Putins håndlangere i Danmark
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Anton Geist, Lasse Skou Andersen, Bo Elkjær
Projektets beskrivelse
Titel:
Putins håndlangere i Danmark
Beskrivelse:
Efter at præsident Putin havde indledt sin angrebskrig mod Ukraine, blev 15 formodede efterretningsofficerer udvist af Danmark, fordi de ifølge regeringen har udført spionage på dansk grund. Samtidig har russiske diplomater og russisksindede aktører forsøgt at påvirke den danske offentlighed og fremme russiske interesser. Information satte sig for at afdække de udviste diplomater og netværket af aktører. Efter udvisningen kom nye diplomater til Danmark, hvis baggrund vi også har undersøgt.
Publicering:
I perioden fra 15. april til 1. september 2023.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Ideen har været længe undervejs. To dage før Rusland invaderede Ukraine, blev det skrevet på idélisten at se på, hvad mulige russiske påvirkningsagenter foretog sig i Danmark, og der blev samlet en liste over nogle navne, det var værd at undersøge. Ideen blev dog foreløbig liggende på blokken, indtil april 2022, hvor Danmark besluttede at udvise 15 diplomater. Var det muligt at identificere de udviste? Kunne vi fortælle hvem de var, og hvad de havde bedrevet i Danmark? Den 5. maj 2022 kom der kød på skelettet, da der kom en opdateret udgave af Udenrigsministeriets protokol over diplomater i Danmark og det var muligt at udpege et antal russiske diplomater, der havde forladt Danmark omkring udvisningstidspunktet. Derefter var det bare at gå i gang med at få bekræftet diplomaternes tilknytning til de russiske efterretningstjenester.
Tidshorizont:
On/off siden 5. maj 2022, men på grund af Folketingsvalget og andre sager først mere intensivt fra starten af november 2022 frem til udgivelsen.
Nyhed:
Senest har vi dokumenteret, at Rusland har placeret en ny efterretningsofficer fra GRU i Danmark efter den massive udvisning af diplomater i 2022.
Videre kan følgende fremhæves:
•Der dokumenteres et russisk hvervningsforsøg af en politisk rådgiver under et debatmøde med dav. statsminister Lars Løkke
•Med identifikationen af 12 af de 15 formodede russiske spioner kan vi tegne et billede af, at Rusland dels har haft signalefterretningsofficerer i Danmark, dels en GRU-officer, der betegnes som “farlig”. Disse oplysninger var så fortrolige, at end ikke Udenrigspolitisk Nævn blev orienteret om dem. Sjovt nok identificerede DR for øvrigt kun 6 ud af de 15, der blev udvist i 2022, da de 11 dage efter os kom med en historie, hvor de sammen med de øvrige nordiske tv-stationer fortalte om 38 russiske spioner i de nordiske lande.
•Der afdækker flere forbindelser mellem en russisk organisation, der anklages for samarbejde med landets efterretningstjenester, og DTU, og der fremlægges nye oplysninger i en sag, hvor en russer er dømt for spionage mod DTU og en energivirksomhed.
•Det påvises at den sanktionsramte organisation Rossotrudnichestvo har haft forbindelse til flere af de udviste efterretningsfolk
•Det påvises en dansk forbindelse til en sag, hvor FBI efterlyser en russisk kvinde for forsøg på rekruttering
•Artiklerne viser, hvordan en prorussisk aktivist forsøgte at infiltrere LA og senere at få finansieret en “informationskrig”, som Rusland ifølge hende var ved at tabe i Europa
Videre kan følgende fremhæves:
•Der dokumenteres et russisk hvervningsforsøg af en politisk rådgiver under et debatmøde med dav. statsminister Lars Løkke
•Med identifikationen af 12 af de 15 formodede russiske spioner kan vi tegne et billede af, at Rusland dels har haft signalefterretningsofficerer i Danmark, dels en GRU-officer, der betegnes som “farlig”. Disse oplysninger var så fortrolige, at end ikke Udenrigspolitisk Nævn blev orienteret om dem. Sjovt nok identificerede DR for øvrigt kun 6 ud af de 15, der blev udvist i 2022, da de 11 dage efter os kom med en historie, hvor de sammen med de øvrige nordiske tv-stationer fortalte om 38 russiske spioner i de nordiske lande.
•Der afdækker flere forbindelser mellem en russisk organisation, der anklages for samarbejde med landets efterretningstjenester, og DTU, og der fremlægges nye oplysninger i en sag, hvor en russer er dømt for spionage mod DTU og en energivirksomhed.
•Det påvises at den sanktionsramte organisation Rossotrudnichestvo har haft forbindelse til flere af de udviste efterretningsfolk
•Det påvises en dansk forbindelse til en sag, hvor FBI efterlyser en russisk kvinde for forsøg på rekruttering
•Artiklerne viser, hvordan en prorussisk aktivist forsøgte at infiltrere LA og senere at få finansieret en “informationskrig”, som Rusland ifølge hende var ved at tabe i Europa
Konsekvens:
Den primære konsekvens er, at der er skabt større offentlighed og bevågenhed i befolkningen om et fænomen, der kun er blevet mere presserende efter Ruslands angreb på Ukraine. Afdækningen af de udviste russiske efterretningsfolk er lidt bagudrettet i sin optik - de er jo allerede udvist - men de 12 identificerede efterretningsfolk er trukket frem i offentlighedens lys. Desuden var det påfaldende, at Udenrigsministeriet valgte at kræve 10 ud af 15 russiske diplomater ud af Danmark samme dag, som vi havde afsløret GRU-officeren, der arbejdede under diplomatisk dække på ambassaden i Danmark.
Metode:
Vi har brugt flere metodiske greb, der er værd at beskrive:
Fra begyndelsen forsøgte vi metodisk at opbygge en database over de udviste diplomater og deres pårørende. Senere skulle det vise sig, at netop de pårørende blev nøgle til at finde centrale oplysninger.
I første omgang blev dataene samlet i Excel og Google Sheet, senere blev de importeret til databaseværktøjet Aleph, hvor det var muligt at koble vores indsamlede oplysninger med søgninger i forskellige datasæt. (https://github.com/alephdata/aleph )
Vi byggede ikke vores egen udgave af Aleph, men fik adgang til en version online, hvor der allerede er samlet større mængder datasæt, herunder forskellige lækkede russiske data.
Aleph er genialt, fordi man blandt andet kan samle forskellige datasæt af både strukturerede og ustrukturerede data, som herefter kan gennemsøges på tværs.
Den oprindelige liste over russiske diplomater, som vi arbejdede med, byggede på navne fra de diplomatlister, som Udenrigsministeriets protokol løbende udgiver. Disse lister er mangelfulde, da ministeriet kun offentliggør for- og efternavn, men ikke det vigtige russiske patronym, der er centralt i forhold til nøjagtig identifikation af de pågældende personer. En vigtig del af arbejdet var at finde disse afgørende mellemnavne. Ligeledes var det vigtigt at finde den korrekte stavemåde på kyrillisk af navnene, samt fødselsdato på de pågældende.
Samtidig med at vi arbejdede på at udvide identifikationen af de personer, vi havde på listen og fjerne de personer, der kunne udelukkes, påbegyndte vi arbejdet med at opbygge en kronologi over sagen. Hvornår kom de enkelte diplomater til Danmark? Kunne vi finde arrangementer, de havde deltaget i?, osv.
Vi fandt for eksempel fotos af en af de udviste diplomater fra et Copenhagen halvmaraton han havde deltaget i.
Hvor de enkelte efterretningsfolk hver især var gode - og nogle måske lidt mindre gode - til at opretholde en lav profil i offentlige sammenhænge, på billeder, sociale medier osv, så var det langt fra tilfældet med deres ægtefæller og øvrige pårørende. Vi fandt flere hustruers sociale medieprofiler og kunne ved at kortlægge deres venner, likes og kommentarer tegne et netværk af deres indbyrdes kontakter.
Tre af hustruerne havde lagt fotos og videooptagelser på Instagram og på det russiske sociale medie VK fra selve udvisningen. Dermed fik vi adgang til fotos af det russiske regeringsfly, der afhentede diplomaterne i Københavns lufthavn og fik på den måde yderligere bekræftet, at disse tre diplomater var blandt de udviste med deres hustruer.
Profilerne på sociale medier gav flere oplysninger. Eksempelvis lagde en hustru til en af de udviste efterretningsfolk et billede af sin mand med deres barn på skødet på Instagram. Billedet var ledsaget af en hilsen med “tillykke med fødselsdagen” og ved at geolokere bygninger, der kunne ses gennem vinduer i baggrunden på billedet, kunne vi identificere, hvor parret boede i København.
Det viste sig at give pote at forsøge at søge længere ud end blot til hustruerne til efterretningsofficererne. Via en hustru til en af officererne fandt vi en familierelation, der havde flere profiler på det sociale medie VK. Den pågældende havde lagt fotos af efterretningsofficeren og hans hustru op på VK.
Samme metoder anvendte vi til at samle oplysninger om de herboende russiske statsborgere og de prorussiske aktører, vi havde i fokus.
Alle de indsamlede billeder kunne vi sammenligne med fotos og billeder af personer, som blandt andet var offentliggjort af den russiske ambassade, organisationen Rossotrudnichestvo og fra Ruslands Hus i København.
Undervejs blev vi bekendt med et hvervningsforsøg, der var foregået under et politisk debatmøde i forbindelse med valget i 2019. Her havde en ansat på den russiske ambassade forsøgt at etablere kontakt til en politisk rådgiver.
Ved at gennemsøge fotoarkiver fra valgkampen kunne vi finde fotos af den pågældende ambassadeansatte på tilhørerrækkerne til debatmødet.
Efterhånden som vi fik fotos af ansatte på den russiske ambassade, kørte vi billederne igennem søgemaskinen Pimeyes (http://www.pimeyes.com), hvor det er muligt at søge via ansigtsgenkendelse. Det gav flere nye oplysninger, hvor vi fandt de diplomater og ambassadeansatte, vi forsøgte at undersøge i nye sammenhænge på nyhedssider, sociale medier mv.
Efterhånden som vi fandt nyt materiale, blev det forelagt for de forskellige kilder, vi talte med, både til baggrund og til citat i forbindelse med arbejdet.
Via søgninger i lækkede russiske data lykkedes det at finde yderligere oplysninger, der kunne bekræfte sammenhænge. Ud over, at vi fandt pasnumre og andre identifikationsoplysninger fandt vi for eksempel gamle adresser og kunne på den måde for eksempel placere en af de udviste diplomater på en adresse i en lukket militær by ved Moskva, hvor hovedkvarteret til den russiske signalefterretningstjeneste ligger.
Efter udvisningerne i 2022 holdt vi løbende øje med listerne fra Udenrigsministeriets protokol for at se, om der eventuelt blev noteret nye russiske diplomater i København. I februar 2023 blev en ny militærattache akkrediteret til ambassaden. Efter at have fundet et patronym - mellemnavn - på den pågældende diplomat på en arkiveret kopi af den russiske ambassade i Hollands hjemmeside kunne vi gå til den russiske Putinmodstander og oligark Khodorkovskijs organisation Dossier Center og høre, om de havde oplysninger om den pågældende. Tidligere havde vi også rakt ud til dem, men på det tidspunkt havde de gang i et samarbejde med DR og ville ikke have os med ombord.
Ved at samkøre oplysninger fra Dossier Center med andre registre, som vi havde adgang til, kunne vi få bekræftet, at den pågældende diplomat var officer i den russiske efterretningstjeneste GRU og de russiske faldkærmsstyrker VDV. Vi mente dog, at vi skulle have visuel bekræftelse for at være helt sikre på, at det var den rigtige person. Vi havde fotos og videooptagelser af diplomaten fra hans udstationering i årene 2014-2018 i Holland.
Ved at sammenligne med fotos og optagelser fra en mindeceremoni i maj på kirkegården i Allinge, havde vi visuel bekræftelse for, at der var tale om samme person.
Yderligere gav disse fotos og videooptagelser mulighed for detaljeret at gennemgå de medaljer, den pågældende officer havde modtaget. Det viste sig, at der var flere ordener og medaljer for tapperhed og for udmærkelse i kamp. Helt afgørende kunne vi se, ved at sammenligne optagelserne fra Holland med de nye danske, at den pågældende officer havde modtaget en medalje for udmærkelse i kamp i perioden fra han forlod Holland i 2018 til han blev akkrediteret i Danmark i februar 2023.
Sideløbende med dette arbejde udnyttede og udbyggede vi vores kontakter i efterretningsverdenen, som vi til baggrund kunne bruge til at vende oplysninger med og pege os i nye retninger. Dog hele tiden med visheden om, at den slags kilder ofte også selv har en dagsorden.
Fra begyndelsen forsøgte vi metodisk at opbygge en database over de udviste diplomater og deres pårørende. Senere skulle det vise sig, at netop de pårørende blev nøgle til at finde centrale oplysninger.
I første omgang blev dataene samlet i Excel og Google Sheet, senere blev de importeret til databaseværktøjet Aleph, hvor det var muligt at koble vores indsamlede oplysninger med søgninger i forskellige datasæt. (https://github.com/alephdata/aleph )
Vi byggede ikke vores egen udgave af Aleph, men fik adgang til en version online, hvor der allerede er samlet større mængder datasæt, herunder forskellige lækkede russiske data.
Aleph er genialt, fordi man blandt andet kan samle forskellige datasæt af både strukturerede og ustrukturerede data, som herefter kan gennemsøges på tværs.
Den oprindelige liste over russiske diplomater, som vi arbejdede med, byggede på navne fra de diplomatlister, som Udenrigsministeriets protokol løbende udgiver. Disse lister er mangelfulde, da ministeriet kun offentliggør for- og efternavn, men ikke det vigtige russiske patronym, der er centralt i forhold til nøjagtig identifikation af de pågældende personer. En vigtig del af arbejdet var at finde disse afgørende mellemnavne. Ligeledes var det vigtigt at finde den korrekte stavemåde på kyrillisk af navnene, samt fødselsdato på de pågældende.
Samtidig med at vi arbejdede på at udvide identifikationen af de personer, vi havde på listen og fjerne de personer, der kunne udelukkes, påbegyndte vi arbejdet med at opbygge en kronologi over sagen. Hvornår kom de enkelte diplomater til Danmark? Kunne vi finde arrangementer, de havde deltaget i?, osv.
Vi fandt for eksempel fotos af en af de udviste diplomater fra et Copenhagen halvmaraton han havde deltaget i.
Hvor de enkelte efterretningsfolk hver især var gode - og nogle måske lidt mindre gode - til at opretholde en lav profil i offentlige sammenhænge, på billeder, sociale medier osv, så var det langt fra tilfældet med deres ægtefæller og øvrige pårørende. Vi fandt flere hustruers sociale medieprofiler og kunne ved at kortlægge deres venner, likes og kommentarer tegne et netværk af deres indbyrdes kontakter.
Tre af hustruerne havde lagt fotos og videooptagelser på Instagram og på det russiske sociale medie VK fra selve udvisningen. Dermed fik vi adgang til fotos af det russiske regeringsfly, der afhentede diplomaterne i Københavns lufthavn og fik på den måde yderligere bekræftet, at disse tre diplomater var blandt de udviste med deres hustruer.
Profilerne på sociale medier gav flere oplysninger. Eksempelvis lagde en hustru til en af de udviste efterretningsfolk et billede af sin mand med deres barn på skødet på Instagram. Billedet var ledsaget af en hilsen med “tillykke med fødselsdagen” og ved at geolokere bygninger, der kunne ses gennem vinduer i baggrunden på billedet, kunne vi identificere, hvor parret boede i København.
Det viste sig at give pote at forsøge at søge længere ud end blot til hustruerne til efterretningsofficererne. Via en hustru til en af officererne fandt vi en familierelation, der havde flere profiler på det sociale medie VK. Den pågældende havde lagt fotos af efterretningsofficeren og hans hustru op på VK.
Samme metoder anvendte vi til at samle oplysninger om de herboende russiske statsborgere og de prorussiske aktører, vi havde i fokus.
Alle de indsamlede billeder kunne vi sammenligne med fotos og billeder af personer, som blandt andet var offentliggjort af den russiske ambassade, organisationen Rossotrudnichestvo og fra Ruslands Hus i København.
Undervejs blev vi bekendt med et hvervningsforsøg, der var foregået under et politisk debatmøde i forbindelse med valget i 2019. Her havde en ansat på den russiske ambassade forsøgt at etablere kontakt til en politisk rådgiver.
Ved at gennemsøge fotoarkiver fra valgkampen kunne vi finde fotos af den pågældende ambassadeansatte på tilhørerrækkerne til debatmødet.
Efterhånden som vi fik fotos af ansatte på den russiske ambassade, kørte vi billederne igennem søgemaskinen Pimeyes (http://www.pimeyes.com), hvor det er muligt at søge via ansigtsgenkendelse. Det gav flere nye oplysninger, hvor vi fandt de diplomater og ambassadeansatte, vi forsøgte at undersøge i nye sammenhænge på nyhedssider, sociale medier mv.
Efterhånden som vi fandt nyt materiale, blev det forelagt for de forskellige kilder, vi talte med, både til baggrund og til citat i forbindelse med arbejdet.
Via søgninger i lækkede russiske data lykkedes det at finde yderligere oplysninger, der kunne bekræfte sammenhænge. Ud over, at vi fandt pasnumre og andre identifikationsoplysninger fandt vi for eksempel gamle adresser og kunne på den måde for eksempel placere en af de udviste diplomater på en adresse i en lukket militær by ved Moskva, hvor hovedkvarteret til den russiske signalefterretningstjeneste ligger.
Efter udvisningerne i 2022 holdt vi løbende øje med listerne fra Udenrigsministeriets protokol for at se, om der eventuelt blev noteret nye russiske diplomater i København. I februar 2023 blev en ny militærattache akkrediteret til ambassaden. Efter at have fundet et patronym - mellemnavn - på den pågældende diplomat på en arkiveret kopi af den russiske ambassade i Hollands hjemmeside kunne vi gå til den russiske Putinmodstander og oligark Khodorkovskijs organisation Dossier Center og høre, om de havde oplysninger om den pågældende. Tidligere havde vi også rakt ud til dem, men på det tidspunkt havde de gang i et samarbejde med DR og ville ikke have os med ombord.
Ved at samkøre oplysninger fra Dossier Center med andre registre, som vi havde adgang til, kunne vi få bekræftet, at den pågældende diplomat var officer i den russiske efterretningstjeneste GRU og de russiske faldkærmsstyrker VDV. Vi mente dog, at vi skulle have visuel bekræftelse for at være helt sikre på, at det var den rigtige person. Vi havde fotos og videooptagelser af diplomaten fra hans udstationering i årene 2014-2018 i Holland.
Ved at sammenligne med fotos og optagelser fra en mindeceremoni i maj på kirkegården i Allinge, havde vi visuel bekræftelse for, at der var tale om samme person.
Yderligere gav disse fotos og videooptagelser mulighed for detaljeret at gennemgå de medaljer, den pågældende officer havde modtaget. Det viste sig, at der var flere ordener og medaljer for tapperhed og for udmærkelse i kamp. Helt afgørende kunne vi se, ved at sammenligne optagelserne fra Holland med de nye danske, at den pågældende officer havde modtaget en medalje for udmærkelse i kamp i perioden fra han forlod Holland i 2018 til han blev akkrediteret i Danmark i februar 2023.
Sideløbende med dette arbejde udnyttede og udbyggede vi vores kontakter i efterretningsverdenen, som vi til baggrund kunne bruge til at vende oplysninger med og pege os i nye retninger. Dog hele tiden med visheden om, at den slags kilder ofte også selv har en dagsorden.
Modstand:
Vi har oplevet flere eksempler på modstand i forbindelse med artikelserien:
* I den lave ende: Det var svært, grænsende til umuligt at få kommentarer fra de prorussiske aktører, vi interesserede os for, herunder de herboende russiske statsborgere. Det var derfor også svært at få forelagt de oplysninger, vi ønskede at publicere. Eksempelvis havde en af de personer vi ønskede at tale med, opretholdt en dansk adresse, CPR-registrering og virksomhedsregistrering, men var i realiteten flyttet til Moskva allerede i 2019. En anden person var officielt flyttet til et naboland til Danmark.
* Vi forsøgte blandt andet at få kommentarer fra den efterretningsofficer, der i skrivende stund er akkrediteret som diplomat, ved at tage opstilling ved porten til Ruslands ambassade og afvente, at han mødte på arbejde. Her forsøgte ambassadens ansatte at få den permanente politipatrulje på stedet til at bortvise os fra området.
* I forbindelse med, at vi har forsøgt at få kommentarer fra den russiske ambassade og fra diplomater, har vi ikke fået svar, men har efterfølgende oplevet et tydeligt øget antal forsøg på phishing via mail og mobiltelefoner.
* Da vi skulle forelægge oplysningerne, vi ønskede at offentliggøre for de russiske efterretningsfolk, vi havde identificeret, måtte det foregå via de kontaktmuligheder, vi kunne finde. Det var for de fleste tilfældes vedkommende via sociale medieprofiler. En ting er, at vi kunne se, at personer slettede deres medieprofiler efter, at vi havde rettet henvendelse, noget andet er, at der også var en modreaktion. Vi havde oprettet nye profiler på de samme medieplatforme - VK, Facebook, Instagram osv - som vi brugte til researchen og til at række ud til de pågældende efterretningsofficerer. Her identificerede vi os klart som journalister fra Dagbladet Information. Umiddelbart efter et af disse kontaktforsøg blev den nyoprettede Instagram-profil slettet. Forsøg på at få genoprettet profilen var forgæves, og først efter at vi havde kontaktet Meta, der ejer Instagram, for at høre, om de havde eventuelle kommentarer til en artikel om, at de havde slettet profilen efter ønske eller pression fra ansatte i den russiske efterretningstjeneste, blev profilen genoprettet. Spørgsmålene, der var sendt til de ansatte i efterretningstjenesten fra profilen, blev dog ikke genoprettet.
* I den lave ende: Det var svært, grænsende til umuligt at få kommentarer fra de prorussiske aktører, vi interesserede os for, herunder de herboende russiske statsborgere. Det var derfor også svært at få forelagt de oplysninger, vi ønskede at publicere. Eksempelvis havde en af de personer vi ønskede at tale med, opretholdt en dansk adresse, CPR-registrering og virksomhedsregistrering, men var i realiteten flyttet til Moskva allerede i 2019. En anden person var officielt flyttet til et naboland til Danmark.
* Vi forsøgte blandt andet at få kommentarer fra den efterretningsofficer, der i skrivende stund er akkrediteret som diplomat, ved at tage opstilling ved porten til Ruslands ambassade og afvente, at han mødte på arbejde. Her forsøgte ambassadens ansatte at få den permanente politipatrulje på stedet til at bortvise os fra området.
* I forbindelse med, at vi har forsøgt at få kommentarer fra den russiske ambassade og fra diplomater, har vi ikke fået svar, men har efterfølgende oplevet et tydeligt øget antal forsøg på phishing via mail og mobiltelefoner.
* Da vi skulle forelægge oplysningerne, vi ønskede at offentliggøre for de russiske efterretningsfolk, vi havde identificeret, måtte det foregå via de kontaktmuligheder, vi kunne finde. Det var for de fleste tilfældes vedkommende via sociale medieprofiler. En ting er, at vi kunne se, at personer slettede deres medieprofiler efter, at vi havde rettet henvendelse, noget andet er, at der også var en modreaktion. Vi havde oprettet nye profiler på de samme medieplatforme - VK, Facebook, Instagram osv - som vi brugte til researchen og til at række ud til de pågældende efterretningsofficerer. Her identificerede vi os klart som journalister fra Dagbladet Information. Umiddelbart efter et af disse kontaktforsøg blev den nyoprettede Instagram-profil slettet. Forsøg på at få genoprettet profilen var forgæves, og først efter at vi havde kontaktet Meta, der ejer Instagram, for at høre, om de havde eventuelle kommentarer til en artikel om, at de havde slettet profilen efter ønske eller pression fra ansatte i den russiske efterretningstjeneste, blev profilen genoprettet. Spørgsmålene, der var sendt til de ansatte i efterretningstjenesten fra profilen, blev dog ikke genoprettet.
Etik:
Hvilke etiske overvejelser har der været i forbindelse med historien/projektet? Ingen maksgrænse
Der har været flere centrale etiske overvejelser. Først og fremmest er de pågældende personer ikke tiltalt eller dømt for deres aktiviteter, bortset fra den ene russiske statsborger, der er dømt for spionage mod DTU og en privat virksomhed.
Det er en grov anklage mod personer at beskylde dem for efterretningsvirksomhed eller påvirkningsvirksomhed. Det kræver dels, at dokumentationen trykprøves så maksimalt som muligt, dels at materialet forelægges så detaljeret, som det kan lade sig gøre. Men hvordan forelægger man sine oplysninger for en professionel efterretningsofficer, der tillige er udvist af landet? Hvordan forelægger man for en person, der ikke ønsker at blive kontaktet, eller som skjuler sig?
En anden overvejelse har været, hvordan man bruger data i sin research, der potentielt kan være stjålet eller lækket i forbindelse med kriminalitet?
Vi har også haft overvejelser omkring anvendelsen af søgninger via ansigtsgenkendelse, hvor man i søgningsresultaterne ofte får meget private resultater, også fra personer der ikke er direkte eller indirekte impliceret i de pågældende personers professionelle virke.
Samtidig måtte vi også overveje vores kortlægning af sekundærpersoner, altså familie og venner mv til de personer, vi interesserede os for. Disse personer har potentielt intet vidende om, hvad der er foregået, men er alligevel i vores research blevet kædet sammen med anklagerne mod de 15 udviste diplomater og netværket af russiske aktører og prorussiske aktivister.
Der har været flere centrale etiske overvejelser. Først og fremmest er de pågældende personer ikke tiltalt eller dømt for deres aktiviteter, bortset fra den ene russiske statsborger, der er dømt for spionage mod DTU og en privat virksomhed.
Det er en grov anklage mod personer at beskylde dem for efterretningsvirksomhed eller påvirkningsvirksomhed. Det kræver dels, at dokumentationen trykprøves så maksimalt som muligt, dels at materialet forelægges så detaljeret, som det kan lade sig gøre. Men hvordan forelægger man sine oplysninger for en professionel efterretningsofficer, der tillige er udvist af landet? Hvordan forelægger man for en person, der ikke ønsker at blive kontaktet, eller som skjuler sig?
En anden overvejelse har været, hvordan man bruger data i sin research, der potentielt kan være stjålet eller lækket i forbindelse med kriminalitet?
Vi har også haft overvejelser omkring anvendelsen af søgninger via ansigtsgenkendelse, hvor man i søgningsresultaterne ofte får meget private resultater, også fra personer der ikke er direkte eller indirekte impliceret i de pågældende personers professionelle virke.
Samtidig måtte vi også overveje vores kortlægning af sekundærpersoner, altså familie og venner mv til de personer, vi interesserede os for. Disse personer har potentielt intet vidende om, hvad der er foregået, men er alligevel i vores research blevet kædet sammen med anklagerne mod de 15 udviste diplomater og netværket af russiske aktører og prorussiske aktivister.
Formidling:
Vi valgte at skrive de tre første dele af artikelserien som sammenhængende, længere fortællinger frem for at skære researchen ud i enkelte nyheder. Vi mente, det var meningsfuldt for at skabe en sammenhæng i fortællingen - altså at de udviste efterretningsofficerer har ageret i et “rum”, hvor der også indgår elementer af blødere magt, herunder den russiske kultur- og videnskabsorganisation Rossotrudnichestvo og de russisksindede aktører, der på forskellig vis og niveau har forsøgt at påvirke dansk politik og debat. Vi mente, at det var bedre at fortælle historien forfra - og sammenhængende - og har i den proces fravalgt flere muligheder for mere skarptvinklede nyheder, der potentielt kunne mudre billedet. Visuelt blev artikelserien bundet sammen via et grafisk sprog, der er gået igen i alle artiklerne, også i den seneste, om den russiske militærattache og GRU-officer på ambassaden i København.