’Et særligt ansvar’ - Ukrainske krigsflygtninge i Danmark
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Kateryna Qader, Kassandra Thylstrup, Alexander Sokoler, Karsten Østergaard, Morten Halskov, Susanne Junker, Asger Havstein Eriksen
Projektets beskrivelse
Titel:
’Et særligt ansvar’ - Ukrainske krigsflygtninge i Danmark
Beskrivelse:
I ugerne efter krigsudbruddet faldt politikere og virksomhedsejere over hinanden, når de i medierne lovede sikkerhed, tryghed og arbejde til ukrainske flygtninge.
Krigen foregik i “vores nærområde" og Danmark måtte tage "et særligt ansvar”, lød ordene fra statsministeren.
Men med Folketingets vedtagelse af en ukrainerlov åbnede politikerne ikke blot døren til varmhjertede virksomheder, der ønskede at hjælpe krigsflygtninge i gang med en ny tilværelse.
Fagbladet 3F kunne afdække, hvordan politikernes gode intentioner, gjorde det muligt for virksomhedsejere at udnytte flygtningenes sårbare situation. Ved at engagere ukrainske krigsflygtninge – en tolk og en journalist – kunne vi afsløre, at en række virksomheder tilbød flygtningene rengørings-, landbrugs- og vikararbejde til 70-85 kr. i timen før skat. Lønninger som almindeligvis er forbeholdt ungarbejdere i Danmark.
Kontakten til de ukrainske familier førte videre til, at Fagbladet 3F afslørede et hul i særloven. En række ukrainske familier fik afslag på opholdstilladelse, da de var udrejst af Ukraine kort før krigsudbruddet, 24. februar, men endnu ikke ankommet til Danmark. De fik ikke ophold efter særloven og stod at blive sendt hjem til krig.
Fra midt i maj bragte vi case-historier med ukrainske børnefamilier, der var tvunget til at forlade Danmark, fordi de ikke levede op til lovens ordlyd. En aktindsigt viste, at 55 personer i 42 sager fik afslag på midlertidig opholdstilladelse i Danmark.
En rundringning til udlændingestyrelserne i Danmarks nabolande viste, at alle havde en markant lempeligere tilgang end Danmark. Fagbladet foreholdt udlændingeordførere Danmarks enegang, og et bredt flertal tegnedes for at ændre særloven. Kort efter fremsatte regeringen lovforslaget som Folketinget vedtog.
Aftrækket var hurtigt. Fra sagen blev bragt op i Folketinget til ændringen af særloven gik få dage. Flere andre medier dækkede også forløbet, men Fagbladet 3F stod for de afsløringer, som førte til lovændringen.
Krigen foregik i “vores nærområde" og Danmark måtte tage "et særligt ansvar”, lød ordene fra statsministeren.
Men med Folketingets vedtagelse af en ukrainerlov åbnede politikerne ikke blot døren til varmhjertede virksomheder, der ønskede at hjælpe krigsflygtninge i gang med en ny tilværelse.
Fagbladet 3F kunne afdække, hvordan politikernes gode intentioner, gjorde det muligt for virksomhedsejere at udnytte flygtningenes sårbare situation. Ved at engagere ukrainske krigsflygtninge – en tolk og en journalist – kunne vi afsløre, at en række virksomheder tilbød flygtningene rengørings-, landbrugs- og vikararbejde til 70-85 kr. i timen før skat. Lønninger som almindeligvis er forbeholdt ungarbejdere i Danmark.
Kontakten til de ukrainske familier førte videre til, at Fagbladet 3F afslørede et hul i særloven. En række ukrainske familier fik afslag på opholdstilladelse, da de var udrejst af Ukraine kort før krigsudbruddet, 24. februar, men endnu ikke ankommet til Danmark. De fik ikke ophold efter særloven og stod at blive sendt hjem til krig.
Fra midt i maj bragte vi case-historier med ukrainske børnefamilier, der var tvunget til at forlade Danmark, fordi de ikke levede op til lovens ordlyd. En aktindsigt viste, at 55 personer i 42 sager fik afslag på midlertidig opholdstilladelse i Danmark.
En rundringning til udlændingestyrelserne i Danmarks nabolande viste, at alle havde en markant lempeligere tilgang end Danmark. Fagbladet foreholdt udlændingeordførere Danmarks enegang, og et bredt flertal tegnedes for at ændre særloven. Kort efter fremsatte regeringen lovforslaget som Folketinget vedtog.
Aftrækket var hurtigt. Fra sagen blev bragt op i Folketinget til ændringen af særloven gik få dage. Flere andre medier dækkede også forløbet, men Fagbladet 3F stod for de afsløringer, som førte til lovændringen.
Publicering:
Artiklerne er publiceret mellem 5. maj og 28. juli 2022.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Med kendskab til det forråede arbejdsmarked, som ufaglærte og faglærte udlændinge ofte møder her i landet, var det interessant at undersøge, hvordan flygtninge, som hverken har netværk eller mulighed for at vende hjem, ville blive behandlet.
Samtidig kastede kontakten til de ukrainske flygtninge historier af sig om familier, der blev nægtet opholdstilladelse i Danmark, da de var udrejste af Ukraine i dagene op til Ruslands invasion. Det var afsættet til en stribe historier, der førte til at Særloven blev ændret.
Samtidig kastede kontakten til de ukrainske flygtninge historier af sig om familier, der blev nægtet opholdstilladelse i Danmark, da de var udrejste af Ukraine i dagene op til Ruslands invasion. Det var afsættet til en stribe historier, der førte til at Særloven blev ændret.
Tidshorizont:
Umiddelbart efter krigsudbruddet rakte vi ud til vores ukrainske netværk i Danmark, ligesom vi i ugerne efter engagerede to krigsflygtninge, en tolk og en journalist, på Fagbladet 3F. Alligevel blev historierne om ukrainske flygtninge på arbejdsmarkedet først mulige at skrive fra april, da det tog længere tid end forventet, før flygtningene i større omfang landede på arbejdsmarkedet.
Historierne om afslag på opholdstilladelser blev først relevante, da afslagene begyndte at ramme familier, som var udrejste af Ukraine i dagene op til 24. februar.
Historierne om afslag på opholdstilladelser blev først relevante, da afslagene begyndte at ramme familier, som var udrejste af Ukraine i dagene op til 24. februar.
Nyhed:
At parallelt med den polerede facade, hvor store danske virksomheder stiller sig frem og lover job og tryghed til ukrainske krigsflygtninge, også eksisterer et arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne er parate til at udnytte flygtningenes skrøbelige livsgrundlag og tilbyde dem en timeløn, som normalt forbeholdes ungarbejdere i Danmark.
At den sikkerhed som politikerne ønskede for krigsflygtninge fra ’vores nærområde’, blev begrænset af en særlov, der var langt strammere end i vores nabolande, og som tvang familier til at forlade Danmark og tage tilbage til Ukraine, hvis de var udrejst bare to dage før den russiske invasion. Fagbladet 3F dokumenterede, at Danmark gik enegang i Nordeuropa, hvor Sverige, Norge, Finland og Tyskland valgte en langt lempeligere ordning.
At den sikkerhed som politikerne ønskede for krigsflygtninge fra ’vores nærområde’, blev begrænset af en særlov, der var langt strammere end i vores nabolande, og som tvang familier til at forlade Danmark og tage tilbage til Ukraine, hvis de var udrejst bare to dage før den russiske invasion. Fagbladet 3F dokumenterede, at Danmark gik enegang i Nordeuropa, hvor Sverige, Norge, Finland og Tyskland valgte en langt lempeligere ordning.
Konsekvens:
Mest tydeligt førte artiklerne til, at Folketinget ændrede i særloven for de ukrainske krigsflygtninge. Danmark ændrede betingelserne for midlertidig opholdstilladelse ved at flytte skæringsdatoen for udrejse af Ukraine fra 24. februar til 1. februar, hvilket reddede opholdstilladelsen for flere af de ukrainske krigsflygtningefamilier, som var blevet bedt om at forlade Danmark.
Dernæst tydeliggjorde historierne, at selv når politikerne lover krigsflygtninge tryghed og ønsker at styrke deres position ved at give dem muligheden for at arbejde, så indeholder arbejdsmarkedet i Danmark ingen garantier for særligt udsatte grupper som eksempelvis krigsflygtninge.
Dernæst tydeliggjorde historierne, at selv når politikerne lover krigsflygtninge tryghed og ønsker at styrke deres position ved at give dem muligheden for at arbejde, så indeholder arbejdsmarkedet i Danmark ingen garantier for særligt udsatte grupper som eksempelvis krigsflygtninge.
Metode:
Over en periode på flere uger i slut marts og begyndelsen af april afsøgte og indekserede vi dagligt siderne Jobindeks og Jobindsats for job øremærket ukrainske krigsflygtninge under hashtagget #JobsForUkraine, ligesom vi medtog en række job, som blev slået op i dansk/ukrainske facebookgrupper, heraf flere oprettet af danske arbejdsgiverorganisationer med det ene formål at skaffe ukrainske krigsflygtninge til det danske arbejdsmarked. Flere af jobbene var således kun annoncerede på ukrainsk. Vores ukrainske journalist og tolk ringede derefter til virksomhederne for at søge om arbejde og spørge ind til løn og arbejdsvilkår. Det afdækkede hurtigt et mønster, hvor større danske virksomheder ønskede at ansætte ukrainere på lige fod med de øvrige medarbejdere. Blandt mindre og mellemstore virksomheder var indtrykket mere blandet. De skjulte optagelser og den aktive medvirken, når vi ringede op og udgav os for at være jobsøgende krigsflygtninge, gjorde, at vi var nødt til at opfinde et etisk kodeks for samtalerne (se pkt. 9), som ligeledes gjorde det lettere at styre, hvad vi spurgte de enkelte virksomheder om.
I forbindelse med historien om underbetaling hos storbønderne Kjær Knudsen, tog vores ukrainske journalist, Kateryna Qader, på rundvisning og prøvevagt på en af gårdene, hvor vilkårene ligeledes blev bekræftet.
Fagbladet kontaktede også systematisk samtlige af landets kommuner for at afdække, om der var forskelle i, hvor meget økonomisk støtte den enkelte kommune giver til de ukrainske krigsflygtninge. Det endte med, at Fagbladet fik svar fra 95 ud af 98 kommuner efter flere rykkermails til kommunerne.
Det viste sig, at den økonomiske støtte var vidt forskellig fra kommune til kommune. 21 kommuner gav nul kroner i støtte til ukrainske krigsflygtninge. Andre kommuner donerede et måltid mad, men de fleste kommuner støttede privat indkvarterede krigsflygtninge økonomisk. De tre kommuner, der har ydet mest støtte, har betalt op til 500 kroner om dagen pr. person. Efterfølgende kontaktede Fagbladet 3F en række af de kommuner, der ydede mindst støtte, og foreholdt dem forskellene.
I forbindelse med historien om underbetaling hos storbønderne Kjær Knudsen, tog vores ukrainske journalist, Kateryna Qader, på rundvisning og prøvevagt på en af gårdene, hvor vilkårene ligeledes blev bekræftet.
Fagbladet kontaktede også systematisk samtlige af landets kommuner for at afdække, om der var forskelle i, hvor meget økonomisk støtte den enkelte kommune giver til de ukrainske krigsflygtninge. Det endte med, at Fagbladet fik svar fra 95 ud af 98 kommuner efter flere rykkermails til kommunerne.
Det viste sig, at den økonomiske støtte var vidt forskellig fra kommune til kommune. 21 kommuner gav nul kroner i støtte til ukrainske krigsflygtninge. Andre kommuner donerede et måltid mad, men de fleste kommuner støttede privat indkvarterede krigsflygtninge økonomisk. De tre kommuner, der har ydet mest støtte, har betalt op til 500 kroner om dagen pr. person. Efterfølgende kontaktede Fagbladet 3F en række af de kommuner, der ydede mindst støtte, og foreholdt dem forskellene.
Modstand:
Intet at bemærke.
Etik:
Historierne om lav løn og urimelige vilkår for krigsflygtninge på danske arbejdspladser kom i stand ved, at vores ukrainske journalist ringede på jobannoncer, som virksomhederne havde indrykket på Jobnet, Jobindeks eller Facebook. Derved spillede vi en aktiv rolle i handlingsforløbet, da vi dokumenterede underbetalingen ved hjælp af skjulte optagelser på samtaler, vi selv foranstaltede. Derfor besluttede vi at indføre et etisk regelsæt, hvor vi 1) kun ringede på numre, som blev oplyst i annoncerne og 2) kun ringede videre til personer i virksomheden, hvis deres numre eller navne blev videregivet i samtalen. Vi ville altså ikke ringe direkte til virksomhedsejeren og optage hans udtalelser – medmindre vi havde fået nummeret oplyst enten via jobannoncen eller af den person, som tog vores opkald i forbindelse med opringningen. Vi lagde den begrænsning på vores egne opkald, da vi ville sikre, at det var virksomhedens procedurer som afgjorde, hvem vi kom i kontakt med. Dermed mener vi, at det er mere rimeligt at tro, at de løn og arbejdsvilkår, som de oplyste til vores ukrainske journalist, er korrekte. Og at svarene ikke skyldes, at medarbejdere eller ejere blev ringet op uden kendskab til ansættelserne eller jobannoncerne.
Undervejs i projektet har vi været nødt til at forholde os til, at vores ukrainske journalist og tolk ikke bare var ansatte, men også krigsflygtninge. Det gav en personlig indsigt i problemerne og motivation til at undersøge situationen for krigsflygtninge, men betød også at research og opgaver måtte udskydes, da både tolk og journalist havde egne udfordringer i en ny, dansk hverdag. Ligeledes måtte vi afbryde arbejdsdage, hvor der faldt bomber over hjembyerne i Ukraine.
Undervejs i projektet har vi været nødt til at forholde os til, at vores ukrainske journalist og tolk ikke bare var ansatte, men også krigsflygtninge. Det gav en personlig indsigt i problemerne og motivation til at undersøge situationen for krigsflygtninge, men betød også at research og opgaver måtte udskydes, da både tolk og journalist havde egne udfordringer i en ny, dansk hverdag. Ligeledes måtte vi afbryde arbejdsdage, hvor der faldt bomber over hjembyerne i Ukraine.
Formidling:
I forbindelse med projektet stod det hurtigt klart, at næsten alle ukrainske flygtninge, som vi kom i kontakt med, ikke kendte til reglerne på det danske arbejdsmarked. Derfor udgav vi en artikel på ukrainsk, som handlede om de rettigheder danske lønmodtagere har – også i de tilfælde, hvor de ikke er dækket af en overenskomst fra 3F eller et andet fagforbund. Historien delte vi i en række dansk/ukrainske Facebook-grupper og den fik stor udbredelse i flere ukrainske miljøer. I forhold til historien om kommunernes støtte, var første tanke at lave en stikprøve, men vi blev enige om, at for at få den stærkeste historie skulle vi kontakte alle kommuner.