Gå tilbage

Amputionsskandalen

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Mathias Overgaard, Nanna Bundgaard Bruun og Mikkel Vie Jensen

Projektets beskrivelse

Titel:
Amputionsskandalen
Beskrivelse:
Region Midtjylland offentliggjorde 28. april 2022 en ekstern analyse af karkirurgien, der konkluderede, at behandlingen af de karkirurgiske patienter var så mangelfuld, at omkring 47 patienter årligt kunne have undgået en benamputation. Vi satte os for at undersøge, hvordan det kunne ske, at patienter unødigt har mistet benene. Og om nogen burde have grebet ind. Og siden har sagen udviklet sig til en skandale.
Vi har blandt andet afsløret svigt fra sygehuse og regionsledelsen, der har overhørt flere advarsler siden 2012. Vi har afsløret, hvordan rapporten rummede en hidtil uopdaget information om tabte menneskeliv, og hvordan vores patienterstatningssystem risikerer at lade benamputerede og efterladte i stikken samt gør det til en god forretning først sent at opdage en skandalesag.

Publicering:
Historierne er foreløbig publiceret fra 2. maj-30. august 2022. Vi har publiceret ca 30 artikler i sagen.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Nyheden kom først ud som pressemeddelelse (det reelle problem var beskrevet allernederst i pressemeddelelsen). Konklusionen var voldsom, og derfor satte vi et hold i gang med at undersøge sagen nærmere.
Tidshorizont:
Siden 2. maj 2022. Vi arbejder fortsat på projektet.

Nyhed:

1) Sygehuse og/eller regionsledelsen har modtaget adskillige advarsler om blandt andet for høje amputationsrater siden 2012. Der er kommet mindst 9 konkrete advarsler fra 2012-2020. Blandt andet har regionsledelsen direkte drøftet, at der er foretaget for mange amputationer i 2020
2) Sagen går formentlig længere tilbage end de ti år, der er undersøgt - men bliver pga loven ikke undersøgt længere end ti år tilbage. Samtidig går patienter glip af erstatning, fordi deres sager bliver forældet. Derfor kom der fokus på, at loven skal ændres.
3) Patienter er ifølge eksperter formentlig døde på grund af manglende forebyggende behandling.
4) Fyret direktør fik et gyldent håndtryk på 6,5 mio kroner med ud af døren, da han blev fyret i sagen.
5) Erstatningsreglerne er indrettet sådan, at det kan betale sig, at sagen trækker sig ud. Mange af de amputerede gennem de seneste ti år er døde, og dermed falder den erstatningssum, som Region Midt skal udbetale. Efterladte får nemlig ikke udbetalt fuld erstatning, og derfor er dødsfaldene en god forretning for regionen. Politikerne vil nu ændre reglerne.
6) Der var så store uenigheder mellem sygehuse og forskeren bag den opsigtsvækkende rapport, at forskeren truede med at trække sit navn fra rapporten. Samtidig var der flere fejl i rapporten, som sygehuse måtte rette kort før offentliggørelsen.
Samtidig har vi været først til at gøre offentligheden opmærksom på oplysninger såsom, at der var blevet lavet talfejl i forbindelse med undersøgelsen.

Konsekvens:

Region Midtjyllands koncerndirektør Ole Thomsen blev fyret som direkte konsekvens af sagen. Regionen har igangsat en intern undersøgelse, der blandt andet skal afdække, hvem der vidste hvad i sagen. Der blev lavet en national undersøgelse af det karkirurgiske område, der viste store regionale forskelle. Region Syddanmark og Region Sjælland har som konsekvens af det igangsat gennemgang af patientjournaler.
Region Midtjylland besluttede at fastfryse forældelsesfristen, så sager tilbage fra 1. januar 2012 blev undersøgt, selvom en del reelt var forældede.
Regionen blev først opmærksom på, at problemerne potentielt har kostet menneskeliv, da de blev kontaktet af Avisen Danmark. Derfor besluttede de også at sætte sig for at undersøge potentielle dødsfald.

Metode:

Vi har i stor stil benyttet os af aktindsigter i alle relevante sundhedsmyndigheder og regioner - derudover har vi fået adgang til ikke-offentlig information gennem baggrundskilder.

Modstand:

Region Midtjylland og professoren bag rapporten - Kim Houlind - havde først aftalt, at han ikke skulle udtale sig til pressen om historien. Herefter kontaktede vi først regionen, der konsekvent afviste at fjerne professorens mundkurv. I stedet fik vi overtalt Kim Houlind til, at vi som de første kunne få ham til at udtale sig i sagen, hvis vi fik grønt lys gennem Region Midt. Derefter lagde vi pres på regionsledelsen, der til sidst indvilgede i at give grønt lys til, at han kunne udtale sig. Derfor fik vi som de første interviews med ham og kunne derfor blandt andet fortælle om de potentielle dødsfald. Og siden har han også deltaget i den offentlige debat om sagen.
Region Midtjylland valgte efter igangsættelsen af analysen af forløbet i sagen at afvise alle forespørgsler om interviews samt svar på faktuelle spørgsmål. Det gjorde, at vi havde enormt svært at få oplysninger om sagen, og det gjorde det endnu vigtigere at få informationer gennem undersøgende metoder.

Etik:

Vi havde undervejs gennem aktindsigt muligheden for at komme først med en ved første øjekast vil historie om, at Region Midtjylland havde fået frataget godkendelsen til en bestemt type behandling som konsekvens af sagen. Vi fandt dog ud af, at behandlingen ikke var blevet benyttet i flere år og fratagelsen skyldes en mere moderne og mildere behandlingsform, og derfor droppede vi historien. Vi ville ikke sprede unødigt frygt eller blæse sagen unødigt op og droppede at bringe historien, fordi vi vurderede, at den var uvæsentlig og kun ved en tilfældighed var en del af amputationssagen. Historien blev senere samme dag bragt af andre medier.
Undervejs havde vi adskillige cases, som var blevet amputeret i perioden. Her kunne man nemt have skruet op for retorikken og skræmmebillederne, men vi var omhyggelige med hele tiden at have forbehold for, at de kun ifølge eget udsagn muligvis var fejlbehandlet. Vi kunne ikke konstatere noget som helst faktuelt om kvaliteten af deres behandlingsforløb gennem deres udsagn. Derfor tog vi en masse forbehold i formidlingen. Det samme gælder vores konstante forbehold i dækningen, når det gælder tal og resultater fra undersøgelsen: Der var kun tale om mulige fejlbehandlinger.

Formidling:

Vi har så vidt muligt forsøgt at bruge cases for at styrke identifikationen og sikre flere læsere. Samtidig har vi løbende lavet overbliks-elementer i en til tider noget kompliceret affære: Eksempelvis en listeartikel, der gennemgår alle advarslerne i sagen punkt for punkt.