Har vi tabt en generation af indvandrere på gulvet?
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Christian Birk og Helene Kristine Holst
Projektets beskrivelse
Titel:
Har vi tabt en generation af indvandrere på gulvet?
Beskrivelse:
En af de største politiske hovedpiner har i mange år været ikkevestliges beskæftigelse - eller rettere manglen på samme.
Udfordringen har været et kernefokus for skiftende regeringer, og da Mette Frederiksen blev statsminister bebudede hun, at det var vor tids største politiske udfordring.
Men det er også en problematik, der er blevet beskrevet til hudløshed. I artikler og serier er det blevet udpenslet, hvor stor en arbejdsløshed der er blandt ikkevestlige sammenlignet med etniske danskere.
Berlingske valgte at sætte fokus på problematikken på en ny måde. Vi ville ikke blot afdække udfordringen. Vi ville også bidrage med en konstruktiv tilgang.
Derfor valgte vi fra start at dele projektet op i tre kapitler. Vi ville først anskueliggøre, hvor stor en udfordring det er, og hvilke konsekvenser det har for samfundet, at mange ikkevestlige står udenfor arbejdsmarkedet.
Dernæst ville vi forklare, hvorfor problemet var der. Hvad var årsagen?
Og til sidst var det vigtigt for os at pege på løsninger, som kunne bidrage med en optimistisk tilgang til emnet og faktisk sætte spotlys på, at selv om emnet har været debatteret i årtier, er der stadig løsninger at tage fat på.
Til slut var det afgørende for os at beskrive problematikken på en ny måde. Hvis vi virkelig skulle have læserne til denne gang at forstå den kompleksitet, området indbærer, måtte vi vise dem det i praksis. Derfor fik vi kontakt til en stribe nydanskere med vidt forskellig baggrund, men som alle havde det tilfælles, at de tæller som ikkevestlige indvandrere og efterkommer i statistikkerne.
Vi forsøgte gennem flere artikler og videoer at vise og ikke bare fortælle om de udfordringer, som de seks nydanskere mødte, når de forsøgte at komme ind på det danske arbejdsmarked.
Vi lagde særligt vægt på, at det skulle formidles via videoer, så læserne kunne blive inddraget i problematikken på en helt ny og meget virkelig måde.
Udfordringen har været et kernefokus for skiftende regeringer, og da Mette Frederiksen blev statsminister bebudede hun, at det var vor tids største politiske udfordring.
Men det er også en problematik, der er blevet beskrevet til hudløshed. I artikler og serier er det blevet udpenslet, hvor stor en arbejdsløshed der er blandt ikkevestlige sammenlignet med etniske danskere.
Berlingske valgte at sætte fokus på problematikken på en ny måde. Vi ville ikke blot afdække udfordringen. Vi ville også bidrage med en konstruktiv tilgang.
Derfor valgte vi fra start at dele projektet op i tre kapitler. Vi ville først anskueliggøre, hvor stor en udfordring det er, og hvilke konsekvenser det har for samfundet, at mange ikkevestlige står udenfor arbejdsmarkedet.
Dernæst ville vi forklare, hvorfor problemet var der. Hvad var årsagen?
Og til sidst var det vigtigt for os at pege på løsninger, som kunne bidrage med en optimistisk tilgang til emnet og faktisk sætte spotlys på, at selv om emnet har været debatteret i årtier, er der stadig løsninger at tage fat på.
Til slut var det afgørende for os at beskrive problematikken på en ny måde. Hvis vi virkelig skulle have læserne til denne gang at forstå den kompleksitet, området indbærer, måtte vi vise dem det i praksis. Derfor fik vi kontakt til en stribe nydanskere med vidt forskellig baggrund, men som alle havde det tilfælles, at de tæller som ikkevestlige indvandrere og efterkommer i statistikkerne.
Vi forsøgte gennem flere artikler og videoer at vise og ikke bare fortælle om de udfordringer, som de seks nydanskere mødte, når de forsøgte at komme ind på det danske arbejdsmarked.
Vi lagde særligt vægt på, at det skulle formidles via videoer, så læserne kunne blive inddraget i problematikken på en helt ny og meget virkelig måde.
Publicering:
Den første artikel blev publiceret 10. november 2019. Den sidste blev publiceret 22. december 2019.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Vi har arbejdet med udlændinge- og integrationsområdet i flere år, og det er en tilbagevendende problematik. Derfor fandt vi det næsten også overflødigt, da statsminister Mette Frederiksens atter italesatte, at denne regering nu ville være den, som fik flere ikkevestlige i beskæftigelse.
Det var hørt før.
Ikke desto mindre diskuterede vi, at det næsten var en historie i sig selv, at endnu en regering mente, at det var nødvendigt at have som fokusområde. Men hvad ville de gøre anderledes? Hvad ville vi selv gør anderledes, hvis det var op til os?
Spørgsmålene viste, at vi ikke havde svarene. Ikke endnu i hvert fald, og vi besluttede derfor, at vi nu ville til bunds i området og denne gang ikke blot beskrive problemet men også løsningerne. Vi ville et spadestik dybere ved at få en helt unik adgang til de ikkevestlige indvandrere og efterkommere, det hele handler om, og beskrive deres udfordringer på en ny måde.
Det var hørt før.
Ikke desto mindre diskuterede vi, at det næsten var en historie i sig selv, at endnu en regering mente, at det var nødvendigt at have som fokusområde. Men hvad ville de gøre anderledes? Hvad ville vi selv gør anderledes, hvis det var op til os?
Spørgsmålene viste, at vi ikke havde svarene. Ikke endnu i hvert fald, og vi besluttede derfor, at vi nu ville til bunds i området og denne gang ikke blot beskrive problemet men også løsningerne. Vi ville et spadestik dybere ved at få en helt unik adgang til de ikkevestlige indvandrere og efterkommere, det hele handler om, og beskrive deres udfordringer på en ny måde.
Tidshorizont:
Vi påbegyndte arbejdet med projektet tre uger, før vi lancerede første artikel den 10. november. Derefter arbejdede vi uafbrudt med projekt indtil julen 2019.
Nyhed:
Projektet giver et helt nyt og ikke tidligere set grundigt og unikt indblik i de problemstillinger, der er for personer med ikkevestlig baggrund.
I modsætning til enkelte artikler, som er skrevet sporadisk, har vi her samlet et komplet overblik, hvor vi ikke bare skraber i overfladen, men graver os ned i alle problemstillinger, konflikter og løsninger, samtidig med at vi giver et unikt indblik via vores formidlingsmetode, ved at følge en gruppe på seks personer og opleve, hvor menneskelige, frustrerende og ret anderledes udfordringer de står over for.
Vi har med serien belyst, hvordan denne gruppe af mulige arbejdstagere har nogle helt andre udfordringer end resten af arbejdsmarkedet, men også et uforløst potentiale, som blandt andet kommunale sagsbehandlere har været alt for længe om at få øjnene op for.
Det er sjældent, at en artikelserie både afdækker omfang, årsag og mulige løsninger på de konflikter, der beskrives, og så har vi forsøgt at gøre en dyd ud af at få mennesker i tale og at fortælle vores historie gennem mennesker.
I modsætning til enkelte artikler, som er skrevet sporadisk, har vi her samlet et komplet overblik, hvor vi ikke bare skraber i overfladen, men graver os ned i alle problemstillinger, konflikter og løsninger, samtidig med at vi giver et unikt indblik via vores formidlingsmetode, ved at følge en gruppe på seks personer og opleve, hvor menneskelige, frustrerende og ret anderledes udfordringer de står over for.
Vi har med serien belyst, hvordan denne gruppe af mulige arbejdstagere har nogle helt andre udfordringer end resten af arbejdsmarkedet, men også et uforløst potentiale, som blandt andet kommunale sagsbehandlere har været alt for længe om at få øjnene op for.
Det er sjældent, at en artikelserie både afdækker omfang, årsag og mulige løsninger på de konflikter, der beskrives, og så har vi forsøgt at gøre en dyd ud af at få mennesker i tale og at fortælle vores historie gennem mennesker.
Konsekvens:
Vi har på en helt ny måde formået at give et indblik i de udfordringer, som ikkevestlige står overfor, når de forsøger at træde ind på arbejdsmarkedet. Vi har belyst, hvordan det både er udfordringer i forhold til deres egen personlige situation, men samtidig også udfordringer, som relaterer til deres ikkevestlige baggrund.
Den kombination skaber en svær situation for vores case-personer, og det har været et unik indblik for læserne og seerne af artikler og videoer at forstå udfordringen på en ny måde.
Desuden betød vores vedvarende fokus på problemstillingen, at Dansk Arbejdsgiverforening og KL gik sammen med et ønske om at udvide den ret afgørende trepartsaftale for flygtninge. Regeringen var helt med på idéen, men det var FH bestemt ikke, og dermed fik vi også blotlagt de forskellige interesser, der er i spil, når det handler om arbejdsmarkedet nu og i fremtiden.
Men vores serie og vores gennemgående fokus på en ellers ofte beskrevet problemstilling har vi dels fået kommunerne til at revidere deres syn på en marginaliseret målgruppe, ligesom det har presset regeringen til at komme med nye løsninger for at få ikkevestlige indvandrere i arbejde.
Den kombination skaber en svær situation for vores case-personer, og det har været et unik indblik for læserne og seerne af artikler og videoer at forstå udfordringen på en ny måde.
Desuden betød vores vedvarende fokus på problemstillingen, at Dansk Arbejdsgiverforening og KL gik sammen med et ønske om at udvide den ret afgørende trepartsaftale for flygtninge. Regeringen var helt med på idéen, men det var FH bestemt ikke, og dermed fik vi også blotlagt de forskellige interesser, der er i spil, når det handler om arbejdsmarkedet nu og i fremtiden.
Men vores serie og vores gennemgående fokus på en ellers ofte beskrevet problemstilling har vi dels fået kommunerne til at revidere deres syn på en marginaliseret målgruppe, ligesom det har presset regeringen til at komme med nye løsninger for at få ikkevestlige indvandrere i arbejde.
Metode:
Vores projekt blev født ved noget så gammeldags som en konference, som Kommunernes Landsforening stod bag. Temaet var underbeskæftigelse af ikkevestlige indvandrere, og særligt én af talerne gjorde indtryk på os. Forskningsleder Charlotte Liebak-Hansen, der beskrev, hvordan kommunerne overser beskæftigelsespotentialet hos ikke-vestlige indvandrere.
Derefter læste vi rapporter og talte med eksperter om emnet for at kommet til bunden i problemstillingen: Hvorfor er ikke-vestlige indvandrere underrepræsenteret, og kan man som samfund (og vi i mindre skala) få flere i arbejde.
Desuden har vi fået adgang til nyt og ikke tidligere tilgængere talmateriale, som vi har analyseret for at lave nogle af de nyheder i serien om problemets omfang og kommunernes uvilje mod at sætte kontanthjælpsmodtagere i gang med aktivering og lignende.
Vi udsendte også et spørgeskema til landets socialrådgivere, som vi arbejde systematisk med at få udarbejdet og besvaret, så vi fik et indblik i, hvordan de oplever gruppen og deres udfordringer.
Vi besøgte og indsamlede cases i hele landet og fik dermed et unikt indblik i de helt lavpraktiske udfordringer, som denne særlige gruppe møder, når de søger jobs.
Derefter læste vi rapporter og talte med eksperter om emnet for at kommet til bunden i problemstillingen: Hvorfor er ikke-vestlige indvandrere underrepræsenteret, og kan man som samfund (og vi i mindre skala) få flere i arbejde.
Desuden har vi fået adgang til nyt og ikke tidligere tilgængere talmateriale, som vi har analyseret for at lave nogle af de nyheder i serien om problemets omfang og kommunernes uvilje mod at sætte kontanthjælpsmodtagere i gang med aktivering og lignende.
Vi udsendte også et spørgeskema til landets socialrådgivere, som vi arbejde systematisk med at få udarbejdet og besvaret, så vi fik et indblik i, hvordan de oplever gruppen og deres udfordringer.
Vi besøgte og indsamlede cases i hele landet og fik dermed et unikt indblik i de helt lavpraktiske udfordringer, som denne særlige gruppe møder, når de søger jobs.
Modstand:
Vi er blevet mødt af megen modstand fra Kommunernes Landsforening, som ikke ønskede, at vi satte fokus på en utilstrækkelig beskæftigelsesindsats.
Vi havde mange samtaler med deres presseafdeling, som flere gange kritiserede vores serie. Men det er en selvstændig pointe, at vi aldrig har været nødt til at bringe rettelser eller ændre noget.
Vi har desuden oplevet at blive kontaktet af personer med ikkevestlig baggrund, der mente, at vi med vores fokus på problematikken var med til at stigmatisere en gruppe af befolkningen.
Ligeledes har vi i perioder haft svært ved at få fat på vores case-person Mehrula, hvilket har kompliceret processen med at finde job til ham.
Vi havde desuden meget svært ved at få virksomheder til at stille op og medvirke.
Generelt oplevede vi stor berøringsangst med emnet, hvor end vi henvendte os. Få ønskede at stå som afsendere på kritik i forbindelse med et så politisk betændt område.
Vi havde mange samtaler med deres presseafdeling, som flere gange kritiserede vores serie. Men det er en selvstændig pointe, at vi aldrig har været nødt til at bringe rettelser eller ændre noget.
Vi har desuden oplevet at blive kontaktet af personer med ikkevestlig baggrund, der mente, at vi med vores fokus på problematikken var med til at stigmatisere en gruppe af befolkningen.
Ligeledes har vi i perioder haft svært ved at få fat på vores case-person Mehrula, hvilket har kompliceret processen med at finde job til ham.
Vi havde desuden meget svært ved at få virksomheder til at stille op og medvirke.
Generelt oplevede vi stor berøringsangst med emnet, hvor end vi henvendte os. Få ønskede at stå som afsendere på kritik i forbindelse med et så politisk betændt område.
Etik:
Ikke-vestlige indvandrere - og særligt de arbejdsløse - er en sårbar målgruppe. Dels er der den hetz, som de kan udsættes for på sociale medier ved at stille sig frem med navn og billede - og dels er der de skavanker, som flere af vores cases led under.
Derfor har det været meget vigtigt for os at gøre kilderne opmærksomme på, hvad de stillede op til. De skulle være klar, over at folk kunne blive irriterede på dem og føle, at de ikke duede til noget/nassede på systemet eller noget lignende. Før hvert eneste interview gjorde vi opmærksom på, at de kunne møde reaktioner af den ene eller anden art på grund af serien.
Desuden var flere af vores kandidater ganske sårbare. Det gjorde sig blandt andet gældende for afghaneren Mehrula, som viste sit hjem og liv frem for os. Med ham var vi ekstra opmærksomme på, at han blev præsenteret ordentligt. Samtidig var han jo en repræsentant for den mere sårbare gruppe af de ikkevestlige indvandrere, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og derfor var det også mest journalistisk rigtigt at præsentere ham rigtigt. Vi skulle ikke støvsuge eller gøre rent, inden vi kom besøg. Det havde været uærligt.
Hvad angår det sidste kapitel i serien, der handlede om mulige løsninger på underrepræsentationen af ikke-vestlige indvandrere, gjorde vi os mange overvejelser og tog mange snakke, om vi som journalister kunne og burde tage aktivt del i de ikkevestlige indvandreres jobsøgning. Vi var opmærksom på, at vores indblanding i processen kunne betyde, at kandidaterne fik nemmere adgang til eksempelvis en samtale. Men vi var også overbeviste om, at virksomhederne formentlig ikke ønskede at ansætte en af vores kandidater, alene fordi de var en del af Berlingskes projekt.
Derfor forsøgte vi hele tiden at holde os i baggrunden, når det kom til en reel samtale. Samtidig var det også helt afgørende for, at vi kunne skildre kandidaternes udfordringer og mulige indtog på arbejdsmarkedet, at vi talte med dem og virksomhederne om, hvorfor/hvorfor ikke de fik jobbet.
Derfor har det været meget vigtigt for os at gøre kilderne opmærksomme på, hvad de stillede op til. De skulle være klar, over at folk kunne blive irriterede på dem og føle, at de ikke duede til noget/nassede på systemet eller noget lignende. Før hvert eneste interview gjorde vi opmærksom på, at de kunne møde reaktioner af den ene eller anden art på grund af serien.
Desuden var flere af vores kandidater ganske sårbare. Det gjorde sig blandt andet gældende for afghaneren Mehrula, som viste sit hjem og liv frem for os. Med ham var vi ekstra opmærksomme på, at han blev præsenteret ordentligt. Samtidig var han jo en repræsentant for den mere sårbare gruppe af de ikkevestlige indvandrere, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og derfor var det også mest journalistisk rigtigt at præsentere ham rigtigt. Vi skulle ikke støvsuge eller gøre rent, inden vi kom besøg. Det havde været uærligt.
Hvad angår det sidste kapitel i serien, der handlede om mulige løsninger på underrepræsentationen af ikke-vestlige indvandrere, gjorde vi os mange overvejelser og tog mange snakke, om vi som journalister kunne og burde tage aktivt del i de ikkevestlige indvandreres jobsøgning. Vi var opmærksom på, at vores indblanding i processen kunne betyde, at kandidaterne fik nemmere adgang til eksempelvis en samtale. Men vi var også overbeviste om, at virksomhederne formentlig ikke ønskede at ansætte en af vores kandidater, alene fordi de var en del af Berlingskes projekt.
Derfor forsøgte vi hele tiden at holde os i baggrunden, når det kom til en reel samtale. Samtidig var det også helt afgørende for, at vi kunne skildre kandidaternes udfordringer og mulige indtog på arbejdsmarkedet, at vi talte med dem og virksomhederne om, hvorfor/hvorfor ikke de fik jobbet.
Formidling:
Vi har brugt enormt meget tid på at få cases i stand, fordi vi fra begyndelsen var overbevist om, at menneskeskildringerne var vejen til at vise potentialet, men også udfordringerne for de ikkevestlige indvandrere uden for arbejdsmarkedet. På det område mener vi bestemt også, at vi er lykkedes. Vi har haft cases til næsten hver eneste historie, og andre historier har vi forsøgt at fortælle igennem inspirerende fagmedarbejdere, der inspirerende og provokerende giver deres bud på, hvorfor det er så svært for den gruppe at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Og det helt afgørende formidlingsmæssige greb var, at vi gennem videoer og med Helene som vært forsøgte at beskrive området på en ny og anderledes inddragende måde.
Vi var desuden meget opmærksomme på, hvordan vi omtalte gruppen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Særligt i den aktivistiske del af serien valgte vi at omtale dem som nydanskere. Det var ud fra overvejelser om, at deres baggrund ikke skulle blive definerende for dem i jobjagten, ligesom det hverken skulle udstilles som forklaringen på, hvorfor det var svært, eller forklaringen på de gange, hvor det lykkedes. Det skulle være det individuelle menneskes udfordringer, serien gav et indblik i, og her var den ikkevestlige baggrund blot en ud af flere årsager til arbejdsløsheden.
Og det helt afgørende formidlingsmæssige greb var, at vi gennem videoer og med Helene som vært forsøgte at beskrive området på en ny og anderledes inddragende måde.
Vi var desuden meget opmærksomme på, hvordan vi omtalte gruppen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Særligt i den aktivistiske del af serien valgte vi at omtale dem som nydanskere. Det var ud fra overvejelser om, at deres baggrund ikke skulle blive definerende for dem i jobjagten, ligesom det hverken skulle udstilles som forklaringen på, hvorfor det var svært, eller forklaringen på de gange, hvor det lykkedes. Det skulle være det individuelle menneskes udfordringer, serien gav et indblik i, og her var den ikkevestlige baggrund blot en ud af flere årsager til arbejdsløsheden.