Congo-kuppet
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Barbara Holm, Jan Lamhauge, Uni Holm Johannesen og Jógvan Eli Dam
Projektets beskrivelse
Titel:
Congo-kuppet
Beskrivelse:
Congo Hold-Up kaldes den største læk nogensinde fra Afrika. Lækken bestod af millioner af dokumenter, som viste, hvordan den store bank, BGFI Bank, i DR Congo var blevet brugt til berige inderkredsen omkring den tidligere præsident Joseph Kabila. Kort sagt: en historie om, hvordan et af verdens fattigste lande blev plyndret af sin egen præsident.
Et internationalt konsortium af undersøgende journalister blev i det tidlige 2021 etableret af Platform to Protect Whistleblowers in Africa (PPLAA), European Investigative Collaborations (EIC) og Mediapart. Færøernes public service-station, KvF, var en del af konsortiet, som arbejdede med at researche og planlægge i ca. et halvt år før publisering.
Den første Congo Hold-UP historie blev publiceret den 19. november 2021. De kommende dage fulgte flere ny afsløringer i flere lande. Fra den 23. november 2021 blev Færøerne en del af afsløringerne, da KvF som det første medie breaker nyheden, at et enkelt selskab i DR Congo, EGAL, i strid med loven har fået millioner fra selveste Nationalbanken, og har overført ca. DKK 100 millioner af disse videre til selskaber på Førøerne. 29. november 2021 blev desuden afsløret, at selskaber med kinesiske statsinteresser også havde overført penge til et selskab på Færøerne. Da disse transaktioner sammenfald med internationale forhandlinger om kinesisk minedrift i DR Congo, hvor nogle af verdens mest værdifulde ressourcher (kobolt, coltan og kopper) er der stærke indikationer på, at dette kan være korruptions-betalinger til præsidentens mænd.
29. november 2021 sendte KvF dokumentaren Kongoránið (Congo-kuppet). Dokumentaren satte Congo Hold-Up ind en større historisk kontekst om DR Congo, hvor færinger også tidligere har spillet en stor, om end modsat, rolle.
Et internationalt konsortium af undersøgende journalister blev i det tidlige 2021 etableret af Platform to Protect Whistleblowers in Africa (PPLAA), European Investigative Collaborations (EIC) og Mediapart. Færøernes public service-station, KvF, var en del af konsortiet, som arbejdede med at researche og planlægge i ca. et halvt år før publisering.
Den første Congo Hold-UP historie blev publiceret den 19. november 2021. De kommende dage fulgte flere ny afsløringer i flere lande. Fra den 23. november 2021 blev Færøerne en del af afsløringerne, da KvF som det første medie breaker nyheden, at et enkelt selskab i DR Congo, EGAL, i strid med loven har fået millioner fra selveste Nationalbanken, og har overført ca. DKK 100 millioner af disse videre til selskaber på Førøerne. 29. november 2021 blev desuden afsløret, at selskaber med kinesiske statsinteresser også havde overført penge til et selskab på Færøerne. Da disse transaktioner sammenfald med internationale forhandlinger om kinesisk minedrift i DR Congo, hvor nogle af verdens mest værdifulde ressourcher (kobolt, coltan og kopper) er der stærke indikationer på, at dette kan være korruptions-betalinger til præsidentens mænd.
29. november 2021 sendte KvF dokumentaren Kongoránið (Congo-kuppet). Dokumentaren satte Congo Hold-Up ind en større historisk kontekst om DR Congo, hvor færinger også tidligere har spillet en stor, om end modsat, rolle.
Publicering:
Den første historie blev publiceret af Mediapart 19. nov 2021, imens flere medier straks fulgte efter (for overblik: https://congoholdup.com/en/). De færøske afsløringer startede den 23. nov 2021 (for overblik: https://kvf.fo/kongor%C3%A1ni%C3%B0).
Idéen:
Idébeskrivelse:
I 2021-21 producerede vi en dokumentar om den såkaldte Fishrot-skandale, som omhandlede, hvordan færøske selskaber var involveret i en stor korruptionsskandale i Afrika (se: https://kvf.fo/sending/stakar-sendingar?sid=121641). I den forbindelse blev vi interesseret i et netværk af selskaber, som var registrerede på en bestemt adresse. Vi fand indikationer på, at dette var en “Mossack Fonseca”-lignende operation, hvor færinger tilbød “selskaber” til udlændinge med tvivlsomme motiver. Via en kilde fra vores tidligere dokumentar kom vi siden i kontakt med PPLAAF, som på dette tidspunkt arbejdede med at etablere konsortiet, som blev til Congo Hold-Up, og blev vi derved inviteret til at blive del af konsortiumet.
Tidshorizont:
Tre journalister og en kameramand: Barbara Holm, Jan Lamhauge, Uni Holm Johannesen og Jógvan Eli Dam, deltog i arbejdet. Fra start til slut tog arbejdet omkring seks måneder. Hver uge i denne periode var der online møder i konsortiumet, men ellers var alle måneder ikke kun var engagerede til dette ene projekt. Sammenlagt har det dog uden tvivl taget tre-fire måneder for hver journalist.
Nyhed:
For det første, blev det slet ikke diskuteret før Congo Hold-Up, at Færøerne i visse internationale kredse blev omtalt som et skattely, og at færinger solgte tjenester til udlændinge, som ville gemme sine penge. Siden har der været politiske debater om kontrol med færøske industri-lovgivning, således at dette kan undgås i fremtiden.
Mere konkret var KvF med til at afsløre, hvor mange penge selskabet EGAL havde fået fra Nationalbanken i DR Congo, og hvor mange af disse penge blev videreført til Førøerne. Desuden var KvF også med til afsløre, at selskaber med kinesiske statsinteresser havde overført penge til selskaber med tilknytning til Joseph Kablila, deriblandt også på Færøerne. Derudover fortalte KvF også om en luksusyacht, som blev omtalt som “Kabilas yacht”, som var registreret på Færøerne, og at skibe med det færøske flag var blevet brugt til at flytte eksotiske dyr som zebraer og giraffer til Kabila’s gård.
Mere konkret var KvF med til at afsløre, hvor mange penge selskabet EGAL havde fået fra Nationalbanken i DR Congo, og hvor mange af disse penge blev videreført til Førøerne. Desuden var KvF også med til afsløre, at selskaber med kinesiske statsinteresser havde overført penge til selskaber med tilknytning til Joseph Kablila, deriblandt også på Færøerne. Derudover fortalte KvF også om en luksusyacht, som blev omtalt som “Kabilas yacht”, som var registreret på Færøerne, og at skibe med det færøske flag var blevet brugt til at flytte eksotiske dyr som zebraer og giraffer til Kabila’s gård.
Konsekvens:
Efter afsløring bad Finanstilsynet om informationer fra den færøske bank BankNordik, som var mistænkt for at være del af omfattende hvidvaskning, da pengene fra DR Congo blev overført til konti i BankNordik. Politimesteren på Færøerne udtalte også, at politiet ville se undersøge sagen. Vi venter stadig på konklussionen fra disse undersøgelser.
Sagen blev fordømt fra de fleste sider, og udtalte Røde Kors på Færøerne, at sagen ville medføre ændringer på Færøerne. Flere politikere har også udtalt, at der kræves ny lovgivning, som skærper kontrolen med færøske selskaber.
Angående selskabet Shipping.fo (det færøske “Mossack Fonseca”), som modtog pengene fra Congo, så fratrådte dets bestyrelsesformand kort efter afsløring. Han repræsenterede den den største auktionær, som tog sig ud af selskabet. Siden har selskabet fået en del nye navne, men der er indikationer på, at dets fremtid er meget uvis. Skaden på omdømmet er blevet så stor, at ingen på Færøerne vil samarbejde med dem. Dette kom bland andet til syne med, at direktøren ikke kunne være del af en arbejdsgiversforening, hvor han tidligere var bestyrelsesmedlem.
Sagen blev fordømt fra de fleste sider, og udtalte Røde Kors på Færøerne, at sagen ville medføre ændringer på Færøerne. Flere politikere har også udtalt, at der kræves ny lovgivning, som skærper kontrolen med færøske selskaber.
Angående selskabet Shipping.fo (det færøske “Mossack Fonseca”), som modtog pengene fra Congo, så fratrådte dets bestyrelsesformand kort efter afsløring. Han repræsenterede den den største auktionær, som tog sig ud af selskabet. Siden har selskabet fået en del nye navne, men der er indikationer på, at dets fremtid er meget uvis. Skaden på omdømmet er blevet så stor, at ingen på Færøerne vil samarbejde med dem. Dette kom bland andet til syne med, at direktøren ikke kunne være del af en arbejdsgiversforening, hvor han tidligere var bestyrelsesmedlem.
Metode:
Lækken i Congo Hold-Up bestod af 3.5 millioner dokumenter. Dette var transaktioner og intern korrespondence i en næsten 10 årig periode. Omfattet af lækken var så stort, at det krævede databehandling fra især Python. En data-journalist hos Mediapart lavede en kode, som andre kunne brug til arbejde videre med. Det kann næsten kaldes en type digital “shoe-leather reporting”. Først skulle alle konti findes og sorteres. Da disse var fundet, var det at bruge Python-koden til at få styr på alle transaktioner, som blev overført til Færøerne. Hver transaktioner gik igennem flere konti, men med at bruge ret klassisk “follow the money” tankegang var muligt at se oprindelsen til transaktionerne. Hvilket selskab overførte penge? Hvordan havde dette selskab fået sine penge?
I nogle tilfælde var det også nødvendist at søge i materiale, som ikke kom fra Congo Hold-Up-lækken, som i selskabsregistreringer på Marshall-øerne, de Britiske Jomfruøer og i DR Congo for at finde ud af, hvem ejerne af selskaberne er.
I nogle tilfælde var det også nødvendist at søge i materiale, som ikke kom fra Congo Hold-Up-lækken, som i selskabsregistreringer på Marshall-øerne, de Britiske Jomfruøer og i DR Congo for at finde ud af, hvem ejerne af selskaberne er.
Modstand:
På Færøerne har der ikke været noget pres. Det mest omtalte selskab skrev godt nok til KvF for at forsøge at rette på “misforståelsen”, men det havde ingen betydning. BankNordik forsøgte mest at lægge en dæmper på sagen med at ikke udtale sig og med at sende pressemeddelser om, at banken ikke kunne udtale sig om sådanne sager, da det ville være i strid med lovgivning om bankers fortrolighed.
Etik:
Som sagt, så var det en dæmper på historien, at ingen af de implicerede ville udtale sig. Vi overvejede derfor meget, om vi skule lave en form for “guerilla”-journalistik, hvor vi “fangede” dem med en mikrofon eller kamera. Vi valgte, at ikke bruge “guerilla”-metoder, da vi kom til konklussionen, at det kunne skade mere end det kunne gavne.
Desuden overvejede vi også, hvor følelsesmæssig argumentation vi skule bruge. DR Congo er et af verdens fattigste lande, hvor store dele af befolkning lever på hungersgrænsen og mange børn er underernærede. Er det “at strække” argumentation at bruge billeder af lidende børn i DR Congo til at kritisere de færøske selskaber, som “kun” stifter og registrerer andre selskaber? Vi valgte at bruge en del stærke billeder, fordi disse billeder illustrerer meget tydeligt sagens alvor.
Desuden overvejede vi også, hvor følelsesmæssig argumentation vi skule bruge. DR Congo er et af verdens fattigste lande, hvor store dele af befolkning lever på hungersgrænsen og mange børn er underernærede. Er det “at strække” argumentation at bruge billeder af lidende børn i DR Congo til at kritisere de færøske selskaber, som “kun” stifter og registrerer andre selskaber? Vi valgte at bruge en del stærke billeder, fordi disse billeder illustrerer meget tydeligt sagens alvor.
Formidling:
Det var nogle af de samme overvejelser, som vi havde omkring de etiske overvejelser: Hvor meget drama havde så tungt materiale brug for? Der var også mange overvejelser omkring, hvor dybt vi skulle gå i vores udsendelser: Hvornår blev historierne for tekniske og for lidt menneskelige? En løsning var, at vores tv-materiale var meget overordnet, imens vi skrev artikler til vores hjemmeside, hvor vi var mere detaljerede. Vi fik desuden lavet en underside til hjemmeside med grafik, personsgalleri og tidslinjer, som kunne være gode for dem, som ville forstå sagen. Til vores tv-dokumentar valgte vi dessuden at fortælle historien om Congo Hold-Up som en større historie om DR Congo, som er lettere at formidle og forstå.
På trods af, at vi er tilfreds med resultattet, må vi også indrømme, at flere korte explainers på nettet ville hjælpe på formidlingen, da det er svært at få folk at forstå og forholde sig til en lignende sag.
På trods af, at vi er tilfreds med resultattet, må vi også indrømme, at flere korte explainers på nettet ville hjælpe på formidlingen, da det er svært at få folk at forstå og forholde sig til en lignende sag.