Lizette Risgaard-afsløringerne
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Thomas Foght og Lasse Egeris, Ekstra Bladet, og Jonathan Lundgren Larsen, Mia Fallentin og Simon Bendtsen, Berlingske,
Projektets beskrivelse
Titel:
Lizette Risgaard-afsløringerne
Beskrivelse:
Projektet afdækker, at den øverste leder i fagbevægelsen og en af Danmarks mest magtfulde kvinder, daværende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, i årevis har opført sig grænseoverskridende og upassende med uønskede berøringer af unge mænd.
Det er sket til både officielle og uofficielle arrangementer i Fagbevægelsens Hovedorganisation samt arbejderbevægelsen i en længere årrække mellem 2016 og 2021.
I første omgang kunne Berlingske og Ekstra Bladet berette om ti episoder fra otte mænd. Efterfølgende voksede dette til 14 episoder fra ti mænd og en kvinde. Flere af de udsatte personer har haft hende som formand for den organisation, de var ansat i. I flere af tilfældene er episoderne i forskellig grad blevet bekræftet af vidner, der har været til stede ved hændelserne.
Berlingske og Ekstra Bladet har også kunnet afdække et omfattende kendskab til Lizette Risgaards upassende og grænseoverskridende opførsel i toppen af FH og fagbevægelsen.
Det er blandt andet sket gennem mails, kildemateriale og anden dokumentation, som understøtter forklaringerne og entydigt viser, at ledelsen i FH flere gange var blevet orienteret om den grænseoverskridende adfærd.
Historien førte i første omgang til, at Lizette Risgaard gav en uforbeholden undskyldning, gik på orlov og at der blev nedsat en advokatundersøgelse. Efter flere fagforbund i FH i timerne efter historien udtrykte mistillid til hende, trak Lizette Risgaard sig. Desuden blev direktøren i FH, Michael Jakobsen, hjemsendt og suspenderet og fratrådte sidenhen sin stilling.
I advokatundersøgelsen, der blev udført af Kromann Reumert, blev det bekræftet, at Lizette Risgaard ved flere lejligheder havde opført sig upassende.
Det er sket til både officielle og uofficielle arrangementer i Fagbevægelsens Hovedorganisation samt arbejderbevægelsen i en længere årrække mellem 2016 og 2021.
I første omgang kunne Berlingske og Ekstra Bladet berette om ti episoder fra otte mænd. Efterfølgende voksede dette til 14 episoder fra ti mænd og en kvinde. Flere af de udsatte personer har haft hende som formand for den organisation, de var ansat i. I flere af tilfældene er episoderne i forskellig grad blevet bekræftet af vidner, der har været til stede ved hændelserne.
Berlingske og Ekstra Bladet har også kunnet afdække et omfattende kendskab til Lizette Risgaards upassende og grænseoverskridende opførsel i toppen af FH og fagbevægelsen.
Det er blandt andet sket gennem mails, kildemateriale og anden dokumentation, som understøtter forklaringerne og entydigt viser, at ledelsen i FH flere gange var blevet orienteret om den grænseoverskridende adfærd.
Historien førte i første omgang til, at Lizette Risgaard gav en uforbeholden undskyldning, gik på orlov og at der blev nedsat en advokatundersøgelse. Efter flere fagforbund i FH i timerne efter historien udtrykte mistillid til hende, trak Lizette Risgaard sig. Desuden blev direktøren i FH, Michael Jakobsen, hjemsendt og suspenderet og fratrådte sidenhen sin stilling.
I advokatundersøgelsen, der blev udført af Kromann Reumert, blev det bekræftet, at Lizette Risgaard ved flere lejligheder havde opført sig upassende.
Publicering:
Projektet er publiceret i et samarbejde mellem Ekstra Bladet og Berlingske første gang torsdag d. 27 april 2023 digitalt og er efterfølgende løbende blevet fulgt op af artikler.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Idéen til historien opstod, da en af journalisterne bag artiklerne i februar 2022 kunne beskrive, at en kvindelig leder i 3F blev sendt øjeblikkeligt på orlov efter en sag om krænkende adfærd mod en mandlig medarbejder.
Dette førte efterfølgende til et tip om, at der var forlydender i fagbevægelsen om grænseoverskridende adfærd fra Lizette Risgaard.
Gennem efterprøvning af dette tip lykkedes det i første omgang at finde frem til én af de mænd, der havde oplevet grænseoverskridende adfærd, hvilket førte til flere måneders research, indtil der blev fundet nok kilder og dokumentation til at underbygge historien.
Dette førte efterfølgende til et tip om, at der var forlydender i fagbevægelsen om grænseoverskridende adfærd fra Lizette Risgaard.
Gennem efterprøvning af dette tip lykkedes det i første omgang at finde frem til én af de mænd, der havde oplevet grænseoverskridende adfærd, hvilket førte til flere måneders research, indtil der blev fundet nok kilder og dokumentation til at underbygge historien.
Tidshorizont:
Siden det første tip i februar 2022 er der løbende blevet arbejdet med projektet. Dette er blandt andet sket gennem gentagne møder med kilder for at tale oplevelserne igennem og vende bekymringer og eventuelle konsekvenser ved at fortælle om episoderne i medierne.
I løbet af efteråret 2022 var der fundet tre kilder, der gerne ville fortælle om episoderne. I januar 2023 besluttede Berlingske og Ekstra Bladet at gå sammen om at lave historien, da det undervejs stod klart for begge medier, at vi sideløbende arbejdede på historien.
Samarbejdet blev især sat i stand for at samle så mange kilder og episoder som muligt, for at komplimentere hinandens research og for at trække tempo ud af researchen og give tid til at arbejde med historien grundigt af hensyn til kilderne og det følsomme emne.
I løbet af efteråret 2022 var der fundet tre kilder, der gerne ville fortælle om episoderne. I januar 2023 besluttede Berlingske og Ekstra Bladet at gå sammen om at lave historien, da det undervejs stod klart for begge medier, at vi sideløbende arbejdede på historien.
Samarbejdet blev især sat i stand for at samle så mange kilder og episoder som muligt, for at komplimentere hinandens research og for at trække tempo ud af researchen og give tid til at arbejde med historien grundigt af hensyn til kilderne og det følsomme emne.
Nyhed:
Projektet har givet offentligheden oplysninger om, at Lizette Risgaard i sin tid på sin magtfulde post har opført sig grænseoverskridende. Dette er især væsentligt, da Fagbevægelsens Hovedorganisation kæmper for bedre rettigheder til ansatte og bedre arbejdsmiljøer.
Det er desuden kommet frem, at toppen af FH og fagbevægelsen har været bekendt med opførelsen, men at denne fortsat har fundet sted.
Den efterfølgende afdækning har desuden blotlagt, at der har været intern splittelse blandt de forskellige forbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation om alvoren af sagerne samt hvilke konsekvenser, disse skulle have.
Derudover giver historien et nyt perspektiv på #metoo-debatten, idet de grænseoverskridende berøringer er udført af en magtfuld kvinde og er gået ud over mænd lavere i hierarkiet.
Det er desuden kommet frem, at toppen af FH og fagbevægelsen har været bekendt med opførelsen, men at denne fortsat har fundet sted.
Den efterfølgende afdækning har desuden blotlagt, at der har været intern splittelse blandt de forskellige forbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation om alvoren af sagerne samt hvilke konsekvenser, disse skulle have.
Derudover giver historien et nyt perspektiv på #metoo-debatten, idet de grænseoverskridende berøringer er udført af en magtfuld kvinde og er gået ud over mænd lavere i hierarkiet.
Konsekvens:
Dækningen medførte i første omgang, at FHs forretningsudvalg iværksatte en advokatundersøgelse af de hændelser, som fremgik af Berlingske og Ekstra Bladets artikler.
Desuden opfordrede FH andre forurettede om at indberette krænkende adfærd - begået af Lizette Risgaard - via organisationens whistleblower-ordning.
Dernæst trak formand Lizette Risgaard sig fra posten, fordi en række medlemsforbund ikke længere havde tillid til hende. Efterfølgende blev FHs direktør, Michael Jakobsen, suspenderet, mens advokatundersøgelsen stod på. Han fratrådte efterfølgende sin stilling i august.
Efter tre måneders granskning konkluderede Kromann Reumert i august, at Lizette Risgaard i flere tilfælde havde foretaget seksuelle berøringer, der var uønskede, og at hendes opførsel i dag ville have været i strid med FHs etiske kodeks. Sammenlagt havde advokatfirmaet undersøgt 25 episoder om upassende adfærd.
Sagen har derudover medført, at FH har indkaldt til ekstraordinær kongres i september, hvor landets fagforbund skal vælge det formandskab, der skal sætte retningen for fagbevægelsen.
Desuden opfordrede FH andre forurettede om at indberette krænkende adfærd - begået af Lizette Risgaard - via organisationens whistleblower-ordning.
Dernæst trak formand Lizette Risgaard sig fra posten, fordi en række medlemsforbund ikke længere havde tillid til hende. Efterfølgende blev FHs direktør, Michael Jakobsen, suspenderet, mens advokatundersøgelsen stod på. Han fratrådte efterfølgende sin stilling i august.
Efter tre måneders granskning konkluderede Kromann Reumert i august, at Lizette Risgaard i flere tilfælde havde foretaget seksuelle berøringer, der var uønskede, og at hendes opførsel i dag ville have været i strid med FHs etiske kodeks. Sammenlagt havde advokatfirmaet undersøgt 25 episoder om upassende adfærd.
Sagen har derudover medført, at FH har indkaldt til ekstraordinær kongres i september, hvor landets fagforbund skal vælge det formandskab, der skal sætte retningen for fagbevægelsen.
Metode:
Dækningen har hovedsageligt været drevet af et enormt omhyggeligt og møjsommeligt kildearbejde, der strækker sig over flere måneder, hvor vi har brugt meget tid med kilderne og sørget for, at de følte sig trygge og parate til, at vi beskrev deres oplevelser.
Udfordringen bestod primært i, at kilderne ikke havde endegyldig dokumentation for den upassende adfærd fra Lizette Risgaards side, og dernæst var flere kilder i tvivl, om de ville stå frem med fuld identitet, eller om de ville være anonyme af frygt for reaktionerne.
Derfor bestod vores arbejde i første omgang i at få verificeret deres fortællinger i videst muligt omfang, og til det formål udviklede vi en form for drejebog for, hvad der skulle til for at vi kunne viderebringe deres oplevelser. Vi bad derfor om al tænkelig skriftlig dokumentation, der fandtes, og vi bad om at få vidner eller pårørende, der kunne bekræfte, at kilderne på et tidspunkt havde delt deres oplevelser med dem.
Sideløbende arbejdede vi intenst med at udvide kredsen af kilder, fordi vi stadig ikke vidste, om de ville stå frem med navn og ansigt, og hvis det endte med at være anonyme beretninger, var vi nødt til at have et betydeligt antal for at stå stærkt. Det skete ved, at vores oprindelige kilder pegede os i retningen af andre mænd, der oplevet lignende, og derudover afsøgte vi andre samfundspolitiske lag, hvor vi havde en teori om, at var flere sager.
Et bærende element i dækningen og nøglen til, at det overhovedet lykkedes at publicere historien om Lizette Risgaards adfærd, var det tætte samarbejde, som Berlingske og Ekstra Bladet indgik i.
Begge medier researchede på sagen ved årsskiftet 2022/2023, og da det gik op for Berlingske, at Ekstra Bladet også var på sporet af historien, rakte de ud og foreslog et samarbejde. Det viste sig at være afgørende, fordi begge medier sad med en pulje af kilder, men for at forløse historien skulle der flere beretninger til, og derfor havde begge medier en interesse i at samarbejde og pulje kilderne. Det trak samtidig tempoet ud af researchen, fordi man derved ikke lå i konkurrence med et andet medie om at udkomme først. Det var også med til at overbevise kilderne om, at vi arbejdede ansvarligt med en følsom sag, hvor det vigtigste var, at historien blev håndteret korrekt og ikke handlede om en konkurrence mellem medier.
På de indledende møder fandt vi fælles fodslag om, hvad vinklen var, og hvordan vi ville arbejde videre med sagen. Senere gik vi hver især til vores respektive kilder og spurgte, om de ville give tilladelse til, at vi delte deres navne med det andet medie for at sikre mest mulig åbenhed i samarbejdet. Alle kilder pånær én var indforstået med, at vi delte identitet og materiale mellem de to medier. Den ene kilde, der ikke ønskede at få sin identitet delt, var en af Ekstra Bladets kilder, og det fremgår derfor også af Berlingske dækning, at der var en kilde, de ikke havde kendskab til.
Samarbejdet viste sig at være en afgørende metode til at få historien ud over rampen, og undervejs har samarbejdet nærmest haft karakter af, at vi sad på redaktion sammen, fordi vi nedbrød den fortrolighed, der normalt er mellem konkurrerende medier. Udover at dele kilder, koordinerede vi udgivelser af historier, vi delte nye tips og henvendelser, som indløb undervejs, vi udvekslede udkast til nye historier og diskuterede forskellige etiske dilemmaer.
I andre tilfælde kan der opstå interessekonflikter i sådanne samarbejder omkring etik, udgivelses-former, deadline og mere. Det var ikke tilfældet her, hvor den gensidige tillid og respekt var klar fra dag 1.
Normalt ville medier nok afstå fra at følges ad på den måde, men lige her gav det mening, og det har inspireret begge medier til at gøre noget tilsvarende en anden gang.
Udfordringen bestod primært i, at kilderne ikke havde endegyldig dokumentation for den upassende adfærd fra Lizette Risgaards side, og dernæst var flere kilder i tvivl, om de ville stå frem med fuld identitet, eller om de ville være anonyme af frygt for reaktionerne.
Derfor bestod vores arbejde i første omgang i at få verificeret deres fortællinger i videst muligt omfang, og til det formål udviklede vi en form for drejebog for, hvad der skulle til for at vi kunne viderebringe deres oplevelser. Vi bad derfor om al tænkelig skriftlig dokumentation, der fandtes, og vi bad om at få vidner eller pårørende, der kunne bekræfte, at kilderne på et tidspunkt havde delt deres oplevelser med dem.
Sideløbende arbejdede vi intenst med at udvide kredsen af kilder, fordi vi stadig ikke vidste, om de ville stå frem med navn og ansigt, og hvis det endte med at være anonyme beretninger, var vi nødt til at have et betydeligt antal for at stå stærkt. Det skete ved, at vores oprindelige kilder pegede os i retningen af andre mænd, der oplevet lignende, og derudover afsøgte vi andre samfundspolitiske lag, hvor vi havde en teori om, at var flere sager.
Et bærende element i dækningen og nøglen til, at det overhovedet lykkedes at publicere historien om Lizette Risgaards adfærd, var det tætte samarbejde, som Berlingske og Ekstra Bladet indgik i.
Begge medier researchede på sagen ved årsskiftet 2022/2023, og da det gik op for Berlingske, at Ekstra Bladet også var på sporet af historien, rakte de ud og foreslog et samarbejde. Det viste sig at være afgørende, fordi begge medier sad med en pulje af kilder, men for at forløse historien skulle der flere beretninger til, og derfor havde begge medier en interesse i at samarbejde og pulje kilderne. Det trak samtidig tempoet ud af researchen, fordi man derved ikke lå i konkurrence med et andet medie om at udkomme først. Det var også med til at overbevise kilderne om, at vi arbejdede ansvarligt med en følsom sag, hvor det vigtigste var, at historien blev håndteret korrekt og ikke handlede om en konkurrence mellem medier.
På de indledende møder fandt vi fælles fodslag om, hvad vinklen var, og hvordan vi ville arbejde videre med sagen. Senere gik vi hver især til vores respektive kilder og spurgte, om de ville give tilladelse til, at vi delte deres navne med det andet medie for at sikre mest mulig åbenhed i samarbejdet. Alle kilder pånær én var indforstået med, at vi delte identitet og materiale mellem de to medier. Den ene kilde, der ikke ønskede at få sin identitet delt, var en af Ekstra Bladets kilder, og det fremgår derfor også af Berlingske dækning, at der var en kilde, de ikke havde kendskab til.
Samarbejdet viste sig at være en afgørende metode til at få historien ud over rampen, og undervejs har samarbejdet nærmest haft karakter af, at vi sad på redaktion sammen, fordi vi nedbrød den fortrolighed, der normalt er mellem konkurrerende medier. Udover at dele kilder, koordinerede vi udgivelser af historier, vi delte nye tips og henvendelser, som indløb undervejs, vi udvekslede udkast til nye historier og diskuterede forskellige etiske dilemmaer.
I andre tilfælde kan der opstå interessekonflikter i sådanne samarbejder omkring etik, udgivelses-former, deadline og mere. Det var ikke tilfældet her, hvor den gensidige tillid og respekt var klar fra dag 1.
Normalt ville medier nok afstå fra at følges ad på den måde, men lige her gav det mening, og det har inspireret begge medier til at gøre noget tilsvarende en anden gang.
Modstand:
Da vi efter måneders research var klar til at publicere historien, kontaktede vi FH onsdag 26. april sidst på dagen. Vi havde forberedt en grundig forelæggelse med de konkrete anklager, som FH skulle forholde sig, beretninger fra kilderne og ekspertvurderinger, og vi gjorde det klart, at historien var blevet til i et samarbejde mellem Ekstra Bladet og Berlingske. Derfor skulle deres svar gives til begge medier, og vi gjorde det samtidig klart, at vi gerne ville have et interview med FHs formand, Lizette Risgaard.
Undervejs i researchfasen havde vi flere gange hørt, at man i toppen af FH var klar over, at vi undersøgte beretninger om Lizette Risgaards upassende adfærd, og derfor vidste vi, at vores henvendelse ikke kom som et chok for dem. Efterfølgende viste det sig da også, at FH siden januar havde haft et bureau til at hjælpe med at strikke en kommunikations- og pressestrategi sammen, som skulle hjælpe formanden igennem sagen.
Om onsdagen hørte vi ikke tilbage fra FH, men torsdag var vi flere gange i dialog med FH, som udbad sig mere tid til at besvare henvendelsen. Det var stadig uvist, hvornår vi kunne få svar, og derfor kunne vi ikke planlægge en udgivelsen, for det var et ufravigeligt fra krav fra begge mediers side, at vi ville have Lizette Risgaards reaktion på de anklager, der blev rettet mod hende, før vi udgav artiklerne.
Samme torsdag d.27.april tilbød FH pludselig et interview med Lizette Risgaard med ét medie - ikke begge medier - men kun ét. Det kunne vi ikke gå med til, da vi havde indgået et samarbejde, og det fremgik også af forelæggelsen, at deres besvarelse skulle gives til begge medier.
Derudover foreslog FH, at interviewet kunne finde sted 2. maj i den efterfølgende uge. På den måde kunne FH og fagbevægelsen fejre 1. maj i fred og ro, og FH kunne sætte sig ordentligt ind i sagerne, lød forklaringen. Det kunne vi dog ikke acceptere, fordi vi så ville blive beskyldt for at lade os føje unødigt, og desuden havde FH i lang tid haft en klar pressestrategi, og det fremførte vi som et argument for, at de ikke behøvede flere dage til at håndtere vores forespørgsel.
Torsdag aften var det stadig uklart, hvornår FH eller Lizette Risgaard ville/kunne besvare vores henvendelse, og pludselig blev forløbet endnu mere mudret af, at FH havde hasteindkaldt forretningsudvalget til et møde fredag morgen i FH om vores pressehenvendelse.
Pludselig erfarede flere medier, at Ekstra Bladet og Berlingske havde en historie om upassende adfærd på vej, men vi var stadig forhindret i at publicere historien, fordi vi endnu ikke havde fået en kommentar fra FH selv. Det var en barok situation at sidde i, men vi var enige om at have is i maven og vente på FH.
Da det nærmede sig midnat, gik Lizette Risgaard så selv på Facebook og beklagede sin opførsel, selv om FH havde lovet os en kommentar.
Vi var imidlertid forberedte på, at det kunne ske, så vi fik hurtigt flettet hendes udtalelser ind i vores historier og kunne derefter udkomme simultant på b.dk og eb.dk.
Efterfølgende har begge medier i flere omgange rakt ud til FH og Lizette Risgaard for at få et interview med hende. Alle gange har været forgæves, og i stedet gik hun til Finans i begyndelsen af august - få dage før offentliggørelsen af advokatundersøgelsen - og trak nu på flere punkter sin indrømmelse af hendes upassende adfærd i land.
I flere omgange har hun via sin Facebook og i Finans rettet en kritik af os som medier og lanceret usande spekulationer om dækningen, men hun har afvist at stille op til interview, og i Finans-artiklen fik vi heller mulighed for at kommentere de fejlagtige påstande, Lizette Risgaard kom med.
Undervejs i dækningen er vi flere gange blevet konfronteret med løgnagtige og fantasifulde teorier om, at vi som medier skulle være spændt for en vogn af en række kilder, som ønskede at spolere 1. maj eller hævne sig, fordi FH og Lizette Risgaard gennem lang tid kæmpede en indædt kamp mod afskaffelsen af Store Bededag.
Det har dels været Lizette Risgaard, der har sat strøm til den konspiration, men også kommentatorer og folk i fagbevægelsen har sværtet vores dækning til og indikeret, at der lå usaglige hensyn bag historien og udgivelsestidspunktet.
Intet kunne være mere forkert, og vi har i flere omgange måtte afvise disse sammensværgelser og forklaret, at vi udkom, da vi var klar til at udkomme, og at flere medier i flere år har forsøgt at løfte historien; lang tid før afskaffelsen af Store Bededag blev debatteret.
Undervejs i researchfasen havde vi flere gange hørt, at man i toppen af FH var klar over, at vi undersøgte beretninger om Lizette Risgaards upassende adfærd, og derfor vidste vi, at vores henvendelse ikke kom som et chok for dem. Efterfølgende viste det sig da også, at FH siden januar havde haft et bureau til at hjælpe med at strikke en kommunikations- og pressestrategi sammen, som skulle hjælpe formanden igennem sagen.
Om onsdagen hørte vi ikke tilbage fra FH, men torsdag var vi flere gange i dialog med FH, som udbad sig mere tid til at besvare henvendelsen. Det var stadig uvist, hvornår vi kunne få svar, og derfor kunne vi ikke planlægge en udgivelsen, for det var et ufravigeligt fra krav fra begge mediers side, at vi ville have Lizette Risgaards reaktion på de anklager, der blev rettet mod hende, før vi udgav artiklerne.
Samme torsdag d.27.april tilbød FH pludselig et interview med Lizette Risgaard med ét medie - ikke begge medier - men kun ét. Det kunne vi ikke gå med til, da vi havde indgået et samarbejde, og det fremgik også af forelæggelsen, at deres besvarelse skulle gives til begge medier.
Derudover foreslog FH, at interviewet kunne finde sted 2. maj i den efterfølgende uge. På den måde kunne FH og fagbevægelsen fejre 1. maj i fred og ro, og FH kunne sætte sig ordentligt ind i sagerne, lød forklaringen. Det kunne vi dog ikke acceptere, fordi vi så ville blive beskyldt for at lade os føje unødigt, og desuden havde FH i lang tid haft en klar pressestrategi, og det fremførte vi som et argument for, at de ikke behøvede flere dage til at håndtere vores forespørgsel.
Torsdag aften var det stadig uklart, hvornår FH eller Lizette Risgaard ville/kunne besvare vores henvendelse, og pludselig blev forløbet endnu mere mudret af, at FH havde hasteindkaldt forretningsudvalget til et møde fredag morgen i FH om vores pressehenvendelse.
Pludselig erfarede flere medier, at Ekstra Bladet og Berlingske havde en historie om upassende adfærd på vej, men vi var stadig forhindret i at publicere historien, fordi vi endnu ikke havde fået en kommentar fra FH selv. Det var en barok situation at sidde i, men vi var enige om at have is i maven og vente på FH.
Da det nærmede sig midnat, gik Lizette Risgaard så selv på Facebook og beklagede sin opførsel, selv om FH havde lovet os en kommentar.
Vi var imidlertid forberedte på, at det kunne ske, så vi fik hurtigt flettet hendes udtalelser ind i vores historier og kunne derefter udkomme simultant på b.dk og eb.dk.
Efterfølgende har begge medier i flere omgange rakt ud til FH og Lizette Risgaard for at få et interview med hende. Alle gange har været forgæves, og i stedet gik hun til Finans i begyndelsen af august - få dage før offentliggørelsen af advokatundersøgelsen - og trak nu på flere punkter sin indrømmelse af hendes upassende adfærd i land.
I flere omgange har hun via sin Facebook og i Finans rettet en kritik af os som medier og lanceret usande spekulationer om dækningen, men hun har afvist at stille op til interview, og i Finans-artiklen fik vi heller mulighed for at kommentere de fejlagtige påstande, Lizette Risgaard kom med.
Undervejs i dækningen er vi flere gange blevet konfronteret med løgnagtige og fantasifulde teorier om, at vi som medier skulle være spændt for en vogn af en række kilder, som ønskede at spolere 1. maj eller hævne sig, fordi FH og Lizette Risgaard gennem lang tid kæmpede en indædt kamp mod afskaffelsen af Store Bededag.
Det har dels været Lizette Risgaard, der har sat strøm til den konspiration, men også kommentatorer og folk i fagbevægelsen har sværtet vores dækning til og indikeret, at der lå usaglige hensyn bag historien og udgivelsestidspunktet.
Intet kunne være mere forkert, og vi har i flere omgange måtte afvise disse sammensværgelser og forklaret, at vi udkom, da vi var klar til at udkomme, og at flere medier i flere år har forsøgt at løfte historien; lang tid før afskaffelsen af Store Bededag blev debatteret.
Etik:
Historierne om Lizette Risgaard har budt på et væld af etiske dilemmaer.
Først og fremmest skulle vi tage stilling til, om der overhovedet var en historie. De unge mænd betonede, at de netop ikke følte sig krænket af den meget mindre Lizette Risgaard. Og episoderne var samtidig af det man kunne kalde mild karakter. Det drejede sig udelukkende om upassende berøringer - ikke det der var værre.
Men de unge mænd fremhævede samtidig det stærkt ubehagelige i, at en meget magtfuld person kunne opføre sig så upassende. Beretningerne var så mange og så enslydende, så vi på intet tidspunkt var i tvivl om, at det rent faktisk var foregået i mange tilfælde.
Det var første etiske dilemma. Vi var enige fra start: Naturligvis er det en historie, når en magtfuld person ikke formår at respektere andre grænser og derved sætter dem i forlegenhed. At episoderne kunne karakteriseres som milde var jo netop en understregning af, at metoo handler om magt - ikke om sex eller køn.
Men vi var samtidig klar over, at historierne kunne have voldsomme konsekvenser for Lizette Risgaard, for de unge mænd og for fagbevægelsen. Det var derfor afgørende, at vi ikke forhastede os og talte det grundigt igennem med kilderne.
De endte alle med at betinge sig anonymitet. Det gjorde det vanskeligt for os. For kunne vi på nogen måde - etisk eller juridisk - tillade os at bringe historier om upassende adfærd kun med anonyme kilder. Det ville jo ikke være rimeligt overfor Lizette Risgaard.
Omvendt var vi ikke i tvivl om historiernes rigtighed. Derfor blev vi enige om, at nogen af kilderne kunne forelægges med navn, så vi opererede med forskellige grader af anonymitet. Det vil sige, at alle var fuldstændigt anonyme i offentligheden, men langt de fleste blev forelagt med navn og andre detaljer, så Lizette Risgaard og FH fik ordentligt mulighed for at svare på beretningerne. Samtidig blev flere vidner også forelagt med navn.
Fra januar og frem til publicering var rygtestrømmen om de kommende historier massiv i fagbevægelsen, på Christiansborg og i medieverdenen. Det udgjorde i sig selv et etisk problem. For alene rygterne var jo nok til at svække Lizette Risgaard. Også langt før vi overhovedet var kommet til den endelige beslutning om at publicere. Vi fik utallige opkald om historierne fra interessenter, men måtte afvise at tale om sagen. I den periode var det afgørende at holde hovedet koldt og øjnene på sagen. Vi ville først publicere, når dokumentation var helt på plads, og når kilderne var helt trygge ved vores håndtering.
Det repræsenterede også i sig selv et etisk problem, at forelæggelsen endte med at blive så kaotisk. Optimalt set havde vi naturligvis gennemført et langt interview med Lizette Risgaard med god tid til at tale sagens omstændigheder igennem. Men vi oplevede, at der ingen reel vilje var til det hos FH og Lizette Risgaard. Både i starten og efterfølgende forsøgte vi derfor i så vid udstrækning som muligt at citere fra Facebook eller andre steder, hvor Lizette Risgaard havde udtalt sig.
Vi er stadig usikre på, hvad vi kunne have gjort anderledes. Derfor diskuterer vi stadig, hvordan og om vi kunne have angrebet det på en anden måde. Forløbet bekræfter os dog i, at alle parter, og især os som medier, har en meget stor interesse i at få interview med de kritiserede parter, da der ingen tvivl er om, at vores historier ville være blevet langt bedre med Lizette Risgaards version af sagen.
Først og fremmest skulle vi tage stilling til, om der overhovedet var en historie. De unge mænd betonede, at de netop ikke følte sig krænket af den meget mindre Lizette Risgaard. Og episoderne var samtidig af det man kunne kalde mild karakter. Det drejede sig udelukkende om upassende berøringer - ikke det der var værre.
Men de unge mænd fremhævede samtidig det stærkt ubehagelige i, at en meget magtfuld person kunne opføre sig så upassende. Beretningerne var så mange og så enslydende, så vi på intet tidspunkt var i tvivl om, at det rent faktisk var foregået i mange tilfælde.
Det var første etiske dilemma. Vi var enige fra start: Naturligvis er det en historie, når en magtfuld person ikke formår at respektere andre grænser og derved sætter dem i forlegenhed. At episoderne kunne karakteriseres som milde var jo netop en understregning af, at metoo handler om magt - ikke om sex eller køn.
Men vi var samtidig klar over, at historierne kunne have voldsomme konsekvenser for Lizette Risgaard, for de unge mænd og for fagbevægelsen. Det var derfor afgørende, at vi ikke forhastede os og talte det grundigt igennem med kilderne.
De endte alle med at betinge sig anonymitet. Det gjorde det vanskeligt for os. For kunne vi på nogen måde - etisk eller juridisk - tillade os at bringe historier om upassende adfærd kun med anonyme kilder. Det ville jo ikke være rimeligt overfor Lizette Risgaard.
Omvendt var vi ikke i tvivl om historiernes rigtighed. Derfor blev vi enige om, at nogen af kilderne kunne forelægges med navn, så vi opererede med forskellige grader af anonymitet. Det vil sige, at alle var fuldstændigt anonyme i offentligheden, men langt de fleste blev forelagt med navn og andre detaljer, så Lizette Risgaard og FH fik ordentligt mulighed for at svare på beretningerne. Samtidig blev flere vidner også forelagt med navn.
Fra januar og frem til publicering var rygtestrømmen om de kommende historier massiv i fagbevægelsen, på Christiansborg og i medieverdenen. Det udgjorde i sig selv et etisk problem. For alene rygterne var jo nok til at svække Lizette Risgaard. Også langt før vi overhovedet var kommet til den endelige beslutning om at publicere. Vi fik utallige opkald om historierne fra interessenter, men måtte afvise at tale om sagen. I den periode var det afgørende at holde hovedet koldt og øjnene på sagen. Vi ville først publicere, når dokumentation var helt på plads, og når kilderne var helt trygge ved vores håndtering.
Det repræsenterede også i sig selv et etisk problem, at forelæggelsen endte med at blive så kaotisk. Optimalt set havde vi naturligvis gennemført et langt interview med Lizette Risgaard med god tid til at tale sagens omstændigheder igennem. Men vi oplevede, at der ingen reel vilje var til det hos FH og Lizette Risgaard. Både i starten og efterfølgende forsøgte vi derfor i så vid udstrækning som muligt at citere fra Facebook eller andre steder, hvor Lizette Risgaard havde udtalt sig.
Vi er stadig usikre på, hvad vi kunne have gjort anderledes. Derfor diskuterer vi stadig, hvordan og om vi kunne have angrebet det på en anden måde. Forløbet bekræfter os dog i, at alle parter, og især os som medier, har en meget stor interesse i at få interview med de kritiserede parter, da der ingen tvivl er om, at vores historier ville være blevet langt bedre med Lizette Risgaards version af sagen.
Formidling:
På et tidligt tidspunkt i researchfasen stod det klart for os, at mændene ikke var krænkede, men at de i højere grad følte, at Lizette Risgaard i kraft af sin position havde opført sig upassende og uprofessionelt. Det var derfor vigtigt for os, at artiklernes hovedpointe afspejlede dette, og derfor gjorde vi det meget tydeligt i dækningen, at mændene anklagede hende for upassende adfærd - og ikke for at have krænket dem, for det var ikke den følelse, de sad med. Den sproglige præcision var vigtig for at give kilderne troværdighed, og det blev desuden bekræftet af eksperterne, at der for mænds vedkommende ikke er den samme form for fysiske underlegenhed, som der er for kvinder, når vi taler metoo og seksuel chikane. Derfor var ‘upassende adfærd’ den mest dækkende betegnelse for det, vores kilder har oplevet.
Vi vidste, at kildernes anonymitet var en svaghed i vores historie, og derfor havde vi en tæt dialog med kilderne om, hvor langt vi kunne gå i beskrivelsen af dem, for anonymitet kommer i mange forskellige udgaver, og hvis vi kunne beskrive eller vise bare det mindste, kunne det være afgørende marginaler i forhold til troværdigheden og modtagelsen af historien. Enkelte af kilderne gik blandt andet med til, at vi lavede anonyme billeder af dem, men hvor man stadig kunne ane konturerne af deres fysik. Det var et forsøg på at styrke formidlingen og højne troværdigheden.
Ekstra Bladet, som sjældent skriver længere end 5000 tegn på nettet, valgte også at se bort fra avisens normale retningslinjer om at skrive kort. Under normale omstændigheder ville historien om Lizette Risgaard være delt op i flere vinkler, men sagens karakter gjorde, at Ekstra Bladet fraveg dette for at styrke troværdigheden og for at vise, at der var tale om ekstraordinær research. Derudover vurderede vi, at det var vigtigt, at der var stor grad af lighed i indholdet af EB og Berlingskes artikler for at signalere det tætte samarbejde.
Vi vidste, at kildernes anonymitet var en svaghed i vores historie, og derfor havde vi en tæt dialog med kilderne om, hvor langt vi kunne gå i beskrivelsen af dem, for anonymitet kommer i mange forskellige udgaver, og hvis vi kunne beskrive eller vise bare det mindste, kunne det være afgørende marginaler i forhold til troværdigheden og modtagelsen af historien. Enkelte af kilderne gik blandt andet med til, at vi lavede anonyme billeder af dem, men hvor man stadig kunne ane konturerne af deres fysik. Det var et forsøg på at styrke formidlingen og højne troværdigheden.
Ekstra Bladet, som sjældent skriver længere end 5000 tegn på nettet, valgte også at se bort fra avisens normale retningslinjer om at skrive kort. Under normale omstændigheder ville historien om Lizette Risgaard være delt op i flere vinkler, men sagens karakter gjorde, at Ekstra Bladet fraveg dette for at styrke troværdigheden og for at vise, at der var tale om ekstraordinær research. Derudover vurderede vi, at det var vigtigt, at der var stor grad af lighed i indholdet af EB og Berlingskes artikler for at signalere det tætte samarbejde.