Den Dag Brita Forsvandt (bog) & "Mysteriet om Pedal-Ove" (TV-dokumentarserie)
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Michael Teschl
Projektets beskrivelse
Titel:
Den Dag Brita Forsvandt (bog) & "Mysteriet om Pedal-Ove" (TV-dokumentarserie)
Beskrivelse:
12. december 1981 forsvinder den 30-årige Brita Hansen sporløst i Frederikshavn. Først syv måneder senere bliver hendes lig fundet i havnen. Hun er blevet kværket, og hendes mand, fritidsmusikeren Ove Hansen – også kaldet 'Pedal-Ove' – bliver anholdt og sigtet for drabet.
Sagen om Pedal-Ove er en af de mest omtalte og omdiskuterede drabssager i nyere danmarkshistorie. Den er også et stykke pressehistorie, hvor journalister afslører et justitsmord. Pedal-Ove blev dømt for drabet og ti år senere frikendt.
Men i 2017 modtager jeg et anonymt brev som sætter mig i gang med at undersøge, hvad der skete tilbage i 1981, og hvordan sagen kunne blive genoptaget med frifindelse i 1992. I programmerne gennemgår jeg hele den komplicerede sag herunder pressens rolle i frifindelsen af Pedal-Ove - og gennem mit arbejde med sagen lykkes det mig at finde nye oplysninger, som i dag sætter sagen i et helt nyt lys og sår kraftig tvivl om hvorvidt det justitsmord der blev begået i Pedal-Ove-sagen vitterligt blev begået mod Ove Hansen - eller om det i virkeligheden blev begået af DR Dokumentar mod Frederikshavn Politi og det danske retssystem.
Sagen om Pedal-Ove er en af de mest omtalte og omdiskuterede drabssager i nyere danmarkshistorie. Den er også et stykke pressehistorie, hvor journalister afslører et justitsmord. Pedal-Ove blev dømt for drabet og ti år senere frikendt.
Men i 2017 modtager jeg et anonymt brev som sætter mig i gang med at undersøge, hvad der skete tilbage i 1981, og hvordan sagen kunne blive genoptaget med frifindelse i 1992. I programmerne gennemgår jeg hele den komplicerede sag herunder pressens rolle i frifindelsen af Pedal-Ove - og gennem mit arbejde med sagen lykkes det mig at finde nye oplysninger, som i dag sætter sagen i et helt nyt lys og sår kraftig tvivl om hvorvidt det justitsmord der blev begået i Pedal-Ove-sagen vitterligt blev begået mod Ove Hansen - eller om det i virkeligheden blev begået af DR Dokumentar mod Frederikshavn Politi og det danske retssystem.
Publicering:
Bogen "Den dag Brita forsvandt" blev udgivet på Politikens Forlag mandag d. 4. november 2019.
Dokumentarserien "Mysteriet om Pedal-Ove" (3 programafsnit) havde premiere på TV2 og TV2 Play torsdag d. 14. november 2019
Dokumentarserien "Mysteriet om Pedal-Ove" (3 programafsnit) havde premiere på TV2 og TV2 Play torsdag d. 14. november 2019
Idéen:
Idébeskrivelse:
I august 2017 modtager jeg et anonymt brev, som mere end antyder, at offentligheden aldrig har fået kendskab til hele sandheden bag Pedal-Ove-sagen. Brevskriveren udpeger ikke en drabsmand til drabet på Brita Hansen, men påpeger en række punkter i efterforskningen som angiveligt ikke er blevet forbundet på korrekt vis.
Brevet sætter mig i gang med at undersøge sagen - både for få verificeret brevets indhold, finde frem til brevskriveren og for at finde svaret på hvem der dræbte Brita Hansen, når nu det ifølge den seneste dom i sagen ikke var Ove Hansen.
Brevet sætter mig i gang med at undersøge sagen - både for få verificeret brevets indhold, finde frem til brevskriveren og for at finde svaret på hvem der dræbte Brita Hansen, når nu det ifølge den seneste dom i sagen ikke var Ove Hansen.
Tidshorizont:
Jeg har arbejdet fuldtid på projektet siden medio september 2017. Det første år blev brugt på interviews med sagens hovedpersoner, og på at gennemgå sagens akter (aktindsigt ved domstole og politi) samt omfattende arkivmateriale, og på at undersøge sagen og foretage rekonstruktioner i og omkring Frederikshavn.
I december 2017 blev der indgået forlagsaftale med Politikens Forlag om udgivelse af bogen "Den dag Brita forsvandt".
Fra ultimo 2018 påbegyndtes samarbejdet med Dokumentarkompagniet og TV2 om sideløbende udvikling og produktion af dokumentarserien “Mysteriet om Pedal-Ove”.
I december 2017 blev der indgået forlagsaftale med Politikens Forlag om udgivelse af bogen "Den dag Brita forsvandt".
Fra ultimo 2018 påbegyndtes samarbejdet med Dokumentarkompagniet og TV2 om sideløbende udvikling og produktion af dokumentarserien “Mysteriet om Pedal-Ove”.
Nyhed:
Projektet har i høj grad sat spørgsmåltegn ved det, der blev udnævnt til "danmarkshistoriens største justitsmord" - frifindelsen af Ove Hansen i 1992. Det er sket gennem grundig og detaljeret afdækning af en række tvivlsomme journalistiske arbejdsmetoder som blev anvendt af Danmarks Radios dokumentargruppe under tilblivelsen af de to dokumentarprogrammer “Dømt for mord” (1990) og “Politiets blinde øje” (1991) - to programmer som blev udslagsgivende for, at Ove Hansen fik sin sag genoptaget og senere blev frikendt, resulterende i en historisk stor erstatning til Ove Hansen for uberettiget fængsling.
Samtidig afdækker projektet, at det alibi Ove Hansen fik i gennem de to DR-programmer, ikke havde hold i virkeligheden, hvilket DR-journalisterne nødvendigvis måtte have vidst - og hvilket Ove Hansen til sidst indrømmer i “Mysteriet om Pedal-Ove”.
Endelig afdækkes det, at de særdeles alvorlige anklager der i DRs dokumentarprogrammer rettes mod en række navngivne efterforskere fra Frederikshavn Politi - blandt andet bevisforvandskning - er det pure opspind, baseret på et enkelt vidnes løgn. En løgn der affødte en mere end 14 år lang retssag der strakte sig fra hele Gladsaxe Byret over Højesteret og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Samtidig afdækker projektet, at det alibi Ove Hansen fik i gennem de to DR-programmer, ikke havde hold i virkeligheden, hvilket DR-journalisterne nødvendigvis måtte have vidst - og hvilket Ove Hansen til sidst indrømmer i “Mysteriet om Pedal-Ove”.
Endelig afdækkes det, at de særdeles alvorlige anklager der i DRs dokumentarprogrammer rettes mod en række navngivne efterforskere fra Frederikshavn Politi - blandt andet bevisforvandskning - er det pure opspind, baseret på et enkelt vidnes løgn. En løgn der affødte en mere end 14 år lang retssag der strakte sig fra hele Gladsaxe Byret over Højesteret og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Konsekvens:
Projektet har haft den konsekvens, at der i dag er rejst kraftig tvivl om hvorvidt det, der blev udnævnt til Danmarkshistoriens største justitsmord, overhovedet var et justitsmord.
Samtidig har projektet skabt massiv omtale i pressen med fokus på vigtigheden af at journalister holder sig til at være nysgerrige, grundige og gå i dybden, og afholder sig fra både at agere efterforsker, anklager og dommer, som det er sket i Pedal-Ove-sagen.
Samtidig har det givet anledning til bekymring, at et medies magt kan blive så stor, at selv en
højesteretsdom i en drabssag kan omstødes på et grundlag, der er så forholdsvis let gennemskueligt som i denne sag. For det viser, at vores retssystem tilsyneladende ikke havde et modsvar, da det blev udsat for et journalistisk bagholdsangreb.
Samtidig har projektet skabt massiv omtale i pressen med fokus på vigtigheden af at journalister holder sig til at være nysgerrige, grundige og gå i dybden, og afholder sig fra både at agere efterforsker, anklager og dommer, som det er sket i Pedal-Ove-sagen.
Samtidig har det givet anledning til bekymring, at et medies magt kan blive så stor, at selv en
højesteretsdom i en drabssag kan omstødes på et grundlag, der er så forholdsvis let gennemskueligt som i denne sag. For det viser, at vores retssystem tilsyneladende ikke havde et modsvar, da det blev udsat for et journalistisk bagholdsangreb.
Metode:
Indledningsvis er der via aktindsigt foretaget omfattende baggrundsresearch og systematisk gennemgang af sagsakter hos politi og domstole, ligesom der er oparbejdet artikeldatabase med pressens omtale af sagen i perioden 1981 til 2017, samt foretaget adskillige interviews med sagens parter.
Arbejdet med det omfattende sagsmateriale blev fra starten udfordret ved, at en større del af retsbøgerne alene forelå i håndskrevet version, som det tog uger at renskrive til en elektronisk version. Derudover bar politiets efterforskningsmateriale præg af, at adskillige journalister gennem årtierne har håndteret de flere tusinde sider sagsakter, som forelå rodet og uden at svare til det i indholdsfortegnelsen anførte. Det tog derfor sammenlagt 12 dages ophold hos politiet at få det fornødne overblik over Frederikshavns Politis efterforskningsmateriale.
Mit udgangspunkt og hovedfokus for den nye research af sagen, var med udgangspunkt i det anonyme brev fra starten rettet mod de efterforskningsskridt, tekniske undersøgelser og vidneforklaringer der blev afgivet på dagen for Brita Hansens forsvinden og i dagene umiddelbart efter. Et særligt fokus blev fra arbejdets start rettet mod de familiemedlemmer og venner/naboer der på drabsdagen havde tilbragt tid sammen med Ove Hansen og hans 4-årige søn, og som af forskellige årsager ikke afgav vidneforklaring under retssagen i 1982.
De var netop i kortlægningen af disse personers forklaringer, at der begyndte at tegne sig et billede af Ove Hansens og sønnens færden og ageren på drabsdagen, som skulle vise sig helt uforeneligt med vidneforklaringerne fra de to altafgørende alibividner, som DR et årti senere skulle præsentere for seerne i deres arbejde med at bevise Ove Hansens uskyld.
Med udgangspunkt i dette arbejde blev der herefter anvendt rekonstruktionsjournalistik til at efterprøve, dokumentere og påvise fejl i de afgørende forløb der i 1982 ledte til domfældelse og i 1992 til frifindelse i Pedal-Ove-sagen.
Alle relevante observationer samt væsentligste vidneforklaringer afgivet til politirapport samt under hovedforhandlingerne vedrørende sagens hovedpersoners færden blev grundigt rekonstrueret med henblik på at af- eller bekræfte rigtigheden af det forklarede, og på at udarbejde et (mere) præcist tidsskema over drabsdagens væsentligste begivenheder og forløb, end dem der oprindeligblev brugt i sagen og som viste sig mangelfulde og upræcise.
De respektive parter blev herefter konfronteret med resultatet af min gennemgang af sagens akter samt rekonstruktioner og tidsberegninger af de forløb der relaterede til dem, ligesom de er blevet tilbudt at deltage i en gennemgang af det undersøgte.
Det er herigennem at det er er lykkedes at opnå markante indrømmelser fra blandt andre Ove Hansen selv, vidnet Jane Nielsen og tidl. producent i DR Dokumentar Preben Wilhjelm. Indrømmelser som idag har kastet et helt nyt lys over drabssagen og DR Dokumentars arbejde med sagen.
Samtidig er samtlige hovedargumenter fremført under anklagemyndighedens og Ove Hansens forsvarers procedurer i både den oprindelige nævningesag fra 1982, hovedforhandlingen af sagen i Den Særlige Klageret i 1991 samt den genoptagne nævningesag i Vestre Landsret i 1992 blevet grundigt efterprøvet.
Eksempelvis har Ove Hansens forsvar gennem hele sagen forsøgt at så tvivl om hvorvidt Brita Hansen overhovedet var død, da hun blev smidt i havnen i Frederikshavn d. 12. december 1981, eller om hun døde ved drukning efter at være blevet smidt i vandet. Samtidig blev der forsøgt rejst tvivl om hvorvidt hun overhovedet var blevet kværket, eller om bruddene på hendes tungeben kunne være opstået under opholdet i vandet i færgehavnen. For at få disse punkter endeligt afklaret, måtte jeg alliere mig med overlæge Steen Holger Hansen, Retsmedicinsk Institut, som bistod mig under min gennemgang af obduktionsmaterialet, hvilket ultimativt førte til, at jeg blev i stand til at tilbagevise forsvarets teorier.
Et andet meget væsentligt eksempel handlede om hovedargumentet fra Ove Hansens advokat i genoptagelsessagen. Det var anklagemyndighedens teori, at Ove Hansen havde dræbt Brita Hansen i sin mors hus på Ingeborgvej 42 lørdag den 12. december 1981 i tidsrummet 11:45-13:05. At han pakkede hendes lig ind i et rødt tæppe og at han i dagslys og med sneen dalende havde båret hende ud fra moderens hus og anbragt hende i enten hendes eller hans bil, hvorefter han kørte til havnen og smed liget i vandet. Ove Hansens advokat Morten Wagner fremførte - tydeligvis med succes - at talrige observante beboere på Ingeborgvej havde været hjemme, var cyklet eller gået forbi, havde gået på fortovet og ryddet sne, og at nogen nødvendigvis måtte have set det, hvis Ove Hansen havde båret et lig pakket ind i et rødt tæppe ud fra sin mors hus i snevejr ved højlys dag. Og når ingen havde set det, så havde det nødvendigvis aldrig fundet sted.
Anklagemyndigheden havde intet egentligt modsvar til denne logik. Men i gennemgangen af sagens akter hos politiet faldt jeg i een af Ove Hansens mange afhøringsrapporter fra dagene umiddelbart efter hans anholdelse sent om aftenen på drabsdagen, over en forklaring fra Ove Hansen selv, der i den grad punkterede det hovedargument hans nye advokat 10 år senere skulle præsentere for dommere og nævninge i Vestre Landsret: Ove Hansen forklarede nemlig politiet, at han på drabsdagen cirka ved 12:45-tiden, da han var på vej til et spillejob i Det Gule Pakhus, var kørt forbi sin moders hus på Ingeborgvej, hvor han havde hentet hendes sengetøj, som var pakket ind i et rødt tæppe "som en kræmmerbylt". Denne kræmmerbylt havde han båret ud til sin bil og lagt ind på forsædet. Ergo havde Ove Hansen gjort netop det, hans forsvarer forsøgte at fremstille som en umulighed: han havde ved højlys dag båret en større genstand ud fra sin mors hus, pakket ind i et rødt tæppe og anbragt den i sin bil, uden at blive set. Og da det af sagens øvrige bagvedliggende akter - herunder forklaringen fra Ove Hansens egen mor - fremgik, at Ove Hansen, da han returnerede fra spillejobbet i Det Gule Pakhus, fortalte sin mor, at han endnu ikke havde hentet hendes sengetøj, men ville gøre det senere - ja, så var det jo åbenlyst ikke moderens sengetøj der lå pakket ind i det røde tæppe han bar ud fra hendes hus.
Det var gennem talrige detaljerede krydstjek af en lang række centrale forhold som de to ovenfor nævnte, at det lykkedes at tegne det til dato mest klare billede af de begivenheder der ledte op til drabet på Brita Hansen.
Arbejdet med det omfattende sagsmateriale blev fra starten udfordret ved, at en større del af retsbøgerne alene forelå i håndskrevet version, som det tog uger at renskrive til en elektronisk version. Derudover bar politiets efterforskningsmateriale præg af, at adskillige journalister gennem årtierne har håndteret de flere tusinde sider sagsakter, som forelå rodet og uden at svare til det i indholdsfortegnelsen anførte. Det tog derfor sammenlagt 12 dages ophold hos politiet at få det fornødne overblik over Frederikshavns Politis efterforskningsmateriale.
Mit udgangspunkt og hovedfokus for den nye research af sagen, var med udgangspunkt i det anonyme brev fra starten rettet mod de efterforskningsskridt, tekniske undersøgelser og vidneforklaringer der blev afgivet på dagen for Brita Hansens forsvinden og i dagene umiddelbart efter. Et særligt fokus blev fra arbejdets start rettet mod de familiemedlemmer og venner/naboer der på drabsdagen havde tilbragt tid sammen med Ove Hansen og hans 4-årige søn, og som af forskellige årsager ikke afgav vidneforklaring under retssagen i 1982.
De var netop i kortlægningen af disse personers forklaringer, at der begyndte at tegne sig et billede af Ove Hansens og sønnens færden og ageren på drabsdagen, som skulle vise sig helt uforeneligt med vidneforklaringerne fra de to altafgørende alibividner, som DR et årti senere skulle præsentere for seerne i deres arbejde med at bevise Ove Hansens uskyld.
Med udgangspunkt i dette arbejde blev der herefter anvendt rekonstruktionsjournalistik til at efterprøve, dokumentere og påvise fejl i de afgørende forløb der i 1982 ledte til domfældelse og i 1992 til frifindelse i Pedal-Ove-sagen.
Alle relevante observationer samt væsentligste vidneforklaringer afgivet til politirapport samt under hovedforhandlingerne vedrørende sagens hovedpersoners færden blev grundigt rekonstrueret med henblik på at af- eller bekræfte rigtigheden af det forklarede, og på at udarbejde et (mere) præcist tidsskema over drabsdagens væsentligste begivenheder og forløb, end dem der oprindeligblev brugt i sagen og som viste sig mangelfulde og upræcise.
De respektive parter blev herefter konfronteret med resultatet af min gennemgang af sagens akter samt rekonstruktioner og tidsberegninger af de forløb der relaterede til dem, ligesom de er blevet tilbudt at deltage i en gennemgang af det undersøgte.
Det er herigennem at det er er lykkedes at opnå markante indrømmelser fra blandt andre Ove Hansen selv, vidnet Jane Nielsen og tidl. producent i DR Dokumentar Preben Wilhjelm. Indrømmelser som idag har kastet et helt nyt lys over drabssagen og DR Dokumentars arbejde med sagen.
Samtidig er samtlige hovedargumenter fremført under anklagemyndighedens og Ove Hansens forsvarers procedurer i både den oprindelige nævningesag fra 1982, hovedforhandlingen af sagen i Den Særlige Klageret i 1991 samt den genoptagne nævningesag i Vestre Landsret i 1992 blevet grundigt efterprøvet.
Eksempelvis har Ove Hansens forsvar gennem hele sagen forsøgt at så tvivl om hvorvidt Brita Hansen overhovedet var død, da hun blev smidt i havnen i Frederikshavn d. 12. december 1981, eller om hun døde ved drukning efter at være blevet smidt i vandet. Samtidig blev der forsøgt rejst tvivl om hvorvidt hun overhovedet var blevet kværket, eller om bruddene på hendes tungeben kunne være opstået under opholdet i vandet i færgehavnen. For at få disse punkter endeligt afklaret, måtte jeg alliere mig med overlæge Steen Holger Hansen, Retsmedicinsk Institut, som bistod mig under min gennemgang af obduktionsmaterialet, hvilket ultimativt førte til, at jeg blev i stand til at tilbagevise forsvarets teorier.
Et andet meget væsentligt eksempel handlede om hovedargumentet fra Ove Hansens advokat i genoptagelsessagen. Det var anklagemyndighedens teori, at Ove Hansen havde dræbt Brita Hansen i sin mors hus på Ingeborgvej 42 lørdag den 12. december 1981 i tidsrummet 11:45-13:05. At han pakkede hendes lig ind i et rødt tæppe og at han i dagslys og med sneen dalende havde båret hende ud fra moderens hus og anbragt hende i enten hendes eller hans bil, hvorefter han kørte til havnen og smed liget i vandet. Ove Hansens advokat Morten Wagner fremførte - tydeligvis med succes - at talrige observante beboere på Ingeborgvej havde været hjemme, var cyklet eller gået forbi, havde gået på fortovet og ryddet sne, og at nogen nødvendigvis måtte have set det, hvis Ove Hansen havde båret et lig pakket ind i et rødt tæppe ud fra sin mors hus i snevejr ved højlys dag. Og når ingen havde set det, så havde det nødvendigvis aldrig fundet sted.
Anklagemyndigheden havde intet egentligt modsvar til denne logik. Men i gennemgangen af sagens akter hos politiet faldt jeg i een af Ove Hansens mange afhøringsrapporter fra dagene umiddelbart efter hans anholdelse sent om aftenen på drabsdagen, over en forklaring fra Ove Hansen selv, der i den grad punkterede det hovedargument hans nye advokat 10 år senere skulle præsentere for dommere og nævninge i Vestre Landsret: Ove Hansen forklarede nemlig politiet, at han på drabsdagen cirka ved 12:45-tiden, da han var på vej til et spillejob i Det Gule Pakhus, var kørt forbi sin moders hus på Ingeborgvej, hvor han havde hentet hendes sengetøj, som var pakket ind i et rødt tæppe "som en kræmmerbylt". Denne kræmmerbylt havde han båret ud til sin bil og lagt ind på forsædet. Ergo havde Ove Hansen gjort netop det, hans forsvarer forsøgte at fremstille som en umulighed: han havde ved højlys dag båret en større genstand ud fra sin mors hus, pakket ind i et rødt tæppe og anbragt den i sin bil, uden at blive set. Og da det af sagens øvrige bagvedliggende akter - herunder forklaringen fra Ove Hansens egen mor - fremgik, at Ove Hansen, da han returnerede fra spillejobbet i Det Gule Pakhus, fortalte sin mor, at han endnu ikke havde hentet hendes sengetøj, men ville gøre det senere - ja, så var det jo åbenlyst ikke moderens sengetøj der lå pakket ind i det røde tæppe han bar ud fra hendes hus.
Det var gennem talrige detaljerede krydstjek af en lang række centrale forhold som de to ovenfor nævnte, at det lykkedes at tegne det til dato mest klare billede af de begivenheder der ledte op til drabet på Brita Hansen.
Modstand:
Et afgørende element i arbejdet med at afdække Pedal-Ove-sagen har bestået i tålmodigt at vinde hovedpersonernes og myndighedernes tillid - og derigennem få dem til at føle et (med)ansvar for, at offentligheden blev tilvejebragt et mere retvisende billede af hele sagen.
Dette er i høj grad lykkedes, og derfor har ingen parter eller medvirkende direkte forsøgt at forhindre offentliggørelse af projektet.
Dette er i høj grad lykkedes, og derfor har ingen parter eller medvirkende direkte forsøgt at forhindre offentliggørelse af projektet.
Etik:
Der har været talrige etiske overvejelser omkring projektet. Både i relation til spørgsmålet om overhovedet at tage sagen op igen - alene på baggrund af et anonymt brev - særligt henset til, at drabet på Brita Hansen skete i 1981 og fordi den efterfølgende lange Pedal-Ove-sag har haft livsforandrende negativ betydning for en lang række personer, herunder ikke mindst Brita Hansens efterladte, som fortsat savner en endelig afslutning på sagen.
Ligeledes har der gennem hele projektets tilblivelse foregået etiske overvejelser i relation til den rejste og temmelig omfattende kritik af DR-dokumentarprogrammerne "Dømt for mord" og "Politiets blinde øje", hvor journalister bag, Sten Baadsgaard og Jørgen Pedersen, idag er døde og derfor ikke har kunnet forsvare sig mod kritikken.
Det har i den forbindelse spillet væsentligt ind, at DR idag - trods anmodning herom - ikke ønskede at forholde sig til kritikken af de to programmer og de bagvedliggende journalistiske arbejdsmetoder, men at tidligere producent hos DR Dokumentar Preben Wilhjelm valgte at stille op til interview.
Endelig har der selvfølgelig gennem hele produktionen af både bog og TV-dokumentar været løbende redaktionelle drøftelser om de etiske problemstillinger der lå i, at Ove Hansen har rettens ord for, at han er uskyldig i drabet på Brita Hansen, og at den nye research af sagen og ikke mindst de indrømmelser der opstod undervejs, ikke mindst fra Ove Hansen selv - uundgåeligt ville så kraftig tvivl om Ove Hansens uskyld.
Men Ove Hansen understregede både på båndede interviews til bogen og for rullende kamera i forbindelse med optagelserne til TV-dokumentarserien, at han ønskede begge projekter skulle udkomme, uanset om der blev sået tvivl om hans rolle i sagen. Samtidig er det værd at nævne, at Brita Hansens familie, som ikke ønskede at medvirke, blev holdt underrettet om udviklingen og ikke havde indsigelser mod projektets offentliggørelse.
Ligeledes har der gennem hele projektets tilblivelse foregået etiske overvejelser i relation til den rejste og temmelig omfattende kritik af DR-dokumentarprogrammerne "Dømt for mord" og "Politiets blinde øje", hvor journalister bag, Sten Baadsgaard og Jørgen Pedersen, idag er døde og derfor ikke har kunnet forsvare sig mod kritikken.
Det har i den forbindelse spillet væsentligt ind, at DR idag - trods anmodning herom - ikke ønskede at forholde sig til kritikken af de to programmer og de bagvedliggende journalistiske arbejdsmetoder, men at tidligere producent hos DR Dokumentar Preben Wilhjelm valgte at stille op til interview.
Endelig har der selvfølgelig gennem hele produktionen af både bog og TV-dokumentar været løbende redaktionelle drøftelser om de etiske problemstillinger der lå i, at Ove Hansen har rettens ord for, at han er uskyldig i drabet på Brita Hansen, og at den nye research af sagen og ikke mindst de indrømmelser der opstod undervejs, ikke mindst fra Ove Hansen selv - uundgåeligt ville så kraftig tvivl om Ove Hansens uskyld.
Men Ove Hansen understregede både på båndede interviews til bogen og for rullende kamera i forbindelse med optagelserne til TV-dokumentarserien, at han ønskede begge projekter skulle udkomme, uanset om der blev sået tvivl om hans rolle i sagen. Samtidig er det værd at nævne, at Brita Hansens familie, som ikke ønskede at medvirke, blev holdt underrettet om udviklingen og ikke havde indsigelser mod projektets offentliggørelse.
Formidling:
Det altafgørende i formidlingen af Pedal Ove-sagen, var at sikre og fastholde Ove Hansens medvirken. At han aldrig mistede tilliden til, at jeg ville behandle sagen objektivt og sobert. At han gennem den præmis var klar til at fortælle seerne sin historie - men også klar over, at han skulle svare på alle de svære spørgsmål, der eventuel måtte opstå undervejs - og som der viste sig mange af.
Et andet vigtigt element i formidlingen af hele den komplicerede sag har været, at give læsere og seere et retvisende/autentisk billede af både tiden, stemningen i Frederikshavn og byens indbyggere. Det har været en høj prioritet at man fra starten forstår og fornemmer både tid og sted for begivenhederne - og hvad der er på spil i det kærlighedsforhold, der var Ove og Britas.
Det opnåede vi blandet andet ved grundigt at illustrere hvordan byen dengang var opdelt i to lejre - dem der hørte til på havnen og værftet, hvor Ove Hansen arbejdede og hvor man var sikre på hans uskyld - og dem der tilhørte byens anden store virksomhed Alpha Diesel, hvor Brita Hansen arbejdede og hvor man betragtede Ove Hansen som en skruppelløs galning som uden tvivl var Britas drabsmand.
Vi vidste fra starten at det var helt essentielt at få opbygget en fornemmelse af stemningen i Frederikshavn anno 1981. Det lykkedes via arkivbilleder kombineret med droneoptagelser og rekonstruktioner i snevejr med brug af statister, originale køretøjer og lokationer samt forskellige indendørs scener sat i 1981-regi.
Historiens kronologi synliggøres og foldes ud ved hjælp af grafiske tidslinjer og levende kort over byen. Hovedpersonernes gøren og laden dokumenteres løbende via deres egen forklaring sat kontant og hvor det er nødvendigt konfrontatorisk op i mod uddrag fra politirapporter, obduktionsrapporter og andet originalt efterforskningsmateriale.
Det lykkes at opnå en fin balance i fortællingen, når vi forlader det retrospektive spor og med håndholte kameraer banker på hoveddøren og hopper direkte ind i nutiden, og mødes med Ove Hansen, hans familie og venner - og andre fra dengang, der fortsat sidder på den anden side, på Alpha Diesel-siden. Opdelingen er der endnu. Det samme er gløden og intensiteten i sagen, som så mange frederikshavnere har haft en klar holdning til lige siden den decemberaften i 1981. Vreden, forargelsen, sorgen og fornægtelsen er intakt efter fire årtier. Derfor fungerer springene i tid problemfrit.
I forhold til min rolle som vært og undersøgende journalist har det været afgørende vigtigt for mig, at jeg i både min bog og TV-dokumentarserien har holdt mig i rollen som den ikke-anklagende, men alene undrende, nysgerrige journalist der blot ruller min research ud og stiller de relevante spørgsmål - og som helt overlader svarene til sagens hovedpersoner og konklusionerne til tidligere efterforskere, juridiske professorer og andre medvirkende eksperter.
Et andet vigtigt element i formidlingen af hele den komplicerede sag har været, at give læsere og seere et retvisende/autentisk billede af både tiden, stemningen i Frederikshavn og byens indbyggere. Det har været en høj prioritet at man fra starten forstår og fornemmer både tid og sted for begivenhederne - og hvad der er på spil i det kærlighedsforhold, der var Ove og Britas.
Det opnåede vi blandet andet ved grundigt at illustrere hvordan byen dengang var opdelt i to lejre - dem der hørte til på havnen og værftet, hvor Ove Hansen arbejdede og hvor man var sikre på hans uskyld - og dem der tilhørte byens anden store virksomhed Alpha Diesel, hvor Brita Hansen arbejdede og hvor man betragtede Ove Hansen som en skruppelløs galning som uden tvivl var Britas drabsmand.
Vi vidste fra starten at det var helt essentielt at få opbygget en fornemmelse af stemningen i Frederikshavn anno 1981. Det lykkedes via arkivbilleder kombineret med droneoptagelser og rekonstruktioner i snevejr med brug af statister, originale køretøjer og lokationer samt forskellige indendørs scener sat i 1981-regi.
Historiens kronologi synliggøres og foldes ud ved hjælp af grafiske tidslinjer og levende kort over byen. Hovedpersonernes gøren og laden dokumenteres løbende via deres egen forklaring sat kontant og hvor det er nødvendigt konfrontatorisk op i mod uddrag fra politirapporter, obduktionsrapporter og andet originalt efterforskningsmateriale.
Det lykkes at opnå en fin balance i fortællingen, når vi forlader det retrospektive spor og med håndholte kameraer banker på hoveddøren og hopper direkte ind i nutiden, og mødes med Ove Hansen, hans familie og venner - og andre fra dengang, der fortsat sidder på den anden side, på Alpha Diesel-siden. Opdelingen er der endnu. Det samme er gløden og intensiteten i sagen, som så mange frederikshavnere har haft en klar holdning til lige siden den decemberaften i 1981. Vreden, forargelsen, sorgen og fornægtelsen er intakt efter fire årtier. Derfor fungerer springene i tid problemfrit.
I forhold til min rolle som vært og undersøgende journalist har det været afgørende vigtigt for mig, at jeg i både min bog og TV-dokumentarserien har holdt mig i rollen som den ikke-anklagende, men alene undrende, nysgerrige journalist der blot ruller min research ud og stiller de relevante spørgsmål - og som helt overlader svarene til sagens hovedpersoner og konklusionerne til tidligere efterforskere, juridiske professorer og andre medvirkende eksperter.