Gå tilbage

Politichefens hemmelighed

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Søren Kjellberg Ishøy (journalist), Peter K. Nørgaard (lyddesigner)

Projektets beskrivelse

Titel:
Politichefens hemmelighed
Beskrivelse:
Podcasten er en samlet fortælling om B.T.s afdækning af brud på udbudsloven i Rigspolitiet og en mistanke om vennetjenester, som senere mundede ud i en konkret mistanke om bestikkelse mod tidligere afdelingschef Bettina Jensen og konsulent Mariann Færø.

Bettina Jensen tildelte mellem 2011 og 2013 tidligere kolleger og samarbejdspartnere lukrative konsulentkontrakter for 43,3 millioner kroner uden om de lovpligtige udbud. Blandt andet fik veninden Mariann Færø opgaver for 10,5 mio. kroner. Ifølge anklagemyndighedens mistanke fik Bettina Jensen til gengæld 800.000 kroner retur i bestikkelsespenge af Mariann Færø.
Publicering:
Første afsnit af ‘Politichefens Hemmelighed’ blev publiceret 10. januar 2022, og det foreløbigt sidste og syvende afsnit blev publiceret 11. april 2022. Afsnittene blev lagt ud med en uges mellemrum med undtagelse af det syvende og sidste afsnit.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Idéen til podcasten blev født i november 2020, hvor sagen udviklede sig fra en mistanke om vennetjenester til at være en konkret mistanke fra anklagemyndighedens side om bestikkelse. TV 2 viste efterfølgende interesse for at lave en tv-dokumentar om sagen, hvilket B.T. afslog. Men det var med til at afføde ideen om, at sagen nu var så stor og spektakulær, at den kunne foldes ud som en podcast i B.T. regi.

Det blev sidenhen aftalt, at den skulle køre op til og under retssagen mod Bettina Jensen og Mariann Færø for at give den aktualitet. En podcast blev valgt, fordi platformen er skræddersyet til at løfte komplekse sager. Man har tid til at folde historien ud over flere afsnit, og med det rigtige lyddesign kan man også trække lytterne ind i historien, så de ikke bare forstår den, men også oplever den.
Tidshorizont:
Jeg begyndte at skrive manus til podcasten i november 2021, og optagelserne begyndte i december 2021. Sidste afsnit blev optaget i april 2022. Før det var der seks års arbejde med sagen.

Nyhed:

Offentligheden har fået indblik i, hvordan undersøgende journalistiske historier bliver til. Fra det første tip fra en whistleblower og til at sagen tvinger Rigspolitiet til at undskylde og politianmelde egen chef.

Det er også første gang, at Troels, der tippede B.T. om sagen i 2015, står offentligt frem med det, han oplevede i Rigspolitiet.

Med tidligere kommunikationsdirektør i Rigspolitiet Anders Frandsens medvirken kommer Rigspolitiet også med ‘deres version’ for første gang.

Sagen er heller ikke løftet som én samlet fortælling før. Nyt er også Bettina Jensen og Mariann Færøs forklaringer fra retten, hvor de for første gang forsvarer sig i sagen og fortæller, hvordan de har oplevet hele sagsforløbet.

Konsekvens:

Isoleret set har podcasten ikke haft konsekvenser, men det har den samlede dækning fra 2016 og frem til nu.

I februar 2017 blev Bettina Jensen fyret og efterfølgende politianmeldt af Rigspolitiet.

Tidligere rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg måtte i marts 2017 undskylde for etatens systematiske brud på udbudsloven.

Siden er der strammet markant op på Rigspolitiets indkøbsprocedurer.

Bettina Jensen blev i marts 2021 tiltalt for at modtage bestikkelse, mens veninden Mariann Færø blev tiltalt for at yde bestikkelse. I marts 2022 blev de begge frifundet i byretten, men siden har anklagemyndigheden anket, og derfor er de stadig tiltalte.


Metode:

I forbindelse med podcasten har der ligget et stort arbejde i at tale med kilder fra Rigspolitiet for at få dem til at medvirke eller til baggrund sætte ord på, hvordan Bettina Jensen er som person.

De undersøgende metoder har ligget i det bagvedliggende arbejde med sagen, og de har blandt andet bestået i at analysere et stort aktindsigtsmateriale fra Rigspolitiet, DR og Rigsrevisionen - herunder systematisk at krydstjekke fakturaer, kontrakter, mails og oplysninger fra mundtlige kilder og efterfølgende gengive et troværdigt begivenhedsforløb, der dokumenterer hovedpersonernes personlige relationer og uforklarlige millionudbetalinger til blandt andet Mariann Færø.

Både før og under sagens start har der ligget et større arbejde i at finde og tale med kilder med kendskab til Rigspolitiet.

Jeg har desuden brugt en masse knofedt på at få fingre i sagens fortrolige efterforskningsmateriale, som viste overførslerne fra Mariann Færø til Bettina Jensen på 800.000 kroner. Materialet kom jeg i besiddelse af i oktober 2020 efter at have arbejdet på det i et halvt år.

Jeg måtte tage forholdsregler for at beskytte kilderne, fordi det i princippet er ulovligt at udlevere materialet. Det vil sige ingen sms’er eller mails - kun fysiske møder og opkald på telefonen.



Modstand:

I arbejdet med podcasten har jeg ikke mødt nævneværdig modstand. Til gengæld mødte jeg stærk modstand fra Rigspolitiet det første halvandet år, jeg arbejdede med sagen. Rigspolitiet forsøgte blandt andet at så tvivl om både min vinkel og mine oplysninger i det hele taget. Blandt andet fik jeg at vide, at jeg var gal på den i forhold til eksperternes påstand om, at Rigspolitiet ikke overholdt udbudsreglerne. Jeg vendte efterfølgende tilbage til eksperterne med Rigspolitiets påstand for at høre, om de holdt fast i deres kritik. Og det gjorde de.

Jeg håndterede det løbende pres fra Rigspolitiet ved at have tæt kontakt med min nærmeste chef om sagen og jeg var - helt op til deadline på den første historie i sagen - åben om min tvivl over for den daværende chefredaktør Karl Erik Stougaard. Jeg fremlagde min dokumentation og spurgte ham direkte, om historien holdt vand. Det var han overbevist om, at den gjorde.

Desuden opgav Københavns Politi i november 2019 at rejse tiltale i sagen. Udefra ligner det forsøg på at lukke sagen og dermed også forhindre offentligheden i få indblik i den efterforskning, som havde vist, at Bettina Jensen havde modtaget 800.000 kroner af Mariann Færø. Københavns Politi, der stod for efterforskningen, bidrog ikke med oplysninger i sagen. Da jeg af kilder blev gjort opmærksom på overførslerne, handlede det om at få fingre i efterforskningspapirerne. Det skete ad omveje. Hverken Københavns Politi eller Rigspolitiet var til nogen hjælp. I den sammenhæng kan lukketheden betragtes som passiv modstand.

Etik:

Min primære etiske overvejelse i sagen er den eksponering, Bettina Jensen og Mariann Færø får. Desuden bruger jeg også gamle interviewoptagelser, som de involverede måske ikke bryder sig om bliver offentliggjort flere år senere. I begge tilfælde har det dog vægtet højere, at sagen er principiel og dermed har en væsentlig offentlig interesse, ligesom Bettina Jensen iøvrigt besad en betroet stilling.

Alle medvirkende blev varslet om, at de gamle interviewoptagelser blev brugt. Kun tidligere økonomidirektør Nikolaj Veje protesterede, men også her vurderede vi, at offentlighedens interesse trumfede hans ønske om, at optagelserne ikke blev brugt. Hans magtposition som tidligere økonomidirektør og nummer to i Rigspolitiet var medvirkende til den beslutning.

Det har også indgået i de etiske overvejelser i forbindelse med podcasten, at Bettina Jensen kun var tiltalt og ikke dømt. Derfor har jeg forsøgt at luge ud i udsagn, der fælder dom. Både i speak og fra kilder, selvom jeg erkender, at Jesper Olsen fra Transparency International går langt. Men her har det spillet ind, at han har en juridisk baggrund og har fulgt retsmøderne. Det har givet ham legitimitet.

Titlen Politichefens hemmelighed blev også valgt, fordi den ikke fælder dom.


Formidling:

Den helt store formidlingsmæssige udfordring har været at koge sagens detaljer ned til en stramt fortalt historie. For der er masser af interessante detaljer, som er udeladt for at gøre historien enkel.

Der er i det hele taget blevet arbejdet meget med manuskriptet for at få de mange ender i sagen til at mødes i et sammenhængende og logisk forløb. Desuden har det været vigtigt at bygge spændingselementer ind i fortællingen, ligesom der er arbejdet meget med at få lyddesignet til at sætte en stemning og dynamik, der drager lytteren ind i fortællingen - diskret og virkningsfuldt, men uden at musikken overtager lytterens opmærksomhed.

Rent fortælleteknisk var det også kompliceret med to parallelle begivenhedsforløb: Min research og så de faktisk begivenheder, som fandt sted før min research. Løsningen blev en opbygning, hvor der blev skruet frem og tilbage i tiden, ligesom hvert afsnit begynder med en konkret scene fra fortællingen for at give podcasten nerve.