Gå tilbage

Omskæringslægen fra Vollsmose

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Mathias Overgaard, Kasper Løvkvist

Projektets beskrivelse

Titel:
Omskæringslægen fra Vollsmose
Beskrivelse:
Hvordan kan en omstridt omskæringslæge med flere skandalesager bag sig og et forbud mod at praktisere i Danmark alligevel fortsætte med at skære forhuden af små drengebørn - uden at de ansvarlige myndigheder griber ind?
Det har vi sat os for at finde ud af i en serie om kirurgen Said El-Batran.
Historien tager os gennem sagsakter på flere hundrede sider, der afslører et spor af skandalesager efter den rumænsk-uddannede palæstinensiske læge. Han har efterladt små drengebørn i voldsom smerte og med blødninger, der krævede akut indlæggelse. Han har praktiseret omskæring uden bedøvelse. Han har arbejdet på et operationsleje, som også er blevet brugt til spisebord. Og han er indklaget for kvaksalvervirksomhed og for "behandling langt under normen for anerkendt faglig standard".
Men selv om Styrelsen for Patientsikkerhed i 2016 forbød Said El-Batran at fortsætte sin omskæringsvirksomhed, har vi gennem aktindsigter og interviews afdækket, hvordan Vollsmose-kirurgen i februar sidste år har genoptaget sin praksis fra en klinik i Aarhus, og at han siden har udført en lang række omskæringer.
Og at han får lov at genoptage sit arbejde på grund sjusk og dårlig sagsbehandling i Styrelsen for Patientsikkerhed. Og at styrelsen har begået samme fejl i mindst 18 andre tilfælde.
Det handler om tandlæger, sygeplejersker, kirurger og børnelæger, som egentlig var frataget deres ret til at udøve deres hverv i det danske sundhedsvæsen, men som ved en fejl har fået lov til at genoptage deres virke.
Publicering:
Historierne er publiceret fra 19. november 2019 til 8. juni 2020 i avisen Danmark, som udkommer med Jysk Fynske Medier 13 dagblade.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Ideen opstod, da Mathias i sommeren 2019 af ren nysgerrighed surfede rundt på autorisationsregistret hos Styrelsen for Patientsikkerhed for at se, hvilke læger der er idømt sanktioner fra myndighederne. Her fremgik det, at Said El-Batran var under skærpet tilsyn, hvilket er en af de mildeste sanktioner.
Mathias krydstjekkede en række navne på listen og kunne via en google-søgning konstatere, at Said El-Batran var hovedperson i en række skandalesager og havde fået kritik adskillige gange. I første omgang var det interessant at vide, hvorfor han var under skærpet tilsyn, og i august sendte han derfor den første af mange aktindsigtsanmodninger afsted til Styrelsen for Patientsikkerhed. Og i takt med at vi modtog flere aktindsigter blev historien mere og mere spændende og viste store svigt hos vores sundhedsmyndigheder.
Tidshorizont:
Vi sendte den første aktindsigtsanmodning 14. august 2019 og har arbejdet på projektet siden da ved siden af den daglige nyhedsproduktion. Der blev arbejdet intensivt med historien i november og december 2019.

Nyhed:

Projektet har afsløret, at Said El-batran foretager omskæringer på sin kones klinik i Aarhus, selvom han vurderes at være til fare for patientsikkerheden.
Det har afsløret, at procedurefejl hos Styrelsen for Patientsikkerhed har betydet, at Said El-Batran og en lang række andre læger, som vurderes at være til fare for patientsikkerheden, har haft frit spil.
Det har afsløret, at Styrelsen for Patientsikkerhed i retten forklarede, at det var en fejl hos en enkelt medarbejder, som betød, at Said El-Batran igen fik lov at praktisere. Men en mørklagt redegørelse afslørede, at det i virkeligheden skyldtes, at man ikke havde forstået lovgivningen korrekt hos myndighederne.
Den har afsløret, at det er meget svært for myndighederne at fratage en læge retten til at praktisere, selvom han er til fare for patientsikkerheden.

Konsekvens:

Afdækningen har sat politisk fokus på sagen, hvor der blandt andet er blevet indkaldt til samråd, ligesom sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har understreget, at sagen med brølerne hos Styrelsen for Patientsikkerhed ikke må gentage sig og har bedt om en redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed i sagen.
Samtidig kan vi i akterne se, hvordan myndighederne først bliver opmærksomme på, at Said El-Batran igen foretager omskæringer gennem vores research.
Desuden har afdækningen udfordret tilliden til de myndigheder, der skal sikre, at Danmark har et af verdens bedste sundhedsvæsener og blottet, hvordan brølere hos myndighederne betyder, at vi har læger, der arbejder i det danske sundhedsvæsen, selvom de er vurderet til at være til fare for patientsikkerheden

Metode:

Vores mest brugte redskab i serien er aktindsigt. Vi har modtaget mange hundrede siders aktindsigter, og har kontinuerligt anmodet om aktindsigt i sagen siden august 2019 for at opsnappe nye oplysninger. Derudover har vi også søgt aktindsiger i Norge og Sverige.
Derudover har vi lavet en række baggrundsinterviews med anonyme kilder, og vi har også gennem kildearbejdet fået adgang til en mørklagt redegørelse, som blev fremlagt i et lukket samråd.
Derudover har vi løbende lavet afgrænsede søgninger på Said El-Batran på nettet, og vi fandt blandt andet på den måde ud af, at han deltog i et retsmøde i retten i Odense i oktober, som blev helt afgørende for artikelserien.

Modstand:

Det største pres har vi mødt hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der har brugt flere måneder på at besvare de enkelte aktindsigter. Det har i den grad besværliggjort arbejdet, og vi har derfor også været nødtvunget til hurtigere at skaffe dokumenter i sagen via aktindsigt hos andre nordiske myndigheder.
Derudover har Styrelsen for Patientsikkerhed ofte nægtet at kommentere historierne eller stille op til interview, ligesom Sundheds- og Ældreministeriet valgt at mørklægge en rapport om sagen.
Derudover har vi selvfølgelig mødt et pres fra Said El-Batran, der efter de første artikler ikke ville tale mere med os, og som har forsøgt at få os til at stoppe med at beskæftige os med sagen.

Etik:

Det har været vigtigt for os at holde balancen og fastholde sundhedssporet og ikke gøre det til en diskussion om for/imod omskæring eller islam. Derudover har det været vigtigt at fastholde fokus på, at Said El-Batran ikke gør noget, han ikke har ret til, men at det er myndighedernes fejl, som har givet ham mulighed for at fortsætte sin praksis.
I den forbindelse har det været afgørende hele tiden at være opmærksom på, at vi ikke bare deltager i en heksejagt, der kan være opportun for politikere med en dagsorden om at fremstå som hårde i udlændingespørgsmål og sikre, at det i det hele taget ikke blev gjort til et udlændingespørgsmål.

Formidling:

At sørge for at få et større Said El-Batran-interview i hus inden publicering og ikke bare korte kommentarer, fordi vi forudså, at han ville stoppe med at tale med os efter publicering - på den måde havde vi en grundig og udtømmende version af hans vinkel på oplysningerne, som ville styrke formidlingen af historierne ud over, at det også ville repræsentere hans vinkel bedst.
Det har i den forbindelse været vigtigt for os at besøge ham og interviewe ham ansigt til ansigt flere gange stedet for via telefon.
Derudover har det i formidlingen været afgørende at forsøge at simplificere en meget kringlet og kompleks problematik som meget som muligt for læserne, og vi har ofte brugt listeartikler for at give læserne et overblik over den langvarige sag.