Gå tilbage

Partnerdrab

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Line Vaaben, Lisa Seidelin, Frank Hvilsom, Peter Jørgensen, Mads Nissen, Kathrine Eggert Wadsholt

Projektets beskrivelse

Titel:
Partnerdrab
Beskrivelse:
Meget ofte når vi hører om partnerdrab i medierne, bliver de beskrevet som enkeltstående, forfærdelige begivenheder: En familie i opløsning. Børn, der mister en mor. Et lokalsamfund i chok.

Men den forestilling gør projektet om partnerdrab op med. Ved et vedvarende og systematisk fokus på partnerdrab viser vi gennem skrift, lyd og billeder, at tydelige mønstre ofte leder op til drabene. Mønstre, samfundet bør kende og handle på, hvis partnerdrab skal forebygges.

Det fremgår blandt andet af den database over alle partnerdrab begået i Danmark siden 2017, som vi gennem måneders research har etableret, og som vi har forpligtet os på at opdatere på politiken.dk frem til 1. januar 2027. Databasen indeholder indtil videre beskrivelser af 48 drab og bliver til stadighed opdateret – senest ifm et partnerdrab i juli måned. Databasen indeholder også et danmarkskort, statistik over antal drab, metode, domfældelser og antal selvmord i forbindelse med drabene. Alt indhold opdateres løbende.

Det vedholdende fokus kommer også til udtryk gennem mere end 30 artikler og podcastudsendelser om emnet, hvor vi både møder de dræbte, pårørende og danske og internationale eksperter. I en række gribende fortællinger kommer vi dels tæt ofre for partnerdrab, men får også beskrevet de mønstre, der leder op til drabene og hvordan vi som samfund kan og bør handle for at forebygge bedre.

Udover de vedhæftede artikler, indeholder serien en overordnet politisk dækning af området, nyheder, løbende analyser, retsreportager og et vedholdende fokus på ny forskning eller metoder taget i brug af blandt andet politiet.
Publicering:
I Politiken på print, web (pol.dk) og podcast i perioden 1.oktober 2022 til 1 september 2023

Idéen:

Idébeskrivelse:
FN har gennem flere år opfordret medlemslandene til at etablere et såkaldt ’femicidewatch’, der monitorerer drab på kvinder og deres motiv, men i Danmark har man fra officielt hold ikke en samlet database, der registrerer viden og data – for eksempel om relation mellem offer og gerningsperson i drabssager. Da vi påbegyndte vores arbejde, fandtes der kun få tal på området, og for at skubbe på den udvikling besluttede vi at lave vores egen database med samtlige partnerdrab, da det er den største enkeltstående drabstype i Danmark, som rammer begge køn. Forbilledet var lignende journalistik i Norge i 2007 og igen i 2016, lavet af Verdens Gang, som der var med til at skubbe på udviklingen
Tidshorizont:
Et hold på tre journalister påbegyndte arbejdet med databasen i juni 2022 ved siden af andre opgaver. Fra medio august og frem til publicering af de første artikler i oktober 2022 arbejdede vi fuld tid på projektet. Siden har vi dedikeret perioder til at skrive nye artikler, podcast og løbende dække ny udvikling, retssager og politik – ind imellem andre opgaver på redaktionen.

Nyhed:

Databasen og artiklerne har ikke alene bidraget med nye data og ny viden i forhold til omfanget af partnerdrab, metoder til forebyggelse i andre lande og ekspertviden om emnet, men har også via selvstændig research kortlagt i hvilket omfang myndighederne kendte til sagerne forud for partnerdrab. Samt beskrevet alle sagerne, så man får et samlet overblik over, hvilke typer sager, der er tale om.
Gennem talrige aktindsigter i personsager, politirapporter og retsdokumenter, samt retsreportage og interview med pårørende, vidner, og politi, har Politikens artikler dokumenteret, at der forud for partnerdrab ofte er viden både hos myndigheder og pårørende eller andre i omgivelserne, som der ikke er blevet reageret på.
Derudover har databasens portrætter af de dræbte, samt tilhørende statistik gjort omfanget af problemet konkret og uomgængeligt for de mange myndighedspersoner, der arbejder med området, samt politikere, der skal handle på problemet.

Konsekvens:

I kølvandet på Politikens artikler har politikere ikke alene vedtaget en handlingsplan mod partnerdrab og -vold, men også i den plan inddraget viden fra seriens artikler – blandt andet en udvidelse af indsamling af viden og statistik på området.

Seriens artikler og databasen har været med til at sætte fokus på og skabe debat om et emne, som ellers hidtil er blevet sporadisk dækket - sammenlignet med eksempelvis bandedrab, selvom det i antal udgør et langt større problem

Der er ikke alene blevet skabt større bevågenhed i offentligheden, men også blandt fagfolk som eksempelvis lærere, socialrådgivere, politifolk og sundhedsarbejdere.

Sidste år var der 10 partnerdrab – i år har der kun været to. Det er umuligt at sige, om det omfattende fokus har sat sig i systemet som mere bevågenhed, men det er tankevækkende, at vi har set så drastisk et fald. På et område med så små tal, kræver det flere år at konkludere, om der er tale om et reelt fald. Hvilket også er årsagen til, at vi forsætter med fokus på området og opdatering af databasen frem til 2027.

Metode:

Stribevis af aktindsigter i journaler, retsreferater og politisager for at få indblik i de mange sager og afdække, hvorvidt myndigheder kendte til sagen forud for drabet.
Gennemtrawling af lokalaviser, artikeldatabaser, politiets døgnrapporter og retsdokumenter for at sikre, at alle partnerdrab er med i databasen
Gentagne, lange dybdegående interview med pårørende i de mange beskrevne sager. Det gælder ikke mindst sagerne om drabet på Bettina, drabet på Elin, drabet på Torben, drabet på Britt, drabet på Aya, og drabet på Gullseema. I alle tilfælde har det kræver intensivt kildearbejde for at skabe fortrolighed og tryghed hos de pårørende.
Kontakt til politiets efterforskere samt naboer, bekendte, kolleger og pårørende til ofre i mange af sagerne via brev, facebook og telefon for at sikre at fakta er korrekte. Og pårørende til ofre i databasen for at sikre at de var indforståede med brug af navn og billede.
Aktindsigter og datatræk hos Rigspolitiet og Rigsadvokaten for at afdække omfanget af eksempelvis vold, tilhold, antallet af sigtelser og domme.

Modstand:

Vi har ikke oplevet modstand hos magtfulde personer

Etik:

Beskrivelse af de mange drabssager har krævet en hårfin balance i forhold til at skrive levende – men uden at overdramatisere eller sensationalisere sager, hvor mennesker har mistet deres nærmeste.
I forbindelse med databasen ville vi gerne gengive navn og billede på de dræbte og tog derfor kontakt til pårørende for at sikre, at de var indforståede. I de sager, hvor pårørende havde deltaget i eksempelvis dokumentarudsendelser og selv havde assisteret med billedmateriale, vurderede vi, at vi godt kunne bruge billeder, uden at spørge pårørende. I flere sager har vi respekteret pårørendes ønske om at udelade navn og billede.

Samarbejdet med sårbare kilder er en helt særlig disciplin. Alene det at tage kontakt, skabe tillid og tryghed er tidskrævende og kræver en høj grad af etik.

Traumatiserede kilder er derudover ekstremt svære at arbejde sammen med. Man skal være opmærksom på risikoen for retraumatisering, baggrundtjek af alle oplysninger pga. hukommelsesproblemer og ikke mindst stort efterarbejde ift publicering, beskyttelse af kilderne – for eksempel veninde til Bettina, som var voldstruet osv. Det er tidskrævende og fordrer stor tålmodighed og en høj etik. Og man skal være klar til at imødekomme ønsker om anonymitet.


Formidling:

Vi har benyttet os af en kombination af hårde nyheder, grundige interview og ikke mindst fortællende journalistik til at formidle vores projekt. Alle historier er gennemskrevet mange gange, og vi har været bevidste om det trods emnets fascinationsgrad primært skulle være sobert og nøgternt.

I databasen er der tænkt i enkle, men kontante virkemidler, for at gøre fakta overskuelige, men samtidig have fokus på ofrene. Det har været vores ønske, at der skulle mere fokus på ofre frem for gerningsmænd, der ofte stjæler billedet i drabssager.

Det har været vigtigt for os, at undgå sproglige klicheer på området som eksempelvis ’familiefar’ og ’familietragedie’, men fastholde, at der er tale om drab.