Gå tilbage

Bag tæppet på Den Kongelige Ballet - aflysning af ‘Othello’, mistrivsel og mørklægning

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Ida Herskind

Projektets beskrivelse

Titel:
Bag tæppet på Den Kongelige Ballet - aflysning af ‘Othello’, mistrivsel og mørklægning
Beskrivelse:
Det vakte opsigt, da Det Kgl. Teater i foråret 2022 tog balletten ‘Othello’ af plakaten, fordi flere dansere mente, at forestillingens sekvens ‘Krigerdansen’ spillede på racistiske stereotyper. Teatrets ledelse blev kritiseret for ikke at fortælle offentligt, hvad der lå bag beslutningen og hvorfor man tilmed i efteråret pludselig stoppede samarbejdet med stjernekoreografen bag, John Neumeier. En koreograf som i årtier har været teatrets guldfugl og skabt den ene publikumssucces efter den anden.

Mange spørgsmål stod ubesvarede her. Kulturredaktioner på flere af landets medier, herunder DR, Weekendavisen, Berlingske, A4 Ligestilling og 24syv, jagtede sandheden ved blandt andet at forsøge at få ledelsen i tale og søge aktindsigt. I konkurrence med de andre medier lykkedes det med artikelserien ‘Bag tæppet’ at rekonstruere forløbet og derved kaste lys over en af vores tids absolut største kulturkamp om race, repræsentation og kunstnerisk frihed.

Med kilder i det ellers lukkede miljø og henvendelser til Ombudsmanden og Kulturministeriet fik jeg efter flere forsøg med aktindsigtsanmodninger mere end 200 dokumenter udleveret fra teatret - dog med talrige overstregninger.

Spørgsmålet for undersøgelsen var, hvordan landets vigtigste kulturinstitution håndterer krydsfeltet mellem de nye identitetspolitiske strømninger og de gamle magtstrukturer og arbejdsforhold, der stammer fra Enevældens tid. Men det viste sig, at konflikten om ‘Othello’ blot var toppen af isbjerget.

Politiken kunne afsløre, at der gennem mange år har været problemer med arbejdsmiljøet på Den Kongelige Ballet ikke bare under Neumeiers ledelse, men også på grund af teaterchef Kasper Holtens nye vækststrategi. Danserne var/er så hårdt presset, at de i sæsonen 2022/23 var ramt af historisk mange skader og sygemeldinger samt spiseforstyrrelser. Flere klager var blevet lagt i skuffen og samtidig viste det sig, at teatret forsøgte at dække over dansernes kritik af ledelsen.
Publicering:
Første artikel blev publiceret på forsiden af Politiken 22. februar 2023 og den store rekonstruktion samme dag i kultursektionen. Den (foreløbigt) seneste og syvende i rækken blev udgivet 23. maj 2023.

Idéen:

Idébeskrivelse:
I disse år florerer der nemt misinformationer i de identitetspolitiske debatter. Derfor er det en af kulturjournalistikkens vigtigste opgaver at kaste lys og fakta over disse. Derfor forsøgte jeg at søge aktindsigt i sagen om ‘Othello’ på Det Kgl. Teater - dog uden at få noget brugbart udleveret. Da Politiken lavede et interview med John Neumeier i efteråret, hvor han fortalte, at han var blevet smidt på porten, lagde jeg mærke til, at han udtalte, at balletchef Nikolaj Hübbe havde stoppet samarbejdet på mail. Det undrede mig. Jeg havde hverken fået den eller anden korrespondance. Jeg henvendte mig til Kulturministeriet og Ombudsmanden for at påpege det og fik til sidst mere end 200 dokumenter. Her kunne jeg læse en række nye oplysninger om aflysningen, men også om arbejdsmiljøet under Neumeier. Klager som Det Kgl. Teater ikke havde reageret på gennem årene. Herfra flyttede projektet sig fra kun at handle om ‘Othello’ til også at undersøge den alvorlige mistrivsel blandt danserne.
Tidshorizont:
Jeg har beskæftiget mig sporadisk med emnet i foråret og i efteråret 2022, men arbejdet med projektet har primært stået på fra januar, hvor jeg fik min første store aktindsigt udleveret, til maj, hvor den sidste artikel udkom. Så i alt fem måneder, hvor jeg i perioder også har arbejdet med andre emner.

Nyhed:

Projektet har vist, at teaterchef Kasper Holten frygtede, at balletten ville føre til en ‘shitstorm’. Han bad derfor Neumeier om at ændre i sit værk. En vigtig oplysning i forhold til den generelle diskussion, der handler om, hvorvidt vi har kunstnerisk frihed.

Balletchef Nikolaj Hübbe talte med to tunger. Udadtil roste han danserne for at sige fra, men i mails til Neumeier kaldte hans danserne overfølsomme. Rekonstruktionen afslørede, at dansere allerede i februar gjorde Hübbe opmærksom på deres syn, og at Neumeier allerede her foreslog at erstatte balletten. Men Hübbe ventede med at træffe beslutningen til maj, hvilket kostede omkring 3 mio kroner på grund af kostumer og scenografi.

Der har været flere klager over arbejdsforholdene under Neumeiers ledelse. Blandt andet havde en instruktør været fuld under prøverne til ‘En Skærsommernatsdrøm’. Men klagerne var blevet lagt i skuffen.

Projektet afslørede, at næsten hver 3. danser har været sygemeldt på grund af arbejdspresset på et år og at der alene på tre måneder har været 249 unikke sygemeldinger blandt 80 dansere.

Balletforeningens formand havde flere gange forsøgt at råbe ledelsen op. Derudover var andre afdelinger hårdt ramt, herunder Det Kongelige Kapel.

Serien afslørede, at Det Kgl Teater mørklagde kritik af ledelsen. Sætninger som »ingen i ledelsen tog sig af det« var undtaget i den trivselsundersøgelse, som Politiken fik - ifølge en juraprofessor i strid med offentlighedsloven.

Konsekvens:

Efter artiklerne har teaterchef Kasper Holten indrømmet, at han med vækststrategien har presset medarbejderne på flere af teatrets afdelinger for hårdt.

Ledelsen på Den Kongelige Ballet har lanceret en række initiativer, der skal forbedre forholdene både på kort og lang sigt. De har blandt andet aflyst balletforestillingen La Bayadère i sæsonen 2023/24 for at tage noget af presset fra danserne.

Desuden er Ombudsmanden ved at undersøge teatrets behandling af Politikens aktindsigtsanmodning i trivselsundersøgelserne.

Metode:

I afdækningen blev både traditionelle og originale journalistiske metoder taget i brug.
Arbejdet med de mundtlige kilder var en udfordring. Mange ville gerne tale til baggrund om problemerne eller skrive krypterede mails. Der var en udbredt modvilje mod at gå til citat. Her brugte jeg i høj grad min egen baggrund som danser (jeg har gået på Skolen for Moderne Dans) til at skabe tillid til kilderne.

Projektet kunne ikke have været skrevet uden hjælp og tillid fra de meget forskellige typer af baggrundskilder, da deres viden blev brugt til at præcisere aktindsigtsanmodninger og skaffe dokumenter herunder trivselsunderøgelser og anden skriftlig dokumentation uden om officielle kanaler.

Henvendelser til Ombudsmanden og Kulturministeriet var med til at lægge et pres på teatrets juridiske afdeling for at få dem til at udlevere det ønskede materiale, da de afslog og undlod at oplyse det retvisende omfang af det tilgængelige materiale.

Ved at skabe kontakt til en af de mest omtalte parter i konflikten, koreograf John Neumeier ved Hamburg Balletten og hans team, lykkedes det at få en række centrale dokumenter, herunder protokoller, sms’er og mails, fra flere års samarbejde.

Derudover har jeg benyttet mig af en professionel oversætter for at være så præcis som muligt i oversættelsen af de mange mails, som blev skrevet på engelsk mellem parterne på de to institutioner.

Modstand:

Det Kongelige Teater er den største kulturinstitution i landet, og for mange er balletkompagniet deres eneste mulige arbejdsplads herhjemme. Flere af mine kilder, der arbejder eller har pårørende i miljøet, havde derfor en frygt for, at de kunne blive ramt på deres arbejde. Adskillige kilder sagde nej til at deltage med netop den begrundelse.

Det Kongelige Teater undlod flere gange at udlevere mails via aktindsigt. De overstregede oplysninger, herunder alvorlig kritik af ledelsen, i APV’en, som ifølge mediejurister ikke burde have været undtaget.

Teatrets daværende kommunikationsdirektør, der stoppede under forløbet, forsøgte desuden at få Politiken til at vente med at publicere den første historie til, at teaterchef Kasper Holten kom tilbage fra sin ferie, hvilket vi afslog.

Balletchef Nikolaj Hübbe har ikke ønsket at stille op til interview med Politiken i vores kritiske dækning, men har i stedet talt med Berlingske.

Etik:

Som udgangspunkt vil jeg helst undgå at citere anonyme kilder ud fra hensynet til troværdighed. Derfor har det primære formål med at bruge kidler været at skaffe skriftlig dokumentation og præcisere aktindsigtsanmodninger.

Artiklernes fokus har været på ledelsens håndtering og ikke danserne eller deres politiske holdning. Vi ønskede derfor ikke at nævne de navne, der fremgik af materialet uden deres samtykke. I forbindelse med offentliggørelsen af oplysninger fra mails og sms’er fra balletmester Nikolaj Hübbe har der været overvejelser angående hans beskrivelser af danserne. Han beskriver nemlig deres hudfarve og køn, hvilket ville gøre det nemt at identificere dem, da der ikke er mange sorte dansere i kompagniet. Men da det samtidig er centralt for historien at omtale deres hudfarve, da det var omdrejningspunktet for aflysningen, forsøgte vi så godt vi kunne at skjule deres identitet i denne sammenhæng ved ikke at nævne antal og køn.

De APV’er jeg fik udleveret udenom officielle kanaler indeholdt mange personfølsomme oplysninger. Der foretog vi på redaktionen en udvælgelse. Vi valgte ikke at offentliggøre oplysninger, som kunne afsløre medarbejderes og navngivne mellemlederes identitet.

Det har været et mål fra starten at få alle parter i konflikten i tale. Derfor kontaktede jeg John Neumeier, da det var muligt, og har gennem hele året forsøgt at tage kontakt til dansere og efterspurgt interview med ledelsen.

Formidling:

Formidlingsmæssigt har det været vigtigt, at læserne i den store rekonstruktion fik en oplevelse af, at de nu endelig fik lov at komme med ind bag scenetæppet og op på ledelsesgangene. Både i teksten og rent visuelt. Vi illustrerede derfor artiklerne med fotografier, hvor Nikolaj Hübbe står i kulisserne på Gammel Scene og teaterchef Kasper Holten bevæger sig i gangene. Det var også vigtigt at vise fotografier fra balletforestillinger, men uden at enkelte dansere var for meget i fokus.

I den offentlige debat om identitetspolitik blev ‘Othello’ brugt af forskellige aktører til at fremhæve deres respektive pointer, men diskussion bar i høj grad præg af, at der manglede faktuelt korrekte oplysninger. Det blev for eksempel fejlagtigt gengivet flere steder, at der var abelyde i dansen. En oplysning teatret ikke korrigerede. De valgte i stedet at tie debatten ihjel. Derfor var det vigtigt, at vise den omtalte ‘Krigerdans’ i Othello i artiklerne, så læserne selv kunne tage stilling til, om de mente, at den var racistisk stereotyp eller ej - både hvad angår lydbilledet og dansebevægelserne.

Af samme årsag var det vigtigt med en tidslinje for at bidrage med overblik. Samt citere direkte fra ledelsens mails, da det gav læserne mulighed for at selv at orientere sig i materialet.

Jeg tog også en detalje med, om at Neumeier havde dronningen til bords i Tivoli de dage, hvor konflikten var på sit højeste, fordi det var med til at illustrere, hvor magtfuld en position Neumeier har i kulturlivet herhjemme.

Da dansere udtrykker sig med kroppen og deres stemme derfor ikke høres så ofte, var det vigtigt at kunne citere fra APV’en direkte, så deres stemmer kom med, fordi danserne ikke ønskede at stille op til interview. »Den ene dag, vi har fri om ugen, bliver en ’sovedag’ bare for at overleve«, skrev en danser blandt andet. Med deres kommentarer fra APV’en fik de pludselig en stemme.