Reform af den kommunale udligning 2020
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Arne Ullum og Peter Risager
Projektets beskrivelse
Titel:
Reform af den kommunale udligning 2020
Beskrivelse:
S-regeringen lancerede i januar 2020 et forslag til reform af den kommunale udligning, som hvert år fordeler den samlede finansiering på cirka 370 milliarder kroner til de 98 kommuner. Udligningssystemet omfordeler cirka 19,5 milliarder mellem fattige og rige kommuner, og er dermed det afgørende element for, hvilken service borgerne tildeles i de enkelte kommuner.
Vi satte os på redaktionen for systematisk og løbende at afdække effekten af de fremlagte forslag, i hvilket omfang realiteterne svarede til de forskellige ministres og partiers udsagn samt i hvilket omfang reformen løste de identificerede problemer.
Den kommunale udligning havde hidtil kun været sporadisk dækket i de danske medier, fordi indholdet kan fremstå ekstremt kompliceret. Det er en stående joke, blandt politikere, at der kun er tre mennesker i Danmark der forstår systemet: Den ene er død, den anden har fået job i VIVE og den sidste sidder i ministeriet.
Det er nok en overdrivelse, men det er en journalistisk udfordring, at ud af de reelt seks-otte mennesker, som har dyb indsigt i systemet, så sidder de tre i ministeriet, en sidder i en kommune og resten er private konsulenter, som enten ønsker at holde lav profil pga. arbejde for regeringen eller har klientrelationer, som gør dem mindre uafhængige.
Vi kunne med andre ord ikke dække udligningsreformen med traditionelle metoder, hvor vi blot bad eksperterne om at udlægge teksten.
Vi satte os på redaktionen for systematisk og løbende at afdække effekten af de fremlagte forslag, i hvilket omfang realiteterne svarede til de forskellige ministres og partiers udsagn samt i hvilket omfang reformen løste de identificerede problemer.
Den kommunale udligning havde hidtil kun været sporadisk dækket i de danske medier, fordi indholdet kan fremstå ekstremt kompliceret. Det er en stående joke, blandt politikere, at der kun er tre mennesker i Danmark der forstår systemet: Den ene er død, den anden har fået job i VIVE og den sidste sidder i ministeriet.
Det er nok en overdrivelse, men det er en journalistisk udfordring, at ud af de reelt seks-otte mennesker, som har dyb indsigt i systemet, så sidder de tre i ministeriet, en sidder i en kommune og resten er private konsulenter, som enten ønsker at holde lav profil pga. arbejde for regeringen eller har klientrelationer, som gør dem mindre uafhængige.
Vi kunne med andre ord ikke dække udligningsreformen med traditionelle metoder, hvor vi blot bad eksperterne om at udlægge teksten.
Publicering:
Projektet blev publiceret på NB-Økonomi.dk som primære platform fra onsdag den 29. januar til 5. juli 2020 i form af cirka 100 artikler.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Projektet opstod som en frustration over, at vi som medier reelt var ude af stand til at give borgerne og det politiske system uafhængig og kritisk information om et system, som har afgørende og meget direkte betydning for den offentlig velfærd i Danmark.
Selve dækningen af udligningsreformen var naturligvis en selvfølge for et medie som vores, men udviklingen af metoden skete gradvist fra 2018, hvor de første forhandlinger kuldsejlede.
Selve dækningen af udligningsreformen var naturligvis en selvfølge for et medie som vores, men udviklingen af metoden skete gradvist fra 2018, hvor de første forhandlinger kuldsejlede.
Tidshorizont:
Samlet har Arne Ullum og Peter Risager brugt omkring 1000 timer på projektet.
Nyhed:
Overordnet set har offentligheden og særligt de politiske aktører fået en kritisk og substantiel dækning af udligningsreformen. Blandt de mere konkrete og meget væsentlige oplysninger kan nævnes:
1) At regeringen havde lavet skjulte korrektioner i det materiale, som blev offentliggjort og leveret til Folketingets partier. De skjulte korrektioner betød f.eks. at Varde Kommune ikke fik en gevinst på 37 millioner, som hævdet af regeringen, men derimod et rundt nul. Samlet var tallene for 33 kommuner korrigeret i det skjulte.
2) At ministeriet i en analyse af en social indikator for socialt udsatte børn havde brugt grundlæggende forkerte tal.
3) At ministeriet havde givet forkerte oplysninger om en særlig pulje til udsatte kommuner, hvilket gjorde det meget svært at gennemskue, at ministeren havde fastsat en række kriterier, så de favoriserede S-kommuner og i særlig grad ministerens egen valgkreds.
4) At ministeriet efter reformen sendte forkerte tal ud til kommunerne.
5) Vi afdækkede, hvordan en detalje i reformen ville betyde, at kommunerne fik et stærkt økonomisk incitament til at holde borgerne på institutioner i egen kommune, frem for at sende borgerne til et mere målrettet tilbud i en anden kommune.
6) Grundlæggende sikrede vores dækning, at de politiske partier og kommuner uden ressourcer til at have egne eksperter, fik indsigt i indholdet bag reformen, og det satte dem i stand til deltage i den politiske proces.
1) At regeringen havde lavet skjulte korrektioner i det materiale, som blev offentliggjort og leveret til Folketingets partier. De skjulte korrektioner betød f.eks. at Varde Kommune ikke fik en gevinst på 37 millioner, som hævdet af regeringen, men derimod et rundt nul. Samlet var tallene for 33 kommuner korrigeret i det skjulte.
2) At ministeriet i en analyse af en social indikator for socialt udsatte børn havde brugt grundlæggende forkerte tal.
3) At ministeriet havde givet forkerte oplysninger om en særlig pulje til udsatte kommuner, hvilket gjorde det meget svært at gennemskue, at ministeren havde fastsat en række kriterier, så de favoriserede S-kommuner og i særlig grad ministerens egen valgkreds.
4) At ministeriet efter reformen sendte forkerte tal ud til kommunerne.
5) Vi afdækkede, hvordan en detalje i reformen ville betyde, at kommunerne fik et stærkt økonomisk incitament til at holde borgerne på institutioner i egen kommune, frem for at sende borgerne til et mere målrettet tilbud i en anden kommune.
6) Grundlæggende sikrede vores dækning, at de politiske partier og kommuner uden ressourcer til at have egne eksperter, fik indsigt i indholdet bag reformen, og det satte dem i stand til deltage i den politiske proces.
Konsekvens:
ad 1) Dette fik Venstre til at stoppe forhandlingerne, indtil regeringen frigav alle oplysninger om reformen. Ministeren beklagede overfor de politiske partier, og fremlagde en lang række nye oplysninger.
ad 2) Ministeriet trak analysen tilbage og beklagede.
ad 3) Kriterierne og størrelsen af puljerne blev grundlæggende ændret, så en bredere gruppe af kommuner fik gevinst.
ad 4) Få timer efter vores første artikel trak ministeriet for første gang i udligningens historie hele beregningen tilbage. NB-Økonomi kontaktede ministeriet mindre end en time efter tallene var offentliggjort
ad 5) Vores afdækning affødte en stribe af ændringsforslag. Eller som en forhandler skrev til Arne Ullum i en SMS: ”Din artikel drysser med ændringsforslag. Sidder i møde i SOU nu.” SOU er Folketings Social- og Indenrigsudvalg.
ad 6) Borgmester Søren Steen Andersen fra Assens har eksempelvis udtalt, at NB-Økonomis dækning var afgørende for, at kommunalpolitikerne bredt fik en indsigt, som satte dem i stand til presse på for en reform.
Derudover oplyser forhandlere til os, at vores dækning var med til at presse forhandlerene til transparens, fordi de opfattede, at de ikke kunne sløre beslutninger, fordi fakta om de forskellige elementer og ændringer uanset hvad, ville komme til offentlighedens kendskab. Kilder fortæller, at da en minister foreslog at skjule en skævhed i en formulering, lød det kontant fra en forhandler i oppositionen: ”Den holder kun lige indtil den lander på NB-Økonomis bord”.
ad 2) Ministeriet trak analysen tilbage og beklagede.
ad 3) Kriterierne og størrelsen af puljerne blev grundlæggende ændret, så en bredere gruppe af kommuner fik gevinst.
ad 4) Få timer efter vores første artikel trak ministeriet for første gang i udligningens historie hele beregningen tilbage. NB-Økonomi kontaktede ministeriet mindre end en time efter tallene var offentliggjort
ad 5) Vores afdækning affødte en stribe af ændringsforslag. Eller som en forhandler skrev til Arne Ullum i en SMS: ”Din artikel drysser med ændringsforslag. Sidder i møde i SOU nu.” SOU er Folketings Social- og Indenrigsudvalg.
ad 6) Borgmester Søren Steen Andersen fra Assens har eksempelvis udtalt, at NB-Økonomis dækning var afgørende for, at kommunalpolitikerne bredt fik en indsigt, som satte dem i stand til presse på for en reform.
Derudover oplyser forhandlere til os, at vores dækning var med til at presse forhandlerene til transparens, fordi de opfattede, at de ikke kunne sløre beslutninger, fordi fakta om de forskellige elementer og ændringer uanset hvad, ville komme til offentlighedens kendskab. Kilder fortæller, at da en minister foreslog at skjule en skævhed i en formulering, lød det kontant fra en forhandler i oppositionen: ”Den holder kun lige indtil den lander på NB-Økonomis bord”.
Metode:
Vi kalder vores metode for substansdrevet journalistik.
Metoden består af nogle faser, som kører igen og igen. I første omgang er de meget lange og senere meget korte. Der er grundlæggende tale om elementer fra kendte metoder, som vi har opprioriteret på en ny måde ved at fokusere alle vores kræfter på dem.
1) Forstå substansen ved at læse faglitteratur, betænkninger, rapporter mv. og sætte sig ind i de bagvedliggende mekanismer i systemet (regressionsanalyser). I relation til kommunal udligning taler vi 5-6.000 sider.
2) Skaffe al tilgængelige viden om forslaget fra offentlige kilder og fra forhandlerne. Især er det vigtigt at få underbilag mv.
3) Opbygge modeller i Excel, så vi er i stand til at efterregne regeringens oplysninger og sammenholde det med fakta. Sådan en Excel-model kan indeholde mange tusinde datapunkter, men er afgørende for at vi får indsigten, og kan se, når de offentliggjorte informationer ikke svarer til fakta.
4) Tjek det faktuelle med eksperter.
Metoden består af nogle faser, som kører igen og igen. I første omgang er de meget lange og senere meget korte. Der er grundlæggende tale om elementer fra kendte metoder, som vi har opprioriteret på en ny måde ved at fokusere alle vores kræfter på dem.
1) Forstå substansen ved at læse faglitteratur, betænkninger, rapporter mv. og sætte sig ind i de bagvedliggende mekanismer i systemet (regressionsanalyser). I relation til kommunal udligning taler vi 5-6.000 sider.
2) Skaffe al tilgængelige viden om forslaget fra offentlige kilder og fra forhandlerne. Især er det vigtigt at få underbilag mv.
3) Opbygge modeller i Excel, så vi er i stand til at efterregne regeringens oplysninger og sammenholde det med fakta. Sådan en Excel-model kan indeholde mange tusinde datapunkter, men er afgørende for at vi får indsigten, og kan se, når de offentliggjorte informationer ikke svarer til fakta.
4) Tjek det faktuelle med eksperter.
Modstand:
Vi oplevede en meget stærk modstand fra ministeriet. Af de mere konkrete forhold kan nævnes:
• Under den tekniske briefing efter pressemødet afviste embedsmænd at give de informationer om reformens tekniske indhold, som kunne sætte os i stand til regne på tallene.
• Ministeriets presseafdeling påstod af flere omgange, at vores afsløringer var faktuelt forkerte - for derefter at udsende korrektioner af regeringens tal og materiale efter vi havde offentliggjort artiklerne.
• Under den tekniske briefing efter pressemødet afviste embedsmænd at give de informationer om reformens tekniske indhold, som kunne sætte os i stand til regne på tallene.
• Ministeriets presseafdeling påstod af flere omgange, at vores afsløringer var faktuelt forkerte - for derefter at udsende korrektioner af regeringens tal og materiale efter vi havde offentliggjort artiklerne.
Etik:
NB-Økonomis redaktion fik hurtigt i processen rollen som uafhængig vagthund, og derfor begyndte flere politikere at ringe til os, for at få vores vurderinger af fortroligt forhandlingsmateriale. Det skabte et spændingsfelt mellem vores ønske om indsigt og vores behov for at kunne offentliggøre oplysninger. Vi løste problemet med meget klare aftaler med vores kilder, som stolede på os, at når vi sagde, at vi havde fået forhandlingsmateriale fra andre kilder, så var det korrekt.
Formidling:
Vi besluttede allerede i sommeren 2019 - altså et halvt år før reformen blev lagt frem, at vi ville indgå i meget åbne samarbejder med andre medier, for at sikre formidling af vores stof ud over vores egen abonnementsmasse, der har en tung hovedvægt af kommuner, interesseorganisationer og ministerier/Folketing.
Vi indgik derfor et samarbejde med DR, som indebar at vi i efteråret 2019 underviste cirka 25 journalister fra DR, ligesom Arne Ullum prioriterede at medvirke på DR’s flader. Ligesom han brugte meget tid på andre medier.
Derudover afholdt Arne Ullum en række foredrag og afholdt kurser for kommunale kommunikationsfolk og kommunalpolitikere samt deltog i borgermøder, så vi fik en bredere base.
Vi indgik derfor et samarbejde med DR, som indebar at vi i efteråret 2019 underviste cirka 25 journalister fra DR, ligesom Arne Ullum prioriterede at medvirke på DR’s flader. Ligesom han brugte meget tid på andre medier.
Derudover afholdt Arne Ullum en række foredrag og afholdt kurser for kommunale kommunikationsfolk og kommunalpolitikere samt deltog i borgermøder, så vi fik en bredere base.