Danfoss og våbenskibene
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Thomas Gösta Svensson, Mathias Glistrup (Danwatch) og Casper Schrøder, Gustav Houe Dall (DR)
Projektets beskrivelse
Titel:
Danfoss og våbenskibene
Beskrivelse:
24. februar 2022 indledte Rusland en blodig invasionskrig mod Ukraine. En krig, der har kostet titusindvis af mennesker livet, herunder tusindvis af civile.
Invasionen blev startskuddet for alle danske medier til at kigge på, hvilken rolle Danmark og danske virksomheder har spillet for Vladimir Putins krigsmaskine. Fokus har især ligget på danske virksomheders overordnede størrelser og forretninger i Rusland, men der har været forbløffende lidt fokus på, hvad virksomhederne rent faktisk har solgt i Rusland – og til hvem.
Som nogle af de eneste i landet har vi dykket helt ned i de konkrete handler og har i en længere række af afsløringer kunnet belyse adskillige kontroversielle militærkunder hos en af Danmarks mest hæderkronede virksomheder.
Vores undersøgelser viste blandt andet, at Danfoss fra et russisk datterselskab i årevis har solgt industrielle varmevekslere til militære fabrikker, der bygger antiluftskyts-missilsystemer, militære transportkøretøjer, dele til atomubåde, missilbærende korvetter og våbentransportskibe. I mindst et af tilfældene var det på salgstidspunktet kendt, at Danfoss-komponenterne skulle ende på den ulovligt besatte Krim-halvø.
I flere tilfælde var kunderne også på salgstidspunktet sanktioneret af bl.a. EU, men fordi salgene blev indgået fra et russisk-registreret datterselskab, kan moderselskabet i Danmark ikke gøres juridisk ansvarlige for handlerne.
Afsløringerne belyser således adskillige helt centrale spørgsmål i debatten om danske virksomheders forhold til Rusland:
Hvordan kan europæiske virksomheder straffrit sælge komponenter til sanktionerede russiske våbenproducenter, mens det er forbudt ifølge strenge EU-sanktioner? Og hvor langt strækker det etiske ansvar sig for de virksomheder, som alligevel gør det?
Og måske vigtigst af alt: Hvorfor tyder alt på, at ingen – hverken myndigheder eller Danfoss selv – vidste besked om disse kontroversielle handler, når alle informationer hele tiden har været offentligt tilgængelige?
Invasionen blev startskuddet for alle danske medier til at kigge på, hvilken rolle Danmark og danske virksomheder har spillet for Vladimir Putins krigsmaskine. Fokus har især ligget på danske virksomheders overordnede størrelser og forretninger i Rusland, men der har været forbløffende lidt fokus på, hvad virksomhederne rent faktisk har solgt i Rusland – og til hvem.
Som nogle af de eneste i landet har vi dykket helt ned i de konkrete handler og har i en længere række af afsløringer kunnet belyse adskillige kontroversielle militærkunder hos en af Danmarks mest hæderkronede virksomheder.
Vores undersøgelser viste blandt andet, at Danfoss fra et russisk datterselskab i årevis har solgt industrielle varmevekslere til militære fabrikker, der bygger antiluftskyts-missilsystemer, militære transportkøretøjer, dele til atomubåde, missilbærende korvetter og våbentransportskibe. I mindst et af tilfældene var det på salgstidspunktet kendt, at Danfoss-komponenterne skulle ende på den ulovligt besatte Krim-halvø.
I flere tilfælde var kunderne også på salgstidspunktet sanktioneret af bl.a. EU, men fordi salgene blev indgået fra et russisk-registreret datterselskab, kan moderselskabet i Danmark ikke gøres juridisk ansvarlige for handlerne.
Afsløringerne belyser således adskillige helt centrale spørgsmål i debatten om danske virksomheders forhold til Rusland:
Hvordan kan europæiske virksomheder straffrit sælge komponenter til sanktionerede russiske våbenproducenter, mens det er forbudt ifølge strenge EU-sanktioner? Og hvor langt strækker det etiske ansvar sig for de virksomheder, som alligevel gør det?
Og måske vigtigst af alt: Hvorfor tyder alt på, at ingen – hverken myndigheder eller Danfoss selv – vidste besked om disse kontroversielle handler, når alle informationer hele tiden har været offentligt tilgængelige?
Publicering:
Artikler udgivet løbende siden midt maj 2022 frem til dags dato på danwatch.dk. Dele af historien publiceret i samarbejde med DR på DR’s platforme (TV-Avisen, Radioavisen, dr.dk).
Flere artikler er desuden citeret i regionale og landsdækkende medier.
Flere artikler er desuden citeret i regionale og landsdækkende medier.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Lige siden startskuddet på den russiske invasion af Ukraine har vi stillet skarpt på de interesser, der forbinder det russiske styre med Danmark.
Efter gennem en aktindsigt i Finland at være faldet over et eksportforbud mod en dansk virksomhed, gik det op for os, at der ikke var mange i Danmark – hverken myndigheder eller medier – der fulgte med i, hvad danske virksomheder i realiteten solgte i Rusland. Og til hvem.
Ved systematisk at gennemgå mange års årsrapporter kunne vi kortlægge en række store danske virksomheders datterselskaber i Rusland. Især et af dem skilte sig ud: JSC Ridan, der siden 2008 har været 100% ejet af Danfoss.
På trods af at Ridan på sin hjemmeside reklamerede med at have kunder i det russiske militær, har datterselskabet ikke været nævnt en eneste gang i danske medier indtil krigens udbrud i 2022.
Ved at dykke ned i offentligt tilgængelige russiske udbudsdatabaser kunne vi hurtigt se, at der var langt mere at komme efter, end hvad virksomheden selv oplyste.
Efter gennem en aktindsigt i Finland at være faldet over et eksportforbud mod en dansk virksomhed, gik det op for os, at der ikke var mange i Danmark – hverken myndigheder eller medier – der fulgte med i, hvad danske virksomheder i realiteten solgte i Rusland. Og til hvem.
Ved systematisk at gennemgå mange års årsrapporter kunne vi kortlægge en række store danske virksomheders datterselskaber i Rusland. Især et af dem skilte sig ud: JSC Ridan, der siden 2008 har været 100% ejet af Danfoss.
På trods af at Ridan på sin hjemmeside reklamerede med at have kunder i det russiske militær, har datterselskabet ikke været nævnt en eneste gang i danske medier indtil krigens udbrud i 2022.
Ved at dykke ned i offentligt tilgængelige russiske udbudsdatabaser kunne vi hurtigt se, at der var langt mere at komme efter, end hvad virksomheden selv oplyste.
Tidshorizont:
Fra Danwatchs side startede vi med at kigge på den konkrete historie med Danfoss ultimo marts. Den første artikel blev publiceret 10. maj. 2022 og den seneste i skrivende stund 31. august. Frem til publiceringen og i ugerne efter har vi arbejdet fuld tid på projektet. Siden da er arbejdet sket sideløbende med andre projekter.
Samarbejdet mellem Danwatch og DR begyndte den 20. april, efter den indledende research var i hus. Herefter var der tæt samarbejde om videreudvikling af historien, konfrontationer og videre research.
Samarbejdet mellem Danwatch og DR begyndte den 20. april, efter den indledende research var i hus. Herefter var der tæt samarbejde om videreudvikling af historien, konfrontationer og videre research.
Nyhed:
Vores artikler har givet offentligheden et unikt indblik i en række kontroversielle handler, som en af Danmarks mest velrenommerede virksomheder gennem flere år har indgået med det russiske militær.
Gennem systematisk gravearbejde i åbne kilder har vi kunnet dokumentere, at en russisk virksomhed, der er 100 procent ejet af Danfoss, aktivt har budt ind på og vundet kontrakter, velvidende at slutkunden er Ruslands Forsvarsministerium – på trods af at Ruslands militær siden 2014 har været underlagt strenge EU-sanktioner efter den ulovlige annektering af Krim-halvøen.
Vi har blandt andet dokumenteret, at det var velkendt på salgstidspunktet, at et våbentransportskib, som Danfoss leverede komponenter til i 2017, skulle tjene i Sortehavsflåden med base i Sevastopol på netop Krim. Og at det ligeledes var velkendt, at kontraktens slutkunde var det russiske forsvarsministerium.
Arbejdet har desuden belyst hvor lidt – hvis overhovedet nogen – kontrol de danske myndigheder har haft med, hvad danske virksomheder reelt foretager sig i Rusland.
Endelig har vi givet offentligheden en forståelse af kompleksiteten i at håndhæve sanktioner mod europæiske virksomheder, der har lagt produktionen i det land, man sanktionerer, samt det juridiske smuthul der gør det muligt alligevel at sælge til den sanktionerede part uden reel mulighed for strafforfølgelse.
Gennem systematisk gravearbejde i åbne kilder har vi kunnet dokumentere, at en russisk virksomhed, der er 100 procent ejet af Danfoss, aktivt har budt ind på og vundet kontrakter, velvidende at slutkunden er Ruslands Forsvarsministerium – på trods af at Ruslands militær siden 2014 har været underlagt strenge EU-sanktioner efter den ulovlige annektering af Krim-halvøen.
Vi har blandt andet dokumenteret, at det var velkendt på salgstidspunktet, at et våbentransportskib, som Danfoss leverede komponenter til i 2017, skulle tjene i Sortehavsflåden med base i Sevastopol på netop Krim. Og at det ligeledes var velkendt, at kontraktens slutkunde var det russiske forsvarsministerium.
Arbejdet har desuden belyst hvor lidt – hvis overhovedet nogen – kontrol de danske myndigheder har haft med, hvad danske virksomheder reelt foretager sig i Rusland.
Endelig har vi givet offentligheden en forståelse af kompleksiteten i at håndhæve sanktioner mod europæiske virksomheder, der har lagt produktionen i det land, man sanktionerer, samt det juridiske smuthul der gør det muligt alligevel at sælge til den sanktionerede part uden reel mulighed for strafforfølgelse.
Konsekvens:
Efter publiceringen er forsvarsminister Morten Bødskov (S) samt Udenrigsministeriet blevet bedt om at redegøre for sagen i Udenrigspolitisk Nævn.
Herudover har Erhvervsstyrelsen indledt en undersøgelse med henblik på at få klarlagt, hvorvidt Danfoss har brudt lovgivningen og de gældende sanktioner på området.
Sagen har også betydet, at Danfoss har gået deres interne due diligence-processer igennem. I maj og midten af juni meldte Danfoss først ud i artikler og i en pressemeddelelse, at de ikke har handlet i strid med loven, og at en intern undersøgelse allerede dengang havde vist, at deres russiske datterselskab har overholdt alle Danfoss interne procedurer og regler. Senere, d. 24. juni, oplyste Danfoss dog til Erhvervsstyrelsen, at de interne undersøgelser stadig var igangværende.
Herudover har Erhvervsstyrelsen indledt en undersøgelse med henblik på at få klarlagt, hvorvidt Danfoss har brudt lovgivningen og de gældende sanktioner på området.
Sagen har også betydet, at Danfoss har gået deres interne due diligence-processer igennem. I maj og midten af juni meldte Danfoss først ud i artikler og i en pressemeddelelse, at de ikke har handlet i strid med loven, og at en intern undersøgelse allerede dengang havde vist, at deres russiske datterselskab har overholdt alle Danfoss interne procedurer og regler. Senere, d. 24. juni, oplyste Danfoss dog til Erhvervsstyrelsen, at de interne undersøgelser stadig var igangværende.
Metode:
Det første, vi gjorde, var at kortlægge en række store danske virksomheders datterselskaber i Rusland. Det gjorde vi ved manuelt at gennemse virksomhedernes årsrapporter for en flerårig periode. Herefter lavede vi grundresearch på hver af datterselskaberne for at få en fornemmelse for hvilke produkter, de sælger, samt hvem deres kunder typisk er. Da vi blev klar over, at især én virksomhed – JSC Ridan – var interessant, satte vi alt ind på at komme til bunds i deres forretning. I Danfoss’ gamle årsrapporter kunne vi se, at Ridan blev en del af koncernen i 2008.
På Ridans hjemmeside fandt vi omfattende markedsføringsmateriale, der strækker sig mere end et årti tilbage i tiden. Det gjorde vi blandt andet ved at bruge simple Google-søgetermer, også kaldet ‘dorks’, til at fremsøge pdf-dokumenter, der ikke var lagt frem på hjemmesiden, men som stadig befandt sig på domænet (eksempelvis “site:ridan.ru filetype:pdf”). Ud fra materialet kunne vi opbygge store excel-filer med virksomhedens kundelister og samarbejdspartnere inden for forskellige industrier. Især ét dokument fra Ridans hjemmeside, der ikke kun oplistede en række kunder i skibsindustrien, men også indeholdt henvisninger til konkrete russiske projektnumre, viste sig at være grundlæggende for vores videre arbejde. Det konkrete dokument fandt vi frem til i samarbejde med DR.
Kundelisterne blev et godt udgangspunkt for at søge i russiske udbudsdatabaser for at se, hvad Ridan konkret havde solgt til de enkelte virksomheder. Russiske udbud gøres ofte tilgængelige af aggregatorer, altså virksomheder der automatisk indsamler og systematiserer udbuddene. Da ikke alle aggregatorer altid får alle dokumenter, benyttede vi os af flere forskellige udbydere.
Selve udbudsdokumenterne viste sig at være en udfordring at arbejde med. Dels fordi de er på russisk, og dels fordi mange dokumenter er scannede pdf-filer. Ved at bruge værktøjer til automatisk maskinoversættelse (fra bl.a. Google, Yandex, Microsoft og DeepL) samt onlinetjenester til ‘optical character recognition’ (OCR), der registrerer bogstaver fra billeder eller scannede filer, kunne vi alligevel hurtigt komme langt. Oversættelserne af centrale passager fik vi efterfølgende verificeret af en russisk undersøgende journalist samt en professor i lingvistik fra Københavns Universitet.
Oplysninger fra udbudsdokumenterne sørgede vi desuden for at krydstjekke på tværs af dokumenter fra forskellige aggregatorer samt pressemeddelelser og andre åbne kilder i det omfang, det var muligt.
Undervejs har vi også skrevet nogle meget simple python-scripts til hurtigt at krydstjekke informationer på tværs af en voksende samling af excel-ark – eksempelvis til at tjekke, om en virksomhed, der har vundet et bestemt udbud, er en af Ridans faste, certificerede samarbejdspartnere.
Hvad angår leverancerne til forskellige skibe i den russiske flåde, lagde vi stor energi i at undersøge, hvor langt i produktionen disse projekter var. Dels for at sikre os, at kontrakterne rent faktisk blev ført ud i livet og ikke blev annulleret, og dels for løbende at holde øje med nye informationer. Til dette opsatte vi en automatisk overvågning af sociale medier på både russisk og engelsk baseret på en række avancerede søgetermer. Et eksempel, som vi brugte på Twitter, er følgende query, der viser os unikke posts om et af skibene, inklusiv forskellige stavemåder og indeholdende billeder eller video (vi brugte også lignende queries på russisk):
((“Gennady” OR “Gennadiy”) AND (“Dmitriev”)) OR “20360M” filter:media -filter:retweets
Alle billed- og videofiler, som vi stødte på undervejs, verificerede vi ved bl.a. at undersøge metadata (i de tilfælde, hvor platformene ikke havde slettet dem) og ved at geolokalisere dem ved hjælp af satellitbilleder fra forskellige udbydere, Google Streetview samt ældre fotografier af stederne fra sociale medier og offentligt tilgængelige samlinger.
Da sanktionsbrud i sager som denne blandt andet forudsætter, at der har været overførsel af færdige produkter, delkomponenter eller knowhow mellem et europæisk selskab og dets russiske datterselskab, har vi også undersøgt handelsdata fra en række import-eksport-databaser (eksempelvis Importgenius). Og vi har løbende sammenholdt disse oplysninger med EU-Kommissionens lovdatabaser for sanktioner, ligesom vi har sammenholdt dem med britiske og amerikanske sanktionslister, for at se om der var tale om mulige sanktionsbrud.
Undervejs har vi flittigt benyttet os af Internet Archive til at lave backups af hjemmesider og filer, der i flere tilfælde er blevet fjernet eller blokeret, efter vi har skrevet om sagen. Det har vi vurderet nødvendigt for at bevare dokumenter, der har været centrale i dækningen, i deres oprindelige sammenhæng.
Blandt de mere klassiske undersøgende metoder har aktindsigter spillet en stor rolle i vores arbejde. Sådanne har vi især søgt hos Erhvervsstyrelsen, der er den centrale myndighed i den slags sager, men også i udlandet, hvorfra de danske virksomheder også har gjort forretninger med Rusland.
Endelig har vi – især i samarbejde med DR – gennemført utallige interviews til både citat og til baggrund med eksperter fra Danmark, Storbritannien, Holland, Belgien, Rusland, Ukraine og USA.
På Ridans hjemmeside fandt vi omfattende markedsføringsmateriale, der strækker sig mere end et årti tilbage i tiden. Det gjorde vi blandt andet ved at bruge simple Google-søgetermer, også kaldet ‘dorks’, til at fremsøge pdf-dokumenter, der ikke var lagt frem på hjemmesiden, men som stadig befandt sig på domænet (eksempelvis “site:ridan.ru filetype:pdf”). Ud fra materialet kunne vi opbygge store excel-filer med virksomhedens kundelister og samarbejdspartnere inden for forskellige industrier. Især ét dokument fra Ridans hjemmeside, der ikke kun oplistede en række kunder i skibsindustrien, men også indeholdt henvisninger til konkrete russiske projektnumre, viste sig at være grundlæggende for vores videre arbejde. Det konkrete dokument fandt vi frem til i samarbejde med DR.
Kundelisterne blev et godt udgangspunkt for at søge i russiske udbudsdatabaser for at se, hvad Ridan konkret havde solgt til de enkelte virksomheder. Russiske udbud gøres ofte tilgængelige af aggregatorer, altså virksomheder der automatisk indsamler og systematiserer udbuddene. Da ikke alle aggregatorer altid får alle dokumenter, benyttede vi os af flere forskellige udbydere.
Selve udbudsdokumenterne viste sig at være en udfordring at arbejde med. Dels fordi de er på russisk, og dels fordi mange dokumenter er scannede pdf-filer. Ved at bruge værktøjer til automatisk maskinoversættelse (fra bl.a. Google, Yandex, Microsoft og DeepL) samt onlinetjenester til ‘optical character recognition’ (OCR), der registrerer bogstaver fra billeder eller scannede filer, kunne vi alligevel hurtigt komme langt. Oversættelserne af centrale passager fik vi efterfølgende verificeret af en russisk undersøgende journalist samt en professor i lingvistik fra Københavns Universitet.
Oplysninger fra udbudsdokumenterne sørgede vi desuden for at krydstjekke på tværs af dokumenter fra forskellige aggregatorer samt pressemeddelelser og andre åbne kilder i det omfang, det var muligt.
Undervejs har vi også skrevet nogle meget simple python-scripts til hurtigt at krydstjekke informationer på tværs af en voksende samling af excel-ark – eksempelvis til at tjekke, om en virksomhed, der har vundet et bestemt udbud, er en af Ridans faste, certificerede samarbejdspartnere.
Hvad angår leverancerne til forskellige skibe i den russiske flåde, lagde vi stor energi i at undersøge, hvor langt i produktionen disse projekter var. Dels for at sikre os, at kontrakterne rent faktisk blev ført ud i livet og ikke blev annulleret, og dels for løbende at holde øje med nye informationer. Til dette opsatte vi en automatisk overvågning af sociale medier på både russisk og engelsk baseret på en række avancerede søgetermer. Et eksempel, som vi brugte på Twitter, er følgende query, der viser os unikke posts om et af skibene, inklusiv forskellige stavemåder og indeholdende billeder eller video (vi brugte også lignende queries på russisk):
((“Gennady” OR “Gennadiy”) AND (“Dmitriev”)) OR “20360M” filter:media -filter:retweets
Alle billed- og videofiler, som vi stødte på undervejs, verificerede vi ved bl.a. at undersøge metadata (i de tilfælde, hvor platformene ikke havde slettet dem) og ved at geolokalisere dem ved hjælp af satellitbilleder fra forskellige udbydere, Google Streetview samt ældre fotografier af stederne fra sociale medier og offentligt tilgængelige samlinger.
Da sanktionsbrud i sager som denne blandt andet forudsætter, at der har været overførsel af færdige produkter, delkomponenter eller knowhow mellem et europæisk selskab og dets russiske datterselskab, har vi også undersøgt handelsdata fra en række import-eksport-databaser (eksempelvis Importgenius). Og vi har løbende sammenholdt disse oplysninger med EU-Kommissionens lovdatabaser for sanktioner, ligesom vi har sammenholdt dem med britiske og amerikanske sanktionslister, for at se om der var tale om mulige sanktionsbrud.
Undervejs har vi flittigt benyttet os af Internet Archive til at lave backups af hjemmesider og filer, der i flere tilfælde er blevet fjernet eller blokeret, efter vi har skrevet om sagen. Det har vi vurderet nødvendigt for at bevare dokumenter, der har været centrale i dækningen, i deres oprindelige sammenhæng.
Blandt de mere klassiske undersøgende metoder har aktindsigter spillet en stor rolle i vores arbejde. Sådanne har vi især søgt hos Erhvervsstyrelsen, der er den centrale myndighed i den slags sager, men også i udlandet, hvorfra de danske virksomheder også har gjort forretninger med Rusland.
Endelig har vi – især i samarbejde med DR – gennemført utallige interviews til både citat og til baggrund med eksperter fra Danmark, Storbritannien, Holland, Belgien, Rusland, Ukraine og USA.
Modstand:
Den største modstand mødte vi fra Danfoss. Vi kan se i vores aktindsigter, at Danfoss har forsøgt at forhindre Erhvervsstyrelsen i at udlevere bestemte akter til os, blandt andet med begrundelsen at Danwatch “ikke ses at have nogen retlig interesse i sagen”.
Vi oplevede desuden, at Danfoss’ presseafdeling såede tvivl om vores troværdighed over for vores samarbejdspartnere i DR ved at postulere, at vi baserede vores research på utroværdige kilder. Det havde naturligvis ikke noget på sig.
Det er i et vist omfang lykkedes Putin at knægte kritiske røster i Europa, og det mærkede vi også i vores arbejde med historien her. Flere kilder og eksperter ønskede ikke at medvirke med navn af frygt for, at de ville blive chikaneret af folk fra Rusland efterfølgende – noget, der ikke er helt uset i de danske og europæiske forskermiljøer.
Vi oplevede desuden, at Danfoss’ presseafdeling såede tvivl om vores troværdighed over for vores samarbejdspartnere i DR ved at postulere, at vi baserede vores research på utroværdige kilder. Det havde naturligvis ikke noget på sig.
Det er i et vist omfang lykkedes Putin at knægte kritiske røster i Europa, og det mærkede vi også i vores arbejde med historien her. Flere kilder og eksperter ønskede ikke at medvirke med navn af frygt for, at de ville blive chikaneret af folk fra Rusland efterfølgende – noget, der ikke er helt uset i de danske og europæiske forskermiljøer.
Etik:
Det er velkendt, at eksperter og forskere kan risikere at blive forfulgt og chikaneret af russere, hvis de udtaler sig kritisk om Putin og styret i Kreml. Det har vi også oplevet med kilder i dette projekt. Eksempelvis har vi undladt at citere en kilde med navn, da vedkommende i en mail skrev:
“Jeg vil meget nødigt kobles sammen med projekter med relation til det russiske Forsvarsministerium, sanktionerne og krigen, også selvom vi/I er på den rigtige side og hjælper med at afsløre lovbrud m.v.; vi har desværre erfaring med, at folk på den forkerte side følger med og noterer sig, hvem vi er og hvad vi går og laver”.
Det har under konflikten været fremme flere gange, at specielt russiske statsmedier udsender meget fake news, der bærer mere præg af propaganda end fakta. Derfor har vi også løbende haft diskussioner om, hvorvidt vi kunne stole på de russiske data, vi har brugt i projektet. Løsningen har været at bruge meget tid på at verificere alt med andre kilder. Herunder har vi også haft kontakt til russiske journalister, der har verificeret forskellige informationer for os.
“Jeg vil meget nødigt kobles sammen med projekter med relation til det russiske Forsvarsministerium, sanktionerne og krigen, også selvom vi/I er på den rigtige side og hjælper med at afsløre lovbrud m.v.; vi har desværre erfaring med, at folk på den forkerte side følger med og noterer sig, hvem vi er og hvad vi går og laver”.
Det har under konflikten været fremme flere gange, at specielt russiske statsmedier udsender meget fake news, der bærer mere præg af propaganda end fakta. Derfor har vi også løbende haft diskussioner om, hvorvidt vi kunne stole på de russiske data, vi har brugt i projektet. Løsningen har været at bruge meget tid på at verificere alt med andre kilder. Herunder har vi også haft kontakt til russiske journalister, der har verificeret forskellige informationer for os.
Formidling:
Sagen er genremæssigt en erhvervsnyhed med udenrigspolitiske perspektiver. Det har været vigtigt for os ikke at overdramatisere, men at præsentere det faktuelle, som det foreligger.
Vi arbejder altid ud fra et princip om gennemsigtighed i vores formidling og har lagt stor vægt på at lægge vores research og dokumentation frem. Eksempelvis ved at linke direkte til kilder i teksten eller ved at indlejre centrale dokumenter.
I formidlingen har vi gjort brug af de midler, vi har haft til rådighed på et lille medie som Danwatch – herunder at udgive forskellige genrer i dækningen i form af nyheder, longreads med interaktive grafikker samt podcasts.
Vi har desuden løbende opdateret og indlejret et interaktivt kort over våbentransportskibets rute fra skibsværftet i Rybinsk langs Volga-floden mod flådebasen i Sevastopol på Krim-halvøen. Langs ruten har vi indsat fotos af skibet fra sociale medier – selvfølgelig efter at have verificeret og geolokaliseret dem først. Den slags interaktive elementer har vi vægtet højt, fordi vi vurderede, at det giver historierne merværdi og identifikation, og fordi det er med til at styrke dokumentationen.
Da vi på Danwatch ikke har en særligt stor platform med mange læsere, er det vigtigt for os, at historierne kommer så bredt ud som muligt. Det sikrer vi især ved at samarbejde med andre medier, i dette tilfælde med Danmarks Radio, som vi tidligt i processen involverede i arbejdet. De har ikke kun været et stærkt bidrag til det undersøgende arbejde med den del af projektet, der omhandler handel med den russiske flåde, men har også været centrale i at give historien vægt og tyngde – hvilket resulterede i, at dele af historien blev topnyhed i TV-avisen, Radioavisen og på dr.dk.
Vi arbejder altid ud fra et princip om gennemsigtighed i vores formidling og har lagt stor vægt på at lægge vores research og dokumentation frem. Eksempelvis ved at linke direkte til kilder i teksten eller ved at indlejre centrale dokumenter.
I formidlingen har vi gjort brug af de midler, vi har haft til rådighed på et lille medie som Danwatch – herunder at udgive forskellige genrer i dækningen i form af nyheder, longreads med interaktive grafikker samt podcasts.
Vi har desuden løbende opdateret og indlejret et interaktivt kort over våbentransportskibets rute fra skibsværftet i Rybinsk langs Volga-floden mod flådebasen i Sevastopol på Krim-halvøen. Langs ruten har vi indsat fotos af skibet fra sociale medier – selvfølgelig efter at have verificeret og geolokaliseret dem først. Den slags interaktive elementer har vi vægtet højt, fordi vi vurderede, at det giver historierne merværdi og identifikation, og fordi det er med til at styrke dokumentationen.
Da vi på Danwatch ikke har en særligt stor platform med mange læsere, er det vigtigt for os, at historierne kommer så bredt ud som muligt. Det sikrer vi især ved at samarbejde med andre medier, i dette tilfælde med Danmarks Radio, som vi tidligt i processen involverede i arbejdet. De har ikke kun været et stærkt bidrag til det undersøgende arbejde med den del af projektet, der omhandler handel med den russiske flåde, men har også været centrale i at give historien vægt og tyngde – hvilket resulterede i, at dele af historien blev topnyhed i TV-avisen, Radioavisen og på dr.dk.