Pusher Street kortlagt
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Jens Beck Nielsen, Jens Anton Bjørnager
Projektets beskrivelse
Titel:
Pusher Street kortlagt
Beskrivelse:
Vi afdækkede på Berlingske i november 2022 på en lidt anderledes måde historien om det seneste årtis forråelse af miljøet på Christiania og især omkring Pusher Street ved at kortlægge, hvilke bandegrupperinger der kontrollerede de forskellige boder i hashgaden for at gøre det ellers abstrakte begreb “forråelse” konkret.
Med samme formål rekonstruerede vi det seneste bandedrab i hashgaden, som havde fundet sted måneden før; for at tage læserne med så tæt på kernen af historien, som det var muligt.
Vi afdækkede også, at virkeligheden for ikke-kriminelle christianitter som naboer til Pusher Street ser ud set gennem en børnefamilies øjne. Hvordan hash bliver gemt i barnevogne, og hvordan bygningerne omkring hashgaden bliver nedbrudt indefra for at sikre pusherne smutveje til at slippe væk, når politiet rykker ind.
Og vi afdækkede, hvordan pusherne i stigende grad er begyndt at benytte sig af særdeles unge og ofte socialt udsatte teenagere som håndlangere og hashsælgere.
Vi afslørede også, at personer fra Christiania agerer bagmænd bag godt halvdelen af boderne i Pusher Street, og at der dermed kan være økonomiske årsager til, at Christianias beslutningsorgan, Fællesmødet, sjældent kan enes om andet end at fordømme kriminaliseringen af cannabis.
Det fik Københavns Politi til at udskamme hykleriet i en række udtalelser fra Christianias pressegruppe om, hvordan deres fristad var taget som gidsel af banderne.
Vi afdækkede også en del af den interne kamp, som brager løs mellem beboerne på Christiania, for at slippe af med kriminaliteten i Pusher Street, da en gruppe anonyme beboere lod os beskrive indefra, hvordan de planlagde og eksekverede en blokade af hashgaden med containere.
Med samme formål rekonstruerede vi det seneste bandedrab i hashgaden, som havde fundet sted måneden før; for at tage læserne med så tæt på kernen af historien, som det var muligt.
Vi afdækkede også, at virkeligheden for ikke-kriminelle christianitter som naboer til Pusher Street ser ud set gennem en børnefamilies øjne. Hvordan hash bliver gemt i barnevogne, og hvordan bygningerne omkring hashgaden bliver nedbrudt indefra for at sikre pusherne smutveje til at slippe væk, når politiet rykker ind.
Og vi afdækkede, hvordan pusherne i stigende grad er begyndt at benytte sig af særdeles unge og ofte socialt udsatte teenagere som håndlangere og hashsælgere.
Vi afslørede også, at personer fra Christiania agerer bagmænd bag godt halvdelen af boderne i Pusher Street, og at der dermed kan være økonomiske årsager til, at Christianias beslutningsorgan, Fællesmødet, sjældent kan enes om andet end at fordømme kriminaliseringen af cannabis.
Det fik Københavns Politi til at udskamme hykleriet i en række udtalelser fra Christianias pressegruppe om, hvordan deres fristad var taget som gidsel af banderne.
Vi afdækkede også en del af den interne kamp, som brager løs mellem beboerne på Christiania, for at slippe af med kriminaliteten i Pusher Street, da en gruppe anonyme beboere lod os beskrive indefra, hvordan de planlagde og eksekverede en blokade af hashgaden med containere.
Publicering:
Vores historier om kortlægningen af Pusher Street blev bragt 27. november 2022, og anden 'bølge' i vores miniserie det seneste år blev bragt 18. marts 2023. Tredje og sidste del af serien (foreløbigt) blev bragt 8. august 2023.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Vi har skrevet historier fra Christiania de seneste 11-12 år, og det er efterhånden blevet et con amore-projekt for os. Det er det, fordi Christiania på godt og ondt er en del af den danske kulturskat, og fordi stedet har haft og stadig har stor betydning for en lang række mennesker. Og selvfølgelig fordi det på samme tid er et epicenter for kriminalitet i København; en slags petriskål for, hvordan bandemiljøet påvirker hovedstaden.
Især omkring 2014 begyndte andre bander end Hells Angels at rykke ind, og nærmest lige siden har vi talt om at kortlægge, hvem der egentlig står bag boderne i Pusher Street. Det lykkedes os i 2022, og det faldt tilmed sammen med en række begivenheder, især drabet på den unge mand i Bandidos-boden, som i høj grad aktualiserede historien. Den historiske aftale om at bygge almene boliger på Christiania medvirkede ligeledes til at aktualisere problemerne i Pusher Street.
Især omkring 2014 begyndte andre bander end Hells Angels at rykke ind, og nærmest lige siden har vi talt om at kortlægge, hvem der egentlig står bag boderne i Pusher Street. Det lykkedes os i 2022, og det faldt tilmed sammen med en række begivenheder, især drabet på den unge mand i Bandidos-boden, som i høj grad aktualiserede historien. Den historiske aftale om at bygge almene boliger på Christiania medvirkede ligeledes til at aktualisere problemerne i Pusher Street.
Tidshorizont:
Vi har arbejdet med Christiania, siden vi første gang i 2012 skrev om kriminaliteten sammen på den såkaldte fristad, da Københavns Politi i et dengang opsigtsvækkende interview fortalte, at de mere eller mindre havde opgivet at bekæmpe hashhandlen derude. I denne ombæring begyndte vores research så småt i foråret 2022 og intensiveredes efter sommerferien frem mod publicering i november.
Nyhed:
Vi har som de første journalister kortlagt bodernes fordeling mellem bandegrupperingerne i Pusher Street.
Vi afdækkede som de første den dengang nye tendens, at pusherne benyttede sig af unge og socialt udsatte teenagere under den kriminelle lavalder som “arbejdskraft” i Pusher Street.
Vi afslørede, at den ene halvdel af Pusher Streets boder er ‘ejet’ af forskellige bandegrupperinger og ganske opsigtsvækkende: at den anden halvdel bestyres af personer fra Christiania.
Vi afdækkede som de første den dengang nye tendens, at pusherne benyttede sig af unge og socialt udsatte teenagere under den kriminelle lavalder som “arbejdskraft” i Pusher Street.
Vi afslørede, at den ene halvdel af Pusher Streets boder er ‘ejet’ af forskellige bandegrupperinger og ganske opsigtsvækkende: at den anden halvdel bestyres af personer fra Christiania.
Konsekvens:
Det er svært at konkretisere, hvilke konsekvenser vores historier om Christiania har haft. Men det er vores klare opfattelse, at de har medvirket til et øget fokus på udviklingen på den såkaldte fristad fra både myndigheder og i offentligheden, og at de har bidraget til at kvalificere forståelsen af de komplekse problemstillinger, der er på Christiania.
Metode:
Metodisk er vi gået til historierne om Christiania på klassisk vis. Vi har trukket på kilder, vi gennem en årrække har vundet fortrolighed hos, og vi har opsøgt nye kilder. Langt hen ad vejen er det lykkedes os at vinde disse kilders tillid, fordi vores nærværende dækning af Christiania står på skuldrene af flere års journalistisk arbejde og interesse for fristaden og de mennesker, der bor der.
Der er kilder, som har talt med os på betingelse af anonymitet, af flere årsager. Dels er der kilder, som, hvis deres identitet blev afsløret, ville risikere repressalier fra nogle af de kriminelle grupperinger, der styrer Pusher Street. Dels er der kilder, som af hensyn til deres arbejde eller virke ikke har bemyndigelse til officielt at tale med journalister.
Samlende kan man sige om arbejdet med kilder i forbindelse med researchen til vores artikler om Christiania, at forskellen fra andre emner eller historier i høj grad er, at disse kilder kræver en særlig tålmodighed og følsomhed at arbejde med. Det er vores indtryk, at det er lykkedes os at skabe disse tillidsforhold, fordi vi i samtaler med disse mennesker har været ærlige om vores tilgang til emnet: At vi anser Christiania for at være en del af den danske kulturarv på godt og ondt, og at vores ærinde er på konstruktiv og nøgtern vis at beskrive virkeligheden om de alvorlige og brutale problemer, fristaden i øjeblikket lider under.
Vi har i vores research også målrettet søgt aktindsigt i særligt retsdokumenter, som har kunnet kaste lys over situationen i Pusher Street. Det har vi gjort ved løbende at identificere straffesager, som kunne have interesse for vores dækning. I den forbindelse har vi også testet grænserne for, hvor stor indsigt journalister kan få i efterforskningsmateriale i nogle af de sager, der er afgjort om hashhandlen i Pusher Street. Det er ikke umuligt at få adgang til den slags efterforskningsmateriale fra straffesager, men hvorvidt det lykkes afhænger tilsyneladende i nogen grad af, om den pågældende politimyndighed anser materialet for stadig at være relevant for efterforskninger. Det har været tilfældet her, fordi det meste, der har at gøre med Pusher Street, også er forbundet til den organiserede underverden i København. Derfor var det greb desværre ikke noget stort gennembrud, men det står alligevel klart for os, at brugen af aktindsigt i retsdokumenter til løbende at holde os orienteret om situationen i Pusher Street var en stor fordel. Man skal ikke undervurdere, hvor mange brugbare detaljer, en udførlig retsbog fra en straffesag kan indeholde.
Vi dyrkede også et andet papirspor. Christiania har en ugentlig udgivelse, en slags intern opslagstavle kaldet Ugespejlet. Det er en udgivelse, vi i årevis mere eller mindre sporadisk har læst med i som en del af vores løbende research for at følge udviklingen på Christiania.
I forbindelse med dette projekt gik vi mere systematisk til værks. Vi skaffede adgang til og nærlæste samtlige Ugespejl-udgivelser et halvt til et helt år tilbage. Vi optalte og noterede i den forbindelse alle beskrivelser af hændelser på Christiania, som havde relation til kriminaliteten i Pusher Street. Det gav os et unikt overblik over forråelsen set fra Pusher Streets nærmeste naboers perspektiv.
Hvad angår kortet kan vi af hensyn til kildeoplysninger ikke komme ind på, hvordan vi strukturerede researchen bag, eller hvorfra vi har vores oplysninger.
Der er kilder, som har talt med os på betingelse af anonymitet, af flere årsager. Dels er der kilder, som, hvis deres identitet blev afsløret, ville risikere repressalier fra nogle af de kriminelle grupperinger, der styrer Pusher Street. Dels er der kilder, som af hensyn til deres arbejde eller virke ikke har bemyndigelse til officielt at tale med journalister.
Samlende kan man sige om arbejdet med kilder i forbindelse med researchen til vores artikler om Christiania, at forskellen fra andre emner eller historier i høj grad er, at disse kilder kræver en særlig tålmodighed og følsomhed at arbejde med. Det er vores indtryk, at det er lykkedes os at skabe disse tillidsforhold, fordi vi i samtaler med disse mennesker har været ærlige om vores tilgang til emnet: At vi anser Christiania for at være en del af den danske kulturarv på godt og ondt, og at vores ærinde er på konstruktiv og nøgtern vis at beskrive virkeligheden om de alvorlige og brutale problemer, fristaden i øjeblikket lider under.
Vi har i vores research også målrettet søgt aktindsigt i særligt retsdokumenter, som har kunnet kaste lys over situationen i Pusher Street. Det har vi gjort ved løbende at identificere straffesager, som kunne have interesse for vores dækning. I den forbindelse har vi også testet grænserne for, hvor stor indsigt journalister kan få i efterforskningsmateriale i nogle af de sager, der er afgjort om hashhandlen i Pusher Street. Det er ikke umuligt at få adgang til den slags efterforskningsmateriale fra straffesager, men hvorvidt det lykkes afhænger tilsyneladende i nogen grad af, om den pågældende politimyndighed anser materialet for stadig at være relevant for efterforskninger. Det har været tilfældet her, fordi det meste, der har at gøre med Pusher Street, også er forbundet til den organiserede underverden i København. Derfor var det greb desværre ikke noget stort gennembrud, men det står alligevel klart for os, at brugen af aktindsigt i retsdokumenter til løbende at holde os orienteret om situationen i Pusher Street var en stor fordel. Man skal ikke undervurdere, hvor mange brugbare detaljer, en udførlig retsbog fra en straffesag kan indeholde.
Vi dyrkede også et andet papirspor. Christiania har en ugentlig udgivelse, en slags intern opslagstavle kaldet Ugespejlet. Det er en udgivelse, vi i årevis mere eller mindre sporadisk har læst med i som en del af vores løbende research for at følge udviklingen på Christiania.
I forbindelse med dette projekt gik vi mere systematisk til værks. Vi skaffede adgang til og nærlæste samtlige Ugespejl-udgivelser et halvt til et helt år tilbage. Vi optalte og noterede i den forbindelse alle beskrivelser af hændelser på Christiania, som havde relation til kriminaliteten i Pusher Street. Det gav os et unikt overblik over forråelsen set fra Pusher Streets nærmeste naboers perspektiv.
Hvad angår kortet kan vi af hensyn til kildeoplysninger ikke komme ind på, hvordan vi strukturerede researchen bag, eller hvorfra vi har vores oplysninger.
Modstand:
Man skal tænke sig godt om i arbejdet med kilder og historier, der har at gøre med Pusher Street. Historien har vist, at både journalister, civile og for den sags skyld også politifolk kan blive udsat for repressalier fra de organiserede kriminelle i hashgaden. Det afspejler sig også i billedsiden på vores historier, for det er især fotografisk materiale, der er svært at indhente på Christiania, hvor pusherne har sat deres egne 'regler' for, hvad man må i og omkring hashgaden. Det samme gælder, måske endda i endnu højere grad, videomateriale og skjulte optagelser. Overtræder man disse 'regler' i deres øjne risikerer man efter vores overbevisning at blive udsat for vold på stedet.
Vi har været opmærksomme på den risiko. Vi har også gjort, hvad vi kunne for at undgå det, og det har resulteret i, at vi ikke har mærket repressalier af den karakter. På samme tid har det stået klart for os, at ikke alle på Christiania har brudt sig om, at vores historier blev publiceret.
Vi har været opmærksomme på den risiko. Vi har også gjort, hvad vi kunne for at undgå det, og det har resulteret i, at vi ikke har mærket repressalier af den karakter. På samme tid har det stået klart for os, at ikke alle på Christiania har brudt sig om, at vores historier blev publiceret.
Etik:
Vores etiske overvejelser i forbindelse med dækningen af Christiania har især været i forhold til at beskrive dagligdagen for de ikke-kriminelle personer, der bor på Christiania. Derfor har vi i udvælgelsen og vurderingen af oplysningerne fra Ugespejlet nøje overvejet, hvad der i det lys skulle med, og hvad der ikke skulle med. Af samme grund har vi anonymiseret dele af det materiale i avisen. Udover selv at overveje de spørgsmål, kan man desuden forestille sig, at vi har rakt ud til personer, der har ytret sig i Ugespejlet.
Formidling:
Vi har forsøgt i vores formidling at fortælle historien om forråelsen i Pusher Street gennem nyheder, nyhedsfeatures og - som noget nyt for os med dette projekt - et grafisk kort over bodernes fordeling.
Nyhedsfeatureformen har mange fordele i en historie som denne, fordi det gav os mulighed for i vores hovedartikel fra november 2022 at kombinere rekonstruktionen af drabet foran Bandidos-boden med den meget konkrete optegning af hashgaden i vores kort.
Derudover har vi fokuseret formidlingen på de nyheder, vi har gravet frem i vores research, og vi har prioriteret at give taletid til de kriteserede parter, eksempelvis Christianias pressegruppe.
Hvad angår kortet er det grafisk fremstillet som en slags skitse, man ville tegne på en serviet på en café, til trods for at det er baseret på solid research. Skitse-udtrykket er et forsøg på at understrege, at kortet skal ses som et øjebliksbillede. For virkeligheden i Pusher Street kan hurtigt ændre sig, og pointen med kortet handler ikke om de enkelte bandegrupperinger. Pointen har været at vise den abstrakte ‘forråelse af Pusher Street’ på en konkret og grafisk måde.
Nyhedsfeatureformen har mange fordele i en historie som denne, fordi det gav os mulighed for i vores hovedartikel fra november 2022 at kombinere rekonstruktionen af drabet foran Bandidos-boden med den meget konkrete optegning af hashgaden i vores kort.
Derudover har vi fokuseret formidlingen på de nyheder, vi har gravet frem i vores research, og vi har prioriteret at give taletid til de kriteserede parter, eksempelvis Christianias pressegruppe.
Hvad angår kortet er det grafisk fremstillet som en slags skitse, man ville tegne på en serviet på en café, til trods for at det er baseret på solid research. Skitse-udtrykket er et forsøg på at understrege, at kortet skal ses som et øjebliksbillede. For virkeligheden i Pusher Street kan hurtigt ændre sig, og pointen med kortet handler ikke om de enkelte bandegrupperinger. Pointen har været at vise den abstrakte ‘forråelse af Pusher Street’ på en konkret og grafisk måde.