Gå tilbage

Dobbeltstraffens vilde ridt gennem retssystemet

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Frank Hvilsom

Projektets beskrivelse

Titel:
Dobbeltstraffens vilde ridt gennem retssystemet
Beskrivelse:
Projektet er en beskrivelse af konsekvenserne, når Folketinget på 24 timer vedtager en hastelov uden sædvanlig høringsrunde og kvalitetskontrol, som dikterer en indgribende dobbeltstraf for kriminalitet begået i sammenhæng med Covid-19.
Den eksplosive Men In Black-demonstrationen 9. januar medførte anholdelse, varetægtsfængslinger og tiltale mod en række personer. Den første sag blev afgjort 12. marts med en dom på 2 års ubetinget fængsel, dobbeltstraf, til Nanna Skov efter den hastevedtagne coronaparagraf 81 d.
Jeg besluttede at følge samtlige retssager, omkring 17 i alt, som efterfølgende skulle igennem retssystemet i København.
Ifølge anklageskrifterne var der tale om en række forholdsvis banale forhold, som knips af cigaret mod en betjent, kast af sten, øldåser og fyrværkeri, som anklagemyndigheden alle krævede dobbeltstraffet efter coronalovgivningen.
Projektet kunne kun forløses ved at være til stede i retssalene, hvor de tiltalte kunne beskrives, forklaringer høres, anklagemyndighedens krav om op til 2 år og 8 måneders fængsel blev begrundet og hvor rettens forståelse af lovgrundlaget, dommen, kunne aflæses.
Retssagerne udstillede en række stærkt principielle problemstillinger om proportion i straf, anklagemyndighedens objektivitet, lovfortolkning og opfattelser af retssikkerhed.
Arbejdet har medført over 20 nyheds- og baggrundsartikler, som har fulgt de tiltalte gennem by- og landsretsafgørelser, som medførte hårde domme. Som er dykket ned i eksempelvis anklagemyndighedens anvendelse af tiltaltes legitime likes på Facebook, som løbende har diskuteret en kritik af processen fra landets førende juraeksperter, og som har opsøgt de tiltalte og deres familierne i reflektioner over opfattelse af retssamfund og straf.
Projektet udviklede sig til en påvisning af, at sjusk med lovgivning og retssikkerhed kan gøre borgere til retssystemets ofre. I hvert fald indtil landsretten, i dette tilfælde, rettede op på tilstanden.
Publicering:
Artiklerne er publiceret løbende som dagsaktuelle retsreportager i København i Politikens netavis og i papirudgaven fra 12. marts og foreløbig frem til 9. august
Principielle problemstillinger er behandlet i 4 længere tema-artikler.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Dommen over Nanna Skov Høpfner udløste 2 års ubetinget fængsel, dobbeltstraf efter 81 d, for ved sin tale til en demonstration at have opildnet til vold og uro mod politiet. Selv havde hun ikke selv løftet en finger mod ordensmagten, medbragt fyrværkeri, kasteskyts eller foretaget nogen forudgående planlægning.
Da det heller ikke var hendes ytringer, hun blev dømt for, måtte dommen være et resultat af fortolkningen af coronabestemmelsen om muligheden for dobbeltstraf.
Resultat udløste overskrifter og forbløffede politikere, hvoraf enkelte fortrød deres støtte til lovgivningen. Personligt og professionelt var jeg anfægtet af proportionerne i dommen, en voldtægt kan udløse en dom på 2 år og 7 måneders fængsel, hvorfor jeg besluttede at følge samtlige 81 d-sager, hvilket jeg fik mine redaktørers opbakning til.
Jeg ønskede at dække effekten af de seneste års mange strafskærpelser sammenlagt med hastelovgivnings konsekvenser for tiltalte, anklagemyndighed og domstole.
Tidshorizont:
Jeg har produceret artikler i tidsrummet fra 12. marts til foreløbig 9. august. Imellem de op mod 12 afviklede retssager er brugt tid på aktindsigt, læsning af anklageskrifter, domme, lovforarbejder, lovgivning, researchsamtaler og interviews med forsvarer, juraeksperter, anklagemyndighed, tiltalte, familier samt øvrige involverede.

Nyhed:

Politiken har som eneste medie i landet rapporteret fra stort set samtlige retssager. 12 sager er i alt behandlet. 5 afventer beramning.
Artiklerne har formidlet nyhederne om de konkrete afgørelser i en række sager, som hviler på en historisk og ikke tidligere set lovproces.
Jeg har ønsket at trække læserne med ind i retssalene, formidle stemning, dialog, principper og forståelse af de enkelte sager herunder særligt spørgsmålet om proportion i straf.
Målet har været at give læserne indsigt i konsekvenserne af en uduelig, og som landsretten senere afviste, hastelovgivning, og dermed en større forståelse af grundlæggende principper i retsstaten.

Retsreportagerne har beskrevet de tiltalte, deres baggrunde samt reaktioner, når de blev mødt med strafskærpelser, som almindeligvis er tiltænkt et segment af bandemedlemmer eller militante aktivister.
Artiklerne har fremstillet forsvareres bekymringer for klienternes retssikkerhed, men også anklagemyndighedens dilemmafyldte position mellem krav om objektivitet og loyalitet overfor lovgiveres ønske om hårde straffe.
Endelig har artiklerne beskrevet, hvordan de konkrete paragraffer, som anklagemyndigheden ønskede demonstranterne dømt efter, alle har været gennemgået politisk motiverede strafskærpelser vedtaget af Folketinget inden for de seneste tre år. Hvilket, sammenlagt med paragraf 81 d, fremkaldte de meget høje strafkrav.

Konsekvens:

En konsekvens af artiklerne har været et kontinuerligt og tilbagevendende fokus og opmærksomhed på sagerne og de retssikkerhedsmæssige problemstillinger.
Artiklerne har skærpet debatten blandt relevante aktørerne og lovgiverne.
Eksempelvis siger en retsordfører i en af artiklerne, at en eventuel forlængelse af coronaparagraffen, som har en solnedgangsklausul, ikke bliver med hendes stemme.
Artiklernes fokus trængte også ind i retssalene, hvor forsvarer men også anklagemyndigheden af og til undervejs henviste til ’debatten i dagspressen’. Især når anklagemyndighedens krav om strafskærpelse skulle forklares.

Metode:

Selve beslutningen om at ville overvære samtlige retssager er en del af metoden. For kun ved at være til stede, kan man afdække mønsteret.
Dernæst er der brugt lang tid på at få styr på samtlige 17 sager. Det var nødvendigt at udarbejde et skema, som gav overblik over datoer for retsbehandling, de tiltaltes navne og data, anklageskrift efter hånden som de blev tilgængelige, forsvarere, mobilnumre og retssystemets sagsnumre.
Det er et møjsommeligt arbejde, eftersom man ikke uden videre kan forvente svar hos anklagemyndigheden.
Der er søgt aktindsigt i samtlige anklageskrifter og efterfølgende aktindsigt i de konkrete domme, for at forstå, hvilke præmisser byret og landsret havde lagt vægt på.
Den slags fremgår langt fra altid af selve afgørelsen, når den formuleres af retsformanden.
Til metoden hører også løbende samtaler med juraeksperter og forsvarere for at kunne vurdere de konkrete paragraffer og sagernes principper.
Jeg er under hånden og uden for citat blevet gjort bekendt med visse dele af sagsopbygningen, eksempelvis omkring Facebook-undersøgelserne, som ikke kan tilgås i almindelig aktindsigt.
Jeg vil ikke her beskrive det nærmere af hensyn til en eventuel offentliggørelse af metoderapporten.

Jeg har søgt kontakt med de fortrinsvis yngre anklagerfuldmægtige i byretten, som dog kun udtaler sig nødtvunget og i givet fald yderst skematisk.
Jeg har derfor brugt tid på at opbygge et kildeforhold til senioranklageren fra Statsadvokaturen, som er den anklager, der har tilrettelagt sagsforløbene og som personligt selv repræsenterede anklagemyndigheden i landsretten.
Det var med en vis succes, idet jeg kunne tale med ham til baggrund om anklagemyndighedens opfattelse og tilgang samt til citat.
Jeg har i hvert tilfælde søgt kontakt med de tiltalte. De ville som regel gerne tale lidt til baggrund, men ønskede som regel ikke opmærksomhed. Men nogle få gjorde. Et par stykker ville også gerne fotograferes og optræde med navn.
Jeg har på lignende vis søgt kontakt til tiltaltes kærester, venner og pårørende for at få samtaler om, hvordan tiltale, coronaparagraffen, coronarestriktioner i det hele taget og retsprocessen blev opfattet.


Jeg har brugt en del tid på baggrundsmateriale i form af lovgrundlag, lovtekst, paralleleksempler samt politiske kilder og retskilder, som kunne fortælle om forløbet omkring vedtagelse af hasteloven.

Jeg har fik kontakt med aktivister fra Men in Black samt andre, som var i besiddelse af omfattende videomateriale fra demonstrationen 9. januar, og som kunne anvendes som kilde på selve udviklingen i sammenstødet mellem politi og demonstranter.

Derudover var der research på nettet af videooptagelser samt fora-diskussioner om demonstrationer, og retssager.

Modstand:

Intet at bemærke.

Etik:

I dækning af retssager findes altid en etisk overvejelse om, at man må forholde sig loyalt til det som bliver fremlagt og sagt inden for retssalens fire vægge. Det er det, som gælder og tæller i sagen. Også i stærkt politiserede retsprocesser som 81 d-sagerne var udtryk for.
Man må altså loyalt referere, hvad der tæller for og imod i en sag. Det er alligevel muligt, efterhånden som man får greb om en gerning, som i dette tilfælde var delt op i en lang række sager, at lægge et vist kritisk snit, selv om de 8 første byretsafgørelser alle trak i samme retning og var inden for skiven i fortolkningen af paragraf 81 d.

Det kræver, at man som journalist ikke selv bliver politiserende men holder de principperne, der på spil i sagen, klare, og forstår, at enhver afgørelse også er et skøn. Og landsretten skønnede altså anderledes.

Formidling:

I forbindelse med formidlingen af retssager er der et hensyn til de tiltalte, som ofte ikke ønsker at kunne blive genkendt af hensyn til arbejde, studie og fremtid.
Det har jeg selvfølgelig, i overensstemmelse med Politikens etiske retningslinjer, respekteret. Det er en omstændighed, som giver et mindre spillerum, idet udtrykket altid er stærkere, hvis personer optræder med bavn og foto.
Derfor har jeg sprogligt lagt kræfter i at ramme stemning og beskrivelser, som alligevel kan give indtryk af de tiltalte, deres holdninger og reaktioner.

I sagerne har der til tider været svære juridiske principper i spil, som det er vigtigt at formidle så enkelt og pædagogisk som muligt uden at tabe nuancer. Igen handler det om at arbejde med sproget og finde ind til nøglesætninger, som kan åbne problemstillinger og principper for læserne, og som kan gå igen i reportagerne.
Det rent sproglige forståelse af sagerne er faktisk interessant i forhold til forskellen mellem byrets og landsrets afgørelser i 81 d-sagerne, som blandt andet handler om, hvor bogstaveligt retssystemet skal fortolke en lovtekst, 81 d, som ikke er særligt uddybet og begrundet i baggrundsmaterialet.

Stort set alle artikler er forsynet med forklarende og faktuelle bokse.

I et par tilfælde har tiltalte og pårørende gerne villet stå frem med foto og navne. Her har vi prioriteret store, gode fotos og god plads i avisen og såkaldte superartikler på net-udgaven for at forstærke historien.