Gå tilbage

Sminkede minkaflivninger

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Christian Birk, Lars Nørgaard Pedersen (begge Berlingske).

Projektets beskrivelse

Titel:
Sminkede minkaflivninger
Beskrivelse:
I artikelserien har vi kulegravet det faglige grundlag for at aflive millioner af mink i Danmark og grundigt påvist, at det faglige grundlag var mere end spinkelt.

4. november 2020 beordrede statsminister Mette Frederiksen (S) alle danske mink aflivet. En ordre, der ville lukke et helt erhverv og koste milliarder af kroner. Alene statens erstatning til minkavlerne skulle senere vise sig at løbe op i knap 19 milliarder kroner. Bagtæppet for beslutningen var ukontrolleret coronasmitte på minkfarme, frygt for minkmutationer og særligt ét bekymrende fund: cluster 5-varianten. Denne særlige minkvariant var kerneargumentet for aflivningerne og nedlukningen af syv nordjyske kommuner. Med fundet af denne variant skabte danske myndigheder ikke bare bekymringer herhjemme, men også i udlandet, fordi de danske myndigheder og regeringen argumenterede for, at den særlige coronavariant kunne være en bombe under det globale vaccinationsprogram. Det var blandt andet derfor, at Storbritannien kort efter Mette Frederiksens pressemøde indførte et indrejseforbud for danskere.

Kort efter beslutningen om at aflive et tocifret antal millioner mink i Danmark viste det sig, at regeringen var stærkt udfordret på lovhjemmel til indgrebet. Et forløb, som endte med at koste Mogens Jensen posten som fødevareminister. Ikke overraskende overtog spørgsmålet om lovhjemmel dagsordenen den efterfølgende tid. Tilbage stod nogle centrale, men ubesvarede spørgsmål: Hvilket fagligt grundlag byggede minkaflivningen på? Udgjorde minkvarianten cluster 5 faktisk en trussel mod vacciner? Hvilke forsøg/data lå bag denne skelsættende vurdering? Kunne aflivningen være forløbet på en mere kontrolleret - og billigere - måde? Det er disse spørgsmål, Berlingskes artikelserie forsøger at besvare.

Flere forskere havde allerede undret sig i november 2020. Blandt andet fordi den aktuelle minkvariant allerede var forsvundet fra Danmark. Men forskerne kunne ikke få svar; Folketinget kunne ikke få svar.
Publicering:
Første artikel blev bragt den 11. februar 2021 og den foreløbigt seneste artikel blev bragt den 28. juni 2021. Vi har skrevet mere end 20 artikler. Artiklerne er bragt på berlingske.dk, stort set alle også i Berlingskes printudgave.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Regeringens beslutning om at nedlægge minkerhvervet havde enorme konsekvenser, og imens det juridiske spor og den manglende lovhjemmel fik stor opmærksomhed, blev selve grundlaget for den ulovlige ordre ikke afdækket nær så grundigt.

Ordren bar præg af et voldsomt hastværk, hvor minkavlere fik bonusser, hvis de aflivede minkene hurtigt. Frygten var, at minkvarianten cluster 5 kunne sprede sig i Nordjylland, hvilket satte gang i massetest af borgerne. Men hvorfor skulle det gå så stærkt med aflivningen? Hvorfor var lige dén minkvariant så farlig?

Allerede i november 2020 udtrykte flere forskere undren over indgrebet og skepsis over for minkvariantens påståede betydning for de vacciner, der skulle bremse coronapandemien. Det spor ønskede vi at forfølge. Hvad var grundlaget bag en af de mest opsigtsvækkende politiske beslutninger herhjemme?

Det var tale om en beslutning med vidtrækkende konsekvenser for alle skatteborgere og naturligvis især minkavlerne.
Tidshorizont:

Vi påbegyndte vores research i midten af januar og researchede til 11. februar, da første artikel blev bragt. Derefter arbejdede vi de efterfølgende uger intenst på at skaffe nye kilder og nye dokumenter, sideløbende med at vi udgav artikler.

Vi blev under researchen opmærksomme på, at andre medier arbejdede på samme emne, hvorfor vi særligt de seneste dage op til publicering arbejdede i noget nær døgndrift.

Effektiv og fokuseret research blev et afgørende greb, som det afspejles i metodeafsnittet. Vi kunne for eksempel ikke afvente myndighedernes svar på aktindsigter.

Nyhed:

• At kerneargumentet for aflivningen var mere end tvivlsomt. Der var ikke nogen vaccinerisiko. Der var intet fagligt grundlag for, at aflivningen skulle gennemføres i al hast.

• At data og forskningsforsøg bag konklusionen om en vaccinetrussel og cluster 5’s farlighed var særdeles spinkelt - reelt blot serumforsøg fra ni personer.

• Vigtigere: At SSI og især regeringens fortolkning af disse data ifølge en enig dansk og international forskerstand var direkte forkert.

• At de oprindelige forbehold for forsøgene forsvandt, i takt med at notater nærmede sig regeringen.

• At regeringen undlod at give Folketinget oplysninger om det faglige grundlag. Sundhedsministeriet havde ellers ligget inde med præcis de data, da Folketinget efterspurgte dem op til aflivningen.

• At SSI afskar andre forskere fra at få adgang til datagrundlaget. Og at SSI og regeringen havde fået markant anderledes vurderinger af cluster 5, hvis man tidligere havde delt data med andre, eksempelvis med den kompetente myndighed på området, Lægemiddelstyrelsen.

• At alene forskere ved Københavns Universitet fik adgang til de bagvedliggende data før aflivningen, og at universitetet i et notat advarede om, at Statens Serum Institut fejlfortolkede egne forsøg.

• At SSI modtog store millionbeløb fra staten til en meget ufærdig vaccine, som ifølge de første forsøg sågar slog cluster 5 ned (havde dog delvist tidligere været omtalt i DR's P1 og Politiken).

Konsekvens:

Minkene var slået ihjel, da vi skrev de første artikler i artikelserien.

Men offentligheden fik et grundigt indblik i grundlaget - eller mangel på samme - for en af de største beslutninger herhjemme i nyere tid.

Forskere med tidligere eller delvis tilknytning til Statens Serum Institut har erkendt, at man overdrev faren ved cluster 5.

Både regeringens støttepartier og borgerlige partier har krævet svar fra regeringen om den lukkethed, der har været i forløbet. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er blevet kaldt i flere samråd om sagen. Derudover har et politisk flertal i Folketinget tilsluttet sig, at der laves en uafhængig undersøgelse af det sundhedsfaglige grundlag for beslutningen 4. november 2020. Dette forløb er endnu ikke afklaret.

Mere grundlæggende har artikelserien kastet lys over den lukkethed og manglende involvering af eksterne eksperter og Folketinget, som ifølge eksperter har kendetegnet regeringen og sundhedsmyndighedernes håndteringen af coronakrisen.

Metode:

Åbne kilder:

Vi identificerede og gennemlæste en lang række frit tilgengængelige dokumenter, der ikke hidtil var beskrevet i offentligheden. Mængden af rapporter og bilag til Folketinget var på flere hundrede sider og muligvis så omfattende, at folketingspolitikerne nok aldrig selv havde nærlæst alle. I hvert fald havde en lang række dokumenter aldrig været omtalt. I en længere redegørelse om det juridiske spor, altså om debatten om lovhjemmel, fandt vi eksempelvis en dokumentoversigt, der viste, at Sundhedsministeriet allerede inden pressemødet 4. november 2020 lå inde med de forsøgsdata, som en række partiledere og sundhedsordførere specifikt havde efterspurgt før minkaflivningen. Dengang havde både partiledere og ordførere ellers fået at vide, at disse data ikke var tilgængelige. Det vil sige, at vi ved at gennemtrawle og nærlæse de omfattende - men offentlige - rapporter fandt eksempel på, at Folketinget var blevet holdt i mørket og havde fået misvisende svar på afgørende tidspunkter i minkforløbet. Trods adskillige spørgsmål fra os og trods to samråd i Folketinget har sundhedsministeren aldrig givet noget svar på, hvordan dette kunne ske.

Baggrundskilder:

Vi har under hele dækningen anvendt en række baggrundskilder, herunder forskere, som ikke er blevet citeret. Disse har alene bidraget til at sikre, at formuleringer om blandt andet mutationer og varianter forskningsmæssigt var præcise og korrekte. De har også bistået med, at vi videnskabeligt forstod de forsøgsdata, der lå til grund for beslutningen om at aflive minkene.

Vi har haft baggrundskilder til at gennemgå de aktuelle forskningsforsøg fra Statens Serum Institut. Og vi har haft forskere til at gennemgå udvalgte formuleringer for at sikre, at vi ikke lavede fejl undervejs.

Vi har opbygget så tillidsfuldt et forhold til udvalgte baggrundskilder, at de har ledt os hen til afgørende dokumenter og oplysninger, eksempelvis detaljerede beskrivelser og analyser af cluster 5 fra forskere i udlandet. Dette kildearbejde har været afgørende for vores projekt.

Indføring i et kompliceret emne:

En forudsætning for vores afdækningen var, at vi selv forstod de data og den videnskabelige metode og tolkning, der lå bag Statens Serum Instituts frygt for, at cluster 5-varianten kunne udløse en vaccinetrussel. Derfor har vi brugt lang tid på at sætte os ind i de videnskabelige resultater. Vi har læst en række forskningsrapporter, flere offentlige rapporter og bilag oversendt til Folketinget og fået en række eksperter til at forklare os udførligt om de bagvedliggende data. Vi har eksempelvis sat os nøje ind i betydningen af hver af de fire mutationer i cluster 5 (69-70delHV, Y453F, I692V og M1229I) for at kunne forstå minkvariantens potentielle farlighed, altså, hvorfor risikoen ved den pågældende minkvariant var overdrevet.

Databaser:

Undervejs fik vi - også via fortrolige forhold til kilder - adgang til internationale forskeres databaser. Gennem databasen GISAID (Global Initiative on Sharing Avian Influenza Data) kunne vi konstatere, præcist hvornår Statens Serum Institut (SSI) havde delt beskrivelserne af cluster 5-varianten, i forskersprog omtalt som gensekvenser (virus’ arvemateriale), med internationale forskere. Det opsigtsvækkende var, at det først skete, efter at minkaflivningen var iværksat 4. november 2020, og ikke mindst at det var delingen af disse gensekvenser, som fik internationale forskere anført af USA’s toprådgiver Anthony S. Fauci til at ånde lettet op og afvise en mulig vaccinetrussel.

Via disse databaser fik vi også indsigt i, hvordan eksempelvis sekvensen for mutationen Y453F faktisk ser ud - et billede af mutationen er gengivet i baggrundsartiklen “Kun for nørder”.

Lag-for-lag:

Det nok væsentligste metodiske greb for afdækningen har været at forfølge påstanden om en vaccinetrussel baglæns, “Follow the claim”:
• I hvilken sammenhæng og med præcist hvilken ordlyd præsenterede statsminister Mette Frederiksen og til dels SSI-repræsentanten Kåre Mølbak vaccinetruslen?
• Hvilket skriftligt grundlag byggede deres udtalelser på? Især en såkaldt risikovurdering udfærdiget af SSI og sendt til Sundhedsministeriet/Miljø og Fødevareministeriet.
• Hvilket materiale byggede denne risikovurdering på? Især ét notat fra SSI om nedsat følsomhed over for antistoffer.
• Hvilke forskningsforsøg byggede dette notat på? Ni personers serum, som dels var testet på almindelig virus, dels testet på minkvarianten cluster 5.
• Og endelig: Hvilke fejlkilder var især væsentlige for, at testene fra de ni personer ikke kunne føre til en konklusion om en vaccinetrussel? De væsentligste fejlkilder er punktvis angivet i hovedartiklen og “Kun for nørder”.

Aktindsigter:

Sundhedsministeriet og Statens Serum Institut har fra begyndelsen afskåret os fra dokumenter og viden om de interne processer op til beslutningen om at aflive alle mink 4. november 2020. Konkret er vores aktindsigtsanmodninger blevet udskudt ved myndighederne, hvilket betyder, at aktindsigterne i sig selv ikke har været den store hjælp. Vi har i øvrigt forsøgt at afdække lukketheden journalistisk:

https://www.berlingske.dk/samfund/eksperter-bekymrede-over-omfattende-morklaegning-af-minkforlob

Vi har fået én afgørende aktindsigt fra Københavns Universitet om universitetets afvisning af en vaccinetrussel og cluster 5’s farlighed. Men udleveringen af denne aktindsigt blev reelt kun til gennem flere ugers kildearbejde og baggrundssamtaler. Altså, at vi gennem adskillige samtaler fik indsnævret og udpeget afgørende dokumenter (Københavns Universitets afvisning af en vaccinetrussel), som blev straksudleveret efter mundtlig forespørgsel om aktindsigt.



Modstand:

Vi har oplevet, at Statens Serum Institut og Sundhedsministeriet - de to institutioner, der særligt har været kritiseret i forløbet - løbende har modarbejdet vores forsøg på at afklare det sundhedsfaglige grundlag for minkaflivningen.

Sundhedsministeriet og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har på intet tidspunkt stillet op til interview med os eller andre medier om vores undersøgelse. Kun i forbindelse med en række åbne samråd har han villet svare på spørgsmål. Men også i forbindelse med disse samråd har han nægtet at besvare helt centrale spørgsmål om den manglende involvering af Folketinget i processen.

Statens Serum Institut har i forbindelse med enkelte artikler sendt skriftlige svar. Det nærmeste, vi er kommet et interview, var et meget kortfattet interview med professor Anette Bøtner, som også repræsenterede Københavns Universitet, og hvor vi netop ikke gik via hoveddøren. I forbindelse med andre artikler har instituttet slet ikke ønsket at svare, og på et tidspunkt i forløbet besluttede Statens Serum Institut, at man helt ville undlade at svare lige præcis Berlingske om sagen. Det har været en åbenlys hæmsko for os.

Ved hver eneste artikel har Statens Serum Institut og Sundhedsministeriet haft fuld mulighed for at komme til orde. Vi har op til hver artikel udførligt forelagt alle kritikpunkter og forgæves bedt om egentlige interviews.

Etik:

Vores tilgang har været kritisk, men vi har samtidig ønsket at beskrive minksagen nuanceret. Da Statens Serum Institut og Sundhedsministeriet ikke har ønsket at medvirke i artiklerne, har vi i stedet sørget for at gengive de synspunkter, som eksisterede på Statens Serum Institut. Vi har således haft baggrundssamtaler med nøglepersoner fra Statens Serum Institut, som ikke ville gå til citat om sagen. Det har været afgørende for at beskrive alle aspekter og nuancer.

Selvom cluster 5-varianten var kerneargumentet for at aflive minkene og dermed har været et af vores primære fokuspunkter, har vi eksempelvis beskrevet de øvrige argumenter, der kunne forsvare minkaflivningen. Særligt, at fremtidige minkvarianter kunne forårsage store problemer og smitte på minkfarme. Argumentet om, at minkvarianter på sigt kunne udvikle sig til et stort problem herhjemme, blev undervejs i dækningen regeringen og myndighedernes nye kerneargument. Blandt andet fremført flere gange af sundhedsministeren på samråd i Folketinget. Argumentet om, at minkvirus kunne blive et problem i fremtiden, indgår i nogle af notaterne bag beslutningen, hvilket vi også har lagt vægt på i dækningen.

Vi har i hovedartiklen også citeret en kilde, overlæge Lars Peter Nielsen, med tidligere ansættelse ved Statens Serum Institut - netop for at nuancere det samlede billede.

Formidling:

Virusmutationer, virusvarianter, serumforsøg og antistofniveauer er svært stof at forstå og formidle. For overhovedet at kunne formidle stoffet retvisende har vi sat os detaljeret ind i de relevante mutationer og varianter.

Som et appendiks til vores første artikel i serien publicerede vi en version “Kun for nørder,” hvor vi beskrev forsøgene i detaljer og den særlige cluster 5-variant detaljeret.

I artiklerne har vi gjort os umage med at beskrive de afgørende forsøg, der lå til grund for instituttets vaccinefrygt, på en afkodelig måde for læserne. Præcision og nuancer er afgørende i en kritisk gennemgang af myndighedernes arbejde. Når vi skulle formidle de komplicerede forhold i et letforståeligt sprog, har vi været meget opmærksomme på, at vi ikke fortolkede og formidlede data på en måde, der ikke var grundlag for.

Stilistisk har vi arbejdet med nærvær og identifikation. Eksempelvis ved at fortælle det tekniske stof om varianter og mutationer gennem en person som den forhenværende minkavler Martin From, der åbner hovedartiklen.