Ruslands Hus
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Helene Kristine Holst, Didde Venzel og Morten Pihl
Projektets beskrivelse
Titel:
Ruslands Hus
Beskrivelse:
Tæt på Rådhuspladsen i København vejrer det russiske flag ned over gaden. Bag murene bor en russisk statskontrolleret organisation, Rossotrudnichestvo, som i Danmark er repræsenteret under navnet Ruslands Hus.
Officielt er organisationens opgave at udbrede det russiske kulturliv, men organisationen beskyldes for at drive et netværk af påvirkningsagenter og er på EU’s sanktionsliste.
Alligevel var det nordiske hovedkvarter, som hører hjemme ved siden af Rådhuspladsen, i begyndelsen af januar i år ikke underlagt sanktioner i Danmark.
Det kunne Jyllands-Posten afdække i en række artikler.
I vores dækning beskrev vi, hvordan huset i årevis har ageret i Danmark og kunne blandt andet fortælle om danskeren Uffe Hvidkærs besøg i huset.
Uffe Hvidkær står til daglig bag borgertænketanken Europe Dialogue, der har modtaget EU’s medborgerskabspris. Han beskriver i dag sin forbindelse til Ruslands Hus som “naiv”. Den russiske organisation etablerede alene kontakter mellem ham og andre, som Jyllands-Posten senere har beskrevet som aktører i et netværk, der spredte misinformation og propaganda på nettet.
Eksperter beskrev disse tiltag som klassiske eksempler på, hvordan Rusland forsøger at udøve “blød magt” og påvirke andre landes befolkninger til at mene det samme som Rusland.
I forbindelse med vores afdækning undersøgte vi også de personer, der ofte frekventerer organisationens kontorer i København og mødtes med flere af dem.
Ud fra dem lykkedes det os at kortlægge et stort netværk af profiler og personer på sociale medier, som spredte misinformation og propaganda. Vi beskrev i vores dækning, hvordan profilerne med små og simple kneb sikrede sig, at opslag blev spredt til et bredt publikum. Opslag, som Facebook senere har markeret som misinformation.
Officielt er organisationens opgave at udbrede det russiske kulturliv, men organisationen beskyldes for at drive et netværk af påvirkningsagenter og er på EU’s sanktionsliste.
Alligevel var det nordiske hovedkvarter, som hører hjemme ved siden af Rådhuspladsen, i begyndelsen af januar i år ikke underlagt sanktioner i Danmark.
Det kunne Jyllands-Posten afdække i en række artikler.
I vores dækning beskrev vi, hvordan huset i årevis har ageret i Danmark og kunne blandt andet fortælle om danskeren Uffe Hvidkærs besøg i huset.
Uffe Hvidkær står til daglig bag borgertænketanken Europe Dialogue, der har modtaget EU’s medborgerskabspris. Han beskriver i dag sin forbindelse til Ruslands Hus som “naiv”. Den russiske organisation etablerede alene kontakter mellem ham og andre, som Jyllands-Posten senere har beskrevet som aktører i et netværk, der spredte misinformation og propaganda på nettet.
Eksperter beskrev disse tiltag som klassiske eksempler på, hvordan Rusland forsøger at udøve “blød magt” og påvirke andre landes befolkninger til at mene det samme som Rusland.
I forbindelse med vores afdækning undersøgte vi også de personer, der ofte frekventerer organisationens kontorer i København og mødtes med flere af dem.
Ud fra dem lykkedes det os at kortlægge et stort netværk af profiler og personer på sociale medier, som spredte misinformation og propaganda. Vi beskrev i vores dækning, hvordan profilerne med små og simple kneb sikrede sig, at opslag blev spredt til et bredt publikum. Opslag, som Facebook senere har markeret som misinformation.
Publicering:
13. januar 2023 - 12. marts 2023
Idéen:
Idébeskrivelse:
Ruslands Hus har kontor lige ved siden af Jyllands-Posten i København og organisationens tilstedeværelse har længe vakt undren og været genstand for spekulationer.
I tyske medier kom det frem, at organisationen, Rossotrudnichestvos, kontorer i Tyskland blev beskyldt for at have forbindelse til personer, som i medierne blev fremstillet som russiske spioner.
Begge dele skabte interesse for at undersøge, hvad der skete i huset i København, og om det samme udspiller sig i Danmark. I den forbindelse blev vi opmærksomme på, at organisationen ikke var underlagt sanktioner.
I tyske medier kom det frem, at organisationen, Rossotrudnichestvos, kontorer i Tyskland blev beskyldt for at have forbindelse til personer, som i medierne blev fremstillet som russiske spioner.
Begge dele skabte interesse for at undersøge, hvad der skete i huset i København, og om det samme udspiller sig i Danmark. I den forbindelse blev vi opmærksomme på, at organisationen ikke var underlagt sanktioner.
Tidshorizont:
Vi har arbejdet på projektet siden begyndelsen af januar og frem til marts. Det var særligt kortlægningen af personer og profiler på sociale medier, der tog lang tid.
Nyhed:
Vi afdækkede, at Ruslands Hus i begyndelsen af 2023 ikke var blevet sanktioneret i Danmark, selvom organisationen havde været på EU's sanktionsliste siden sommeren 2022.
Vi afdækkede og beskrev, hvordan misinformation og propaganda forklædt som fakta bliver spredt til et stort publikum på sociale medier.
Vi afdækkede og beskrev, hvordan misinformation og propaganda forklædt som fakta bliver spredt til et stort publikum på sociale medier.
Konsekvens:
Ruslands Hus blev efter vores dækning sanktioneret af Erhvervsstyrelsen i Danmark.
Metode:
Vi har i vores undersøgelse gjort brug af open source materialer, samtaler med kilder og vurderinger fra eksperter.
Vi har særligt undersøgt profiler på sociale medier.
Aktindsigter:
Vi har søgt aktindsigt flere steder. Blandt andre hos Erhvervsstyrelsen, Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og National Enhed for Særlig Kriminalitet.
Open source:
Vi fremsøgte bl.a. oplysninger via sociale medier som Facebook, Telegram, Instagram, Google, CVR, og det russiske svar på google samt russiske hjemmesider. Her viste det sig bl.a. nyttigt at downloade et plug-in via Google Translate som gjorde det muligt at oversætte fulde googlesøgninger og længere samtaler på Facebook, da ingen af os er stærke i russisk. Det betød, at vi kunne lave et overblik, inden vi fik hjælp til at oversætte de konkrete budskaber fra kilder, der var flydende i russisk.
I første omgang var tanken at vi ville danne os et overblik over, hvem der kom i Ruslands Hus, og hvem de var. Senere viste det sig, at der var et mønster i, hvordan mange af profilerne agerede særligt på Facebook.
Kilder:
Foruden de danske myndigheder tog vi også hurtigt kontakt kilder i det russiske miljø. Både personer der tidligere har besøgt Ruslands Hus og personer med et generelt kendskab til det russiske miljø for at danne os et indtryk af husets måde at agere på.
Eksperter med kendskab til Rusland og russisk politik forklarede os om organisationens måde at operere på, og hvordan økonomiske sanktioner fungerer.
Ruslands Hus ønskede i første omgang ikke at tale med os trods gentagne henvendelser. Senere kommenterede organisationen og Ruslands Hus kritikken og afviste alt.
Netværksdiagram:
Vi blev i forbindelse med vores research af organisationen opmærksomme på, at en række personer ofte frekventerede huset. Enkelte af dem mødtes vi med, og de fortalte, hvordan de så på krigen, Putin og Vesten. Det stod klart, at de støttede den russiske invasion og i det hele taget havde helt andre prorussiske budskaber end dem, der ellers hersker i Vesten. Flere af dem fortalte os, at de arbejdede aktivt for at sprede budskaber om krigen, fordi de mente, at det var vigtigt.
Vi kortlagde deres færden på sociale medier. Det var et omfattende arbejde, som tog lang tid. På baggrund af kortlægningen, hvor vi udarbejdede et netværksdiagram, kunne vi identificere en underskov af profiler og personer på sociale medier, som bidrog til at sprede budskaber, der af eksperter betegnes som misinformation og propaganda.
For at kortlægge deres færden på sociale medier gennemgik vi deres vennelister, hvem de taggede i opslag, hvem der likede deres budskaber, og hvordan opslagene blev delt.
I forbindelse med den omfattende research fandt vi et opslag på Facebook, hvor en række af de personer, der frekventerede Ruslands Hus, åbent diskuterede med Rossotrudnichestvo direktør i Rusland. Diskussionen kredsede om, hvordan de enkelte personer samt Rossotrudnichestvo mere effektivt kunne sprede budskaber om Rusland og på den måde påvirke befolkninger i andre lande. Flere af disse personer er bosat i Danmark. De fleste personer i netværket har russisk oprindelse, enkelte har dansk oprindelse.
Vi kunne i vores kortlægning se, at et simpelt greb til at få budskaber spredt bredt var at tagge mange profiler i opslag på Facebook.
Dette var en let måde at få budskaber bredt ud, fordi opslagene automatisk dukkede op på de taggede personers Facebook-sider. Ifølge eksperter tjente metoden to formål. På den ene side sikrede det, at opslaget kom bredt ud. På den anden side gav det opslaget legitimitet, fordi mange så ud til at stå inde for budskabet.
Personer, der delte budskaberne, var forbundet på kryds og tværs. De var venner med hinanden, delte hinandens opslag, likede dem og kommenterede dem i positive vendinger.
Kortlægningen viste også, at flere af profilerne tilhørte de samme personer, men med forskellige navne og billeder på hver profil.
I forbindelse med kortlægningen overvågede vi opslag med misinformation og propaganda, når de blev publiceret. Vi kunne således undersøge, hvor længe der gik, fra et budskab blev spredt, til Facebook markerede opslaget som misinformation. Når det skete, var der ofte gået flere dage, og opslagene var på det tidspunkt blevet spredt bredt på Facebook.
Vi har særligt undersøgt profiler på sociale medier.
Aktindsigter:
Vi har søgt aktindsigt flere steder. Blandt andre hos Erhvervsstyrelsen, Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og National Enhed for Særlig Kriminalitet.
Open source:
Vi fremsøgte bl.a. oplysninger via sociale medier som Facebook, Telegram, Instagram, Google, CVR, og det russiske svar på google samt russiske hjemmesider. Her viste det sig bl.a. nyttigt at downloade et plug-in via Google Translate som gjorde det muligt at oversætte fulde googlesøgninger og længere samtaler på Facebook, da ingen af os er stærke i russisk. Det betød, at vi kunne lave et overblik, inden vi fik hjælp til at oversætte de konkrete budskaber fra kilder, der var flydende i russisk.
I første omgang var tanken at vi ville danne os et overblik over, hvem der kom i Ruslands Hus, og hvem de var. Senere viste det sig, at der var et mønster i, hvordan mange af profilerne agerede særligt på Facebook.
Kilder:
Foruden de danske myndigheder tog vi også hurtigt kontakt kilder i det russiske miljø. Både personer der tidligere har besøgt Ruslands Hus og personer med et generelt kendskab til det russiske miljø for at danne os et indtryk af husets måde at agere på.
Eksperter med kendskab til Rusland og russisk politik forklarede os om organisationens måde at operere på, og hvordan økonomiske sanktioner fungerer.
Ruslands Hus ønskede i første omgang ikke at tale med os trods gentagne henvendelser. Senere kommenterede organisationen og Ruslands Hus kritikken og afviste alt.
Netværksdiagram:
Vi blev i forbindelse med vores research af organisationen opmærksomme på, at en række personer ofte frekventerede huset. Enkelte af dem mødtes vi med, og de fortalte, hvordan de så på krigen, Putin og Vesten. Det stod klart, at de støttede den russiske invasion og i det hele taget havde helt andre prorussiske budskaber end dem, der ellers hersker i Vesten. Flere af dem fortalte os, at de arbejdede aktivt for at sprede budskaber om krigen, fordi de mente, at det var vigtigt.
Vi kortlagde deres færden på sociale medier. Det var et omfattende arbejde, som tog lang tid. På baggrund af kortlægningen, hvor vi udarbejdede et netværksdiagram, kunne vi identificere en underskov af profiler og personer på sociale medier, som bidrog til at sprede budskaber, der af eksperter betegnes som misinformation og propaganda.
For at kortlægge deres færden på sociale medier gennemgik vi deres vennelister, hvem de taggede i opslag, hvem der likede deres budskaber, og hvordan opslagene blev delt.
I forbindelse med den omfattende research fandt vi et opslag på Facebook, hvor en række af de personer, der frekventerede Ruslands Hus, åbent diskuterede med Rossotrudnichestvo direktør i Rusland. Diskussionen kredsede om, hvordan de enkelte personer samt Rossotrudnichestvo mere effektivt kunne sprede budskaber om Rusland og på den måde påvirke befolkninger i andre lande. Flere af disse personer er bosat i Danmark. De fleste personer i netværket har russisk oprindelse, enkelte har dansk oprindelse.
Vi kunne i vores kortlægning se, at et simpelt greb til at få budskaber spredt bredt var at tagge mange profiler i opslag på Facebook.
Dette var en let måde at få budskaber bredt ud, fordi opslagene automatisk dukkede op på de taggede personers Facebook-sider. Ifølge eksperter tjente metoden to formål. På den ene side sikrede det, at opslaget kom bredt ud. På den anden side gav det opslaget legitimitet, fordi mange så ud til at stå inde for budskabet.
Personer, der delte budskaberne, var forbundet på kryds og tværs. De var venner med hinanden, delte hinandens opslag, likede dem og kommenterede dem i positive vendinger.
Kortlægningen viste også, at flere af profilerne tilhørte de samme personer, men med forskellige navne og billeder på hver profil.
I forbindelse med kortlægningen overvågede vi opslag med misinformation og propaganda, når de blev publiceret. Vi kunne således undersøge, hvor længe der gik, fra et budskab blev spredt, til Facebook markerede opslaget som misinformation. Når det skete, var der ofte gået flere dage, og opslagene var på det tidspunkt blevet spredt bredt på Facebook.
Modstand:
Den russiske ambassade skrev kritisk på sociale medier om vores dækning, og vi blev kontaktet af flere af profilerne, som var kritiske over for dækningen.
Flere profiler blokerede os på sociale medier, og vi har været nødt til at oprettet nye profiler for fortsat at kunne følge med i personernes ageren på sociale medier.
Flere profiler blokerede os på sociale medier, og vi har været nødt til at oprettet nye profiler for fortsat at kunne følge med i personernes ageren på sociale medier.
Etik:
Det har været en overvejelse, hvorvidt vi kunne bringe navne på de personer, der spredte misinformation, når de ikke var dømt ved en domstol.
Vi har bragt navne, når de enten selv har valgt at stå frem, eller hvis de før vores afdækning har stået frem i medierne.
Personer, vi ønskede at beskrive i artiklerne, kontaktede vi. Det har ikke i alle tilfælde været muligt at identificere personerne bag, fordi profilerne ofte var anonyme.
Flere ønskede ikke at tale med os.
Dele af netværket har formentligt ikke været klar over, at de var med til at sprede misinformation og propaganda. De kan have vurderet, at det var sandheden, de var med til at oplyse andre om. Det har i den forbindelse været en overvejelse, hvordan vi kunne beskrive deres ageren på sociale medier uden at udstille dem.
Vi har alene beskrevet misinformation og propaganda, når eksperter har vurderet budskaberne. Det har således ikke været op til os som journalister at vurdere, om et budskab var rigtigt eller forkert.
Vi har bragt navne, når de enten selv har valgt at stå frem, eller hvis de før vores afdækning har stået frem i medierne.
Personer, vi ønskede at beskrive i artiklerne, kontaktede vi. Det har ikke i alle tilfælde været muligt at identificere personerne bag, fordi profilerne ofte var anonyme.
Flere ønskede ikke at tale med os.
Dele af netværket har formentligt ikke været klar over, at de var med til at sprede misinformation og propaganda. De kan have vurderet, at det var sandheden, de var med til at oplyse andre om. Det har i den forbindelse været en overvejelse, hvordan vi kunne beskrive deres ageren på sociale medier uden at udstille dem.
Vi har alene beskrevet misinformation og propaganda, når eksperter har vurderet budskaberne. Det har således ikke været op til os som journalister at vurdere, om et budskab var rigtigt eller forkert.
Formidling:
En del af netværket er ifølge vores kortlægning helt almindelige danskere, der ikke ved, at de er med til at sprede misinformation. De tror på de budskaber, de deler. Ifølge eksperter er de sjældent opmærksomme på, at de er en del af et større spindelvæv af profiler, som spreder pro-russiske budskaberne på sociale medier.
Det har været en udfordring at beskrive netværket uden at udstille netop de personer.
Vi har derfor på nogle områder beskrevet netværket mere overordnet for at sikre deres anonymitet.
For mange af vores læsere vil denne verden være helt ny. Vi har derfor arbejdet med at bruge konkrete eksempler, som vi har fremlagt for eksperter.
Det er ikke ulovligt at dele budskaberne, hvis de ikke opfordrer til voldelige handlinger, og det har været vigtigt for os at understrege i artiklerne. Vi har derfor ladet eksperter konkludere, hvad konsekvenserne er, og hvorfor det er problematisk, når misinformation og propaganda spredes.
Det har ligeledes været vigtigt i formidlingen, at det ikke er os som journalister, der vurderer, om et budskab er misinformerende eller kan betegnes som propaganda. Det har alene været op til eksperter at vurdere.
Det har været en udfordring at beskrive netværket uden at udstille netop de personer.
Vi har derfor på nogle områder beskrevet netværket mere overordnet for at sikre deres anonymitet.
For mange af vores læsere vil denne verden være helt ny. Vi har derfor arbejdet med at bruge konkrete eksempler, som vi har fremlagt for eksperter.
Det er ikke ulovligt at dele budskaberne, hvis de ikke opfordrer til voldelige handlinger, og det har været vigtigt for os at understrege i artiklerne. Vi har derfor ladet eksperter konkludere, hvad konsekvenserne er, og hvorfor det er problematisk, når misinformation og propaganda spredes.
Det har ligeledes været vigtigt i formidlingen, at det ikke er os som journalister, der vurderer, om et budskab er misinformerende eller kan betegnes som propaganda. Det har alene været op til eksperter at vurdere.