risikerer erindringerne fra en hændelse at tage en anden form end det faktiske forløb. Imidlertid var der en sort boks fra kvindernes fødsel og børnenes indlæggelse på neonatalafsnittet i form af de journalnotater, som sundhedspersonalet havde lavet under indlæggelsen. For os var det et dogme, at vi skulle se journalen fra indlæggelsesforløbet, så vi kunne krydstjekke deres oplevelser med lægernes og jordemødrenes notater. Og regionen skulle have samtykke fra vores case, så de havde mulighed for til at kommentere på deres oplevelser.
Vi havde tæt kontakt med ansatte på hovedstadens hospitaler. De delte ofte fortrolig information med os - også om konkrete patientsager. Eksempelvis var der blevet sendt et dokument rundt på neonatalafsnittet på Hvidovre Hospital, der beskrev konklusionen fra to kerneårsagsanalyser (der laves kerneårsagsanalyser efter alvorlige utilsigtede hændelser, fx dødsfald).
Mailen var interessant for os, men det kunne få alvorlige konsekvenser for de ansatte, hvis de blev taget i at dele den os. Vi måtte derfor oplyse vores kilder om alvorligheden i at lække de fortrolige oplysninger og rådgive dem i, hvordan de på den mest sikre måde kunne dele dem med os.
Formidling:
Overbelægning og omvisiteringer er system-begreber. For at styrke formidlingen har vi forsøgt at gøre vores historier så case-bårne som muligt, så læserne, lytterne og seerne kunne forstå de menneskelige konsekvenser, som et overbelastet sundhedsvæsen har.
Lydmæssigt har det været vigtigt for os at komme så tæt på de nybagte forældre som muligt. Vi har derfor været ude hos familierne og ligget på gulvet for at få lyden af babypludren og forældrenes leg med deres baby, for at skabe identifikation med de nybagte mødre – og for at vise den sårbare situation de har været i
I vores nyhedsdækning, har det været meget vigtigt for os at signalere overfor vores lyttere, at vi holdt fast og fulgte op på historien. Både for at skabe sammenhæng i dækningen og for at vise, at vi holder fast.
I artiklerne har vi arbejdet med at forsidebilledet skulle have det samme visuelle look, så vi kunne tydeliggøre den røde tråd i vores serie over for læserne. For at skabe en visuel sammenhæng, har vi i de fleste artikler brugt udriv fra de mest centrale dokumenter fra myndigheder og fra vores cases journaler i brødteksten. Sidstnævnte har vi også gjort for at styrke troværdigheden af kvindernes beretninger.
Derudover har vi haft fokus på den digitale fortælling, bl.a. ved at bryde brødteksten i artiklerne op med billeder, faktabokse og tidslinjer, hvor det gav mening.
Lydmæssigt har det været vigtigt for os at komme så tæt på de nybagte forældre som muligt. Vi har derfor været ude hos familierne og ligget på gulvet for at få lyden af babypludren og forældrenes leg med deres baby, for at skabe identifikation med de nybagte mødre – og for at vise den sårbare situation de har været i
I vores nyhedsdækning, har det været meget vigtigt for os at signalere overfor vores lyttere, at vi holdt fast og fulgte op på historien. Både for at skabe sammenhæng i dækningen og for at vise, at vi holder fast.
I artiklerne har vi arbejdet med at forsidebilledet skulle have det samme visuelle look, så vi kunne tydeliggøre den røde tråd i vores serie over for læserne. For at skabe en visuel sammenhæng, har vi i de fleste artikler brugt udriv fra de mest centrale dokumenter fra myndigheder og fra vores cases journaler i brødteksten. Sidstnævnte har vi også gjort for at styrke troværdigheden af kvindernes beretninger.
Derudover har vi haft fokus på den digitale fortælling, bl.a. ved at bryde brødteksten i artiklerne op med billeder, faktabokse og tidslinjer, hvor det gav mening.